1. Hvad kan litteraturen bruges til? Samfund og sundhed i den nye litteratur 3-i-1 Dok5000 20.03.18 Peter Simonsen 2. Anvendelsesorienteret litteraturlæsning: Samfund og sundhed 3. Litteraturen i brug: sociale og sundhedsmæssige perspektiver
Program Fakta om projektet Uses of Literature Forskergruppen: Hvem er vi? Hvad laver vi? Om Rita Felski, postkritisk hermeneutik og om at blive (gen)fortryllet og (gen)opdage sig selv i læsningen Teser om litteratur vi pt. arbejder med Eksempler på sundhed og samfund i ny litteratur 2
Uses of Literature om projektet Niels Bohr Professorat der tilknytter Rita Felski 50% i fem år (2016-2021) 28.000.000 DKR fra Danmarks Grundforskningsfond til løn og drift 3 professorer i ledelsesgruppe med Felski 10-15 VIP medlemmer tilknyttede 9 nye ansættelser 3 phd er 3 adjunkter 3 post docs
Grupperne Rita Felski: Art s Work: Technologies of attachment litteratur & anerkendelse bl.a. i Læs for Livet litteratur og demens/hjerneskade med fokus på udsigelse og fiktionsteori litteratur, anerkendelse og kærlighed Anne-Marie Mai: Literature and the social - New literary history and ANT Bob Dylans værk som social aktør og ANT teori som ny måde at tænke litteraturhistorie på Knausgaard som assemblage sygdomsmetaforer med egen agens Peter Simonsen: Narratives of Use - Literature and precarious life alkoholisme i ny britisk fiktion og kampagnemateriale arbejdsløshedsaffekter og nye arbejdsløshedsromaner læs dig i arbejde prekariatet og solidaritet ny DK / UK litteratur
Rita Felski Beyond Feminist Aesthetics (1989) The Gender of Modernity (1995) Literature after Feminism (2003) Uses of Literature (2008) The Limits of Critique (2015) Hooked: Art and Attachment (201?) Fra KRITISK teori Skeptisk Afstand Problem Til POSTKRITISK teori Åben Nærvær Respekt
Uses of Literature - mission nye tilgange og metoder til at udforske sociale anvendelsesmuligheder for litteraturen litteraturens effekter er forskellige, diffuse, uforudsigelige, indirekte, og oftest langsommelige; de involverer følelser og nydelse lige så meget som etik eller viden. rigere fremstillinger af hvad litteraturen gør og hvorfor det gør en forskel. Brug skal ikke forstås som utilitaristiske, instrumentelle, eller funktionalistiske tilgange til kunstværker. Litteraturen er anvendelig snarere end brugbar i snæver forstand.
Hvorfor læser vi litteratur? Hen mod en positiv æstetik For at genkende os selv recognition/anagnoresis For nydelsens skyld enchantment/det skønne For at lære noget om verden knowledge/mimesis For at blive chokeret/rystet/overrasket chok/det sublime 9 Jf. Rita Felski, Uses of Literature (2008)
Molly Blooms soliloquy i Penelope kapitel 18 af James Joyce, Ulysses (1922)? 10
Molly Blooms soliloquy i Penelope kapitel 18 af James Joyce, Ulysses (1922) he puts his thing long into my aunt Marys hairy etcetera Genkendelse Fortryllelse Viden Chok 11
Ideen er altså at Litteraturens brugs- og nytteværdi er og har været knyttet til dens overvældende: Forførelseskraft Evne til at chokere og provokere Medriverende rapport fra virkeligheden Kilde til uendelig identifikation Anerkendelse Genkendelse Empati Nysgerrighed efter andre og det andet
Hvordan gør vi så? Metode Traditionel nærlæsning [Eksperimenterende fjernlæsning] Postkritisk affirmativ/reparerende kreativ læsning Anvendt nærlæsning og kreativ skrivning
Litteraturen gør en forskel men kun når den læses, dvs. bruges Menneskerettighedernes betingelse var sympati med helt almindelige menneskers liv den fik man gennem romanen i 1700 tallet Slaveriets langsomme ophævelse er forbundet til fortællinger om hvordan det var og måtte være at være slave (fx Onkel Toms Hytte) Kvinders frigørelse i høj grad et resultat af kvindelige forfatteres litteratur om og for kvinder med nye identiteter, roller, fællesskaber, værdier, normer etc. Ældre borgeres nye livsmuligheder og udfordringer artikuleres i ældrelitteraturen Socialt udsatte og andre medlemmer af prekariatet får stemme i mange nye fortællinger om og af og til og for og mod dem Patienters nye identitet udtrykkes og skabes i de mange nye sygdomsfortællinger, både litterære og selvbiografiske (patografier)
Sundhed og den nye litteratur
Samfund og den nye litteratur
asta olivia nordenhof (f 1988)
asta olivia nordenhof (f 1988)
Prekariatet til orde
Tak del af noget større