5. august 2019 Sagsnr. 18/07914 Klagenummer: 1001796 AFGØRELSE FRA MILJØ- OG FØDEVAREKLAGENÆVNET STADFÆSTELSE af påbud om at sikre offentlighedens adgang ad markvej i det åbne land i Assens Kommune Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26, stk. 1, jf. 78, stk. 1. 1 MILJØ- OG FØDEVAREKLAGENÆVNET Toldboden 2 8800 Viborg Tlf. 72 40 56 00 CVR-nr. 37795526 EAN-nr. 5798000026070 nh@naevneneshus.dk www.naevneneshus.dk Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Assens Kommunes påbud af 7. september 2018 om at fjerne grenstak og skiltning, der hindrer offentlighedens adgang ad markvej på matr. nr. 21au Voldtofte By, Flemløse, beliggende Stationsvej 20, 5620 Glamsbjerg. Assens Kommune fastsætter en ny frist for påbuddets efterkommelse. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet 2 og gebyrbekendtgørelsens 2. 3 Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. naturbeskyttelseslovens 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 8 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 om naturbeskyttelse. 2 Lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet. 3 Bekendtgørelse nr. 132 af 30. januar 2017 om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv.
1. Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet Afgørelsen er den 25. september 2018 påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet af ejendommens ejer. Klager har navnlig anført, at - der ikke er tale om en gennemgående vej, - der er risiko for påkørsel af forbipasserende, og - færdslen i særlig grad generer privatlivets fred. Klagepunkterne er nærmere uddybet i afsnit 2.3. 2. Sagens oplysninger 2.1 Ejendommen/området Matr. nr. 21 au Voldtofte By, Flemløse er del af en landbrugsejendom på ca. 6,18 ha. i landzone. Matriklen ligger i den vestlige udkant af Flemløse, hvor der mod nord, øst og syd er bebyggelse, mens marker med landsbrugsmæssig drift strækker sig i vestlig retning. Fra den asfalterede nord-sydgående Langgade, som går gennem Flemløse, fortsætter en forgrening af vejen, som en grusvej mod vest. Grusvejen fortsætter ved klagers ejendom som Stationsvej, og forgrener sig i et sydligt forløb forbi klagers gårdsplads og i vestlig retning nord forbi ejendommens stuehus og avlsbygninger. Fra det nordvestligste hjørne af matriklen fortsætter vejen som markvej henover den nordlige del af matr. nr. 21 bf, Voldtofte By, Flemløse over en strækning på ca. 580 m. Herefter drejer markvejen i nordøstlig retning, hvor den forbindes til en grusvej efter ca. 170 m. Markvejen fremgår i sin fulde længde af luftfotos fra 2002 og frem til senest tilgængelige luftfoto fra 2018. På det tidligst tilgængelige luftfoto fra 1954 ses markvejen, bortset fra det det nordøstlige stykke, der forbinder vejen med grusvejen. Det i sagen omhandlede skilt og grenstakken er placeret på markvejen henholdsvis øst og nordvest for ejendommens bygninger. 2.2 Den påklagede afgørelse Assens Kommune har i august 2018 modtaget henvendelse om, at et skilt og en grenstak på en markvej på ejendommen udgør en hindring for offentlighedens adgang. Assens Kommune har den 10. august 2018 besigtiget markvejen. Kommunen har bemærket, at de forud for og ved besigtigelsen af markvejen flere gange forsøgte at komme i kontakt med klager. Den 13. august 2018 har Assens Kommune varslet påbud om fjernelse af en grenstak og et skilt med teksten Privat ingen adgang. 2
Kommunen har vurderet, at markvejen er gennemgående og offentlighedens adgang ad markvejen ikke må hindres. Kommunen har videre vurderet, at hverken privatlivets fred, den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen eller hensyn til dyre- og plantearter kan begrunde, at den offentlige adgang ad markvejen hindres. Klager har den 30. august 2018 anført, at der ikke bør være offentlig adgang ad markvejen. Klager har navnlig begrundet dette med, at markvejen ikke ligger i det åbne land, da den har et forløb tæt på ejendommens bygninger, og at der er tale om en indkørsel til gårdspladsen. Derudover har klager anført, at bygningerne ikke kan stå åbne på grund af risikoen for tyveri, at der kommer løse hunde tæt på, og at færdslen på markvejen er til gene for privatlivets fred, da han har soveværelse, en terrasse og baghave ud til vejen, hvor han ikke kan opholde sig uforstyrret, da folk ofte går forbi. Assens Kommune har den 7. september 2018 meddelt påbud om, at klager skal fjerne skiltet og grenstakken, der hindrer offentlighedens adgang ad markvejen. Assens Kommune har anført, at der er tale om et ulovligt forhold, da offentlighedens adgang ad markvejen er tilladt. Kommunen har vurderet, at der ikke er tale om en indkørsel til en gårdsplads, men en gennemgående markvej i det åbne land med en væsentlig rekreativ værdi. Videre har kommunen vurderet, at hensynet til privatlivets fred i det konkrete tilfælde ikke vejer tungere end rekreative hensyn. Kommunen har oplyst, at markvejen har eksisteret siden omkring 1970, med et forløb langs en række ejendomme. Derudover har kommunen bemærket, at den pågældende færdsel ikke overstiger det forventelige på den type markvej, og at færdslen ikke sker i et omfang, som kan medføre, at adgangen kan hindres eller forbydes. 2.3 Klagens indhold Klager har anført, at der ikke er tale om en gennemgående markvej, men en indkørsel til ejendommens bygninger og baghave. Til støtte herfor har klager henvist til et udskrift af tingbogen, hvor det fremgår, at ejendommens vejareal er 22 m 2, et kort over vejforsyningen i området, et matrikelkort, og nogle fotos af området. Desuden har klager anført, at der er risiko for påkørsler, når klager kører ud af ejendommens bygninger med landbrugsmaskiner. Videre har klager anført, at færdslen på markvejen i særlig grad generer privatlivets fred. Klager har henvist til, at husets badeværelse og soveværelse ligger henholdsvis 5 m og 6,5 m fra markvejen, samt at forbipasserende kan se ind i køkkenet og stuen og høres tydeligt, hvilket klager fin- 3
der meget ubehageligt. Desuden har klager henvist til, at baghaven ligger direkte ud mod vejen, hvor folk færdes, og at klager ikke kan sidde på sin terrasse uforstyrret. Klager har bemærket, at han er afskåret fra at beskære beplantningen af hensyn til at bevare den smule privatliv, han har tilbage. Endvidere har klager bemærket, at besigtigelsen må have været ulovlig, når han ikke var til stede, og han undrer sig over, at der lovligt kan arrangeres vandreture på hans ejendom uden hans tilladelse. 2.4 Assens Kommunes bemærkninger til klagen Assens Kommune har den 9. oktober 2018 anført, at kommunen efter praksis forsøgte at komme i telefonisk kontakt med klager før besigtigelsen af markvejen for at få en forudgående aftale. Videre har kommunen anført, at kommunen har adgang til markvejen i medfør af naturbeskyttelseslovens 76. 3. Miljø- og Fødevareklagenævnets bemærkninger og afgørelse 3.1 Miljø- og Fødevareklagenævnets bemærkninger Efter naturbeskyttelseslovens 73, stk. 1, påser kommunen overholdelsen af loven og af de regler, der er udstedt efter loven. Kommunen skal som tilsynsyndighed foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning, jf. naturbeskyttelseslovens 73, stk. 5. Kommunens tilsynsafgørelser efter naturbeskyttelseslovens 73, stk. 5, kan ikke påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. naturbeskyttelseslovens 78, stk. 1. Efter Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis kan tilsynsafgørelser dog påklages for så vidt angår fortolkningen af lovgrundlaget, dvs. om et konkret forhold er ulovligt. Miljø- og Fødevareklagenævnet kan som følge af klageafskæringen ikke efterprøve påbuddets indhold. Det følger af naturbeskyttelseslovens 76, stk. 1, at myndighederne efter loven eller personer, der af disse myndigheder er bemyndiget hertil, uden retskendelse har adgang til offentlige og private ejendomme for at udøve de beføjelser, der er tillagt dem i medfør af denne lov, herunder for at foretage undersøgelser af betydning for lovens formål. Tilsvarende gælder lokaliteter, der helt eller delvis benyttes erhvervsmæssigt. Legitimation skal forevises efter anmodning. Af håndhævelsesvejledningen 4 afsnit 2.2.2, fremgår det, for så vidt angår udendørs besigtigelser, at der ingen formelle regler er om, hvordan varslingen skal ske, men at tilsynsmyndigheden så vidt muligt skal varsle 4 Vejledning nr. 9392 af 1. maj 2007 om håndhævelse af naturbeskyttelsesloven, planloven og byggeloven. 4
ejer/bruger om besigtigelsen, så ejer/bruger har mulighed for at overvære besigtigelsen, medmindre formålet vil gå tabt ved at varsle. Besigtigelse bør gennemføres uvarslet i sager, hvor der er tale om ulovligt opstillede genstande, der let kan fjernes, fx visse reklameskilte i det åbne land, eller en bænk, der er opstillet indenfor strandbeskyttelseslinjen. Det er Miljø- og Fødevareklagenævnets vurdering, at Assens Kommune manglende varsling af tilsynet ikke udgør en sagsbehandlingsfejl, der kan medføre, at afgørelsen bliver ugyldig. Nævnet finder dog i den konkrete sag, at Assens Kommune kunne have varslet klager skriftligt før besigtigelsen. Ifølge naturbeskyttelseslovens 26, stk. 1, kan adgang til fods og på cykel ad veje og stier i det åbne land kun helt eller delvist forbydes, hvis færdslen er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen, hvis den i særlig grad generer privatlivets fred, eller hvis der er behov for beskyttelse af plante- og dyreliv. Muligheden for at forbyde færdsel er en undtagelse fra lovens hovedprincip om, at veje og stier i det åbne land skal være tilgængelige for offentligheden. Vurderingen af, om vejforløbet er beliggende i det åbne land skal foretages uafhængigt af, om området ligger i byzone, sommerhusområde eller landzone og alene på grundlag af, om området faktisk må karakteriseres som bymæssig bebyggelse eller som åbent land. Vurderingen tager efter Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis udgangspunkt i, hvorledes området opleves af de mennesker, som bor i eller passerer gennem området. Det afgørende er, om området opleves som en del af et byområde eller som en del af det åbne land. Det åbne land skal i denne forstand forstås som alt andet end by og bymæssig bebyggelse, dvs. såvel åbne marker som skove og naturområder. Et område kan efter omstændighederne karakteriseres som åbent land, selvom det på flere sider er omgivet af bymæssig bebyggelse. Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderer på baggrund af luftfotos, at vejen, som mod vest går igennem et åbent marklandskab, fremtræder og opleves som et vejforløb i det åbne land, hvorfor hele vejen er omfattet af naturbeskyttelseslovens 26. Den omstændighed, at der på noget af strækningen forbi klagers ejendom er bebyggelse, kan efter nævnets opfattelse ikke føre til, at vejstrækningen mister sin karakter som en del af det åbne land. Til det af klager anførte, om at vejen ikke fremgår af matrikelkort mv., bemærker nævnet, at det ikke har betydning for offentlighedens ret til at benytte veje i det åbne land, da disse rettigheder er knyttet til de faktiske forhold på ejendommen. 5
Det er Miljø- og Fødevareklagenævnets vurdering, at markvejen er et gennemgående vejforløb og ikke en indkørsel. Nævnet har navnlig lagt vægt på, at vejens forløb hen over klagers ejendom og forbi ejendommens bygninger kan ses på luftfotos fra 1954, og at vejen eksisterede før opførelsen af bygningerne. Efter Miljø og Fødevareklagenævnets vurdering udgør grenstakken en fysisk hindring af offentlighedens adgang, da grenstakken bevirker, at det ikke længere muligt at færdes ad vejen. Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderer desuden, at skiltet med teksten Privat ingen adgang udgør en såkaldt skræmmeskiltning, der efter praksis 5 anses for at være en hindring af offentlighedens adgang. På den baggrund er det Miljø- og Fødevareklagenævnets vurdering, at grenstakken og skiltet er opstillet i strid med naturbeskyttelseslovens 26, stk. 1. For så vidt angår undtagelsesbestemmelsen i naturbeskyttelseslovens 26, stk. 1, om gener for den erhvervsmæssige udnyttelse er det i såvel retspraksis som i nævnets praksis antaget, 6 at det ikke er tilstrækkeligt, at der er visse gener, ligesom generne ikke behøver at være af kvalificeret art. Der stilles imidlertid ifølge praksis krav om, at generne skal være objektivt konstaterbare. Det vil de være, hvor driften må omlægges eller foregå mindre hensigtsmæssigt, eller hvor der må træffes særlige foranstaltninger for at undgå risici i et omfang, der ligger over de gener, der må accepteres som følge af offentlighedens adgang. Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at det ikke påvist, at færdslen på vejen vil kunne medføre sådanne gener for en eventuel erhvervsmæssig udnyttelse af ejendommen, at det kan føre til en tilsidesættelse af hensynet til offentlighedens adgangsmuligheder i området. Undtagelsesbestemmelsen for så vidt angår privatlivets fred må i henhold til praksis 7 i overensstemmelse med udtrykket i særlig grad forstås forholdsvist snævert og således, at adgangen til at lukke veje ikke omfatter helt almindelige tilfælde, hvor en vej passerer tæt forbi beboelsesbygninger. Forholdene må vurderes konkret, men som regel vil det være en forudsætning for at anvende undtagelsesbestemmelsen og lukke vejen, at vejen forløber meget tæt op ad en beboelsesbygning (uden mulighed for opsætning af hegn, afskærmende beplantning mv.), gennemskærer en 5 Bl.a. NMK-512-00053, Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 14. juni 2013 (nævnsafgørelse). 6 Bl.a. Vestre Landsrets dom af 17. marts 1998, V1998.B-2754-96 samt Naturklagenævnets afgørelse af 16. januar 1995 (nævnsafgørelse), j. nr. 21/600-0004, Naturklagenævnets afgørelse af 26. oktober 1998 (nævnsafgørelse), j. nr. 97-133/420-0005, MAD1998.97. 7 NKO 2003.272 C. 6
gårdsplads eller passerer andre arealer, som beboerne med rimelighed kan forlange afskærmet fra offentligheden. Miljø- og Fødevareklagenævnet finder i det konkrete tilfælde, at der ikke er så væsentlige hensyn til privatlivets fred, at vejen kan nedlægges. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på vejen passerer forbi ejendommens bygninger på den ene side, og at der er etableret skærmende beplantning. Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderer, at der ikke er anmeldt nedlæggelse af vejen, men at skiltet og grenstakken alene udgør en hindring af offentlighedens adgang. 3.2 Gebyr Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr ikke, jf. gebyrbekendtgørelsens 2. 3.3 Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Assens Kommunes påbud af 7. september 2018 om at fjerne grenstak og skiltning, der hindrer offentlighedens adgang ad markvej på matr. nr. 21au Voldtofte By, Flemløse, beliggende Stationsvej 20, 5620 Glamsbjerg. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke. Denne afgørelse gøres tilgængelig for Assens Kommune, Miljø og Natur (18/19336) samt for klager via klageportalen. Afgørelsen sendes desuden til eventuelle andre parter i klagesagen. Afgørelsen vil blive offentliggjort på mfkn.naevneneshus.dk. Personoplysninger vil blive anonymiseret. Thomas Steensen Stedfortrædende formand 7