Miljøvurdering Ikke teknisk resumé Overordnet vurdering Vurdering af retningslinjer Byer og byformål Veje og trafik Teknik og forsyning Landområder

Ikke teknisk resumé Overordnet vurdering af retningslinjer Byer og byformål Veje og trafik Teknik og forsyning Landområder Ferie og fritid Naturområder af rammer Støvring Suldrup Terndrup 2 3 5 7 8 9 10 12 15 16 19 20 21 21

Forslag til Kommuneplan 2013 er baseret på Kommuneplan 2009, og de fleste retnignslinjer er derfor overført uændret. Enkelte retningslinjer og rammer foreslåes ændret, og det er disse ændringer, for den fremtidige planlægning og for de fysiske anlæg, der miljøvurderes i dette dokument. ens fem faser Gennemførelsen af miljøvurderingen består af fem faser: Første fase bruges til at afgrænse indholdet af miljøvurderingen og høre berørte myndigheder for at afdække relevant viden i arbejdet med miljøvurderingen (scoping). Scopingfasen er gennemført i efteråret 2012. Der er kommet svar fra Vejdirektoratet, som har kommentarer omkring trafik i forhold til biogasanlæg. Overvejelser herom indgår i miljøvurderingen. Anden fase består af selve miljøvurderingen og udarbejdelsen af en miljørapport. en indeholder en beskrivelse og vurdering af planens sandsynlige indvirkning på de miljøparametre, der er afgrænset ved den forudgående scoping. Tredje fase er høringsfasen, hvor offentligheden og berørte parter får mulighed for at udtale sig om planforslaget og miljøvurderingen. Miljørapporten fremlægges i offentlig høring sammen med kommuneplanforslaget, så offentligheden kan forholde sig til planens indvirkning på miljøet. Fjerde fase består i kommuneplanens endelige vedtagelse på grundlag af miljørapporten, de indkomne bemærkninger fra høringen og en sammenfattende redegørelse efter Lov om. Den sammenfattende redegørelse skal offentliggøres samtidig med offentliggørelsen af den endeligt vedtagne plan. Femte fase er den opfølgende overvågning af kommuneplanens miljømæssige konsekvenser i overensstemmelse med det overvågningsprogram, der er fastlagt i miljørapporten. Byrådet sigter mod at denne overvågning i videst muligt omfang sker via eksisterende sektorovervågningsprogrammer, så opstilling af særskilte overvågningsprogrammer undgås. ens lovgrundlag Lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 1398 af 20. oktober 2007) udgør lovgrundlaget for nærværende miljøvurdering. Loven har til formål at fremme en bæredygtig udvikling og at bidrage til at integrere miljøhensyn ved udarbejdelse og vedtagelse af planer. Det indebærer, at offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer, der er tilvejebragt i medfør af lovgivningen, der fastsætter rammer for fremtidige anlægstilladelser, og som kan få en væsentlig indvirkning på miljøet. Kommuneplaner er som udgangspunkt omfattet af krav om miljøvurdering. Er der tale om ændringer af eksisterende planer, er det kun ændringerne, der skal miljøvurderes, jf. lovens 3, stk. 1. I forbindelse med en kommuneplanrevision er det kun de dele, der sætter rammer for fremtidige anlægstilladelser, der skal miljøvurderes, og da kun de dele, hvori der foretages indholdsmæssige eller geografiske ændringer. Loven stiller mindstekrav til miljøvurderingens omfang og indhold, jf. lovens 7 og bilag 1. Kravet til kvalitet og omfang skal ses i lyset af, hvad der med rimelighed kan forlanges, og skal svare til kommuneplanforslagets detaljeringsniveau. ens fokus en behandler planændringerne ud fra det brede miljøbegreb, jf. lovens 1, stk. 2. en omhandler følgende dele af kommuneplanen, hvor der er indholdsmæssige ændringer i forhold til de tidligere planer: Retningslinjer om byer og byformål Retninglinjer om trafik Retningslinjer om ferie og fritidsanlæg Retningslinjer om tekniske anlæg Retninglinjer om landbrug og natur Nye og ændrede arealudlæg i form af kommuneplanrammer. ens detaljeringsniveau en af kommuneplanforslaget skal ske på et overordnet niveau der svarer til planforslagets detaljeringsniveau. en indeholder på den baggrund generelle vurderinger af forhold, der kan have en 2 / 22

indvirkning på miljøet samt hvilke afbødende foranstaltninger, det bør overvejes at inddrage i forbindelse med detailplanlægning af eksempelvis infrastruktur eller nye byområder. Ved behandlingen af de enkelte parametre i miljøvurderingen er der opstillet forskellige anbefalinger til hvordan myndigheder og bygherrer kan undgå, minimere og/eller kompensere for negative påvirkninger af miljøet. en indeholder følgende emner:. Ikke teknisk resumé Miljøpåvirkningen vurderes ud fra et i loven bredt defineret miljøbegreb, der f.eks. omfatter befolkningens sundhed, påvirkning med støj og påvirkning af flora og fauna. en er foretaget på grundlag af de nye og ændrede retningslinjer og rammer der indgår i forslag til Kommuneplan 2013 i forhold til den tidligere kommuneplan. en er opdelt i tre hovedafsnit: 1. Overordnet miljøvurdering 2. af retningslinjer 3. af rammer Overordnet miljøvurdering I den overordnede miljøvurdering defineres et 0 alternativ, som er udtryk for, hvordan udviklingen ville foregå, hvis den vurderede plan ikke blev gennemført. Det er dermed forskellen mellem 0 alternativet og planen, der er miljøvurderingens objekt, og ikke planen i sig selv. 0 alternativet er fastlagt til at være de eksisterende udlæg i den gamle kommuneplan. en er sket løbende siden foråret 2012, hvorved der har været mulighed for at tilpasse arealudlæggene med henblik på at minimere miljøpåvirkningerne. Planer, der påvirker Natura 2000 områder, skal miljøvurderes. Natura 2000 området, der omfatter Rebild Bakker, vil inddirekte kunne blive påvirket positivt af kommuneplanen, da en afgrænsning til detailhandel reduceres. Der opstilles ikke særskilte overvågningsprogrammer som følge af miljøvurderingen. skal ske i forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner og administrationen af disse planer samt sektorplaner og lovgivning i øvrigt. af retningslinjer Retningslinjerne er vurderet for de relevante påvirkninger, der på kommuneplanniveau kan forudsiges afledt af retningslinjerne. Retningslinjerne er i de fleste tilfælde opstillet med henblik på at afbøde miljøpåvirkninger. Retningslinjerne er hovedsageligt vurderet i forhold til deres styrke til at afværge de negative miljøpåvirkninger. I miljøvurderingen er følgende af kommuneplanforslagets retningslinjer vurderet: Retningslinje 2.1.3 Rummelighed: Byrammen til byudvikling udvides i planen med ca. 5 ha. Byrammen udregnes som det forventede fremtidige arealforbrug til den 12 årige planperiode på baggrund af den hidtidige planlægning. Retningslinje 2.3.1 Afgrænsning (detailhandel): I Rebild er der sket en væsentlig reduktion i detailhandelsafgrænsningen, da denne omfattede et større 3 / 22

område ud i Rebild Bakker. Retningslinje 3.1.2 Nye veje: Planlægningszonen til forlægning af Nibevej indsnævres til en linjeføring. Indsnævringen medfører en større afklaring for borgerne i området. Retningslinje 4.1.6 Potentielle biogasområder: Retningslinjen udlægger to potentielle områder til fælles biogasanlæg, ved Terndrup og Sørup, samt opstiller restriktioner i forbindelse med lokalisering af et konkret anlæg indenfor udpegningerne. Biogasanlæg er en del af statens målsætning om at udnytte gylle til grøn energi. Retningslinje 4.2.1 4.2.6 Vindmøller og potentielle vindmølleområder: Med retningslinjerne udlægges to potentielle vindmølleområder ved hhv. Tustrup og Volstrup. Retningslinjerne præciserer rammerne for de to områder samt generelle retningslinjer for vindmølleparker, visualisering, afstands og støjkrav samt udseende. Møllerne vil medvirke til at opfylde målene for vindenergi. Eventuelle møller ved Volstrup kræver samarbejde med Mariagerfjord kommune, som har møller på den anden side af kommunegrænsen. Retningslinje 4.2.8 Minimøller: Retningslinjen omhandler etablering af mini og mikromøller såsom dimensioner, udseende samt sårbare områder for opsætning af møllerne. Retningslinjen vurderes at påvirke miljømålene om mere vindenergi positivt idet retningslinjen muliggør opsætning af minimøller i visse områder, og beskytter sårbare områder. Retningslinje 5.3.2 Særligt værdifulde landbrugsområder og 5.3.3 jordbrugsområder: Udpegningerne til særligt værdifulde landbrugsområder er revideret. Retningslinjen har til formål at beskytte landbrugets interesser i områderne samt at sikre landbrugserhvervets mulighed for strukturudvikling. Særligt værdifulde landbrugsområder er udpeget på baggrund af Statsforvaltningens jordbrugsanalyse med øje for at understøtte en sammenhængende landbrugsplanlægning. Derfor er der foretaget en interesseafvejning (nabohensyn, landskab, natur og miljø) i det åbne land for det generelle landbrugserhverv, og ikke på bedriftsniveau, således at udviklingen i landbrugserhvervene kan baseres på en samlet vurdering, hvori der kan skabes synlighed over områder med investeringssikkerhed. Udpegningerne kan påvirke landskabsbilledet, da mængden af landskabselementer (læhegn, mindre beplantninger og udyrkede arealer) bliver færre. Retningslinje 5.3.5 Områder til driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug: Retningslinjen udlægger arealer til driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug i overensstemmelse med Planloven. Formålet er at udpege og beskytte arealer fra eksempelvis byggeri og anvendelser, som begrænser landbrugets eventuelle driftsmuligheder. I udpegningen af områder til driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug er der udpeget arealer, der i størst muligt omfang bidrager til at mindske konsekvenserne af miljøpåvirkningen og gener fra nye og/eller udbyggede landbrug. Retningslinje 6.1.2 Planlægning af regionale ferie og fritidsanlæg og Retningslinje 6.2.1 Hoteller og vandrehjem o. lign.: Retningslinjerne er ændret, så der gives mulighed for udlægning af rammer til regionale ferie og fritidsformål samt hoteller og lignende også kan finde sted uden tilknytning til byer med detailhandel. Hensigten er at øge mulighederne for turisme i tråd med statens og egne mål. Retningslinjerne er udformet så eventuelle udpegninger ikke strider i mod særlige natur og landbrugsinteresser. Retningslinje 6.2.4 Sommerhusområder: Der er indsat en ny retningslinje om sommerhusområder. Retningslinjen er udformet, så konflikter mellem eventuelle sommerhusområder 4 / 22

og interesserne indenfor natur, kultur, råstoffer og jordbrug undgås. Retningslinje 7.1.1 Særlige naturområder og 7.1.2 Potentielle naturområder: Retningslinjerne udpeger arealer til særlige naturområder samt potentielle naturområder. Potentielle naturområder er en revision af tidligere "naturområder". Retningslinjerne medvirker til at opfylde de statslige mål om at sikre en høj biologisk mangfoldighed, at beskytte økosystemerne samt at standse tabet af biodiversiteten inden 2020. Det vurderes at ændringerne af udpegningerne vil bidrage til opfyldelsen af de statslige mål om naturbeskyttelse. De ændrede udpegninger vurderes således tilpasset faktisk arealanvendelse, faktisk beliggenhed af levesteder for planter og dyr, herunder ikke mindst hvor der er særlige koncentrationer af levesteder. Retningslinje 7.1.6 Økologiske forbindelse og 7.1.7 potentielle økologiske forbindelser: Retninglinjerne udpeger økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser. Udpegningerne udgør i højere grad sammenhængende arealer med beskyttede naturtyper, skove, andre ikke beskyttede levesteder samt arealer med særligt stort potentiale for naturgenopretning. Den fysiske sammenhæng giver mulighed for vandring og spredning af dyr og planter. De opdelte og ændrede udpegninger af arealer til økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser vil bidrage til opfyldelse af de statslige mål for sammenhæng. Retningslinje 7.3.1 Fiskeri, 7.3.2 Sejlads, 7.3.3 Badning og 7.3.4 Restaurering: Retningslinjerne omhandler områder i forbindelse med anvendelse af vandløb og søer indenfor emnerne fiskeri, sejlads, badning og restaurering. Det er et statsligt mål at skabe gode forbindelser mellem natur og rekreative områder. Udpegninger og retningslinjer vurderes til at have en positiv miljøpåvirkning idet de synliggør egnede områder til rekreative formål indenfor søer og vandløb. en af retningslinjerne i kommuneplanforslaget indeholder en beskrivelse af afbødende foranstaltninger, der efterfølgende bør iagttages for detailplanlægning og administration på grundlag af retningslinjen. af rammer en vedrører miljøpåvirkningen i forbindelse med udlæg af nye arealer og udtagning af eksisterende rummelighed. Rammerne er vurderet for de relevante påvirkninger, der på kommuneplanniveau kan forudsiges i områderne. Derfor er der hovedsageligt vurderet i forhold til eksisterende bindinger i medfør af lovgivningen og planlægningen i områderne. Der er ikke vurderet at være væsentlige miljøpåvirkninger i forbindelse med rammeudlæggene. Der vil dog i alle tilfælde i forbindelse med lokalplanlægningen skulle foretages en screening, med henblik på at afgøre, om lokalplanen skal miljøvurderes. en af nye og ændrede rammer i kommuneplanforslaget opsummerer hvilke miljøparametre, der som minimum efterfølgende bør iagttages ved lokalplanlægningen. Overordnet vurdering Forudsætninger og 0 alternativ Formålet med miljøvurdering af planer er at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at planens indvirkning på miljøet klarlægges. Til det formål er der brug for et 5 / 22

sammenligningsgrundlag. Derfor opereres der med et 0- alternativ, som er udtryk for, hvordan udviklingen ville foregå, hvis den vurderede plan ikke blev gennemført. Det er dermed forskellen mellem 0- alternativet og planen, der er miljøvurderingens objekt, og ikke planen i sig selv. 0 alternativet i denne miljøvurdering er fastlagt til at være de eksisterende udlæg i Kommuneplan 2009 med tilhørende kommuneplantillæg. De væsentligste ændringer af retningslinjer fra Kommuneplan 2009 til Kommuneplan 2013 er følgende: Ændringer i udlæg til byformål Fastlæggelse af en linjeføring til Ny Nibevej fremfor en planlægningszone En opblødning af mulighederne for at place ferie og fritidsanlæg i det åbne land Udpegning af potentielle områder til biogasanlæg ved Terndrup og Sørup Udpegning af potentielle vindmølleområder ved Volstrup og Tustrup Revision af udpegningerne til særlig værdifulde landbrugsområder og jordbrug Udpegning af områder til driftsbygninger Revision af udpegninger til natur og økologiske forbindelser Revision af retninglinjer til anvendelse af vandløb og søer. Med retningslinjerne i Kommuneplan 2013 lægges der i øvrigt op til at videreføre de hidtidige principper for arealanvendelsen af det åbne land. Miljøhensyn integreret i kommuneplanen som afbødende foranstaltning Da miljøvurderingen er foretaget sideløbende med udarbejdelsen af kommuneplanforslaget, har der været mulighed for allerede i tilblivelsesfasen at imødegå og fravælge planløsninger med en uacceptabel påvirkning af miljøet. srapporten har til formål at dokumentere de miljømæssige hensyn, der er indarbejdet ved planforslagets tilblivelse. Derudover sammenfatter miljøvurderingsrapporten en række anbefalinger til den senere opfølgende detailplanlægning. Sidst men ikke mindst er formålet at invitere borgere og høringsparter til at debattere kommuneplanforslaget på et mere oplyst grundlag. Natura 2000 I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der foretages miljøvurdering, hvis Natura 2000 områder (international naturbeskyttelse) berøres. I Rebild Kommune findes dele af følgende tre Natura 2000 områder: Rold Skov, Rebild Bakker og Lindenborg Ådal, Lille Vildmose og Sønderup Ådal. Kommuneplan 2013 giver ikke mulighed for byudvikling eller infrastruktur, der kan gribe forstyrrende ind i Sønderup Ådal eller Lille Vildmose. En detailhandelsafgrænsning i Rebild foreslåes reduceret, og ændringen formodes at have (positivt) indirekte indvirkning for Natura 2000 området for Rebild Bakker og er derfor miljøvurderet i forhold hertil. Indenfor Natura 2000 er de naturområder som er udpeget i Kommuneplan 2009 endvidere ændret til særlig værdifulde naturområder. Dette forventes at få en positiv effekt på udpegningsgrundlaget. 6 / 22

Landbrugsmæssige interesser Planlægningen har generelt til formål at sikre en sammenfattende planlægning, herunder sikre en fornuftig udnyttelse af arealressourcen til byudvikling. Således udlægger kommuneplanen kun arealer til byvækst, der kan forventes taget i anvendelse til byformål inden for en tidshorisont på 12 år. Kommuneplan 2013 udlægger ca. 225 ha til byudvikling. Derved bliver presset på landbrugsinteresserne en smule større end tidligere, men med en omplacering af arealerne sikres det, arealer i højere grad inddrages de steder, hvor udviklingen forventes at ske. Landbrugslovgivningen bidrager til at sikre, at landbrugsarealer anvendes landbrugsmæssigt medmindre det besluttes, at de skal overgå til en anden planlagt anvendelse. På denne måde sikres der en hensigtsmæssig balance mellem landbrugets og byudviklingens interesser. I Kommuneplanen 2013 er der foretaget en revision af temaerne omkring landbrug, driftsbygninger og biogas, som søger at se landbrugsplanlægningen i en sammenhæng. Sektorlovgivningen sikrer overvågning af de fleste parametre som eventuelt påvirkes. Der vil ske en overvågning via sektoradministration og ved opstilling af detaljerede overvågningsprogrammer i forbindelse med evt. miljøvurdering af detailplanlægning for eksempelvis byudvikling eller infrastruktur. I de efterfølgende afsnit ' af retningslinjer' og ' af rammer' opstilles der i relevant omfang forslag til overvågningsprogram for de vurderede områder. af retningslinjer Retningslinjerne i Kommuneplan 2013 miljøvurderes i det omfang, de sætter rammer for fremtidige anlægstilladelser og er nye retningslinjer i forhold til gældende plan. Da retningslinjerne i sig selv i stort omfang er opstillet for at minimere negative miljøpåvirkninger, bliver miljøvurderingen i højere grad en beskrivelse af retningslinjens sigte og dermed en test af retningslinjens styrke til minimering af miljøpåvirkninger. For en detaljeret gengivelse af retningslinjerne henvises til Kommuneplan 2013. I Kommuneplanforslaget udgår nogle retningslinjer enten fordi lovgrundlaget er ændret, eller fordi retningslinjen er vurderet at være dækket ind i andre retningslinjer. Således udgår følgende retninglinjer fra Kommuneplan 2009: 2.1.8 Jordbrugsparceller (lovgrundlaget er ændret) 4.2.2 Vindmøller ved Brorstrup (området er lokalplanlagt og fuldt udnytttet) 5.2.1 Målsætning for det åbne land (indarbejdet i målene) 5.2.2 Ændret arealanvendelse i det åbne land (omfattet af retningslinjer for byer, natur og jordbrug) 5.2.3 Tekniske anlæg i særlige områder (omfattet af retningslinjerne for tekniske anlæg) 5.2.4 Byudvikling i øvrige områder (omfattet af retningslinjerne for byudvikling) 5.2.5 Ændret arealanvendelse i øvrige områder (omfattet af retningslinjer for landområder) 7.2.3 Bondegårdsferie (lovgrundlaget er ændret, så 7 / 22

mulighederne er øget). Retningslinjerne i sig selv sætter ikke rammer for fremtidige anlægstilladelser og medfører derfor ikke yderligere vurdering i forhold til miljø. Byer og byformål Retningslinje 2.3.1 Afgrænsning (detailhandel) Der er sket en række justeringer i udpegningerne til detailhandel. Justeringerne er foretaget så der er overensstemmelse mellem centerrammerne i "Rammer for lokalplaner" og detailhandelsafgrænsningerne. I Rebild er der sket en væsentlig reduktion i detailhandelsafgrænsningen, da denne omfattede et større område ud i Rebild Bakker. Detailhandelsafgrænsningerne skal foretages for at sikre, at detailhandlen sker i den centrale del af en by, for dermed at skabe god tilgængelighed for alle trafikarter. Justeringerne sikrer, at der er overensstemmelse mellem centerrammerne og detailhandelsrammerne, så der er kontinuitet i bestemmelserne. I Rebild er rammen reduceret, så der ikke gives mulighed for detailhandel på en del af parkeringspladsen til Rebild Bakker og i området omkring Blokhuset. Ændringerne forventes ikke at medføre ændringer for området, da området er udpeget som Natura 2000 område samt dækket af en fredning. Derved ville det ikke være hensigtsmæssigt at placere detailhandel på arealet. Ingen Det vurderes ikke, at der skal ske overvågning udover den kommunale planlægning og byggesagsbehandling i forbindelse med eventuelle ansøgninger. Retningslinje 2.1.3 Rummelighed Byrammen til byudvikling udvides i planen med ca. 5 ha. Byrammen udregnes som det forventede fremtidige arealforbrug til den 12 årige planperiode på baggrund af den hidtidige planlægning. Det er hele rammen som udnyttes i planen, men det dækker over, at der både inddrages nye arealer og udtages andre. Derved er der i kommuneplanforslaget arbejdet med at understøtte bymønsteret fra Planstrategi 2011. Arealerne er derved placeret, hvor udviklingen forventes at finde sted. Arealerne til byudvikling skal begrænses og der skal ikke udlægges mere areal end det forventede behov til byudvikling indenfor planperioden. Bymønsteret skal medvirke til at sikre en udvikling i byerne og understøtte de funktioner som er i byerne, så der derigennem skabes bæredygtige byer. Der omplaceres i kommuneplanen en række arealer så byudviklingen understøtter offentlige og private 8 / 22

servicefunktioner. Derved understøttes byerne som gode levesteder. Det er indarbejdet i kommuneplanens målsætning, at der i højere grad bygges tættere og højere for at spare på arealerne til byudvikling, og dermed friholde det åbne land for unødig bebyggelse. Rummeligheden i eksisterende plan vurderes hvert 4. år i forbindelse med kommuneplanlægningen, og her beregnes endviderer også en ny byramme. Årligt gøres status på byggeriet indenfor boliger i forbindelse med boligprogrammet og befolkningsprognosen. Det vurderes ikke, at der yderligere skal ske overvågning udover den kommunale planlægning og byggesagsbehandling i forbindelse med eventuelle ansøgninger. Veje og trafik Retningslinje 3.1.2 Nye veje Kommuneplan 2009 er der udlagt en planlægningszone til forlægning af Nibevej. I Kommuneplan 2013 indsnævres planlægningszonen til en linjeføring. Etablering af vejstrækningen vil bidrage til at nedbringe risikoen for trafikulykker samt et bedre vejforløb med forbindelse til og fra motorvejen. Erhvervslivet i den vestlige del af Støvring og skørpingområdet vil få bedre adgangsforhold til det overordnede vejnet. Det er ønsket med indsnævringen fra planlægningszone til linjeføring, at skabe en større vished for borgere i området, som eventuelt vil blive berørt af projektet. Fremadrettet kan der med den konkrete linjeføring arbejdes mere målrettet med investeringer og tekniske løsninger i området. Foruden de positive effekter ved etablering af vejstræjningen har miljøvurderingen af arealudlægget påvist at der er specifikke forhold, som bør tages i betragtning ved detailplægnignen af anlægsprojektet. Disse forhold er de samme som tidligere vurderet ved fastlæggelsen af planlægningszonen, men skal stadig medtages i den videre planlægning: Dyrelivet vil alt andet lige blive påvirket ved nyanlæg af en vej. Problemet med gennemskårne veksler og spredningsveje kan i et vist omfang afhjælpes ved etablering af faunapassager. Der er et umiddelbart behov for særlige foranstaltninger i Mastrupdalen. Projektet vil uundgåeligt påvirke plantevækst på arealer med forskellige naturlige plantesamfund, herunder også beskyttede naturtyper. Påvirkningerne er både midlertidige og varige. I anlægsfasen forstyrres arealer udenfor vejanlægget midlertidigt ved kørsel, deponering m.m. Plantesamfund på arealer der inddrages til vejanlægget forsvinder og etablering af erstatningsbiotoper kan derfor komme på tale. Vejanlægget gennemskærer arealer udpeget til skovrejsning. Udpegning til skovrejsning er foretaget med henblik på beskyttelse af grundvand, og skovrejsning kan stadig være hensigtsmæssig. Vejprojektet berører formentligt småplantninger, men ikke regulær 9 / 22

skov. Vejanlægget berører et fredet område i Buderupholm. Projektet skal godkendes af fredningsnævnet. Den overornede linjeføring er søgt tilpasset landskab og terræn. Mellem Hobrovej og Buderupholm indpasses vejen i en øst vestgående lavning. Vejens krydsning af Mastrupdalen er lagt langt ud mod vest i dalen, hvor denne er et mindre markant ådalslandskab. Ved detailprojektering af vejen søges krydsningen tilrettelagt med yderligere begrænsning af landskabspåvirkbningen for øje. I forlængelse af det ovenstående bør det i forbindelse med detatailplanlægningen overvejes, hvilke afbødende foranstaltninger, der vil kunne medvirke til at bringe anlægsprojektet i størst mulig overensstemmelse med miljømålene. Opstillingen af et overvågningsprogram kan først ske i forbindelse med miljøvurderingen af detailplanlægningen for vejanlægget, hvor de påvirkede parametre endeligt kendes. Teknik og forsyning Retningslinje 4.1.6 Potentielle biogasområder Med retningslinje 4.1.6 udlægges to potentielle arealer til fælles biogasanlæg. Områderne ligger henholdsvist vest for Sørup og nord for Terndrup. Endvidere fastlægger retningslinjen restriktioner i forbindelse med lokalisering af et konkret anlæg indenfor udpegningerne samt påpeger en nødvendig udformning af visualiseringer af et konkret projekt. Udpegningen af potentielle biogasområder er gjort på baggrund af beregninger af biomassegrundlaget i Rebild Kommune. Stort set alle områder i kommunen rummer et væsentligt biomasseindhold i form af husdyrgødning. De potentielle biogasområder er placeret i dele af kommunen, hvor der ikke allerede er etableret eller planlagt for fælles biogasanlæg (der er på nuværende tidspunkt planlagt for et fælles biogasanlæg mellem Kgs. Tisted og Nørager, og derfor udpeges der ikke et supplerende område i denne sydlige del af Rebild Kommune). På baggrund af Grøn Vækst og Statslige interesser i kommuneplanlægning 2013 er kommuner forpligtet til at udpege områder til fælles biogasanlæg. Helt konkret ønskes det at skabe muligheder for, at op mod 40 % af den danske husdyrgødning kan anvendes til grøn energi i 2020 samt at forebygge konflikter mellem lokalisering af fælles biogasanlæg og andre arealinteresser. Etablering og drift af biogasanlæg bidrager til en række positive effekter på samfund, miljø, klima og landbrug. Biogas anvendes typisk til el-, gas- og varmeproduktion, og biomasse bidrager dermed til at fortrænge fossile brændsler, som ellers anvendes i produktion af energi. Når der anvendes afgasset gylle til gødskning af marker frem for rågylle, belastes klimaet og miljøet i mindre omfang. Desuden forventes etablering og drift af fælles biogasanlæg at kunne have en positiv påvirkning på erhvervslivet. 10 / 22

Udpegningen af de to områder skal ses som positive udpegninger af biogasanlæg. Med en positiv udpegning menes, at der er taget hensyn til væsentlige forhold som har betydning for etablering af et biogasanlæg fx infrastruktur, adgang til biomasse, potentielle aftagere samt gener til byer og bysamfund. Fælles biogasanlæg er klassiciferet som miljøklasse 7, som omfatter virksomheder og anlæg, der er særligt belastende for omgivelserne. De udpegede biogasområder er søgt friholdt fra og med afstand til arealer, som er følsomme overfor påvirkninger, såsom byer og mindre bysamfund, naturområder samt rekreative arealer. I detailplanlægningen af et biogasanlæg vil miljøpåvirkninger blive reguleret gennem en miljøgodkendelse, og målet med godkendelsen er, at der opstår færrest mulige gener fra anlægget. Den samlede vurdering for de to potentielle biogasområder er, at der både er forbundet væsentlige positive og negative effekter. Dog vurderes det, at hvis et biogasanlæg tilpasses en konkret lokalisering samt at der foretages forureningsbegrænsende foranstaltninger, således at negative miljøpåvirkninger (transport, lugt, støj, landskab mv.) minimeres, vil der dog være forbundet væsentlige positive påvirkninger på samfund, miljø, klima og landbrug. Der er i planlægningen i forbindelse med placeringen af arealerne taget hensyn til at minimere miljøkonflikter. Miljøpåvirkninger fra et biogasanlæg kan derudover afbødes gennem etablering af en række forureningsbegrænsende foranstaltninger. Her kan bl.a. nævnes filtreringsanlæg, som reducerer lugtemissioner, membran, som beskytter mod nedtrængning til grundvandet samt fx beplantning, som afskærmer og integrerer anlægget i det omkringliggende landskab. Det vurderes ikke, at der skal ske overvågning udover det kommunale tilsyn med biogasanlæg. Tilsynet skal bl.a. sikre, at de vilkår der vil fremgå af biogasanlæggets miljøgodkendelse overholdes. Retningslinje 4.2.1 4.2.6 vindmøller og potentielle vindmølleområder Med retningslinjerne udlægges to potentielle vindmølleområder ved hhv. Tustrup og Volstrup. Retningslinjerne præciserer rammerne for de to potentielle vindmølleområder (antal, størrelse, støj mv.) samt generelle retningslinjer for vindmølleparker, visualisering, afstands og støjkrav samt udseende. I vindmølleområdet ved Tustrup skal der minimum opstilles 3 vindmøller med en totalhøjde op 140 149,9 m, og ved Volstrup skal der minimum opstilles 3 vindmøller i sammenhæng op til 149,9 m. Opstillingen kan eventuelt foregå på tværs af kommunegrænsen til Mariagerfjord Kommune. Opstilling af møller ved Volstrup kræver, at møllerne på den anden side af kommunegrænsen (i Mariagerfjord) nedtages. Ifølge regeringens klima og energipolitik skal vedvarende energi udbygges, og en del af udbygningen skal ske ved vindkraft. I regeringens energiaftale fra 2012 er målet, at der frem mod 2020 forventes at blive opført vindmøller til lands med en kapacitet på i alt 1.800 MW. Vindmøller er en vedvarende energikilde, som ikke udleder CO 2 eller andre drivhusgasser under el-produktion. Ved el produceret af vindmøller, vil der kunne erstattes el produceret 11 / 22

af kul, olie eller naturgas, og der vil således ske en reduktion af CO 2 og andre drivhusgasser. I kraft af en udbygning af vindmøller i Rebild Kommune, vil det bidrage til en opfyldelse af de nationale mål om vedvarende energis forøgede andel af det totale energiforbrug i Danmark. Dette er i overensstemmelse med Rebild Kommunes Klimastrategi 2011. Heri er der bl.a. fastlagt et mål om, at 80 % af energien der anvendes i kommunen, skal komme fra vedvarende energikilder herunder vindmøller til lands. Der vil være forbundet negative påvirkninger fra vindmøller i både anlægs og driftsfase. I driftsfasen skal der bl.a. støbes fundament til hver vindmølle og vindmøllerne skal rejses og nettilsluttes. Der vil være en del tung transport (lastbiler, kraner mv.), i anlægsfasen. I driftsfasen kan der være forbundet belastende påvirkninger på omgivelserne fra vindmøllerne. Påvirkninger kan bl.a. være støj, skyggekast, lysglimt samt påvirkning på naturtilstand samt landskabsbillede. På flere af parametrene er der opstillet love og cirkulærer som fastlægger normgrænser for pårkningerne. Omfanget af påvirkninger er afhængig af det konkrete vindmølleprojekt, og skal derfor undersøges nærmere i forbindelse med realisering af projektet. Det skal sikres at gældende støjkrav overholdes, at ingen naboboliger påvirkes af skyggekast i mere end 10 timer om året, at vindmøller ikke giver anledning til væsentlige refleksioner for omgivelserne samt at ved eventuel lysafmærkning, at omgivelserne ikke oplever væsentlige lysgener. Art og omfang af afbødende foranstaltninger vurderes nærmere i forbindelse med VVM af et konkret projekt. Miljøtilsyn skal sikre at krav i VVM tilladelsen overholdes. Retningslinje 4.2.8 Minimøller Retningslinjen opstiller forudsætninger for etablering af miniog mikromøller såsom dimensioner, udseende samt sårbare områder for opsætning af møllerne. Danmark har forpligtiget sig til et mål om 30 % vedvarende energi i år 2020, og det er samtidig et statsligt mål, at Danmark skal gøre sin energiforsyning uafhængig af fossile brændsler. Det vurderes, at retningslinjen påvirker ovenstående miljømål positivt idet retningslinjen muliggør opsætning af minimøller i visse områder af kommunen, og beskytter sårbare områder for opsætning af vindmøller samt forebygger visuelle gener. Der skal ikke etableres afbødende foranstaltninger Det vurderes ikke, at der skal ske overvågning. Landområder Retningslinje 5.3.2 Særligt værdifulde landbrugsområder 12 / 22

og 5.3.3 jordbrugsområder Med retningslinje 5.3.2 udlægges arealer til særligt værdifulde landbrugsområder. Arealerne udgør ca. 17.100 ha. Retningslinjen har til formål at beskytte landbrugets interesser i områderne samt at sikre landbrugserhvervets mulighed for strukturudvikling. Retningslinje 5.3.3 er en overførsel fra Kommuneplan 2009, hvormed der udlægges arealer til jordbrugsområder. Arealerne udgør ca. 17.300 ha. Arealudpegningen af jordbrugsområder er ændret på baggrund af ændringer i naturudpegninger samt udlæg af særligt værdifulde landbrugsområder. Særligt værdifulde landbrugsområder er udpeget på baggrund af Statsforvaltningens jordbrugsanalyse med øje for at understøtte en sammenhængende landbrugsplanlægning. Derfor er der foretaget en interesseafvejning (nabohensyn, landskab, natur og miljø) i det åbne land for det generelle landbrugserhverv, og ikke på bedriftsniveau, således at udviklingen i landbrugserhvervene kan baseres på en samlet vurdering, hvori der kan skabes synlighed over områder med investeringssikkerhed. På baggrund af Statslige interesser i kommuneplanlægning 2013 samt i forbindelse med udarbejdelsen af en helhedsorienteret landbrugsplanlægning udpeges og sikres arealer til særligt værdifulde landbrugsområder. Særligt værdifulde landbrugsområder kan påvirke landskabsbilledet, idet områder kan blive mere fattigt på andre elementer end omdriftsjorde samt landbrugsbygninger, fx elementer der er del af den lokale kulturhistorie, fjernelse af læhegn, mindre beplantninger og udyrkede arealer i øvrigt. I områderne er der begrænset mulighed for at etablere rekreative anlæg, skovrejsning, byudvikling mv., idet de kan påvirke landbrugserhvervets muligheder for drift. Dog er udpegede områder som udgangspunkt markarealer, og derfor mindre interessante for fritidsliv og rekreative interesser, neutrale områder for skovrejsning samt udpeget med afstand til større bysamfund. en af den ændrede udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder er overvejende positiv, da planændringen medfører at større landbrugsområder beskyttes mod modstridende interesser, ligesom det er sikret, at fx byerne stadig gives mulighed for udvikling. en af ændringen af jordbrugsområder er positiv, idet arealerne primært omfatter hidtil tidligere udpegede jordbrugsområder. Dog er der sket en reduktion af arealernes størrelse pga. øget arealudpegning af særligt værdifulde landbrugsområder. I forbindelse med miljøgodkendelser af husdyrbrug sker der også en vurdering af arealer, der i flere tilfælde kan medføre skærpede vilkår for drift af arealer. Retningslinje 5.3.5 Områder til driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug Med retningslinje 5.3.5 udlægges arealer til driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug. Arealerne udgør ca. 7370 ha i Rebild Kommune. Retningslinjen har til formål at udpege og beskytte arealer fra eksempelvis byggeri og anvendelser, som begrænser landbrugets eventuelle driftsmuligheder. Udpegningen af områder til driftsbygninger og driftsanlæg på 13 / 22

store husdyrbrug er positive arealudpegninger. Det vil sige, at områderne er udpeget efter forhold som er gunstige for driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug. Her kan bl.a. nævnes landbrugsarealer, infrastruktur, nærhed til potentielle og planlagte områder til fælles biogasanlæg, eksisterende investeringer og begrænsede restriktioner i form af eksempelvis grundvand, natur og bysamfund. Desuden er der en stor husdyrtæthed i de udpegede områder. I forlængelse af Grøn Vækst blev Landbrugsloven ændret i 2010 således at grænsen for antallet af dyreenheder pr. bedrift blev ophævet, og derudover blev der åbnet op for jordløse husdyrproduktioner. Dermed kan der opstå meget store husdyrbrug med industrilignende karakter i det åbne land, og disse husdyrbrug kan have en øget påvirkning af lokalmiljøet. Derfor er det blevet et krav i Planloven, at der skal udlægges områder, hvor driftsbygninger og driftsanlæg til store husdyrbrug over 500 dyreenheder (DE) kan placeres. I udpegningen af områder til driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug er der udpeget arealer, der i størst muligt omfang bidrager til at mindske miljøpåvirkningen og gener fra nye og/eller udbyggede landbrug. Uanset hvilken lokalisering driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug over 500 DE har, vil det påvirke det omkringliggende natur og miljø. Eksempler på gener og påvirkninger er øget risiko for forurening af grundvand, luft og lugtemissioner samt øget transport til og fra bygningerne. Disse påvirkninger reguleres gennem en miljøgodkendelse, og målet med denne godkendelse er, at der opstår færrest mulige gener fra anlægget. Udpegningen vil få en positiv betydning for landbrugserhvervene, idet udpegningen overskueliggører positive placeringsmuligheder for landbrugsdrift, og i et vist omfang afspejler arealerne investeringssikkerhed for landbrugserhvervet. Desuden kan udpegningen af områderne afhjælpe lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg i uegnede områder. Eksempler på sådanne områder er nær byer, sårbare arealer i forhold til natur, landskab samt grundvand. Den samlede vurdering for udpegningen af områder til driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug er, at der både er forbundet positive og negative konsekvenser. Det er positivt, at landbrugserhvervet kan orientere sig i kommuneplanen om positive lokaliseringsmuligheder for store driftsbygninger og anlæg således at konflikter i et vist omfang kan undgås, samt at områderne afspejler investeringssikkerhed i et vist omfang. Etablering og udvidelser af driftsbygninger og anlæg kan dog påvirke lokalområdet negativt, men tilpasning af et konkret byggeprojekt til et konkret geografisk område, kan forebygge en del af eventuelle gener. Områderne er udlagt så miljøkonflikter i videst mulig omfang undgås. Derudover miljøpåvirkningerne fra driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug afbødes gennem etablering af forureningsbegrænsende foranstaltninger. Her kan bl.a. nævnes luftrensning eller andre ammoniakreducerende tiltag, etablering af befæstede arealer til fx mødding eller ensilage. Det vurderes ikke, at der skal ske overvågning udover det kommunale tilsyn med landbrug. Tilsynet skal bl.a. sikre, at de vilkår der vil fremgå af landbrugets miljøgodkendelse overholdes. I forbindelse med den forestående landskabsanalyse vil det være relevant at genoverveje udpegningen af områder til 14 / 22

driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug, da ny viden om bl.a. sårbare og bevaringsværdige landskaber kan medfører konflikter i forhold til landbrugserhvervet. Ferie og fritid Retningslinje 6.1.2 Planlægning af regionale ferie og fritidsanlæg og 6.2.1 Hoteller og vandrehjem o. lign. Retningslinjerne er ændret, så der gives mulighed for udlægning af rammer til regionale ferie og fritidsformål samt hoteller og lignende også kan finde sted uden tilknytning til byer med detailhandel. Begrundelsen er, at der i Rebild Kommune er en række eksisterende anlæg og aktiviteter som primært er beliggende i det åbne land, og disse er ikke mulige at omdanne til nye anvendelser indenfor ferie- og fritidsområdet. Det kan fx være gamle slotte og herregårde eller eksisterende aktiviteter. Det er et statsligt mål at mulighederne indenfor ferie og fritid øges for at sikre sundhed og livskvalitet. Ydermere er der i yderområderne et potentiale for turisme, bl.a. på grund af de natur og kulturegenskaber området har. Rebild Kommune har i 2012 udarbejdet en Erhvervs og turismepolitik, hvor i ét af indsatsområderne er Oplevelsesøkonomi og turisme. Målet er her at understøtte en udvikling af turismen på grundlag af et unikt natur og kulturmiljø med fokus på bl.a. erhvervsturisme. Ændringen ligger i god tråd med de turistpolitiske overvejelser, ligesom retningslinjen er udformet så eventuelle rammer ikke strider i mod særlige natur og landbrugsinteresser. Ingen Det vurderes ikke, at der skal ske overvågning udover den kommunale planlægning i forbindelse med eventuelle ansøgninger. Retningslinje 6.2.4 Sommerhusområder Der er indsat en ny retningslinje om sommerhusområder. Der er ikke sommerhusområder i kommunen på nuværende tidspunkt, men udelukkende enkeltstående sommerhuse. Retningslinjen er udformet, så konflikter mellem eventuelle sommerhusområder og interesserne indenfor natur, kultur, råstoffer og jordbrug undgås. Det er et statsligt mål at mulighederne indenfor ferie og fritid øges for at sikre sundhed og livskvalitet. Ydermere er der i yderområderne et potentiale for turisme, bl.a. på grund af de natur og kulturegenskaber området har. Rebild Kommune har i 2012 udarbejdet en Erhvervs- og turismepolitik, hvor i ét af indsatsområderne er oplevelsesøkonomi og turisme. Målet er her at understøtte en udvikling af turismen på grundlag af et unikt natur og kulturmiljø med fokus på bl.a. erhvervsturisme. Ændringen ligger i god tråd med de turistpolitiske overvejelser, 15 / 22

ligesom retningslinjen er udformet så eventuelle rammer ikke strider imod særlige natur og landbrugsinteresser. Ingen Det vurderes ikke, at der skal ske overvågning udover den kommunale planlægning i forbindelse med eventuelle ansøgninger. Naturområder Retningslinje 7.1.1 Særlige naturområder og 7.1.2 Potentielle naturområder Med retningslinjerne 7.1.1 og 7.1.2 udlægges arealer til særlige naturområder samt potentielle naturområder. Potentielle naturområder er en revision af tidligere "naturområder". De særlige naturområder øges fra ca. 5.963 ha til ca. 9.666 ha. Potentielle naturområder ændres fra 19.350 ha til 15.880 ha. Retningslinjeteksterne for hhv. særlige naturområder og potentielle naturområder ændres ikke. Der ændres alene områdeudpegninger for hvilke retningslinjerne gælder. Det er et statsligt mål at sikre en høj biologisk mangfoldighed, at beskytte økosystemerne samt at standse tabet af biodiversiteten inden 2020. Desuden skal staten og kommuner på baggrund af aftalen om Grøn vækst gennemføre en indsats for at beskytte naturtyper og dyre- og plantearter i Natura 2000 områder samt etablere op til 75.000 ha ny natur. Udpegningen af særlige og potentielle naturområder har en stor betydning for indsatsen for at bevare og øge den biologiske mangfoldighed samt i at beskytte økosystemerne og standse tabet af biodiversiteten. Udpegningen af særlige og potentielle naturområder beskytter generelt levesteder for plante- og dyrearter, landskab samt muligheden for at opleve naturen. Til grund for ændringerne af udpegede særlige naturområder ligger en kombination af systematisk naturplanlægning udført af Kommunen i 2011-2012, analyse af faktisk arealanvendelse og potentiale for naturgenopretning samt harmonisering med områder udpegede som Natura 2000 områder. Udpegede potentielle naturområder omfatter hidtidige naturområder, der arealmæssigt er reduceret ved ændring til særligt naturområde eller jordbrugsområder/særligt værdifulde landbrugsområder. Sidstnævnte i beskedent omfang. Det vurderes at ændringerne af udpegningerne vil bidrage til opfyldelsen af de statslige mål om naturbeskyttelse. De ændrede udpegninger vurderes således tilpasset faktisk arealanvendelse, faktisk beliggenhed af levesteder for planter og dyr, herunder ikke mindst hvor der er særlige koncentrationer af levesteder. Ændringerne vurderes positive i forhold til målene med 16 / 22

udpegningerne. På arealer der nyudpeges som særlige naturområder sættes begrænsninger for anvendelser, som ikke understøtter hovedinteressen "natur". Eksempelvis begrænser nyudpegning som særligt naturområde mulighederne for etablering af tekniske anlæg eller arealanvendelse, der forringer vilkår for plante og dyrelivet eller forringer landskabsværdier og oplevelsen af disse. Med ovennævnte vurdering af positive konsekvenser af ændringerne af udpegningerne er der ikke behov for foranstaltninger til afbødning af miljøpåvirkninger ved ændringerne. Udpegningerne og effekten af disse i forhold til målene følges ved Kommunens løbende naturplanlægning, der omfatter tilsyn med 3 beskyttede naturtyper. Naturplanlægningen planlægges i perioden 2013 2017 at koncentrere sig om områder udpeget som potentiel natur. Sammen med planlagt landskabsanalyse for hele kommunen skabes grundlag for eventuel genvurdering af områder udpeget som potentielle naturområder i forbindelse med kommuneplan 2017. Retningslinje 7.1.6 Økologiske forbindelse og 7.1.7 potentielle økologiske forbindelser Ændret udpegning af økologiske forbindelser. Hidtidig udpegning samlet i et enkelt tema, økologiske forbindelser deles i to temaer, økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser. Ændringerne i udpegningerne er foretaget på baggrund af naturplanlægning udført i 2011 2012 samt GIS analyse. Med opdeling og ændringer i udpegningerne rummer de økologiske forbindelser i væsentligt højere grad sammenhængende arealer med 3 beskyttede naturtyper, skove, andre ikkebeskyttede faktiske levesteder samt arealer med særligt stort potentiale for naturgenopretning. De potentielle økologiske forbindelser er udpeget i områder hvor sammenhæng mellem større og isolerede naturområder forekommer hensigtsmæssig. Retningslinjeteksten 7.1.6 for økologiske forbindelser ændres ikke. Retningslinjeteksten 7.1.7 for potentielle økologiske forbindelser er ny. På baggrund af Statslige interesser i kommuneplanlægning 2013 skal der udpeges økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser. Med retningslinjerne 7.1.1 og 7.1.2 udlægges arealer til økologiske forbindelser samt potentielle økologiske forbindelser. Det er et statsligt mål at sikre en høj biologisk mangfoldighed, at beskytte økosystemerne samt at standse tabet af biodiversiteten inden 2020. Målopfyldelse forudsætter sammenhængende naturområder med levesteder og muligheder for spredning og vandring af planter og dyr. Økologiske forbindelser udgør et naturnetværk, som forbinder eksisterende naturområder indbyrdes. Potentielle økologiske forbindelser udgør et netværk som i fremtiden i kraft af ny natur kan fungere som økologiske forbindelser. Planlægningen sikrer fysisk sammenhæng mellem Natura 2000 områder, 3 beskyttede naturtyper, skove, ikke-beskyttede levesteder, fredede områder og arealer med særligt potentiale for naturgenopretning. Den fysiske sammenhæng giver mulighed for vandring og spredning af dyr og planter. De opdelte og ændrede udpegninger af arealer til økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser vil bidrage til 17 / 22

opfyldelse af de statslige mål for sammenhængende natur og sikring af biologisk diversitet. Hidtidig retningslinje og udpegning af arealer til økologiske forbindelser er fra Regionplan for Nordjyllands Amt 2001. Udpegningerne er foretaget med "bred pensel". På baggrund af de administrative erfaringer med anvendelse af retningslinje og udpegninger ønskes indsatsen for sammenhængende natur gjort mere operationel. Det vurderes at kunne ske ved ændring af udpegningerne så de i højere grad afspejler arealers faktiske anvendelse, tilstand og realistisk potentiale for naturindhold og økologisk funktion. Hensigten med retningslinje for potentielle økologiske forbindelser er friholdelse for større tekniske anlæg og anden væsentlig ændring af arealanvendelsen, der kan modvirke mulighederne for at skabe den ønskede sammenhæng mellem større naturområder. Ændringerne vurderes positive i forhold til målene med udpegningerne. På arealer der nyudpeges som økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser sættes begrænsninger for anvendelser, som ikke understøtter arealernes funktion som sprednings- og vandringsveje for planter og dyr. Begrænsningerne for de to typer udpegninger er forskellige. I økologiske forbindelser vil intensiv landbrugsdrift som udgangspunkt være i modstrid med retningslinjen. I potentielle økologiske forbindelser begrænses ikke uændret landbrugsdrift, men som også i økologiske forbindelser begrænses mulighederne for etablering af større anlæg og aktiviteter, der hindrer at arealerne på et senere tidspunkt kan indrettes eller gives naturindhold, der kan bidrage til funktion som sprednings- og vandringsveje for planter og dyr. Med ovennævnte vurdering af positive konsekvenser af ændringerne af udpegningerne er der ikke behov for foranstaltninger til afbødning af miljøpåvirkninger ved ændringerne. Naturtilstand og funktion af økologiske forbindelser vil løbende blive vurderet ved Kommunens 3 sagsbehandling og fortsat naturplanlægning. Det kan overvejes om realisering af mål med udpegning som potentiel økologisk forbindelse kan fremmes ved understøttelse af private vådområdeprojekter, skovrejsning og andre frivillige tiltag. Revision af skovrejsningstemaet kan optages som emne ved udarbejdelse af kommuneplan 2017. Retningslinje 7.3.1 Fiskeri, 7.3.2 Sejlads, 7.3.3 Badning og 7.3.4 Restaurering Der er udarbejdet retningslinjer og udpeget områder i forbindelse med anvendelse af vandløb og søer indenfor emnerne fiskeri, sejlads, badning og restaurering. Det er et statsligt mål at skabe gode forbindelser mellem natur og rekreative områder. Dvs. at den offentlige adgang til bl.a. søer og vandløb skal fremmes til gavn for både lokalbefolkning og turisme. Udpegninger og retningslinjer vurderes til at have en positiv miljøpåvirkning idet de synliggør egnede områder til rekreative formål indenfor søer og vandløb. Desuden giver retningslinjerne en øget beskyttelse af udvalgte strækninger i forhold til geologi. Selve udpegningen af vandløb til sejlads er uændret i forhold til regulativer indenfor områderne. Udpegningen af områder til badning omfatter alene de 18 / 22

eksisterende officielle badesteder i kommunen. Ingen sker på baggrund af gældende regulativer og lovgivning. af rammer en er foretaget samlet for hver by, hvor der er foretaget større ændringer og sammenfatter for den enkelte by, hvilke ændringer der er foretaget. en vedrører miljøpåvirkningen i forbindelse med udlæg af nye arealer og udtagning af eksisterende rummelighed. For gengivelse af byudviklingskort samt rammer henvises til "Rammer for lokalplaner". Nedenstående er en liste over rammeændringer, hvor der i en række byer er foretaget mindre ændringer indenfor gældende rammer. Ændringerne er screenet og er vurderet til ikke at ville medføre ændringer i miljøtilstanden, og at de derfor ikke vil medføre en væsentlig indvirkning på miljøet. De er derfor ikke vurderet nærmere. Blenstrup Der udtages en del af erhvervsområde E300 i den vestlige ende af Blenstrup, ca. 0,8 ha. Området er lokalplanlagt men tilbageføres til landzone. Området fungerer som jordbrugsområde. Bælum Der udtages en del af erhvervsområde E210 i den østlige ende af Bælum, svarende til ca. 0,6 ha. Området fungerer i dag som jordbrugsområde og er i byzone. Området tilbageføres til landzone. Haverslev Der udtages en del af erhvervsområde i ramme E242, ca. 4 ha. Området er ikke bebygget og fungerer som jordbrugsområde og er i landzone. Nørager Der udtages en del af erhvervsområdet E161 i den østlige ende af Nørager. Området er lokalplanlagt men ikke udnyttet og fungerer som jordbrugsområde. Området tilbageføres til landzone. Ravnkilde Der udtages en del af erhvervsområdet E360 i den nordlige ende af Ravnkilde, ca. 0,5 ha. Området er i landzone og fungerer som jordbrugsområde. Rørbæk Der udtages en del af boligområdet B340 i den sydlige ende af Rørbæk, ca. 1,2 ha. Området er i byzone og tilbageføres til landzone. Området fungerer som jordbrugsområde. Skørping Centerammen C50 udvides ved Park Hotel til også at omfatte den bagvedliggende grund. Grunden fungerer som parkeringsplads og i en fremadrettet planlægning er det fornuftigt at se den i sammenhæng med hotellet. Sørup Der udtages tre landbrugsejendomme af boligramme B320, 19 / 22

hvoraf en enkelt tilbageføres til landzone. Øster Hornum En ramme til offentligt formål (børnehave) ændres til boligområde, da børnehaven flyttes til skoleområdet. Der udtages en del af erhvervsområdet i ramme E190. Området dyrkes og fungerer som jordbrugsområde. Området er ca. 2,7 ha. Skydebane ved Sørup Rammen til ny skydebane ved Sørup udgår af kommuneplanen. Området fungerer som jordbrugsområde og råstofgrav. Støvring Der udlægges fire områder til boliger i Støvring Ådal samt udtages et område til boliger ved Buderupholm. I alt et merudlæg til boliger i Støvring på 9,8 ha. Boligområderne i Støvring Ådal udlægges i overenstemmelse med dispositionsplanen for området og består af boliger til åbent lav og tæt lav byggeri. Der udlægges endvidere et rekreativt område som en del af en grøn kile i ådalen. I Porsborgparken åbnes mulighed for at etablere kontorerhverv indenfor eksisterende erhvervsområde. Byudvikling i Støvring Ådale skal øge mulighederne og interessen for at etablere virksomheder og arbejdspladser i Støvring og derigennem øge bosætningen lokalt. Byudvikling på centernære arealer i Støvring Ådale med kort afstand til togstation og busholdeplads skal medvirke til at mindske emissioner og luftforurening fra trafikken sammenlignet med en ikke centernær byudvikling. Tæthed af bebyggelsen i den kommende bydel skal medvirke til mindsket areal og ressourceforbrug. Gener i form af støj og vibrationer fra jernbanen skal minimeres mest muligt og overholde Miljøministeriets vejledninger på området. Porsborgparken er et nyere erhvervsområde i Støvring, som skal medvirke til at tiltrække virksomheder til byen. Dispositionsplanen for Støvring Ådal indgik i kommuneplanlægningen allerede i 2005, og er derfor af flere omgange vurderet i forbindelse med kommune- og lokalplanlægning. De nye inddragede områder er i tråd med principperne i planen og er planlagt så miljøkonflikter undgås. Den udlagte rekreative ramme sikrer således, at beskyttet natur friholdes for bebyggelse. Erhvervsområderne i Støvring er generelt målrettet produktionsvirksomheder, og da der nationalt sker en udvikling mod mere vidensbaserede erhverv/kontorvirksomheder åbnes der i Porsborgparken op for, at kontorvirksomheder kan lokaliseres her, hvor der for nuværende ikke er miljøkonflikter med eksisterende produktionsvirksomheder. Ved placering af kontor i området forventes en større mængde lettere trafik fremfor tung trafik. Planlægningen og den indbyrdes placering af boligområderne i Støvring Ådal i forhold til den rekreative kile er sket ud fra tankerne om at afbøde miljøkonflikter. 20 / 22