Skriveværksted Skriv klare akademiske tekster ATU, oktober og november, 2014 Christina Pontoppidan, cand. mag. Ekstern lektor i retorik på KU & CBS 1
Bevidst uklar tekst Ubevidst uklar tekst Bevidst klar tekst 2
Hvilke kvaliteter har en klar akademisk tekst? 3
Klar akademisk tekst? Som nævnt i begyndelsen så består det illustrative materiale af 15 billeder, hvoraf 14 af dem har samme størrelse og det sidste er fire gange så stort som de øvrige og placeret i øverste højre hjørne. De 14 billeder kan kort beskrives med journalistens egne ord: REACTION SHOTS. Ibyens reporter havde et kamera gemt i pengekatten for at fange købernes reaktioner. Der er altså tale om billeder der viser københavnernes reaktion på journalistens salg af hus-forbi aviser. Da artiklen overskrift er relativt diskret er det billederne, der skal vække læserens interesse, hvilket jeg ikke helt synes de formår. Min første tanke, da jeg så artiklens illustrationer, var at det virkede rodet, og jeg kunne ikke via billederne se, hvad artiklen skulle omhandle. Men når artiklen nu er læst, giver det bedre mening, men jeg havde nok valgt en lidt mere simpel illustrativ fremlægning, som ikke afbilleder så mange reaktioner, fra de personer han mødte i øvrigt med kendte baggrunde på alle billeder fra min hverdag her i København men derimod måske blot et billede af en businessman og en hjemløs og så med en tydeligere overskrift, så jeg allerede før jeg begynder at læse får en indikation af artiklens indhold. Dog skal det fremhæves, at det største billede, der viser en reklame fra Carlsberg på Illum-bygningen i baggrunden bag de to piger, til dels tjener et persuasivt formål og muligvis tiltrækker læsere, der måske ikke ville have ænset artiklen. Tiltrækningen af læsere begrunder jeg med reklamens placering på en central bygning i København, som vi alle nok har set i den periode, og som gør at vi falder over den, da den er genkendelig. Det svage persuasive formål som jeg også mener billedet tjener er teksten i reklamen VIS DIN KAMPGEJST. som opfordrer til handling eller i hvert fald ændring/reaktion. Og det er jo det, han gerne vil med artiklen, nemlig at flytte vores anskuelse af hjemløse og specielt Hus-forbi sælgere. Slutteligt skal det nævnes, at artiklen står forholdsvis alene på siderne uden store tydelige reklamer, som kan forvirre.
Klar akademisk tekst? I åbningsscenen skabes Vesterbergs ethos. Han beskriver proceduren hos Hus Forbi ganske nøgternt: hvilket tøj han får udleveret, antal aviser, skiltet som han skal bære, og hvordan samarbejdet med Hus Forbi normalt forløber. Det er umiddelbart den neutrale og observerende journalist, der rapporterer, men der kan anes en let distancerende tilgang til opgaven jævnfør den føromtalte ironisering af det flotte tøj. Denne distancering bekræftes i hans måde at omtale hjemløshed på i motivationen for at gå undercover, hvor han redegør for undersøgelsen i den forholdsvis overfladiske vending hvordan det egentlig er at være på røven. Derudover vil han undersøge, hvorledes omverdenen og han selv vil reagere på situationen. Ved at anstille sig en smule skeptisk fra start, med udgangspunkt i en faktabaseret beskrivelse, må han antageligt skabe identifikation og common ground [12] med Politikens læsere. De er qua deres segmenttilhørsforhold typisk interesserede i medmenneskelige forhold, men for de flestes tilfælde er de formodentlig uvidende og distancerede fra miljøet. Hans retoriske valg kan derved siges strategisk at bygge på læsernes grundholdning, doxa. Den måde, Vesterberg træder ind i miljøet på, er i denne henseende også interessant.
Klar akademisk tekst! 12 10 Stine 7 Malte 4 02
Dagens program En af nøglerne til at begå sig i den akademiske verden er at kunne skrive et klart akademisk sprog. Et sprog, der formidler de faglige pointer i en læsevenlig, overskuelig form. I skriveværkstedet giver retoriker Christina Pontoppidan nogle helt konkrete anvisninger på, hvordan man skriver akademisk. Hun vil med afsæt i sin bog Gør teksten klar. Principper for klart skriftsprog tale om: hvordan man sikrer, at opgaven har ét klart og tydeligt formål hvordan man bygger sine afsnit op, så de har en klar pointe hvordan man formulerer læsevenlige sætninger og hvordan man vælger de mest præcise ord
Mit første møde med teksten er visuelt!
Det første indtryk af teksten er visuelt
1. blik på jeres egen tekst Se på sidemandens tekst: Hvad lægger du mærke til? Hvilken fordom danner du dig om teksten?
Tekstens visuelle udstyr
Mit andet møde med teksten
En klart opbygget opgave!
Mit tredje møde med teksten er indledningen!
Mit tredje møde med teksten Forståelse for genrens krav til indhold og form? Formel, faglig og saglig tilgang til stoffet? Er der er et klart afgrænset formål? Respekt for evt. særlige mediekrav? Målrettet en ukendt fagperson?
Akademisk klar indledning? Indledning Denne opgave er udarbejdet med henblik på eksamen i skriftlig retorik ved åbent universitet KUA. Opgavens formål er at demonstrere mine igennem aktiv undervisningsdeltagelse retoriske færdigheder og formåen. Teksten, som jeg har valgt at analysere, er Forklædt som hjemløs fra Politiken, den 8. juni 2012 af Henrik Vesterberg. Valget er faldet på denne artikel, fordi jeg synes den appellerer til mig og ikke mindst til min hverdag, da jeg hver dag støder ind i disse Husforbi sælgere. Artiklen appellerer ikke mindst til min dårlige samvittighed, da jeg aldrig køber avisen. Jeg tænkte i flere timer over mit valg af artikel, da artiklen Glemmer du, så glemmer jeg også berør mig dybt af familiemæssige relationer. Men jeg valgte altså Forklædt som hjemløs som jeg vil analysere ud fra et retorisk ståsted. I min analyse vil jeg inddrage relevante retoriske begreber, teorier og metoder, disse vil blandt andet indbefatte: Bitzer, Vatz, Hauser, Cicero, Lasswell, Toulmin, Campbell, kriterier for nyhedsformidling og en diskussion af billedets magt. Til at starte med vil jeg redegøre for teksten og dens baggrund, dernæst redegøre for de relevante teorier, og anvende det på det valgte analyse materiale. Alt sammen afsluttes med en sammenfattende vurdering/diskussion.
Akademisk klar indledning? En personlighed til forskel Indledning Med udgangspunkt i Henrik Vesterbergs reportage: Forklædt som hjemløs vil jeg i denne opgave belyse, hvorledes den personlige reportage som retorisk strategi kan styrke det persuasive sigte. Dette vil jeg gøre ved primært at analysere og vurdere Vesterbergs retoriske selvfremstilling, idet læserne gennem ham oplever hjemløsheden og de fordomme, der er tilknyttet. Eftersom Henrik Vesterberg, der er en velanset og garvet skribent, har valgt netop denne genre med et personligt udgangspunkt, må det formodes, at der ligger en retorisk strategi bag for at fremme budskabet. I min analyse vil jeg anvende Christine Isagers sondring mellem ethos- og persona-begrebet, McCroskeys dynamiske ethos og Charles Andersons teori om persona-community stance. Da Henrik Vesterberg er kendt som detaljens mester og en af moderne presses største stilister [1] vil det være oplagt at analysere den persuasive effekt af de stilistiske virkemidler og greb fra New Journalism, han anvender. Til dette vil jeg applicere Tom Wolfes redegørelse for New Journalism, Monica Woods Details, details og Christian Kocks Musikalske virkemidler.
Maltes mindre overbevisende indledning Indledning Denne opgave er udarbejdet med henblik på eksamen i skriftlig retorik ved åbent universitet KUA. Opgavens formål er at demonstrere mine igennem aktiv undervisningsdeltagelse retoriske færdigheder og formåen. Teksten, som jeg har valgt at analysere, er Forklædt som hjemløs fra Politiken, den 8. juni 2012 af Henrik Vesterberg. Valget er faldet på denne artikel, fordi jeg synes den appellerer til mig og ikke mindst til min hverdag, da jeg hver dag støder ind i disse Husforbi sælgere. Artiklen appellerer ikke mindst til min dårlige samvittighed, da jeg aldrig køber avisen. Jeg tænkte i flere timer over mit valg af artikel, da artiklen Glemmer du, så glemmer jeg også berør mig dybt af familiemæssige relationer. Men jeg valgte altså Forklædt som hjemløs som jeg vil analysere ud fra et retorisk ståsted. I min analyse vil jeg inddrage relevante retoriske begreber, teorier og metoder, disse vil blandt andet indbefatte: Bitzer, Vatz, Hauser, Cicero, Lasswell, Toulmin, Campbell, kriterier for nyhedsformidling og en diskussion af billedets magt. Til at starte med vil jeg redegøre for teksten og dens baggrund, dernæst redegøre for de relevante teorier, og anvende det på det valgte analyse materiale. Alt sammen afsluttes med en sammenfattende vurdering/diskussion.
Stines overbevisende indledning En personlighed til forskel Indledning Med udgangspunkt i Henrik Vesterbergs reportage: Forklædt som hjemløs vil jeg i denne opgave belyse, hvorledes den personlige reportage som retorisk strategi kan styrke det persuasive sigte. Dette vil jeg gøre ved primært at analysere og vurdere Vesterbergs retoriske selvfremstilling, idet læserne gennem ham oplever hjemløsheden og de fordomme, der er tilknyttet. Eftersom Henrik Vesterberg, der er en velanset og garvet skribent, har valgt netop denne genre med et personligt udgangspunkt, må det formodes, at der ligger en retorisk strategi bag for at fremme budskabet. I min analyse vil jeg anvende Christine Isagers sondring mellem ethos- og persona-begrebet, McCroskeys dynamiske ethos og Charles Andersons teori om persona-community stance. Da Henrik Vesterberg er kendt som detaljens mester og en af moderne presses største stilister [1] vil det være oplagt at analysere den persuasive effekt af de stilistiske virkemidler og greb fra New Journalism, han anvender. Til dette vil jeg applicere Tom Wolfes redegørelse for New Journalism, Monica Woods Details, details og Christian Kocks Musikalske virkemidler.
En af nøglerne til at begå sig i den akademiske verden er at kunne skrive et klart akademisk sprog. Et sprog, der formidler de faglige pointer i en læsevenlig, overskuelig form. I skriveværkstedet giver retoriker Christina Pontoppidan nogle helt konkrete anvisninger på, hvordan man skriver akademisk. Hun vil med afsæt i sin bog Gør teksten klar. Principper for klart skriftsprog tale om: hvordan man sikrer, at opgaven har ét klart og tydeligt formål hvordan man bygger sine afsnit op, så de har en klar pointe hvordan man formulerer læsevenlige sætninger og hvordan man vælger de mest præcise ord
Fra tekstens helhed til tekstens afsnit Formål = større, afrundet meningsenhed Pointe Pointe Pointe
Fra tekstens helhed til tekstens afsnit Adskille Opbygge Forbinde
Klart adskilte pointer Adskille Opbygge Forbinde
Er der en pointe? Som nævnt i begyndelsen så består det illustrative materiale af 15 billeder, hvoraf 14 af dem har samme størrelse og det sidste er fire gange så stort som de øvrige og placeret i øverste højre hjørne. De 14 billeder kan kort beskrives med journalistens egne ord: REACTION SHOTS. Ibyens reporter havde et kamera gemt i pengekatten for at fange købernes reaktioner. Der er altså tale om billeder der viser københavnernes reaktion på journalistens salg af hus-forbi aviser. Da artiklen overskrift er relativt diskret er det billederne, der skal vække læserens interesse, hvilket jeg ikke helt synes de formår. Min første tanke, da jeg så artiklens illustrationer, var at det virkede rodet, og jeg kunne ikke via billederne se, hvad artiklen skulle omhandle. Men når artiklen nu er læst, giver det bedre mening, men jeg havde nok valgt en lidt mere simpel illustrativ fremlægning, som ikke afbilleder så mange reaktioner, fra de personer han mødte i øvrigt med kendte baggrunde på alle billeder fra min hverdag her i København men derimod måske blot et billede af en businessman og en hjemløs og så med en tydeligere overskrift, så jeg allerede før jeg begynder at læse får en indikation af artiklens indhold. Dog skal det fremhæves, at det største billede, der viser en reklame fra Carlsberg på Illum-bygningen i baggrunden bag de to piger, til dels tjener et persuasivt formål og muligvis tiltrækker læsere, der måske ikke ville have ænset artiklen. Tiltrækningen af læsere begrunder jeg med reklamens placering på en central bygning i København, som vi alle nok har set i den periode, og som gør at vi falder over den, da den er genkendelig. Det svage persuasive formål som jeg også mener billedet tjener er teksten i reklamen VIS DIN KAMPGEJST. som opfordrer til handling eller i hvert fald ændring/reaktion. Og det er jo det, han gerne vil med artiklen, nemlig at flytte vores anskuelse af hjemløse og specielt Hus-forbi sælgere. Slutteligt skal det nævnes, at artiklen står forholdsvis alene på siderne uden store tydelige reklamer, som kan forvirre.
Hvor skiller pointerne? Den grundlæggende forskel på Bitzer og Vatz er, at Bitzer mener, der er en objektiv, observerbar virkelighed, hvor situationer eksisterer uafhængigt af menneskelig forståelse. Vatz mener derimod, at virkeligheden altid vil være et produkt af en subjektiv opfattelse. Dette konstruktivistiske syn betyder, at retor har en afgørende betydning for vores forståelse af virkeligheden og den konkrete retoriske situation. Det er derimod karakteristisk for Bitzer, at han ikke beskæftiger sig meget med retors rolle i den retoriske situation. For Bitzer er retorik funktionel og fungerer som løsning på de exigencies, som kan afhjælpes gennem sproglige handlinger. Bitzer og Vatz repræsenterer således to yderpunkter i opfattelsen af den retoriske situation. Imellem dem står Hauser, der modificerer Bitzers teori ved at sige, at der eksisterer objektivt observerbare situationer, men at retorik er med til at forme disse situationer og publikums opfattelse af dem. Derfor har Hauser og Bitzers teorier nogle grundlæggende fællestræk, men Hauser fremhæver, at retors intentioner også spiller en rolle. Når Bitzer lader situationer være offentligt observerbare, tager han ikke højde for at vores erkendelse af virkeligheden sker igennem et medie, og altså er en andenhåndserfaring. Dette er en af Vatz s vigtigste pointer, og dermed fokuserer han den retoriske kritik på retors ansvar for etableringen af virkeligheden.
Hvor skiller pointerne? Den grundlæggende forskel på Bitzer og Vatz er, at Bitzer mener, der er en objektiv, observerbar virkelighed, hvor situationer eksisterer uafhængigt af menneskelig forståelse. Vatz mener derimod, at virkeligheden altid vil være et Præsentation af produkt Præsentation af subjektiv af opfattelse. Bitzer Dette konstruktivistiske syn betyder, at retor har en afgørende betydning for vores forståelse af virkeligheden Bitzer og den og Vatz konkrete retoriske situation. Det er derimod karakteristisk for Bitzer, at han ikke beskæftiger sig meget med retors rolle i den retoriske situation. For Bitzer er retorik funktionel og fungerer som løsning på de exigencies, som kan afhjælpes gennem sproglige handlinger. Bitzer og Vatz repræsenterer således Præsentation af Vatz to yderpunkter i opfattelsen af den retoriske situation. Imellem dem står Hauser, der modificerer Bitzers teori ved at sige, at der eksisterer objektivt observerbare situationer, men at retorik er med til at forme disse situationer og publikums opfattelse af dem. Derfor har Hauser og Bitzers teorier Præsentation nogle grundlæggende af fællestræk, Præsentation men Hauser fremhæver, af at retors intentioner Hauser også spiller en rolle. Når Bitzer lader situationer være Hauser offentligt observerbare, tager han ikke højde for at vores erkendelse af virkeligheden sker igennem et medie, og altså er en andenhåndserfaring. Dette er en af Vatz s vigtigste pointer, og dermed fokuserer han den retoriske kritik på retors ansvar for etableringen af virkeligheden.
Klart adskilte pointer! Opgavens formål Af mediet Af skribenten Præsentation
Klart opbyggede pointer Adskille Opbygge Forbinde
Uklar pointe I dag er fire ud af fem bæreposer fremstillet af plastik. Netop dér ligger problemet. På verdensplan bliver der brugt mellem 500 milliarder og en billion plastikposer hvert år, mange af dem med fx tryk af kendte kunstnere. Det astronomiske antal poser kræver store ressourcer i form af råvarer og energi til fremstilling, transport og bortskaffelse. Og så er de også dyre for forbrugeren: en almindelig størrelse plastikpose koster omkring 1,50 kr. men en stor koster 2 kr. og det kan hurtigt løbe op. Det enorme forbrug af plastikposer betyder at plastikposen formerer sig meget hurtigt, men dens lange levetid gør at den forsvinder meget langsomt. Dermed bliver plastikposerne et større og større problem for miljøet. Og det ser heller ikke pænt ud med alle de plastikposer folk smider rundt omkring. Man må da i det mindste bruge skraldespandene, det er jo det de er der for.
Klart opbygget pointe! Få virkemidler er så retorisk velfunderede som eksemplet. Man behøver ikke at orientere sig i mange retoriske værker, før det står klart, at eksemplet spiller en afgørende rolle i bestræbelserne på at styrke vores påstande og standpunkter. Den svenske retoriker José Luis Ramí rez påpeger, at eksemplet er et så integreret virkemiddel, at vi ofte ikke bemærker det, men blot benytter (og accepterer) det ureflekteret (Ramí rez 1995, s. 257). Dertil kommer, at eksemplet, ud over at være et gennemgående virkemiddel, ifølge George Kennedy tillige er et tværgående virkemiddel, idet han i sit værk om komparativ retorik anser eksemplet for at være et interkulturelt virkemiddel. Han skriver: argument from example is probably the most common form of reasoning widely used all over the world (Kennedy 1998, s. 225). Eksemplet er således et almenkendt, v integreret, gennem - og tværgående virkemiddel, hvilket gør det til et interessant afsæt for en applikation af de topiske tanker. Fra Jonas Gabrielsens phd -afhandling: Retorisk topos-lære.
Klart opbygget pointe! I åbningsscenen skabes Vesterbergs ethos. Han beskriver proceduren hos Hus Forbi ganske nøgternt: hvilket tøj han får udleveret, antal aviser, skiltet som han skal bære, og hvordan samarbejdet med Hus Forbi normalt forløber. Det er umiddelbart den neutrale og observerende journalist, der rapporterer, men der kan anes en let distancerende tilgang til opgaven jævnfør den føromtalte ironisering af det flotte tøj. Denne distancering bekræftes i hans måde at omtale hjemløshed på i motivationen for at gå undercover, hvor han redegør for undersøgelsen i den forholdsvis overfladiske vending hvordan det egentlig er at være på røven. Derudover vil han undersøge, hvorledes omverdenen og han selv vil reagere på situationen.
Forkort pointesætningerne Den grundlæggende forskel på Bitzer og Vatz er, at Bitzer mener, der er en objektiv, observerbar virkelighed, hvor situationer eksisterer uafhængigt af menneskelig forståelse. Vatz mener derimod, at virkeligheden altid vil være et produkt af en subjektiv opfattelse. Dette konstruktivistiske syn betyder, at retor har en afgørende betydning for vores forståelse af virkeligheden og den konkrete retoriske situation. Det er derimod karakteristisk for Bitzer, at han ikke beskæftiger sig meget med retors rolle i den retoriske situation. For Bitzer er retorik funktionel og fungerer som løsning på de exigencies, som kan afhjælpes gennem sproglige handlinger. Bitzer og Vatz repræsenterer således to yderpunkter i opfattelsen af den retoriske situation. Imellem dem står Hauser, der modificerer Bitzers teori ved at sige, at der eksisterer objektivt observerbare situationer, men at retorik er med til at forme disse situationer og publikums opfattelse af dem. Derfor har Hauser og Bitzers teorier nogle grundlæggende fællestræk, men Hauser fremhæver, at retors intentioner også spiller en rolle. Når Bitzer lader situationer være offentligt observerbare, tager han ikke højde for at vores erkendelse af virkeligheden sker igennem et medie, og altså er en andenhåndserfaring. Dette er en af Vatz s vigtigste pointer, og dermed fokuserer han den retoriske kritik på retors ansvar for etableringen af virkeligheden.
Klart forbundne pointer Præsentation Adskille Opbygge Analyse Forbinde Eksempel Diskussion Vurdering
Klart forbundne pointer Den retoriske selvfremstilling Forklædt som hjemløs hører ud fra Christine Isagers terminologi under genren personlig reportage, idet Vesterberg er den opsøgende journalist, der beskriver sit stof på baggrund af egne oplevelser i førstepersonsform [6]. Ud fra denne betragtning er det nærliggende at analysere, hvorledes han skildrer sin oplevelse som forklædt hjemløs, og hvilken effekt det kan have på læserne. Dette vil jeg gøre i det følgende. Jeg vil først og fremmest redegøre for min analysevinkel, hvad angår den retoriske selvfremstilling. Isager skelner nemlig mellem begreberne persona og ethos, idet hun anser persona som værende en stiliseret, eksplicit konstrueret første person, som er markeret afvigende fra skribentens virkelige jeg [7] altså en form for overdrivelse og karikatur. Ethos betragter hun som dynamisk ud fra McCroskeys definition: modtagerens holdning til afsender på et givet tidspunkt [8] bedømt ud fra de tre dimensioner: competence, character og good will [9]. Hun forholder sig således til ethos som den strategiske fremhævning af skribentens eksisterende karaktertræk.
Klart forbundne pointer Den grundlæggende forskel på Bitzer og Vatz er, at Bitzer mener, der er en objektiv, observerbar virkelighed, hvor situationer eksisterer uafhængigt af menneskelig forståelse. Vatz mener derimod, at virkeligheden altid vil være et produkt af en subjektiv opfattelse. Dette konstruktivistiske syn betyder, at retor har en afgørende betydning for vores forståelse af virkeligheden og den konkrete retoriske situation. Det er derimod karakteristisk for Bitzer, at han ikke beskæftiger sig meget med retors rolle i den retoriske situation. For Bitzer er retorik funktionel og fungerer som løsning på de exigencies, som kan afhjælpes gennem sproglige handlinger. Bitzer og Vatz repræsenterer således to yderpunkter i opfattelsen af den retoriske situation. Imellem dem står Hauser, der modificerer Bitzers teori ved at sige, at der eksisterer objektivt observerbare situationer, men at retorik er med til at forme disse situationer og publikums opfattelse af dem. Derfor har Hauser og Bitzers teorier nogle grundlæggende fællestræk, men Hauser fremhæver, at retors intentioner også spiller en rolle. Når Bitzer lader situationer være offentligt observerbare, tager han ikke højde for at vores erkendelse af virkeligheden sker igennem et medie, og altså er en andenhåndserfaring. Dette er en af Vatz s vigtigste pointer, og dermed fokuserer han den retoriske kritik på retors ansvar for etableringen af virkeligheden.
2. blik på jeres tekst! Adskille Opbygge Forbinde Er der forbindelsessætninger i starten af hvert afsnit?
En af nøglerne til at begå sig i den akademiske verden er at kunne skrive et klart akademisk sprog. Et sprog, der formidler de faglige pointer i en læsevenlig, overskuelig form. I skriveværkstedet giver retoriker Christina Pontoppidan nogle helt konkrete anvisninger på, hvordan man skriver akademisk. Hun vil med afsæt i sin bog Gør teksten klar. Principper for klart skriftsprog tale om: hvordan man sikrer, at opgaven har ét klart og tydeligt formål hvordan man bygger sine afsnit op, så de har en klar pointe hvordan man formulerer læsevenlige sætninger og hvordan man vælger de mest præcise ord
Formål Pointe Pointe = mindre, afrundet meningsenhed Pointe Information Information
Klart adskilte informationer Adskille Opbygge Forbinde
Klart adskilte informationer. 1 information.
Klart adskilte informationer? Som nævnt i begyndelsen så består det illustrative materiale af 15 billeder, hvoraf 14 af dem har samme størrelse og det sidste er fire gange så stort som de øvrige og placeret i øverste højre hjørne. De 14 billeder kan kort beskrives med journalistens egne ord: REACTION SHOTS. Ibyens reporter havde et kamera gemt i pengekatten for at fange købernes reaktioner. Der er altså tale om billeder der viser københavnernes reaktion på journalistens salg af hus-forbi aviser. Da artiklen overskrift er relativt diskret er det billederne, der skal vække læserens interesse, hvilket jeg ikke helt synes de formår.
Klart adskilte informationer! I åbningsscenen skabes Vesterbergs ethos. Han beskriver proceduren hos Hus Forbi ganske nøgternt: hvilket tøj han får udleveret, antal aviser, skiltet som han skal bære, og hvordan samarbejdet med Hus Forbi normalt forløber. Det er umiddelbart den neutrale og observerende journalist, der rapporterer, men der kan anes en let distancerende tilgang til opgaven jævnfør den føromtalte ironisering af det flotte tøj. Denne distancering bekræftes i hans måde at omtale hjemløshed på i motivationen for at gå undercover, hvor han redegør for undersøgelsen i den forholdsvis overfladiske vending hvordan det egentlig er at være på røven. Derudover vil han undersøge, hvorledes omverdenen og han selv vil reagere på situationen.
Klart opbyggede informationer Adskille Opbygge Forbinde
Klart opbyggede informationer? Men når artiklen nu er læst, giver det bedre mening, men jeg havde nok valgt en lidt mere simpel illustrativ fremlægning, som ikke afbilleder så mange reaktioner, fra de personer han mødte i øvrigt med kendte baggrunde på alle billeder fra min hverdag her i København men derimod måske blot et billede af en businessman og en hjemløs og så med en tydeligere overskrift, så jeg allerede før jeg begynder at læse får en indikation af artiklens indhold.
Klart opbyggede informationer! I åbningsscenen skabes Vesterbergs ethos. Han beskriver proceduren hos Hus Forbi ganske nøgternt: hvilket tøj han får udleveret, antal aviser, skiltet som han skal bære, og hvordan samarbejdet med Hus Forbi normalt forløber. Det er umiddelbart den neutrale og observerende journalist, der rapporterer, men der kan anes en let distancerende tilgang til opgaven jævnfør den føromtalte ironisering af det flotte tøj. Denne distancering bekræftes i hans måde at omtale hjemløshed på i motivationen for at gå undercover, hvor han redegør for undersøgelsen i den forholdsvis overfladiske vending hvordan det egentlig er at være på røven. Derudover vil han undersøge, hvorledes omverdenen og han selv vil reagere på situationen.
Klart forbundne informationer Adskille Opbygge Forbinde
Klart forbundne informationer.1 information. 1 information.
Klart forbundne informationer! Tæt på litteratur analyse og didaktik er skrevet som vejledning og inspiration til seminariestuderende og andre litteraturinteresserede. Og bogen holder hvad skribenten lover. For medmindre man studerer litteratur på universitetsniveau, er der nemlig ikke så lidt at hente. Især på analyseplanet formår bogens skribent til fulde at vise hvordan litterær analyse hænger uløseligt sammen med de sproglige former og retorikken. Det gør han gennem otte eksemplariske nærlæsninger af digte, noveller og romaner. Oven i hatten får læseren foræret de allermest grundlæggende metode- og analyseredskaber og lidt flere til. Min eneste anke mod Tæt på litteratur er at dens didaktiske sigte forekommer en kende ufokuseret.
Klart forbundne informationer Indledning Med udgangspunkt i Henrik Vesterbergs reportage: Forklædt som hjemløs vil jeg i denne opgave belyse, hvorledes den personlige reportage som retorisk strategi kan styrke det persuasive sigte. Dette vil jeg gøre ved primært at analysere og vurdere Vesterbergs retoriske selvfremstilling, idet læserne gennem ham oplever hjemløsheden og de fordomme, der er tilknyttet. Eftersom Henrik Vesterberg, der er en velanset og garvet skribent, har valgt netop denne genre med et personligt udgangspunkt, må det formodes, at der ligger en retorisk strategi bag for at fremme budskabet. I min analyse vil jeg anvende Christine Isagers sondring mellem ethos- og persona-begrebet, McCroskeys dynamiske ethos og Charles Andersons teori om personacommunity stance. Da Henrik Vesterberg er kendt som detaljens mester og en af moderne presses største stilister [1] vil det være oplagt at analysere den persuasive effekt af de stilistiske virkemidler og greb fra New Journalism, han anvender. Til dette vil jeg applicere Tom Wolfes redegørelse for New Journalism, Monica Woods Details, details og Christian Kocks Musikalske virkemidler.
Brug høreprøven på jeres sætninger!
3. blik på jeres tekst! Adskille Opbygge Forbinde Er der forbindelsesord, der skaber sammenhæng på tværs af sætninger?
En af nøglerne til at begå sig i den akademiske verden er at kunne skrive et klart akademisk sprog. Et sprog, der formidler de faglige pointer i en læsevenlig, overskuelig form. I skriveværkstedet giver retoriker Christina Pontoppidan nogle helt konkrete anvisninger på, hvordan man skriver akademisk. Hun vil med afsæt i sin bog Gør teksten klar. Principper for klart skriftsprog tale om: hvordan man sikrer, at opgaven har ét klart og tydeligt formål hvordan man bygger sine afsnit op, så de har en klar pointe hvordan man formulerer læsevenlige sætninger og hvordan man vælger de mest præcise ord
Klart ordvalg Præcist Økonomisk Varieret
Find upræcise ord Dog skal det fremhæves, at det største billede, der viser en reklame fra Carlsberg på Illum-bygningen i baggrunden bag de to piger, til dels tjener et persuasivt formål og muligvis tiltrækker læsere, der måske ikke ville have ænset artiklen. Tiltrækningen af læsere begrunder jeg med reklamens placering på en central bygning i København, som vi alle nok har set i den periode, og som gør at vi falder over den, da den er genkendelig. Det svage persuasive formål som jeg også mener billedet tjener er teksten i reklamen VIS DIN KAMPGEJST. som opfordrer til handling eller i hvert fald ændring/reaktion. Og det er jo det, han gerne vil med artiklen, nemlig at flytte vores anskuelse af hjemløse og specielt Husforbi sælgere. Slutteligt skal det nævnes, at artiklen står forholdsvis alene på siderne uden store tydelige reklamer, som kan forvirre.
Sproglig økonomi: Hvilke ord kan slettes? Som nævnt i begyndelsen så består det illustrative materiale af 15 billeder, hvoraf 14 af dem har samme størrelse og det sidste er fire gange så stort som de øvrige og placeret i øverste højre hjørne. De 14 billeder kan kort beskrives med journalistens egne ord: REACTION SHOTS. Ibyens reporter havde et kamera gemt i pengekatten for at fange købernes reaktioner. Der er altså tale om billeder der viser københavnernes reaktion på journalistens salg af hus-forbi aviser. Da artiklen overskrift er relativt diskret er det billederne, der skal vække læserens interesse, hvilket jeg ikke helt synes de formår. Min første tanke, da jeg så artiklens illustrationer, var at det virkede rodet, og jeg kunne ikke via billederne se, hvad artiklen skulle omhandle. Men når artiklen nu er læst, giver det bedre mening, men jeg havde nok valgt en lidt mere simpel illustrativ fremlægning, som ikke afbilleder så mange reaktioner, fra de personer han mødte i øvrigt med kendte baggrunde på alle billeder fra min hverdag her i København men derimod måske blot et billede af en businessman og en hjemløs og så med en tydeligere overskrift, så jeg allerede før jeg begynder at læse får en indikation af artiklens indhold. Dog skal det fremhæves, at det største billede, der viser en reklame fra Carlsberg på Illum-bygningen i baggrunden bag de to piger, til dels tjener et persuasivt formål og muligvis tiltrækker læsere, der måske ikke ville have ænset artiklen. Tiltrækningen af læsere begrunder jeg med reklamens placering på en central bygning i København, som vi alle nok har set i den periode, og som gør at vi falder over den, da den er genkendelig. Det svage persuasive formål som jeg også mener billedet tjener er teksten i reklamen VIS DIN KAMPGEJST. som opfordrer til handling eller i hvert fald ændring/reaktion. Og det er jo det, han gerne vil med artiklen, nemlig at flytte vores anskuelse af hjemløse og specielt Hus-forbi sælgere. Slutteligt skal det nævnes, at artiklen står forholdsvis alene på siderne uden store tydelige reklamer, som kan forvirre.
Sproglig økonomi: Hvilke ord kan slettes? Som nævnt i begyndelsen så består det illustrative materiale af 15 billeder, hvoraf 14 af dem har samme størrelse og det sidste er fire gange så stort som de øvrige og placeret i øverste højre hjørne. De 14 billeder kan kort beskrives med journalistens egne ord: REACTION SHOTS. Ibyens reporter havde et kamera gemt i pengekatten for at fange købernes reaktioner. Der er altså tale om billeder der viser københavnernes reaktion på journalistens salg af hus-forbi aviser. Da artiklen overskrift er relativt diskret er det billederne, der skal vække læserens interesse, hvilket jeg ikke helt synes de formår. Min første tanke, da jeg så artiklens illustrationer, var at det virkede rodet, og jeg kunne ikke via billederne se, hvad artiklen skulle omhandle. Men når artiklen nu er læst, giver det bedre mening, men jeg havde nok valgt en lidt mere simpel illustrativ fremlægning, som ikke afbilleder så mange reaktioner, fra de personer han mødte i øvrigt med kendte baggrunde på alle billeder fra min hverdag her i København men derimod måske blot et billede af en businessman og en hjemløs og så med en tydeligere overskrift, så jeg allerede før jeg begynder at læse får en indikation af artiklens indhold. Dog skal det fremhæves, at det største billede, der viser en reklame fra Carlsberg på Illum-bygningen i baggrunden bag de to piger, til dels tjener et persuasivt formål og muligvis tiltrækker læsere, der måske ikke ville have ænset artiklen. Tiltrækningen af læsere begrunder jeg med reklamens placering på en central bygning i København, som vi alle nok har set i den periode, og som gør at vi falder over den, da den er genkendelig. Det svage persuasive formål som jeg også mener billedet tjener er teksten i reklamen VIS DIN KAMPGEJST. som opfordrer til handling eller i hvert fald ændring/reaktion. Og det er jo det, han gerne vil med artiklen, nemlig at flytte vores anskuelse af hjemløse og specielt Hus-forbi sælgere. Slutteligt skal det nævnes, at artiklen står forholdsvis alene på siderne uden store tydelige reklamer, som kan forvirre.
Sproglig variation
Den klare skriveproces: Ét blik ad gangen En af nøglerne til at begå sig i den akademiske verden er at kunne skrive et klart akademisk sprog. Et sprog, der formidler de faglige pointer i en læsevenlig, overskuelig form. I skriveværkstedet giver retoriker Christina Pontoppidan nogle helt konkrete anvisninger på, hvordan man skriver akademisk. Hun vil med afsæt i sin bog Gør teksten klar. Principper for klart skriftsprog tale om: hvordan man sikrer, at opgaven har ét klart og tydeligt formål hvordan man bygger sine afsnit op, så de har en klar pointe hvordan man formulerer læsevenlige sætninger og hvordan man vælger de mest præcise ord Færdig tekst!
Den sidste fase: Formalia Der er ingen stavefejl Henvisninger er korrekte og ensartede Citater er korrekte og ensartede Litteraturlisten er korrekt opsat Alt vedr. formalia og opsætning er, som underviseren ønsker det
Faglig Læsevenlig Fokuseret Præcis Overskuelig Klar akademisk tekst! Korrekt 60