Struktur på skole- og dagtilbudsområdet, 2009 NOTAT Direktøren Fastlæggelse af rammerne for den fremtidige udvikling af skoler og dagtilbud. Børne- og Undervisningsudvalget har i en række møder fra april til oktober forholdt sig til strukturen for skole- og dagtilbudsområdet, dvs. de overordnede rammer for den indholdsmæssige udvikling. De nuværende institutioner er rammebetingelser for den fremtidige udvikling af den indholdsmæssige side af skole- og dagtilbudsområdet. Så den fremtidige struktur skal understøtte mulighederne for fortsat at have dag- og skoletilbud i lokalområderne. Den fremtidige struktur skal fremme en optimering af resurseforbruget, så flest mulige resurser bruges på institutionernes kerneopgaver, dvs. børn og unges udvikling og læring. Det forudsættes at den distriktsstruktur, der er etableret i forhold til børn og unge med særlige behov, videreudvikles, dog med en mulig deling af Benløse- Vigersted-distriktet i to selvstændige distrikter. Der er desuden stillet forslag om at justere distriktsopdelingen; konkret er en overflytning af Nordbakkeskolens skoledistrikt (med tilhørende dagtilbud) foreslået overført til Sdr. Parkdistriktet. En yderligere decentral struktur ved etablering af nye mindre lokale institutioner eller forøgelse af antallet af skoler med overbygning skal ikke understøttes. En institution er defineret ved at have en selvstændig ledelse og bestyrelse (og for skolernes vedkommende også selvstændigt skoledistrikt og budget). Fokus har været rettet mod to strukturmodeller, der beskriver rammerne for relationerne mellem de enkelte dagtilbud og skoler: netværksmodellen og distriktsmodellen. For dagtilbuddenes vedkommende er disse modeller beskrevet i publikation fra KL. Tilsvarende materiale foreligger ikke for skolernes vedkommende, og da lovgivningen på skoleområdet er mere kompliceret, er hovedvægten lagt på skoleforholdene i de to beskrivelser af modellerne. Den konkrete anvendelse af mulighederne i modellerne illustreres måske bedst ved at se på den organisationsmodel, der ligger til grund for Ringsted Gymnasium. Midtsjællands Gymnasium er etableret efter områdemodellen, dvs. fælles ledelse, administration, bestyrelse m.m. for flere fysisk adskilte institutioner (Haslev Gymnasium og Ringsted Gymnasium) med henblik på at fastholde og styrke den almengymnasiale uddannelse lokalt. Netværksmodellen ligger til grund for samarbejdet mellem de forskellige gymnasiale uddannelser i Ringsted (Ringsted Gymnasium, EUC og VUC), der institutionelt gennemføres af tre selvejende institutioner med selvstændig ledelse, bestyrelse m.m.. Formålet er, at de tre selvstændige enheder skal kunne optimere deres drift gennem et samarbejde (lokaler, personale, fællesarrangementer m.m.). Det har efter Ringsted Kommunes opfattelse været væsentligt for Undervisningsministeren, at de benyttede modeller fremmer fleksibiliteten (og dermed giver mulighed for resurseoptimering), understøtter skabelsen af faglige miljøer og fremmer mulighederne for at fastholde mindre lokale tilbud (og dermed styrke rekrutteringen til tilbuddene). Som en sidebemærkning understøttede Undervisningsministeren gennem sin omtale af sciencecenteret ved Sorø Akademi den tankegangen om at etablere fagcentre, der også 3. august 2009 / B Ringsted Kommune Side 1 af 5 \\rknas02.ringsted.int\users$\bktoso\dokumenter\word\skoler\skolestruktur\høringsnotat.doc Børne- og Kulturforvaltningen
indgår i overvejelserne i Ringsted (fx skal vi have et fælles naturvidenskabeligt undervisningscenter for alle skoler og dagtilbud i Ringsted, Historiens Hus er tilsvarende tænkt udviklet til et sådant center m.m.). DISTRIKTSMODELLEN I en ren distriktsmodel, hvor de nuværende institutioner sammenlægges til nye, større institutioner med undervisning hhv. pasning på flere geografisk adskilte afdelinger, får hver nydannet institution én leder, én bestyrelse og ét budget (og for skolernes vedkommende også ét skoledistrikt). Modellen vil kunne realiseres således: I hvert af de nuværende overbygningsdistrikter etableres én folkeskole og ét dagtilbud med aktiviteter flere steder. Dvs. at aktiviteterne på de nuværende skoler og dagtilbud som udgangspunkt fortsætter uændret, men nu i afdelinger der indgår i en større institution. Hensigten er at skabe en ny organisationsstruktur, så der sikres en pædagogisk og læringsmæssig sammenhæng mellem tidligere selvstændige institutioner og institutionstyper i hvert distrikt. Strukturen skal bidrage til at optimere driften ved løsningen af de opgaver, der både er institutionernes kerneopgaver og periferiopgaver: fx på det administrative og det tekniske serviceområde. Distriktsmodellen skaber en entydig ledelses- og beslutningsstruktur, der kan fremme en fælles udnyttelse af medarbejdernes særlige kompetencer, sikrer større forsyningssikkerhed og fremmer udviklingen af interne arbejdsfordelinger/specialiseringer. Der forudsættes endvidere en fortsat tilpasning af de centrale funktioner (UPPR, Sundhedstjenesten og den sociale rådgivning og myndighedsudøvelse samt Børne- og Kulturforvaltningen) til distriktsstrukturen. Endelig forudsættes distriktsmodellen at optimere brugen af de fysiske rammer for at sikre de mest hensigtsmæssige fysiske rammer for børns og unges faglige udvikling. Distriktsmodellen skal tage udgangspunkt i skabelse af de bedst mulige rammer for alle børns og unges udvikling i distrikterne (dvs. søge at optimere udbyttet af de givne resurser gennem den interne struktur/arbejdsdeling i distriktet og den interne resurseallokering). Distriktsmodellen tager højde for eventuelle interessemodsætninger ved at skabe en entydig ledelses- og beslutningsstruktur. Hver folkeskole og hvert dagtilbud har én leder og én bestyrelse. Ansvaret for den daglige drift på hver af de enkelte enheder forestås af en afdelingsleder, der refererer til hhv. skolelederen eller dagtilbudslederen. Muligheden for at inddrage andre aktører i forhold til at realisere de overordnede indholdsønsker (der er blevet identificeret i den proces, der har ligget til grund for Børne- og Undervisningsudvalgets forslag til overordnede rammer for skole- og dagtilbudsområdet) har været nævnt, fx kulturinstitutioner og foreninger. Det vil desuden være muligt at videreudvikle de sociale og sundhedsmæssige indsatser, der i dag er tillagt distriktsrådene. Det vil være muligt, at en forvaltningsmedar- Side 2 af 5
bejder får funktion som distriktsleder, så det bliver muligt at inkorporere ydelser og foranstaltninger på baggrund af service- og sundhedsloven m.m.. Distriktslederen kan ikke begrænse de kompetencer, der er tillagt ledere og bestyrelse i Folkeskole- og Dagtilbudsloven. Skole- og dagtilbudslederen udarbejder forslag til resurseallokering (både personalemæssige og økonomiske) til godkendelse i bestyrelsen. Børne- og Undervisningsudvalget har ikke taget initiativ til at fremkomme med forslag om justeringer i de fremtidige afdelingers målgrupper. Dvs. at Udvalget fx ikke har forholdt sig til placeringen af 7. klassetrin, løbende optag i børnehaveklasser eller fælles udnyttelse af fysiske rammer, da kompetencen til dette i distriktsmodellen er tillagt den enkelte institution. Den fremtidige struktur på børne- og ungeområdet skal understøtte realiseringen af Ringsted Kommunes overordnede politikker, fx landdistrikts-, sundheds- og integrationspolitik. Realiseringen af disse politikker må dog ikke begrænse mulighederne for at sikre børn og unge den bedst mulige personlige og faglige udvikling. Den fremtidige struktur skal bidrage til realiseringen af børn og unge-politikken og de besluttede overordnede pædagogiske principper fx inklusion. Det forudsættes derfor, at dagtilbud og folkeskoler indgår i et forpligtende samarbejde først og fremmest på distriktsplan. Distriktsmodellen skal ligeledes fremme gennemførelsen af de principper for udviklingen af de fysiske rammers understøttelse af børns og unges læring (faglaboratorier), som Byrådet har vedtaget d. 24. juni 2008. NETVÆRKSMODELLEN I en ren netværksstruktur, hvor de nuværende institutioner bibeholdes med selvstændig ledelse, bestyrelse og budget (og for skolernes vedkommende også selvstændigt skoledistrikt) vil en netværksmodel kunne realiseres således: Institutionerne i de enkelte distrikter skal indgå i et forpligtende netværkssamarbejde, så der skabes en pædagogisk og læringsmæssig sammenhæng mellem institutioner og institutionstyper i hvert distrikt. Institutionerne i de enkelte distrikter skal indgå i forpligtende samarbejder, der kan bidrage til at optimere driften ved løsningen af de opgaver, der ikke direkte er forbundet med institutionernes kerneopgaver: fx på det administrative og det tekniske serviceområde. Men det forpligtende samarbejde kan også være på det personalemæssige område (fx fælles udnyttelse af medarbejdere med særlige kompetencer eller fælles vikarkorps), og der kan udvikles interne arbejdsfordelinger/specialiseringer. Der forudsættes endvidere en fortsat tilpasning af de centrale funktioner (UPPR, Sundhedstjenesten og den sociale rådgivning og myndighedsudøvelse samt Børne- og Kulturforvaltningen) til den overordnede distriktsopdeling. Endelig forudsættes de overordnede distrikter at optimere brugen af de fysiske rammer for at sikre de mest hensigtsmæssige fysiske rammer for børns og unges faglige udvikling. Side 3 af 5
Gennem det forpligtende netværkssamarbejde skal der tages udgangspunkt i skabelse af de bedst mulige rammer for alle børns og unges udvikling i distrikterne (dvs. søge at optimere udbyttet af de givne resurser gennem den interne struktur/arbejdsdeling i distriktet og den interne resurseallokering). Det forudsættes, at alle involverede institutioner indgår positivt i samarbejdet, der tager udgangspunkt i udviklingen af distrikternes ydelser og ikke de enkelte institutioners særinteresser. Da der nødvendigvis må forudsættes forskellige opfattelser mellem de enkelte institutioner (ledelse/bestyrelse/medarbejdere) i distrikterne, vil det være nødvendigt at etablere overordnede tværgående koordineringsfora eller måske snarere tværgående beslutningsfora, hvortil de definerede beslutningstagere på den enkelte institution (ledelse og bestyrelse) er indstillet på (forpligtet til?) at delegere en del af egen beslutningskompetence og egne resurser. Muligheden for at inddrage andre aktører i forhold til at realisere de overordnede indholdsønsker (der er blevet identificeret i den proces, der har ligget til grund for Børne- og Undervisningsudvalgets forslag til overordnede rammer for skole- og dagtilbudsområdet) har været nævnt, fx kulturinstitutioner og foreninger. Det vil desuden være muligt at videreudvikle de sociale og sundhedsmæssige indsatser, der i dag er tillagt distriktsrådene. Det vil være muligt, at en forvaltningsmedarbejder får funktion som distriktsleder, så det bliver muligt at inkorporere ydelser og foranstaltninger på baggrund af service- og sundhedsloven m.m.. Distriktslederen kan ikke begrænse de kompetencer, der er tillagt ledere og bestyrelse i Folkeskole- og Dagtilbudsloven. Det har desuden været nævnt, at den nuværende resurseallokeringsmodel evt. skal justeres, hvis det anses for nødvendigt i forhold til at understøtte helhedstænkningen i de overordnede distrikter. Dette vil evt. også kunne fremmes ved, at et evt. fælles tværgående beslutningsorgan gives kompetence til at disponere en vis del af de enkelte institutioners selvstændige budgetter. Børne- og Undervisningsudvalget har ikke taget initiativ til at fremkomme med forslag om justeringer i de nuværende institutioners målgrupper. Dvs. at Udvalget fx ikke har forholdt sig til placeringen af 7. klassetrin, løbende optag i børnehaveklasser eller fælles udnyttelse af fysiske rammer, men udvalget er indstillet på at understøtte forslag af denne karakter, initieret i de enkelte distrikter. Den fremtidige struktur på børne- og ungeområdet skal understøtte realiseringen af Ringsted Kommunes overordnede politikker, fx landdistrikts-, sundheds- og integrationspolitik. Realiseringen af disse politikker må dog ikke begrænse mulighederne for at sikre børn og unge den bedst mulige personlige og faglige udvikling. Den fremtidige struktur skal bidrage til realiseringen af børn og unge-politikken, og de besluttede overordnede pædagogiske principper fx inklusion og gennemførelsen af de principper for udviklingen af de fysiske rammers understøttelse af børns og unges læring (faglaboratorier), som Byrådet har vedtaget d. 24. juni 2008. Forvaltningen har umiddelbart ikke kendskab til tilsvarende organisationsmodeller for skoler og dagtilbud, dvs. organisationsmodeller der i det skitserede omfang bygger på et forpligtende netværkssamarbejde. Side 4 af 5
Der skal derfor udvikles et eget styringsgrundlag (nuværende styrelsesvedtægter med bilag for hhv. skoler og dagtilbud skal revideres), og nuværende resurseallokeringsmodeller skal evt. også justeres. Det er nødvendigt med henblik på at fastlægge kompetencer, dvs. hvem har kompetence til at træffe givne beslutninger, hvordan løses interessekonflikter, og hvem træffer afgørelser i forhold til forskellige former for klager? Styringsgrundlaget skal samtidig sikre, at der ikke sker en bureaukratisering af beslutningsprocesser, og at alle interessenter (medarbejdere, forældre og børn/unge) får medindflydelse på drift og udvikling. Generelt Mens det i distriktsmodellen forudsættes, at de enkelte afdelinger har medindflydelse på beslutninger vedr. drift og udvikling, giver netværksmodellen i højere grad medbestemmelse, men forudsætter samtidig positiv samarbejdsvilje for at kunne fungere, og indeholder visse organisatoriske begrænsninger, der måske kan fremme integrationen i fællesskabet. De enkelte afdelingers indflydelse på den samlede drift fastsættes i styrelsesvedtægten (fx gennem sammensætningen af bestyrelsen). De særlige forhold, der er knyttet til de selvejende dagtilbud med driftsaftale med Ringsted Kommune, er ikke blevet behandlet i notatet. Formålet med høringsprocessen er dels at kvalificere Børne- og Undervisningsudvalgets forslag til rammer for drift og udvikling af dagtilbuds- og skoleområdet med det udgangspunkt, at eksisterende institutioner skal indgå i tættere relationer, bl.a. for at sikre bæredygtig drift i de mindste institutioner/afdelinger. dels at igangsætte en proces i distrikterne, hvor intentionerne i Børne- og Undervisningsudvalgets forslag konkretiseres og operationaliseres ved inddragelse af det materiale, der er udarbejdet i det hidtidige forløb af strukturdebatten. Det vil næppe være hensigtsmæssigt at vurdere fordele og ulemper yderligere ved de to modeller i dette notat. Disse vurderinger forudsættes at indgå i høringsprocessen, hvor den enkelte institution, medarbejdergruppe m.m. skal vurdere, hvilke organisatoriske rammer der bedst tilgodeser den ønskede udvikling af børn- og ungeområdet. Høringssvar bedes fremsendt til forvaltningen senest d. 13. november 2009, kl. 12:00 Side 5 af 5