SUSANNE BYGVRA Mere åbne grænser og danskernes indkøb I Tyskland Danmark havde før medlemskabet af EF ført en finanspolitik, hvor høje punktafgifter og moms udgjorde en betragtelig del af statens indtægter. Det betød, at priserne på især de afgiftsbelagte varer var højere end i nabolandet Tyskland. Danske indkøbere kunne dog ikke udnytte fordelen, da der var meget restriktive rejsegodsbestemmelser, der regulerede den private vareindførsel. 2. oktober 1972 sagde et flertal af de danske vælgere ja til EF. Umiddelbart efter underskrev daværende statsminister J.O. Krag Romtraktaten. Et hovedformål med EF var - og er - at arbejde mod åbne grænser. Hvis dette ikke skal medføre en meget stor grænsehandel, må afgiftsniveauerne ikke være så forskellige, at det giver anledning til væsentlige prisforskelle. Vejen mod det indre marked Danmarks vej mod det indre marked er i grænsehandelssammenhæng faldet i to faser. I første fase, der løb frem til slutningen af 1980'erne, betød Danmarks økonomiske problemer, at alle afgifts ændringer var i opadgående retning. Det samme gjaldt momsen. Ud over den stadige mangel på penge i statskassen kan denne politik forklares med, at der tilsyneladende herskede stor usikkerhed om, hvorvidt det indre marked overhovedet ville blive realiseret inden for en overskuelig fremtid. Sideløbende med stadig stigende afgifter blev den danske regering nødt til at acceptere den ene liberalisering af rejsegodsbestemmelserne efter den anden (tabel 1). Det lykkedes dog at opretholde mere restriktive regler end andre lande. Resultatet var en stærkt voksende grænsehandel over landegrænsen. Der kom flere og flere over grænsen (figur l), og der var i stigende grad tale om rene indkøbsture (figur 2). Samtidig bredte grænsehandel som indkøbsform sig til store dele af landet (figur 3). Det var især punktafgiftbelagte varer som benzin, øl, vin og cigaretter, danskere købte i de billige tyske indkøbseldoradoer (Bygvrå 1990 & 1992). Især fik de afgiftsændringer, der fik navnet Påskepakken 1986, stor betydning. Afgifterne på øl og vin steg lidt, men det var en kraftig stigning i benzinafgiften, der fik danskere til i endnu større tal at køre syd for grænsen. Samtidig med at tanke benzin benyttede de lejligheden til at købe andre fordelagtige varer. Anden fase startede omkring 1990. Det blev efterhånden klart, at det indre marked ville blive en realitet, og den danske regering begyndte i flere etaper at sænke udvalgte afgifter. Cigaretafgiften Nordisk Alkoholtidskrift Vol. 11, 1994:4-223 -
Tabel 7. Vigtigste rejsegodsbestemmelser på udvalgte tidspunkter for voksne danskere på endagstur over landegrænsen. Kun for varer købt i EU-land Tid Spiritus 01 Bordvin Hedvin Cigaretter Andre varer Heraf en liter liter liter liter stk. kr. vare, kr. Før 1973 O O O O 40 350 Januar 1973 O 2 3 3 40 950 1977 O 2 3 3 40 950 1980 O 2 3 3 40 1.275 950 1985 O * 4 3 60 2.800 2.300 Maj 1986 O * 4 3 60 2.800 2.300 Forår 1987 O 10 4 3 60 275 Maj 1989 O 10 5 3 80 2.750 2.200 Juli 1990 O 12 5 3 100 4.700 2.725 Februar 1991 O 15 (1) 5 3 100 3.100 2.725 Juli 1991 O 12 5 3 100 4.700 2.725 Januar 1993 O 110 90 10 100 Ubegrænset Ubegrænset * Kun begrænsninger i forhold til totalbeløbet. (1) Mod tro og love-erklæring om, at øllene var til eget forbrug, kunne dog 12.2.-20.3. indføres ubegrænset inden for totalbeløbet. Kilde: Det danske toldvæsen blev holdt uden for sænkningerne med den begrundelse, at rygning er sundhedsskadeligt, og at Tyskland løbende justerer sin tobaks afgift, der dog stadig er langt lavere end den danske. Først sænkedes benzinafgiften 1. januar og 1. juli 1990. Benzin var dog stadig billigere i Tyskland, men det kunne ikke længere betale sig at køre så langt for at tanke. Den 1. juli 1991 blev afgifterne på øl og vin nedsat, men nedsættelserne var så beskedne, at de ikke fik målelig effekt på grænsehandelen. Det gjorde derimod en samtidig tysk forhøjelse af benzinafgiften, der skulle hjælpe med at finansiere den tyske genforening. Den tidligere magnetvare blev hermed lige så dyr i Tyskland Figur 7. Antal danske personbiler over landegrænsen 1955-1992 Figur 2. Danske personbiler fordelt efter gøremål på turen på forskellige undersøgelsestidspunkter 6.000.000.,------------------t--, 5.000.000 4.000.000 Æ ] 3.000.000 ~ 2.000.000 1.000.000 Dalabrud ~ N= maj'77 950 maj 'SO okt. '85 maj '86 maj '89 694 461 707 737 I_ Kun indkøb If!ljjlndkøb+andel D Intet indkøb I året '91 2904 60 65 70 75 80 85 90 Ar Læs: I 1970 kom der 1,4 mio. danske personbiler over landegrænsen. I 1989 kom der 5,1 mio. Kilde: Statistisk Årbog Danmark samt materiale fra Toldvæsenet og Vejdirektoratet. Læs: I 1991 havde de interviewede i 75 % af de 2 904 biler, der indgik i undersøgelsen, ikke andre formål med turen end grænsehandel. Nordisk Alkoholtidskrift Vol. II, 1994:4-224-
som i Danmark. Alt i alt betød det et nedsat incitament for danskere til at tage på grænsehandel i Tyskland. Trafiktallene gav den første strømpil om den nye situation. Selvom der fra 1990 blev anvendt en ny metode til at nationalitetsopdele grænsetrafikken, viser figur 1 en tydelig nedgang i trafikken. Effekterne af afgiftsændringerne kan også aflæses af den undersøgelse af danskeres grænsehandel, der blev gennemført løbende gennem hele 1991 (Bygvrå 1992). Et markant resultat var, at andelen af grænsepassanterne, der handlede syd for grænsen, faldt til 92 %, hvilket svarer til niveauet fra 1985 og tidligere. I 1986 og 1989 var det 96 %. Figur 3 viser, at de nærmestboende igen kom til at betyde mere i den samlede grænsetrafik. Det skyldtes, at de fjernereboende kom sjældnere til grænsen. Samme tendens ses af figur 2, der viser, at ture, hvor grænsehandel blev kombineret med andre gøremål, blev mindre almindelige. Årsagen var dels, at nogle blev hjemme, og dels, at nogle ikke grænsehandlede, selvom de var i nærheden. Tidligere var disse kombinationsture mere almindelige, hvilket i nogen udstrækning skyldtes, at der dengang stadig var nye grænsehandlende, der opfattede turen som en udflugt, og at grænsehandel ikke var blevet cementeret som en naturlig del af familiernes ind- købsvaner. I løbet af 1991 skete en anden interessant ting, der påvirkede de danske indkøb syd for grænsen. Den hidtidige grænse for ølindkøb på 10 liter pr. person blev kendt ulovlig af EF-domstolen og blev ændret til 15 liter. Herudover blev det muligt at medtage øl for op til totalbeløbet på 3 100 kr. mod at afgive en tro og love-erklæring på, at øllene var til eget brug. Dette blev udnyttet i så høj grad, at det gav kaoslignende forhold hos Toldvæsenet. Som konsekvens heraf blev der efter godt 1 måned fastsat en ny grænse på 12 liter. Det var ikke uventet indkøbere med bopæl langt fra grænsen, der udnyttede muligheden for store indkøb (figur 4). De danske afgifter på øl og vin blev igen nedsat 1. oktober 1992, og i modsætning til tidligere var der tale om markante ændringer. Der er ingen tvivl om, at grænsehandelen i de følgende måneder var på et lavere niveau, end den havde været længe. Figur 4. Gennemsnitlige øl indkøb pr. voksen, der havde købt øl på grænsehandel i 1989 og 1991 25 Figur 3. Afstandsfordeling af danske grænsehandlende i personbiler på forskellige undersøgelsestidspunkter 100 80 60 d: 40 20 Luftlinieafstande Vejafslande 20 c (2) ~ 15 i!t li... ti 10 '5 5 o N= 258; 288 117;204; 113/109;265;96/141;209;213/ 146;172;107 1991,_ 0-50 km.50-125 km OVer 125 km - Endags-ration, N= maj '80 okt. '85 okt. '85 maj '86 maj '89 året '91 641 419 419 681 707 2657,_ 0-10 km æ 10 25 km ~ 25 50 km lliill50.125 km D over 125 km, Læs: I undersøgelsen 1991 kom 22 % af de 2 657 køretøjer, der indgik i undersøgelsen og hvori der sad indkøbere, fra området inden for 10 km fra grænsen. (1) Der er ikke skelnet mellem 50-125 km og over 125 km. (2) Mod erklæring (se teksten) ubegrænset ration inden for totalbeløbet. Læs: I 1. kvartal 1991 havde indkøbere, der boede mere end 125 km fra grænsen, gennemsnitligt købt 21,2 liter øl på turen. Nordisk Alkoholtidskrift Vol. 11, 1994;4-225-
Det første år i det indre marked Allerede 1. januar 1993 skiftede billedet igen. Det indre marked betød fra den ene dag til den anden øgede rationer af øl og vin, ophævelse af totalbeløbet for indkøb samt en stærkt nedsat toldkontrol. Tidligere var der næsten konstant toldere ved samtlige syv grænseovergange, hvor de tog stikprøvekontroller af de rejsendes indkøb. Herudover var der en "flyvende" patrulje, som blev sat ind til mere gennemgribende kontrol efter en - for de rejsende - ukendt plan. Med indførelsen af det indre marked blev den regelmæssige stikprøvekontrol forbudt, og kun de mere usystematiske kontroller kunne gennemføres. Selvfølgelig må Toldvæsenet stadig foretage undersøgelser i tilfælde af, at de har forhåndsoplysninger om illegal indførsel. Alt i alt er det dog nu sjældent, at den grænsehandlende støder på toldere ved grænsen. De gennemførte ændringer betød hver især et større incitament til at tage på grænsehandel. Der er ikke foretaget nye undersøgelser over grænsehandelen, og ikke engang en strømpil fra trafiktallene kan man få. Sidstnævnte skyldes, at der skal indarbejdes nye metoder til nationalitetsopdeling af køretøjstrafikken. Den hidtidige var baseret på stikprøvetællinger foretaget af Toldvæsenet, der nu ikke længere er fast på grænsen. I det følgende vil der - på basis af de tidligere indhøstede erfaringer - blive gjort nogle overvejelser over, hvordan danskernes indkøb har ændret sig som følge af de nye forhold. Den øgede ration giver et øget incitament til at tage på grænsehandel. Dette vil være forskelligt efter, hvor langt den enkelte bor fra grænsen. Sønderjyder, der bor tæt ved grænsen, har også i årene inden det indre marked købt størstedelen af deres øl, vin og cigaretter i Tyskland. Det vil fortsætte, så længe der er en reel prisforskel. De øgede rationer vil betyde, at det ikke er nødvendigt at tage på så hyppige indkøbsture. Hvis husstanden ryger, vil den dog stadig have en grund til hyppige grænsehandelsture og behøver så ikke ligge inde med et større lager af øl og vin. Alt i alt kan det forventes, at der vil blive kørt færre grænsehandelsture fra det allersydligste Jylland, mens det samlede indkøb næppe ændres markant. Det var især husstande, der boede længere fra grænsen, der havde nedsat deres grænsehandel i de første år af 1990'erne. Det kan forventes, at især de sydligstboende af disse igen vil begynde at køre sydpå. Det vil primært være, når de skal købe større ind til f.eks. en fest. Ved mindre indkøb vil besparelsen på vareindkøb blive ophævet af transportomkostningerne. Selvom storindkøb af gode grunde ikke er så hyppige som mindre indkøb, må det forventes, at der vil være kommet flere grænsehandelsture fra dette mellemområde. En del af disse indkøbsture vil blive kombineret med andre gøremål nord eller syd for grænsen. For folk, der bor langt fra grænsen, må det øgede incitament til at grænsehandle anses for så begrænset, at indkøb syd for grænsen kun vil ske, når indkøbsturen kan kombineres med andre gøremål. Når de endelig kommer over grænsen, vil de købe stort ind. Alt i alt må de øgede rationer forventes at føre til en noget højere grænsehandel end i månederne umiddelbart inden det indre marked. Grænsehandelen fra de større afstande må skønnes i endnu højere grad end tidligere at komme til at betyde relativt mere for den samlede grænsehandelsmængde end for antallet af ture. Det samlede cy'ltal grænsehandelsture vil næppe ændres m'arkant, men en større del af indkøbsturene vil være kombineret med andre gøremål. Den mindre toldkontrol har næppe betydning for danskeres grænsehandel med øl og vin. Dertil er rationerne for store. Derimod kan det forventes, at den uhyre lille risiko for at blive kontrolleret får nogle til at købe flere cigaretter end tilladt og også til at medtage spiritus fra en endagstur. Det er ikke muligt at sige noget om størrelsen af denne handel, og det vil med sikkerhed ikke have synlig indflydelse på trafiktallene. De kommende år Inden for de kommende år må det forventes, at 36-tirners-reglen ophæves. Det betyder, at danskere på endagstur over grænsen - ud over den i dag tilladte ration - må medtage 150 cigaretter pr. person samt 2 flasker spiritus. Hidtil har denne store ration ikke været grænsehandelsskabende, da den potentielle besparelse ikke kunne bære en overnatning. Når 36-tirners-reglen ophæves, vil en endnu større del af forbruget af spiritus og cigaretter blive købt syd for grænsen. Især må Nordisk Alkoholtidskrift Vol. 11, 1994:4-226 -
mange familiers forbrug af spiritus kunne dækkes i forbindelse med ferierejser suppleret med endagsture til Tyskland. Denne handel vil hermed gå de danske butikker forbi. Hvis prisforskellen vel at mærke ikke i mellemtiden udjævnes ved, at de danske afgifter sænkes - eller de tyske hæves. KILDER Bygvrå, S.: Grænsehandel mellem Danmark og Vesttyskland. I: EG, Alkohol och Norden. NAD-publikation 19. Helsingfors 1990, 207-222 Bygvrå, S.: Grænsehandel ved porten til Europa. Institut for grænseregionsforskning. Aabenraa 1992 Statistisk Årbog Danmark. Nordisk Alkoholtidskrift Vol. II, 1994:4-227-