At være Aseksuel. Definition



Relaterede dokumenter
Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR

Når endometriosen gør parforholdet lidt svært v/ sexolog Dorthe Aarslev, Getabetterlife.dk

DIALOG MED PÅRØRENDE OM INTIMITET OG SEKSUALITET SEKSUEL SUNDHED OG TRIVSEL FOR ÆLDRE OG BORGERE MED KRONISK SYGDOM

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Hverdagens dilemmaer i pleje-, rehabilitering og forebyggelsesarbejdet - caseøvelser

Afsluttende spørgeskema

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA C

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Jeg er den direkte vej til en tastefejl

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

Guide: Bevar gløden i forholdet - hele livet

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

dobbeltliv På en måde lever man jo et

DEN SEKSUELLE PULS k

Trans kønnet vestit person mand kvinde

"50+ i Europa" Helbred, aldring og pensionsforhold i Europa

Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse -

Ligestilling er ikke noget, vi er født med. Det er et værdisæt, der skal indlæres. Og her er vi altså både oppe imod fastgroede kønsstereotyper,

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

Kunst som selvbehandling - Baukje Zijlstra

Når jeg bliver gammel

Spørgeskema om din nyresygdom

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Kærlighed. Kærlighedstest Vælg de tre vigtigste egenskaber hos den, du bliver forelsket i:

UNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne

Velkommen dag 4. Jeg støttende omsorg. uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4

Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge

Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

En lille pige stormer ind i stuen. Helt opsat på at vise en figur, som hun har lavet i skolen.

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Maglebjergskolens seksualpolitik

Forord. Seksuel appetit. En historie om sex og grænser

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

"Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Maj 2000 kvinders ret til børn"

Kvinden Med Barnet 1

OBS: Denne annonce er kun et lille eksempel - Denne annonce er kun et lille eksempel

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

Interviewguide for sexarbejdere

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

Den pårørende som partner

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato åå mm-dd

6 selvcoachingøvelser til mænd i parforhold!

- Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - April 2000 Donoranonymitet

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

Hjernetumorer og seksualitet. Hjernetumordagen 1. april 2014 Ellids Kristensen Overlæge, klinisk lektor

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist

Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!

Hvad er socialkonstruktivisme?

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 22.s.e.trinitatis 2014.doc side 1. Prædiken til 22. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 18,1-14.

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik

Guide. Få en lykkeligere sammenbragt familie. sider. September Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Sådan tackler du rollen som bonusmor

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

Transformér dit kærlighedsliv

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl

Lisbeth Fruensgaard. Det er nu. eller aldrig! Få mere tid og overskud til familien. Arbejdsbog. Gyldendal

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær

Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1:

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Din rolle som forælder

Arbejdsberetning 2015

Cool Camp er en unik, sjov og udfordrende camp for søskende - vil du med?

- Om at tale sig til rette

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl i Engesvang

1.OM AT TAGE STILLING

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

4.3 Du må også være discipel

SEX-panel. Where the unrevealed is being revealed! Vores debattører for denne gang: Kirsten Berthelsen (19 år) 1. G Straight, har en kæreste

Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

Skema: Præ Version: Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH

Fritidsguiden Inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv

Anette Højer Mikkelsen Specialist i sexologisk rådgivning Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur. Klinik Kvinde- Barn og Urinvejskirurgi

Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3

Gal og Normal. Psykisk sårbar - men et helt menneske. HR-psykolog Frederick Juliussen. Socialpsykiatrisk Center Slagelse

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer.

Afsluttende Kom/It projekt

Transkript:

At være Aseksuel At være aseksuel? De fleste adspurgte ligner et stort spørgsmålstegn, når man spørger hvad dette betyder. Det er nemlig et ret ukendt begreb. Begrebet aseksualitet/aseksuel som navn og med tilhørende definition har da heller ikke eksisteret så frygteligt længe, og selvom begrebet første gang omtales og beskrives i en undersøgelse tilbage i 1977, er det stadig et område indenfor seksual- og socialforskningen, der stadig er meget underbelyst, uudforsket og ikke så almen kendt. De seneste 30-40 år og i særdeleshed de sidste 10 år med internettets fremkomst, er der sket en voldsom seksualisering af vores samfund. Aldrig før i verdenshistorien ses, opleves og ikke mindst udnyttes den menneskelige seksualitet så meget, som den gør i dag. Sex, seksualitet og ikke mindst det at have en større eller mindre seksuel appetit, har selvfølgelig været med til at påvirke os mennesker på mange områder af vores liv de senere år, samt givet en næsten samstemmende opfattelse af at alle mennesker har og skal have en seksuel drift. Blandt andet grundet de vilkår, altså at leve i et sexmættet samfund, ude som hjemme, vil de som er aseksuelle nemt komme til at føle sig meget anderledes og unormale i forhold til de fleste andre mennesker. Normalopfattelsen i samfundet i dag er generelt, at alle mennesker fra fødslen er seksuelle væsener. Vores udvikling fra spæd op gennem barndommen, videre fra puberteten og til voksendom på det fysiologiske, biologiske, emotionelle og mentale plan har for de fleste en seksuel dimension bare ikke for de aseksuelle. Flere af de, som undersøger og forsker i aseksualitet, mener at det netop er på grund af denne overseksualisering samt internettets fremkomst, at denne gruppe af mennesker i befolkningen nu er til at få øje på. Omvendt sker det oftere, at aseksuelle opdager, at de ikke er alene om at være, som de er. Definition På verdensplan er den mest kendte organisation mht. aseksualitet AVEN (The asexual visibility and education network) Følgende definition findes på deres forside: An asexual person, is a person, who does not experience sexual attraction Således har AVEN valgt denne overordnede definition. Men på andre hjemmesider, blogs ol. eller ved gennemlæsning af videnskabelige artikler og undersøgelser opdager man, at det at være aseksuel kan defineres bredere og mere varieret end som AVEN beskriver det. På den svenske blog Nätverket Asexuel lyder denne forklaring: 1. - at man kan være ufrivilligt eller midlertidigt aseksuel 2. at man kan være egentlig aseksuel. Definitionen at være egentlig aseksuel forklares her med at en aseksuel person ikke har nogen form for lyst til sex, eller også har vedkommende ingen interesse eller behov for at inkludere andre i egen seksualitet. Side 1

I bogen Sexologi i praksis beskrives det sådan her: En person som ikke oplever seksuelle behov, som ønsker at leve sammen med et andet menneske i en følelsesmæssig relation uden seksuel kontakt, vil kunne opleve at føle sig selv som aseksuel. I de kilder der er undersøgt i forbindelse med at skrive denne artikel, fremstår det desuden at fordi aseksuelle personer som regel altid har følt sig anderledes, og måske oveni købet er blevet stemplet af andre, eller har stemplet sig selv som mærkelige. Når de så endelig bliver introduceret for en definition af, hvad de er, føles det som en stor lettelse, og de får ofte en AHA oplevelse. Majoriteten af personer, der er interviewet i forbindelse med undersøgelser, forklarer også, at det har fundet sted/fandtes hos dem fra begyndelsen. Det vil sige; det er en livslang tilstand, hvor man som aseksuel aldrig har haft lysten til eller har mærket behovet for sex eller tiltrækning. Der er ingen seksuel tiltrækning eller seksuel tænding. Det er vigtigt at være opmærksom på, at den aseksuelle aldrig i sit liv har haft lyst til sex eller været tiltrukket heraf. Det betyder også, at selvom man i en lang periode har haft nedsat eller slet ingen lyst til sex, så er der ikke tale om at være egentlig aseksuel. Her kan der i stedet være tale om problemer i parforholdet, stress, medicin eller mange andre faktorer, som ikke handler om aseksualitet. De følgende punkter er vigtige både at forstå og formidle korrekt. Aseksuelle personer: har på alle andre felter (end det seksuelle) samme behov som alle andre mennesker har. Det være sig socialt, intimt, følelsesmæssigt, mentalt, spirituelt osv. er ikke syge, har ikke en lidelse, forstyrrelse, eller andet der kan tilskrives en diagnose kan have og har lyst til alt det samme som alle andre mennesker indenfor områder som sport, uddannelse, karriere, musik, kunst osv. synes at have samme behov for sensualitet, nærhed og berøring, bare ikke behov på det direkte seksuelle plan kan have eller har haft oplevelser med sex enten med partnere eller med sig selv, men de har ikke seksuelle sensationer at føle, mærke, tænke på eller fantasere om kan have emotionelle eller romantiske retninger, som leder dem til at ville et forhold har ikke selv valgt at være aseksuelle ønsker sjældent at være med i forskningsarbejde, fordi de er bange for, at forskningen vil vise, at de er unormale, syge eller andet, der kan diagnosticere dem vil gerne have børn, være forældre og leve i en familie. Der er lavet forskellige undersøgelser bl.a. en canadisk undersøgelse som viser, at ca. 1 % af både mænd og kvinder i en almindelig befolkningsgruppe er aseksuelle. Dvs. at der er mellem 50.000 aseksuelle personer i Danmark. Side 2

Udfordringer Mange aseksuelle udtrykker, at det der gør stærkest indtryk eller er værst at holde ud ved at være aseksuel, er at samfundet er så overfyldt med seksuelle over- og undertoner og begreber Værende teenager og aseksuel forstår man ikke, hvad der sker med de andre teenagere når disses kønsliv og dermed seksualitet blomstrer, og det føles for de aseksuelle som at være i en slags ingenmandsland eller at være i et helt nyt landskabsterræn, som de føler sig meget fremmede i. Parforhold og familieliv Det kan være et meget stort problem for aseksuelle at være i et forhold. For mænd fx kulturelt set, er det underliggende i mange samfund, at man som mand skal have lyst til sex, at man som mand skal være seksuel handlekraftig, skal begære, skal have lyst til sin kone osv. Dette kan ofte føre til, at aseksuelle mænd undgår at indgå i parrelationer. For kvinders vedkommende kan det resultere i, at de fx tvinger sig selv til sex med partneren, eller er meget forbeholdne eller totalt afvisende. Disse ting kan ende med, at forholdet ikke kan bære det i længden. Mange aseksuelle indgår dog parforhold og har sex alligevel, fordi de ved, det er en nødvendig del af relationen for at bevare et forhold, men de gør det oftest kun for partnerens skyld. Undertegnede har i forbindelse med denne artikel interviewet Lars Gösta Dahlöf, som har været docent og universitetslektor i sexologi ved Göteborg Universitet i mange år og er en af de førende kapaciteter på området her i Nordeuropa. Det er hans arbejde, viden og erfaring på området, som store dele af artiklen hviler på. Partnere til aseksuelle kan have svært ved at acceptere deres ægtefælles tilstand, især hvis de ikke forstår, hvad der ligger bag. Det er selvfølgelig især svært, hvis den aseksuelle heller ikke selv forstår det. Partneren vil derfor oftest synes, at manden/konen er mærkelig, unormal eller måske oveni købet tro, at vedkommende holder noget skjult, er utro eller lignende. Den ikke aseksuelle part kan sågar begynde at overveje og opføre sig som om, det er ham eller hende selv, der er noget galt med, og man ser rigtig mange partnere til aseksuelle, som anstrenger sig overordentlig meget for at tiltrække den aseksuelles opmærksomhed ved at gøre sig ekstraordinært seksuelt tillokkende. Den ikke-aseksuelle part vil kunne kræve (og det sker tit), at deres partner taler med en terapeut. Noget den aseksuelle vil føle krænkende, idet han eller hun ikke føler, der er noget galt med vedkommende selv som person. Når og hvis den aseksuelle søger hjælp, er det derfor ikke for at helbrede sig selv, men for at hjælpe begge parter dvs. selve parforholdet. De mener ikke selv at have noget problem med ikke at være seksuelt sulten eller ikke at have lyst. I forbindelse med terapi kan der dog ofte ske det, at terapeuten tager den seksuelles parti, bl.a. fordi det er så almen opfattet, fornemmet eller forstået, også blandt terapeuter, at mennesker grundlæggende ER seksuelle Side 3

væsener. Hvis man ikke er det må der være noget galt, som skal fixes. De fleste aseksuelle ønsker faktisk at kunne leve i en relation, men de ønsker bare ikke sex-delen. Emnet kan ofte være sværere for mænd at tale om altså det, at man ikke har lyst til sex. Kan en aseksuel forelske sig kunne man spørge? Det er muligt, og hvis man surfer lidt rundt på de forskellige sider og artikler, finder man mange udtalelser og udsagn, der antyder det. Følgende er et uddrag fra hjemmesiden nonseksuel.dk der giver én, en fornemmelse af, at det kan lade sig gøre: Mulighederne for ikke-seksuel intimitet er enorme. Nogle aseksuelle nyder den fysiske nærhed, måske med kærtegn eller nussen, med deres partner. Nogle aseksuelle udtrykker intimitet gennem tale, måske ved at dele deres inderste frygt og hemmeligheder eller ved at få den anden til at grine. Nogle aseksuelle føler intimitet med deres partnere ved at dele fælles interesser og aktiviteter, eller ved at arbejde sammen mod fælles mål. Andre betragter intimitet på andre dybt personlige måder, eller ved en kombination af nogle, ved alle eller ingen af de ovenstående måder. Hvad kan man gøre for at anerkende og støtte en ægtefælle/kæreste som er aseksuel? Man kan bedst støtte, styrke og i mødekomme sin ægtefælle, og dermed opretholde og styrke det indbyrdes forhold, på den måde som man højst sandsynligt inderst inde selv ønsker at blive støttet. Det vil højst sandsynligt være med rigelige mængder ægte og kærlig anerkendelse til det menneske og den person, ens ægtefælle er. Det er vigtigt, at begge overfor hinanden tydeligt udtrykker anerkendelse og værdsættelse igennem ord, tanke og handling. Alt dette er ikke anderledes, end hvad der bør foregå i ethvert andet parforhold. Derudover er det nødvendigt at sætte sig ind i, hvordan det er at være aseksuel, hvis forholdet skal overleve. Lær hvad man kan, om hvad det vil sige at være en person, der føler sig aseksuel fx igennem: 1. nysgerrigt at spørge ægtefællen hvordan det er, opleves, føles (både nu og tidligere) 2. sammen at læse hjemmesider, blogs, artikler o.a. og derefter drøfte de tanker der opstår Det er nødvendigt at bruge tid på at være sammen og tale sammen i en atmosfære, hvor begge føler sig trygge. Det er et vanskeligt emne at tage hul på, for det rummer mange ubekendte elementer såvel for den aseksuelle som for partneren. Der skal tages fat på forventninger såvel de udtalte som de uudtalte, og man vil skulle tage op til overvejelse at gå imod de mange gængse normer for, hvordan det er at leve i et parforhold. Sammen kan det lade sig gøre at skabe et fyldestgørende ægteskab fyldt med nærvær, kærlighed, passion og forbundethed, selvom den ene part er aseksuel. Side 4

Det gælder om virkelig at finde ud af, hvorfor man er sammen, og hvorfor man gerne vil være sammen, hvad er formålet er med forholdet/ ægteskabet, hvad er visionerne? Det gælder om at tro på, at man sammen kan lære, sammen kan gå på opdagelse. At man sammen kan tro på, at man godt kan være sammen med sin ægtefælle, også på et fysisk og intimt plan med lidt eller næsten ingen sex. Ja at man i fællesskab vælger og former et samliv, som vil fylde og glæde begge. Det alle mennesker dybest set har brug for og længes efter, uanset hvem eller hvad man er, er at føle sig særlig tilknyttet til og stærkt forbundet med et andet menneske. Alle mennesker har brug for at føle sig accepteret, værdsat og forstået. Alle har brug for at føle sig elsket. Alt dette kan lade sig gøre, uden at sex behøver at være en væsentlig del af intimiteten. Referencer og kilder: Lars Gösta Dahlöf, docent og universitetslektor i psykologisk sexologi Johnson 1977, The asexuel and autoerotic woman. Hinderliter 2009, 2 artikler Krop, sygdom og seksualitet (Christian Graugaard, Bo Møhl og Preben Hertoft Karin Andersson; afhandling v Lund s universitet/social videnskab 2010 We have a name for something I ve felt all my life (Discovering and explaining asexuality) Sexologi I praksis Elsa Almås, Esben Esther Pirelli Benestad 2006 AVEN Nätverket asexuel Mine oplysninger: Heidi Als Ringheim Parterapeut og sexolog m. praksis og virksomheden Love At Home Allerød, Nordsjælland Side 5