men indenfor kommunegrænsen.

Relaterede dokumenter
Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen

Vedr. Gratis buskort til skoleelever.

Z Kommunalbestyrelse. 23. september 2008 STATSFORVALTNINGEN NORDJYLLAND AALBORGHUS SLOT SLOTSPLADSEN AALBORG JOURNAL NR.

Henvendelse vedrørende gratis befordring mellem skole og hjem i henhold til folkeskolelovens regler.

Anette Ravnholt Kontorchef Klaus Josefsen Specialkonsulent

Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Lejre Kommune ikke kunne kræve udleverede skolebuskort tilbageleveret på den af kommunen gjorte måde.

Skolebus Prebens Minibusser

Landsforeningen X Att.: Sekretariatsleder Y

Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud

Kortfattet gengivelse af statsforvaltningens udtalelse:

Jette S. Linnemann Souschef

Furesø Kommune. Vejledende udtalelse om tilskud til nedsættelse af forældrebetalingen på privatskole.

Statsforvaltningen Midtjyllands udtalelse af 29. oktober 2008

Statsforvaltningens brev til en gruppe af borgere Henvendelse vedrørende Fredensborg Kommune og befordring af elever i folkeskolen

Odsherred Kommune. Retningslinjer for befordring af elever i folkeskolen mellem skole og hjem i Odsherred Kommune

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler.

Høringsnotat (udkast af 12/3-12) Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Opfølgning på lovrevision om frit skolevalg)

Vedr. Deres henvendelse vedrørende formand for Børneog Ungdomsudvalget i Viborg Kommune, Søren Pape Poulsens habilitet.

X og Y Ø Kommune. Til støtte herfor henviste I til oplysninger fra Undervisningsministeriet

Skolebus Prebens Minibusser og Movia. Skoleåret 2014/15

Advodan Hedemarken Grindsted

Aktindsigt i klager over daginstitutioner.

Hørsholm Kommune habilitet for partiet Venstres medlemmer af kommunalbestyrelsen

Ankestyrelsens brev til borgerens advokat Vedr. sagsnr Din henvendelse vedrørende Middelfart Kommune

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset Århus C Tlf Epost

Statsforvaltningens brev af 10. december 2007 til Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr.

Serviceniveaubeskrivelse for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Z Kommune. Z Kommune har herefter forelagt statsforvaltningen følgende

Københavns Kommune aktindsigt efter offentlighedsloven

Vedr.: Henvendelse om Skive Kommune

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune

Henvendelse vedrørende bl.a. opkrævning af grundskyld fra golfklubber.

Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse til en borger

Retningslinjer for befordring af elever i folkeskolen mellem skole og hjem i Odsherred Kommune

Retningslinjer for befordring af elever i folkeskolen mellem skole og hjem i Odsherred Kommune

Jette S. Linnemann Souschef

Nedenfor følger en gennemgang af sagen og en redegørelse for statsforvaltningens opfattelse af sagen.

Svar fra Undervisningsministeriet den 3. april 2019

Statsforvaltningen Midtjyllands brev af 11. august 2008 til en borger

Inspektion af Den sikrede institution Bakkegården den 6. oktober 2005

Ballerup Kommune. Flytning af børn fra daginstitution til skolefritidsordninger.

Velkommen i skole. Indskrivning til børnehaveklasse august 2017 Fredensborg Kommune

Resume: Vedr. Region Sjællands afslag på aktindsigt i indkøbsprisen på 20 mg oxycodon.

Statsforvaltningen Midtjyllands brev af 24. juli 2008 til en borger

Hedensted Kommunalbestyrelse Niels Espesvej Hedensted

for statsforvaltningens udtalelse.

Statsforvaltningens brev til Rudersdal og Hørsholm Kommuner. Beredskabsstyrelsens henvendelse

Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen

J O U R N A L N R. : / S A G S B E H A N D L E R : K H A K O E

Z Kommune. Kortfattet gengivelse af statsforvaltningens vejledende udtalelse:

befordring af elever i folkeskolen

I har ved af 4. oktober 2009 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Sjælland, Tilsynet med kommunerne i Region Sjælland.

Ikast-Brande Kommune Rådhuset Rådhusstrædet Ikast. Vedr. Kollektiv trafik i Ikast-Brande Kommune.

Aktindsigt i toldvæsenets materiale fra kontrolbesøg

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Det er oplyst, at den tidligere Y Kommune tegnede børneulykkesforsikringer,

Statsforvaltningens brev af til en journalist

Vedr.: Deres henvendelse vedr. Løsning Plejecenter.

Statsforvaltningens brev af 30. oktober 2008 til en. Kommune.

Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge

Z - Kommune. Kortfattet gengivelse af statsforvaltningens vejledende udtalelse

YY Kommune. til etablering af de 12 ustøttede private andelsboliger. af, at andelshaverne er bopælsregistreret i Y Kommune.

UU-Nord. Reviderede vedtægter. Resumé: statsforvaltningens bemærkninger til reviderede vedtægter for det kommunale fællesskab UU-Nord.

Befordring af skoleelever Regler og principper fra 1. august 2010

Ombudsmanden rejste en sag af egen drift over for Undervisningsministeriet om elevers brug af egen computer i undervisningen i folkeskolerne.

Region Midtjylland Skottenborg Viborg. Region Midtjylland afslag på aktindsigt i sygesikringskontrolstatistikker

DR Bornholm Åkirkebyvej Rønne. Att.: Simon Oxby

Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at en kommune har overholdt reglerne om aktindsigt efter offentlighedsloven.

Anette Ravnholt Kontorchef Klaus Josefsen Specialkonsulent

Tårnby Kommune. U.B. har blandt andet anført i sin mail af 6. maj 2009:

Henvendelse vedrørende aktindsigt

Statsforvaltningens brev af 26. august 2008 til en borger

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Retsgrundlaget for undervisning i opholdssteder og døgninstitutioner uden intern skole, ministeriets sagsnr. 17/15588

Befordring af skoleelever i Vejle Kommune Retningslinjer Pr Uddannelse & Læring Vejle Kommune

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune:

Statsforvaltningens brev af 29. august 2008 til en borger

Til forældre med børn, som skal starte i børnehaveklasse 1/

Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse til en borger

Kære forældre. Digital indskrivning kræver en nemid, besl gras på

Holstebro Kommunalbestyrelse Kirkestræde Holstebro. Vedr. A s henvendelse om Holstebro Kommune.

Statsforvaltningens skrivelse af 4. oktober 2010 til en advokat:

Bilag B til styrelsesvedtægten. Indhold. Styrelsesvedtægt for folkeskolen i Greve Kommune, Bilag B

Ankestyrelsens udtalelse til en journalist. Region Syddanmarks afgørelse om delvist afslag på aktindsigt

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden Rønde. Beskyttede naturområder i Girafmosen

I det følgende redegør forvaltningen for mulighederne for at forkorte skoledagen, herunder de juridiske og økonomiske rammer.

Hillerød Kommune - Honorar/diæt til medlem af lokal beskæftigelsesråd. Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse til en borger

Statsforvaltningens brev af 25. marts 2009 til en borger.

Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal København K

Det er herefter Statsforvaltningen opfattelse, at kommunens afgørelse af 24. september 2015 om aktindsigt i de pågældende oplysninger ikke

Helsingør Kommune Privatskoles fritagelse for ejendomsskat lighedsgrundsætning.

Grunden til dette var den nye folkeskolereform, som uden tvivl ville betyde længere skoledage for folkeskoleeleverne.

Lyngby-Taarbæk Kommune. Løbende erstatning for dækningsgrav.

Statsforvaltningen har nu afsluttet behandlingen af sagen.

Journalist Peter Hougesen TV2, Rugårdsvej Odense C. Ringkjøbing Amtskommune - afslag på aktindsigt i afregninger til praktiserende læger.

Helsingør Kommune. Ændringsforslag til 2. behandling af budgettet.

Statsforvaltningen Hovedstadens brev til en borger

Den Sociale Ankestyrelses sagsbehandling i tvangsfjernelsessag

Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at de foreliggende oplysninger ikke giver statsforvaltningen grundlag for at antage,

Transkript:

NN 28. november 2008 Y Universitetshospital rettede ved brev af 5. december 2005 på vegne af jer henvendelse til det daværende Statsamtet Nordjylland med anmodning om en vurdering af, hvorvidt den daværende Z Kommune, der nu indgår i F Kommune, havde handlet i overensstemmelse med reglerne i folkeskoleloven om befordring af elever. I sin henvendelse anmodede hospitalet om en nærmere vurdering af, hvorvidt det var lovligt at afslå at yde skoletransport efter folkeskoleloven, under henvisning til at skolen ikke er distriktsskole, i tilfælde hvor der er tungtvejende grunde til at vælge en anden skole med mere hensigtsmæssige rammer, der er beliggende udenfor skoledistriktet, men indenfor kommunegrænsen. Baggrunden for forespørgslen var, at Z Kommune den 12. august 2005 havde meddelt afslag på bevilling af kørsel med henblik på jeres datters, X skolegang, under henvisning til at der var valgt en anden skole end distriktsskolen. Ved brev af 10. juli 2006 til jer redegjorde Statsamtet Nordjylland nærmere for sin retsopfattelse og bemærkede samtidig, at det på det foreliggende grundlag var statsamtets opfattelse, at X var omfattet af folkeskolelovens 26, stk. 2, hvorefter kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring til og fra skole af syge og invaliderede elever. Statsamtet fremsendte samtidig kopi af udtalelsen til Z Kommune, jf. nærmere nedenfor. STATSFORVALTNINGEN NORDJYLLAND AALBORGHUS SLOT SLOTSPLADSEN 1 9000 AALBORG JOURNAL NR.: 2008-613/10 SAGSBEHANDLER: TILNOR DIREKTE TELEFON: 7256 8751 TELEFON: 7256 8700 TELEFAX: 9631 0020 GIRO: 3001 5557410 EAN-NR. 5798000362345 SE-NR. 29 37 62 98 nordjylland@statsforvaltning.dk www.statsforvaltning.dk Åbningstider: Mandag-onsdag 10-14 Torsdag 10-16 Fredag 10-12 Z Kommune havde under sagen med henvisning til bestemmelser i en række bekendtgørelser og med henvisning til tidligere modtagne oplysninger fra Undervisningsministeriet meddelt, at X ikke vurderedes at være omfattet af lovbestemmelsen. Ved brev af 22. november 2006 til Undervisningsministeriet tilkendegav Statsamtet Nordjylland, at det fortsat var

et tilkendegav Statsamtet Nordjylland, at det fortsat var statsamtets opfattelse, at Z Kommune var forpligtet til at betale for befordringen i henhold til folkeskolelovens 26, stk. 2, og statsamtet anmodede samtidig om en tilbagemelding fra ministeriet med henblik på en endelig afslutning af sagen. Statsforvaltningen Nordjylland har efterfølgende ved en række henvendelser til Undervisningsministeriet bragt sagen i erindring over for ministeriet. Sagen har herefter været drøftet mellem Statsforvaltningen Nordjylland og Undervisningsministeriet. Kortfattet gengivelse af statsforvaltningens udtalelse: Kommunalbestyrelsen er efter folkeskolelovens 26, stk. 2, forpligtet til at sørge for befordring af syge og invaliderede elever til og fra skole, uanset at en anden skole end distriktsskolen vælges. Statsforvaltningen finder endvidere, at X er omfattet af nævnte bestemmelse. Statsforvaltningen Nordjylland har dags dato fremsendt kopi af nærværende brev til F Kommune og har samtidig anmodet om en udtalelse om, hvad kommunen agter at foretage sig i anledning heraf. Kopi af brevet er endvidere sendt til Y Universitetshospital, samt Undervisningsministeriet. Den nærmere baggrund for statsforvaltningens opfattelse fremgår af vedhæftede redegørelse. Med venlig hilsen Klaus Josefsen SIDE 2

Redegørelse for sagen samt begrundelsen for statsforvaltningens udtalelse Y Universitetshospital rettede ved brev af 5. december 2005 på vegne af jer henvendelse til det daværende Statsamtet Nordjylland med anmodning om en vurdering af, hvorvidt den daværende Z Kommune, der nu indgår i F Kommune, havde handlet i overensstemmelse med reglerne i folkeskoleloven om befordring af elever. I sin henvendelse anmodede hospitalet om en nærmere vurdering af, hvorvidt det var lovligt at afslå at yde skoletransport efter folkeskoleloven, under henvisning til at skolen ikke er distriktsskole, i tilfælde hvor der er tungtvejende grunde til at vælge en anden skole med mere hensigtsmæssige rammer, der er beliggende udenfor skoledistriktet, men indenfor kommunegrænsen. Baggrunden for forespørgslen var, at Z Kommune den 12. august 2005 havde meddelt afslag på bevilling af kørsel med henblik på jeres datters, X skolegang, under henvisning til at der var valgt en anden skole end distriktsskolen. Det fremgår nærmere af sagen, at X, der er født august 1998, har svær børneleddegigt. Ifølge de lægelige oplysninger i sagen har hun på trods af intensiv behandling vekslende gigtaktivitet i næsten samtlige led og kan alene periodevis gå ganske korte strækninger, og hun anvender herudover kørestol. Endvidere bliver hun langt hurtigere træt end andre børn. Forud for X skolestart i august 2005 rettede I henvendelse til PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Z Kommune med henblik på at foretage det mest hensigtsmæssige skolevalg. Via PPR s mellemkomst faldt valget på U Skole, som var en skole i ét plan og med en lille klassekvotient. U Skole var beliggende indenfor kommunegrænsen, men var ikke distriktsskole for X. Ved brev af 27. januar 2005 rettede overlæge M, Y Universitetshospital henvendelse til Z Kommune og påpegede, at det grundet X lidelse, jf. ovenfor, var nødvendigt at yde hende befordring til og fra skole. Ved brev af 12. august 2005 meddelte Z Kommune afslag på anmodningen om skolekørsel til og fra U Skole, under henvisning til at denne skole ikke var distriktsskole for X. Kommunen tilføjede, at kørsel til og fra skolen var kommunen uvedkommende, i tilfælde hvor elever vælger en anden skole end distriktsskolen. SIDE 3

I sin henvendelse til Statsamtet Nordjylland af 5. december 2005, jf. ovenfor, anmodede hospitalet om en vurdering af, hvorvidt det var lovligt at afslå at yde skoletransport efter folkeskoleloven, under henvisning til at skolen ikke er distriktsskole, i tilfælde hvor der er tungtvejende grunde til at vælge en anden skole med mere hensigtsmæssige rammer, der er beliggende udenfor skoledistriktet, men indenfor kommunegrænsen. Ved brev af 6. januar 2006 til Statsamtet Nordjylland henviste Z Kommune til, at det af 1, stk. 5, i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen (bekendtgørelse nr. 25 af 20. januar 1995) fremgik, at kommunalbestyrelsen ikke var forpligtet til at sørge for befordring i tilfælde, hvor elever vælger anden skole end distriktsskolen. Z Kommune tilføjede, at det ifølge e-mail af 16. december 2005 fra skoleleder O, Z Skole, ville være muligt for X at modtage undervisning i 11 år på Z Skole uden umiddelbart at have behov for at skulle bruge første sal. Z Kommune oplyste endvidere, at det var kommunens holdning, at alle kommunens skoler ydede handicappede omsorg og bevågenhed, og at det således ikke var antallet af elever på skolen, der var det afgørende, men derimod skolens og medarbejdernes engagement i at løse opgaven omkring handicappede. Den 1. februar 2006 påpegede NN telefonisk til statsamtet, at skoleinspektør O i sin e-mail af 16. december 2005 ikke havde forholdt sig til det forhold, at lokaler til edb, formning, husgerning og sløjd befandt sig i kælderen på Z Skole. Statsamtet anmodede herefter om Z Kommunes bemærkninger til de telefonisk modtagne oplysninger fra jer om placering af de nævnte faglokaler. Ved brev af 24. april 2006 til statsamtet bekræftede kommunen, at de pågældende faglokaler på Z Skole var placeret i kælderniveau. Kommunen bemærkede samtidig, at undervisning i hjemkundskab og sløjd først finder sted på 4-7. klassetrin, samt at edb ikke var et obligatorisk emne, men forudsættedes integreret i den daglige undervisning. Skolen havde således i det pågældende skoleår indkøbt 60 bærbare computere bl.a. med henblik på, at denne undervisning kunne finde sted i elevernes respektive hjemlokaler. Z Kommune oplyste samtidig, at Z Skole tidligere havde haft indskrevet en elev med fibrose, der var blevet båret SIDE 4

op og ned af trappen sammen med en iltflaske, ligesom skolen havde haft en elev med rygmarvsbrok. Håndteringen af elever med forskellige fysiske handicaps var således ikke ukendt for skolen og dens personale. Endelig bemærkede kommunen, at I havde anført klassekvotienten som et afgørende argument for valg af en anden skole end distriktsskolen. I forbindelse hermed påpegede kommunen, at elevantallet i børnehaveklasse P på Z Skole for det pågældende skoleår var 16 elever, mens der på U Skole var 14 elever indskrevet i børnehaveklassen. Ved brev af 31. maj 2006 anmodede statsamtet Z Kommune om at tage stilling til, hvorvidt kommunen anså X for omfattet af folkeskolelovens 26, stk. 2, eller ej. Statsamtet henledte i den forbindelse opmærksomheden på 7 stk. 6, i bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen (bekendtgørelse nr. 25 af 10. januar 1995), hvorefter der kan indhentes en udtalelse fra skolelægen, evt. en lægeerklæring til brug for vurdering af kommunalbestyrelsens befordringsforpligtelse. Ved brev af 1. juni 2006 meddelte Z Kommune, at den ikke fandt, at X var omfattet af folkeskolelovens 26 stk., 2. Kommunen meddelte endvidere, at kommunen ikke havde indhentet en udtalelse fra skolelægen eller en lægeerklæring og angav som begrundelse herfor, at en eventuel ret til befordring til og fra skole ved valg af anden skole end distriktsskolen bortfaldt. Ved brev af 10. juli 2006 til jer redegjorde Statsamtet Nordjylland nærmere for sin retsopfattelse, herunder at det på det foreliggende grundlag var statsamtets opfattelse, at X var omfattet af folkeskolelovens 26, stk. 2, hvorefter kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring til og fra skole af syge og invaliderede elever. Kopi af brevet blev samtidig fremsendt til Z Kommune. Under henvisning til, at Z Kommune tidligere havde meddelt Statsamtet Nordjylland, at den ikke fandt, at X var omfattet af bestemmelsen i 26, stk. 2, men i øvrigt uden nærmere begrundelse, anmodede statsamtet ved sit brev af 10. juli 2008, kommunen om nærmere at redegøre for, hvorledes X ville være i stand til at følge den almindelige undervisning i folkeskolen, uden at hun blev befordret til og fra skole og henviste samtidig herved til 7 stk. 1, i bekendtgørelse nr. 25 af 10. januar 1995 om befordring af elever i folkeskolen. Statsamtet anmodede samtidig om at lade de lægeerklæringer, der forelå i sagen, indgå i vurderingen. Ved e-mail 3. oktober 2006 meddelte Undervisningsministeriet på baggrund af en forespørgsel fra Z Kommune, at valg af en anden skole end distriktsskolen i medfør af reg- SIDE 5

lerne om det frie skolevalg indebærer, at hverken bopælskommunen eller skolekommunen er forpligtet til at yde befordring. Ministeriet tilføjede, at 7, stk. 2, i bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen (bekendtgørelse nr. 25 af 10. januar 1995), fejlagtigt kunne læses således, at kommunalbestyrelsens særlige befordringsgodtgørelse gjaldt uindskrænket for syge og invaliderede elever. Ved brev af 10. november 2006 til statsamtet fastholdt Z Kommune under henvisning til de modtagne oplysninger fra Undervisningsministeriet om bl.a. 7, stk. 2, i ovennævnte bekendtgørelse, at kommunen ikke var forpligtet til at tilbyde befordring mellem hjemmet og den valgte skole. Z Kommune tilføjede, at den, såfremt distriktsskolen blev valgt, ville tilbyde den fornødne skoletransport. Kommunen medsendte samtidig den ovennævnte e-mail af 3. oktober 2006 til statsamtet. Ved brev af 22. november 2006 til Undervisningsministeriet tilkendegav Statsamtet Nordjylland, at det fortsat var statsamtet opfattelse, at Z Kommune var forpligtet til at betale for befordringen. Statsamtet bemærkede samtidig, at 7, stk. 2, i bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen (bekendtgørelse nr. 25 af 10. januar 1995), som Z Kommune havde henvist til, omhandlede skolegang i en anden kommune og dermed syntes at være uden betydning for den foreliggende sag. Statsamtet fremsendte samtidig kopi af e-mailen af 3. oktober 2006 til Undervisningsministeriet og anmodede om en tilbagemelding fra ministeriet med henblik på en endelig afslutning af sagen. Statsforvaltningen Nordjylland har ved en række efterfølgende henvendelser til Undervisningsministeriet bragt sagen i erindring. Senest har statsforvaltningen den 13. oktober 2008 telefonisk tilkendegivet over for Undervisningsministeriet, at det følger af folkeskolens 26, stk., 2, at en kommune skal betale for transport af en syg/invalideret elev, og at de bekendtgørelser, der har været fremdraget i sagen, ikke kan anfægte denne lovbestemmelse. Dette erklærede ministeriet sig enig i. Den 7. november 2008 oplyste I telefonisk til statsforvaltningen, at X siden påbegyndelsen af børnehaveklasse i 2005 har gået på U Skole. Der er ca. 24 kilometer i alt tur/retur mellem skolen og jeres bopæl, og transporten er hidtil foregået ved, at I skiftevis har kørt jeres datter, alt efter hvordan det passer ind i forhold til jeres arbejde. I SIDE 6

har ikke siden sagens påbegyndelse modtaget økonomisk støtte til transporten. Retsgrundlag I folkeskolelovens 26, jf. lovbekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 med senere ændringer, er der bl.a. fastsat følgende: 26. Kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring mellem skolen og hjemmet eller dettes nærhed af 1)børn, der har længere skolevej end 2 1/2 km i børnehaveklasse og på 1.-3. klassetrin, 6 km på 4.-6. klassetrin, 7 km på 7.-9. klassetrin og 9 km i 10. klasse, og 2)børn, der har kortere skolevej, hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særlig påkrævet. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal endvidere sørge for befordring til og fra skole af syge og invaliderede elever... stk. 6 Bestemmelserne i stk. 1 omfatter ikke elever, som undervises i en anden skole end distriktsskolen, bortset fra elever, der er henvist til undervisning i henhold til 5, stk. 7 og 8, og 22. Bestemmelserne i stk. 1 omfatter også elever, der fortsætter skolegangen i en skole, hvortil eleven har været henvist i henhold til 5, stk. 8. Elever, der ved optagelsen i en skole i en anden kommune end bopælskommunen, jf. 36, stk. 3, er henvist til undervisning i henhold til 5, stk. 8, er ikke omfattet af stk. 1. I folkeskolelovens 36 stk. 2 og 3, jf. nr. 393 af 26. maj 2005, er der anført følgende vedrørende skolevalg: 36.. stk. 2. Til hver skole hører et skoledistrikt, der kan være større eller mindre for de enkelte klassetrin. Et barn optages i skolen i det distrikt, hvor det bor eller opholder sig, jf. dog stk. 3, 3, stk. 2, 5, stk. 8, og 22. SIDE 7

Stk. 3. Forældre har krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune, under forudsætning af, at det kan ske inden for de rammer, kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat i henhold til 40, stk. 2. Det samme gælder, hvis forældrene ønsker, at barnet skifter skole under skoleforløbet, herunder til distriktsskolen. Hvis det ikke er muligt at imødekomme alle ønsker om optagelse i en anden skole end distriktsskolen, sker optagelse efter retningslinjer fastsat af kommunalbestyrelsen i skolekommunen for, hvilke børn der skal optages først. I bekendtgørelse nr. 25 af 10. januar 1995 om befordring af elever i folkeskolen 1, fremgår der bl.a. følgende: 1. Kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring mellem distriktsskolen og hjemmet eller dettes nærhed af 1) elever, der har længere skolevej end 21/2 km i børnehaveklasser og på 1.-3. klassetrin, 6 km på 4.-6. klassetrin, 7 km på 7.-9. klassetrin og 9 km i 10. klasse og. Stk. 5. Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sørge for befordring omfatter ikke 1) befordring af elever, der er optaget eller forblevet i en anden skole end distriktsskolen, jf. folkeskolelovens 36, stk. 2, 2. og 3. pkt., og stk. 3, 3. pkt., 2) befordring af elever, der er optaget eller forblevet i en skole i en anden kommune end bopælskommunen, jf. bekendtgørelse om skolegang i en anden kommune end bopælskommunen, 3) befordring af elever mellem privat dagpleje og hjem, 4) befordring af elever mellem undervisning mv. i henhold til folkeskolelovens 3, stk. 3, 5 og 6, og hjem, 5) befordring af børn mellem skolefritidsordning i henhold til folkeskolelovens 3, stk. 4, og hjem, med mindre det kan ske uden etablering af særskilt befordring og dermed uden merudgifter for kommunen. I samme bekendtgørelses 7, fremgår der bl.a. følgende: SIDE 8

7. Kommunalbestyrelsen skal i overensstemmelse med 1, stk. 2-4, jf. dog 9, sørge for befordring af elever, der på grund af sygdom eller handicap (invaliditet) kun er i stand til at følge den almindelige undervisning i folkeskolen, hvis eleven befordres til og fra skole. Det påhviler kommunalbestyrelsen efter forhandling med forældrene at sørge for den nødvendige befordring på den efter forholdene mest hensigtsmæssige måde. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens befordringsforpligtelse efter stk. 1, omfatter tillige elever, der er optaget eller forblevet i en folkeskole i en anden kommune end bopælskommunen, jf. bekendtgørelse om skolegang i en anden kommune end bopælskommunen. Befordringsforpligtelsen påhviler i disse tilfælde bopælskommunen... Stk. 6. Er der tvivl om, hvorvidt en elev på grund af sygdom eller lignende selv kan befordre sig til og fra skole, kan skolen forlange en udtalelse herom fra skolelægen, eventuelt en lægeerklæring. Udgiften til en lægeerklæring afholdes af bopælskommunen. Vurdering og udtalelse: Det fremgår af folkeskolelovens 26, stk. 2, at kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring til og fra skole af syge og invaliderede elever. Ved lovens 26 stk. 6, er kommunalbestyrelsens befordringsforpligtelse efter 26, stk. 1, indskrænket, således at forpligtelsen med nogle enkelte undtagelser ikke omfatter elever, som vælger en anden skole end distriktsskolen efter reglerne i folkeskolelovens 36 om frit skolevalg. Den præciserende bestemmelse i folkeskolelovens 26 stk. 6, henviser ikke til lovens 26 stk. 2, om kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sørge for befordring til og fra skole af syge og invaliderede elever. Der følger herefter af almindelige lovfortolkningsprincipper, at kommunalbestyrelsen umiddelbart i henhold til SIDE 9

folkeskolelovens 26, stk. 2, vil være forpligtet til at sørge for befordring af syge og invaliderede elever til og fra skole, uanset at en anden skole end distriktsskolen vælges. Det bemærkes i den forbindelse særligt, at 1, stk. 5, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 25 af 10. januar 1995 om befordring af elever i folkeskolen, hvorefter befordring af elever, der er optaget eller forblevet i en anden skole end distriktsskolen, jf. folkeskolelovens 36, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 3. pkt., ikke bevirker nogen indskrænkning i den forpligtelse, der følger af lovens 26, stk. 2. 1, stk. 5, i nævnte bekendtgørelse, som Z kommune i sit brev af 6. januar 2006 har angivet som hjemmelsgrundlag for at afslå at yde befordringsstøtte i forbindelse med valg af skole uden for distriktet kan således ikke udgøre den fornødne hjemmel for at meddele afslag. De af Z Kommune i øvrigt påberåbte bekendtgørelser, herunder bekendtgørelse om skolegang i en anden kommune end bopælskommunen, har heller ikke betydning for sagens afgørelse. For så vidt angår vurderingen af, hvorvidt X kan henføres til bestemmelsen i folkeskolelovens 26, stk. 2, bemærkes følgende: Det følger af nævnte lovbestemmelse, at det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for befordring til og fra skole af syge og invaliderede elever. Hvorvidt en elev er syg eller handicappet vil i overvejende grad bero på lægelige oplysninger, jf. herved også 7, stk. 6, i bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen, hvorefter skolen i tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt en elev på grund af sygdom eller lignende selv kan befordre sig til og fra skole, kan foranledige indhentet en erklæring fra skolelægen eller anden lægeerklæring. Af sagen oplysninger fremgår det, at X har svær børneleddegigt. Ifølge lægelige oplysninger i sagen har hun på trods af intensiv behandling vekslende gigtaktivitet i næ- SIDE 10

sten samtlige led og kan alene periodevis gå ganske korte strækninger, og hun anvender herudover i øvrigt kørestol. I nærværende sag fremgår det således entydigt af de lægelige oplysninger, at X er syg, og hun er dermed omfattet af forskoleskolelovens 26, stk. 2. Den daværende Z Kommune har herefter været forpligtet til at sørge for transport mellem X hjem og U Skole. Z Kommune dannede sammen med P og H Kommuner pr. 1. januar 2007 F Kommune, og det følger af inddelingslovens 36, jf. lov nr. 540 af 24. oktober 2006, at den tidligere Z Kommunes forpligtelser i relation til X herefter påhviler F Kommune. SIDE 11