Den inkluderende læsekonsulent vision eller realitet side 85 Af: Kirsten Friis, MA og lærer, Pædagogisk konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning Nationalt Videncenter for Læsning har et nært samarbejde med læsekonsulenter i hele landet og med Læsekonsulenternes Landsforening og har været interesseret i feedback fra læsekonsulenterne om centrets betydning for deres praksis. Denne artikel introducerer dels den inkluderende læsekonsulent som videnmedarbejder og forandringsagent for en inkluderende læsepolitik på baggrund af forskning, dels læsekonsulenters umiddelbare feedback til centret. Udvalgte citater fra læsekonsulenters refleksioner pryder denne artikel, men tolkningen af disse er alene mit ansvar. Stor tak til alle læsekonsulenter for de mange modtagne refleksioner og samarbejdet!
side 86
Den inkluderende læsekonsulent Faglig ekspert, sparringspartner, diagnostiker, procesformidler, analytiker og forandringsagent er eksempler på traditionelle læsekonsulentfunktioner. Læsekonsulenten er dermed en kommunal nøgleperson, når der skal skabes sammenhæng mellem politik og pædagogisk praksis på såvel det specialpædagogiske som det almenpædagogiske område fra 0-18 år. Den inkluderende læsekonsulent har samme nøgleposition, men er primært en videnmedarbejder, der skaber overblik over kommunal forankret viden, og på forskellig vis hjælper forvaltning og pædagogisk personale med at udvikle pædagogisk praksis i forhold til nationale og kommunale politikker og egne visioner. Læsekonsulenten er den nødvendige resurseperson til at udvikle et velfungerende samspil mellem kommunens planer og indsatser i skolen (EVA, 2005 s.85), og i 2009 har mange kommuner taget Evalueringsinstituttets anbefaling alvorligt. I Danmark er der p.t. ansat 167 læsekonsulenter, og i flere kommuner er der to til syv læsekonsulenter. Strukturreformen fra januar 2007, hvor 99 nye kommuner er blevet oprettet ud af de tidligere 275, forklarer en del af denne tendens, men samtidig har flere kommuner valgt at ansætte nye læsekonsulenter (1). Der er en tendens til, at læsekonsulenten ansættes direkte under skolechefen og dermed primært tilknyttes det almenpædagogiske område. Rummelighed og inklusion er pædagogiske nøgleord, men stadig visioner. Det er i relation hertil, at læsekonsulenten tager initiativer til ny praksis og implementerer og dokumenterer denne. Læsekonsulenten må være det gode eksempel mesteren i forhold til kommunens skolevæsen, som er den lærende novicen i relationen. Det er derfor oplagt at introducere den inkluderende læsekonsulent som forandringsagent for en inkluderende læsepolitik. Men hvordan støtter Nationalt Videncenter for Læsning en inkluderende læsekonsulent? Læsekonsulent Sanne Lindekilde, Viborg kommune, giver det bud, at centeret er med til at flytte fokus på læsning i folkeskolen fra det næsten udelukkende specielle til det generelle, fra læsevanskeligheder til læsning i almenundervisningen. Alle elever har ret til at undervises i folkeskolen og til at være en del af dette fællesskab, og det er skolens opgave at møde eleven med udgangspunkt i den enkeltes behov (2). Der er sket et paradigmeskift fra en segregerende skolekultur, hvor elever er blevet diagnosticeret, kategoriseret og placeret mere eller mindre frivilligt i specialundervisningstilbud mod en inkluderende skolekultur, hvor eleven er medspiller og deltager, og hvor de professionelle undervisere og resursepersoner i dialog med eleven og forældrene søger at skabe et inkluderende, fleksibelt og mangfoldigt læringsmiljø. Et inkluderende læringsmiljø er kendetegnet ved accept, anerkendelse af eleven og elevens fysiske tilstedeværelse, så eleven udvikler en positiv selvforståelse såvel fagligt som personligt. Samtidig knyttes problemer og deres løsning ikke længere til den enkelte elev, men opstår i elevens møde med omgivelserne og er dermed relationsafhængig. Skal paradigmeskiftet lykkes, må tankegangen/visionen gennemsyre hele det skolepolitiske system såvel politisk, organisatorisk som resursemæssigt. Det er i disse rammer den inkluderende læsekonsulent må navigere. Læsekonsulent Inge-Marie Plauborg Larsen, Esbjerg kommune, pointerer i sin refleksion, at Nationalt Videncenter for Læsning er en vigtig medspiller på dette felt: Allervigtigst er det, at Nationalt Videncenter for Læsning har udvidet læsebegrebet fra at have haft sit udspring i specialpædagogikken og sprogvidenskaben til, at det nu side 87
side 88 er det interaktive læsesyn, hvor relationen, anerkendelsen, konstruktivismen og frem for alt arbejdet med læsning som middel til læring og ikke målet i sig selv, der bliver fremmet. Nationalt Videncenter for Læsning er med til at kvalificere kommunens pædagogiske praksis i inkluderende retning Krydspres Læsekonsulenten har mange opgaver og funktioner, og de varierer fra kommune til kommune. Fælles er dog, at læsekonsulenten bevæger sig i konstant krydspres mellem at være kommunens forlængede arm og læreres, elevers og forældres vejleder og sparringspartner. Et krydspres, som konstant manifesterer sig, og som udmøntes forskelligt ud fra læsekonsulentens opgave og funktion i den enkelte situation og uafhængigt af, hvilket organisationsniveau læsekonsulenten opererer på. Et krydspres, som ind i mellem kan være svært at rumme og tackle personligt, men hvor læsekonsulenternes eget netværk og landforening støtter den enkelte læsekonsulent på forskellig vis. Læsekonsulenternes Landsforening har i oktober 2009 afholdt et landsdækkende informationsmøde med titlen Brikker til et inkluderende læringsmiljø med læsekonsulenten som medspiller, og her sættes fokus på udviklingen af læsekonsulentfunktionen hen imod den inkluderende læsekonsulent. Kommunal videnproduktion baner vej for elevens møde med skriftsprog Inklusion forudsætter udvikling af pædagogiske praksis, og det indebærer, at viften af pædagogiske metoder og tilbud nuanceres, så hver enkelt elev mødes på en åben, anerkendende og delagtig måde. En inkluderende praksis forudsætter tillige en tidlig, hurtig og målrettet indsats i et inkluderende læringsmiljø, så problemer ikke vokser og bliver identitetsdannende. Desværre viser ny forskning, at 53 % af de elever, der modtager specialundervisning, har specifikke indlæringsvanskeligheder og dermed oplever vanskeligheder i deres møde med skriftsprog læsning, skrivning og stavning. Dette skaber barrierer for elevens øvrige læringsprocesser, da eleven skal bruge skriftsproglige kompetencer i alle faglige læringssammenhænge. Nationalt Videncenter for Læs-
ning har i mange af sine projekter forsøgt at skabe udviklingsviden om, hvordan elever bedst kan støttes i læring af skriftsprog. Læsekonsulenter sætter på mange måder fokus på dette i kommunerne, men det er en meget kompleks opgave, som desværre ikke ligger lige til højrebenet. Ofte foretager læsekonsulenter kommunale læseundersøgelser af, hvordan elevernes læseudvikling forløber kommunalt. Denne videnproduktion er en forudsætning for en fremtidig læsepædagogisk indsats på alle organisationsniveauer, og den må diskuteres og analyseres i forskellige pædagogiske og politiske fora for at støtte elevernes udvikling af læsekompetencer. Det sker ud fra politiske visioner målrettet børne-unge området og ud fra konkrete handlingsplaner for kommuner og den enkelte skole. På grundlag af en sådan videnproduktion har fx Ishøj kommune haft fokus på at styrke elevernes læseudvikling. Kommunens læsekonsulent Marianne Gjelstrup overvejer i sin refleksion hvorvidt vi i kampen for hurtigt at få gode læsere i 1. og 2. klasse har for meget fokus på, at de bliver tekniske læsere og ikke forståelseslæsere, især da vi har en stor gruppe børn fra sprogsvage familier. Selv om kommunen har sat store projekter i gang som fx Læsning er alles ansvar/at læse for at lære, som strækker sig over flere år og involverer alle lærere, mener Marianne Gjelstrup, at det kvalificerer kommunens indsats på læseområdet at medvirke i Nationalt Videncenter for Læsnings projekt Læseforståelse : side 89 Vi indsamler også TL 1 vi klarer os ret langt under landsnormen i de to opgaver, der fordrer læseforståelse, et godt ordforråd og at kunne læse i en kontekst. Så at deltage i et læseforståelsesprojekt på første hånd, må siges at være en kæmpe fordel for os i vores kommune Nationalt Videncenter for Læsnings læseforståelsesprojekt går i dybden og har forskningsdelen med, hvilket jeg ser som en væsentlig og betydningsfuld forskel. Der er brug for på nationalt plan at fokusere på, hvad der skal til, for det er jo ikke kun i Ishøj, at det kniber med læseforståelse på mellemtrinnet. Dette er et eksempel på, hvordan en læsekonsulent oplever, at Nationalt Videncenter for Læsning er med til at kvalificere kommunens pædagogiske praksis i inkluderende retning, så elever forhåbentlig på sigt vil møde færre barrierer, når en tekst ikke kun skal læses teknisk, men også forstås. Samtidig kvalificerer samarbejdet både i dette tilfælde og med mange andre læsekonsulenter og kommuner Nationalt Videncenter for Læsnings udviklingsprojekter ved at sikre en god praksistilknytning. Viden som byggesten til en inkluderende praksis Den inkluderende læsekonsulent er konsultativ og inddrager et relationelt perspektiv i sin forståelse af elevers komplicerede læringssituationer. Det handler om at skabe rum og nicher for inkluderende processer, aktiv deltagelse og samarbejdsrelationer og derfor om at integrere en eventuel specialpædagogisk støtte i læringsfællesskabets aktiviteter. I pædagogisk praksis må mål, indhold, materialer, metoder og tid differentieres, så ingen elever kommer på hårdt overarbejde, når de skal tilegne sig skriftsprog. Mange bolde er i luften, når læsekonsulenten forsøger at hjælpe med at skabe rammer til en sådan inkluderende praksis. Det kræver blandt andet personlig involvering, forståelse og fornemmelse for den aktuelle skolekultur og pædagogiske praksis, men også stor viden på en række områder. Nationalt Videncenter for Læsning for-
side 90 søger at støtte læsekonsulentens behov for videnudvikling og videndeling ved at formidle viden og forskning om læsning og udvikling af skriftsprog samt om forudsætninger for skriftsprog. Dette oplever blandt andet læsekonsulent Vibeke Vinther, Faxe kommune, som giver dette feedback i sin refleksion: Nationalt Videncenter for Læsnings helikopterperspektiv giver tryghed, - der samles op på nationalt plan, og der er tale om alle vinkler/områder inden for læsning. Til alle tider kan der findes oplysninger her eller der. Hvis ikke, er det jo bare at ringe til jer. Når læsekonsulenten arbejder i et konstant krydspres og i en samfundsfaglig kontekst med mange bud på, hvordan elever i læsevanskeligheder kan hjælpes via alternative metoder, er der brug for forskningsforankret viden for at kunne navigere i den ønskede inkluderende retning. De tre læsekonsulenter Dorte Kamstrup, Mette Gammelgaard og Ulla Rasmussen, Slagelse kommune, fremhæver således betydningen af Nationalt Videncenter for Læsnings faglige fundament: Vi har som læsekonsulenter i brugen af materialer fra Nationalt Videncenter for Læsning en sikkerhed i validitet og den nyeste forskningsbaserede viden. Centeret ønsker ikke popularitet for enhver pris, men sikrer altid, at alt, hvad der videregives i centrets navn, er udtryk for seriøs forskning og viden om læsning Vi er også som konsulenter glade for at mødes med kolleger på den årlige konference Status for Læsning. Her kan vi være sikre på at møde forskere af så stor vægtighed, at vi aldrig som kommune ville have mulighed for at købe dem til landet. Konstant skabes eller formidles ny viden om skriftsprog og skriftsprogspædagogik af mange forskellige aktører, som ønsker, at danske børn og unge skal udvikle deres kompetencer på dette felt og hest bevare lyst og motivation undervejs i processen. Det kan umiddelbart være svært og tidskrævende at navigere i en stor mængde viden. Nationalt Videncenter for Læsning ser det som en del af sin mission at skabe og formidle et overblik via fx hjemmeside, nyhedsbreve, tidsskrifter og konferencer til centrets brugere. Flere læsekonsulenter pointerer i deres refleksioner, at de har god gavn af denne videndeling og hurtigt selv får deres egen og andres viden opdateret. Dette oplever læsekonsulent og souschef Kirsten Mortensen, Randers kommune: Det hurtige flow af information gør, at jeg er opdateret og hurtig kan videresende til min forvaltning (Børn & Unge). Samtidig kan jeg som tovholder i netværk bl.a. læsevejledernetværk få sendt vigtige nyheder ud hurtigt. Ligeledes har læsekonsulent Marianne Garder, Aabenraa kommune, i forbindelse med sit netværk for læsevejledere haft uvurderlig stor støtte af artikler fra bladet Viden om Læsning. Relevante artikler herfra lægger jeg ud på den elektroniske konference, og nogle af dem bruger vi som oplæg til diskussioner ved vore fysiske netværksmøder. Så bruger jeg selv artiklerne fra bladet til at holde mig ajour i forhold til forskning m.m. på læseområdet så jeg ved ikke lige, hvordan jeg skulle klare mig uden?. Læsekonsulenter er altid i fart og har alle sanser rettet mod, hvad der rører sig i den pædagogiske verden, og læsekonsulent Solvejg Pedersen, Favrskov kommune, finder Nationalt Videncenter for Læsnings hjemmeside tilgængelig og konstruktiv: Det er fint, at man nemt og hurtigt kan være opdateret med, hvad der sker inden for vores område. Disse citater underbygger, at den inkluderende læsekonsulent er en videnmedarbejder, som har brug for egen stor faglig viden og for konstant at opdatere sin viden. En nødvendighed, når læsekonsulenten både skal agere i faglige kommunale netværk på forvaltningsniveau og i en pædagogisk praksis formidle viden på kurser, støtte lærere /pædagoger /team i udvikling af læsepædagogik, initiere, implementere og evaluere kommunale udviklingsarbejder, og endelig
når indsatser, muligheder og visioner vedrørende læsepædagogik skal diskuteres i tværkommunale netværk af fx læse- og it-vejledere, funktionslærere i specialcentre eller mediateker. side 91 Forandringsagent, videnmedarbejder og inkluderende læsekonsulent Det pædagogiske paradigmeskift, som præger udviklingen af pædagogisk praksis, har også indflydelse på, hvordan læsekonsulentens rolle og funktion må forstås. Den inkluderende læsekonsulent er på vej som videnmedarbejder og forandringsagent for pædagogisk praksis. Ved konstant at være opdateret med den nyeste viden om tale- og skriftsprog, tale og skriftsprogsudvikling og skriftsprogsundervisning kan læsekonsulenten sætte denne viden i spil i forskellige fora, som læsekonsulenten indgår i lokalt, kommunalt, regionalt og nationalt. Herved optræder læsekonsulenten som mesterlærer og kan være det gode eksempel i de forandringsprocesser, som er målrettet den inkluderende vision. En vision, som konstant udfordrer såvel almen- som specialpædagogisk praksis, og som forhåbentligt fortsat giver alle mod og lyst til fortsat at begive sig ud i skriftsprogets univers uden at møde for mange barrierer. Ifølge læsekonsulent Lotte Koefoed Jensen, Kolding kommune gør Nationalt Videncenter for Læsning sit for at bakke op om disse processer. Hun giver i sin refleksion et samlet billede af, hvad Nationalt Videncenter for Læsning betyder i hendes arbejdsfunktion: Nationalt Videncenter for Læsning er en GULDgrube af information og viden om læsning! Fantastiske nyhedsbreve og meget relevante artikler om alt det nyeste på området både det, der rører sig nationalt, men også internationalt. Her kan man også få overblik over konferencer, kurser, uddannelsesmuligheder, forskningsprojekter, ny litteratur m.m. og nye politiske beslutninger vedr. læseområdet. Jeg synes, det er MEGET VIGTIGT, at vi bevarer dette videncenter, som SAM- LER og OPSØGER alt, hvad der er værd at vide og få viden om vedr. læsning. Forhåbentlig vil Nationalt Videncenter for Læsning også i fremtiden kunne understøtte den inkluderende læsekonsulent som videnmedarbejder og forandringsagent for en inkluderende læsepolitik. Litteratur Baltzer, K.; Tetler, S. (2003) Aktuelle tendenser i dansk specialpædagogisk forskning på børneområdet. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning nr. 2, 2003 Dreyfus, H. & S. (2002) Mesterlære og ekspertens læring.. I: Nielsen, K.; Kvale, S. (red) (2002) Mesterlære. Læring som social praksis. Hans Reitzel Forlag Dyssegaard, C.; Laustsen, H. (2009) Effektundersøgelse af indsatsen over børn og unge med lettere vanskeligheder. I: Egelund, N.; Tetler, S. (red) (2009) Effekter af specialundervisningen. Pædagogiske vilkår i komplicerede læringssituationer og elevernes faglige, sociale og personlige resultater. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag EVA (2005) Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder. Danmarks Evalueringsinstitut Farrell, Peter (2004). School Psychologists: Making Inclusion a Reality for All. School Psychology International; 25; 5. Lave, J. (2002) Læring, mesterlære, socialpraksis. I: Nielsen, K.; Kvale, S. (red) (2002) Mesterlære. Læring som social praksis. Hans Reitzel Forlag NOTER (1) Læsekonsulenternes Landsforenings medlemsundersøgelse februar, 2009 Lave, 2002; Dreyfus & Dreyfus, 2002 (2) jf. LBK nr 593 af 24/06/2009 Bekendtgørelse af lov om folkeskolen, BEK nr 1373 af 15/12/2005 Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand og VEJ nr 4 af 21/01/2008 Vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand