AGENDA. 1) Baggrund hvorfor fase 2 hjerterehabilitering i kommunerne?

Relaterede dokumenter
HJERTEREHABILITERING I RANDERS-KLYNGEN

Opgørelse af kommunale hjerterehabiliteringsindikatorer

Dette dokument indeholder beskrivelse af inddata- og uddatamodulet i HjerteKomMidt.

Opgørelse af kommunale hjerterehabiliteringsindikatorer

Bilag. Bilag 1: Afgrænsning

Skive Kommune Viborg Kommune

Kommentarer til 'Opgørelse af kommunale hjerterehabiliteringsindikatorer 2018'.

Multisygdom. Tilbud, muligheder og Udfordringer Set fra et kommunalt perspektiv

Aktører i Randers Sundhedscenter

Fase 2 hjerterehabilitering i kommunalt

VEJE TIL KVALITET I DEN KOMMUNALE SUNDHEDSINDSATS

Implementeringsunderstøttende materiale

FASE 2 hjerterehabilitering i kommunalt regi

Servicetjek på hjerneskadeområdet

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

Oversigt over funktioner i sundhedshusene i Region Midtjylland

Udfordringer og muligheder for forbedringer i det tværsektorielle samarbejde på akutområdet.

Den Tværsektorielle Grundaftale

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:

Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2.

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Region Nordjylland og kommuner

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Triple Aim i Region Midtjylland

Genoptræning Kommunen har særlige forpligtelser over for borgere før og efter sygehusindlæggelse hvad angår hjemmesygepleje og genoptræning.

Implementering af forløbsprogram for lænderygsmerter

Sundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Kort introduktion og demonstration På vegne af styregruppen for DHRD

OVERSIGT OVER SAMARBEJDSAFTALER OG INDSATSER I SUNDHEDSAFTALEN

Diabetesforløbsprogrammet og Steno Diabetes Center Odense SOF Lillebælt den 15. maj 2018

Indledning. Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen og udfordringerne herved. 2

Bilag 1: Principstruktur for MoEva 2.0 system og anvendelse DEFACTUM

De forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis

Netværksmøde for indtastere. DHRD Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase 14. juni 2017

Status på forløbsprogrammer 2014

Sygehus. Læge. Kommune

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Velkommen. - til sidste åbne workshop i RKKPs strategiproces

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Oversigt over igangværende udviklingsinitiativer i regi af sundhedsaftalen/nationale

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Plan for opfølgning på politikker i Politikområde 6: Sundhedsfremme og forebyggelse. Kultur- og Sundhedsudvalget

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Workshop DSKS 09. januar 2015

Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering

Sundhedssamarbejdets administrative organisering (i regi af sundhedsaftalen)

AV! Sygdomstilstand Sygdomsudvikling i patientforløbet Gavner patientforløb patienten?

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?

Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt

Generel forløbsbeskrivelse

Aftalemål Rehabiliteringsenheden

Slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Pulje til videreudvikling og styrkelse af indsatser i kommunerne med særligt fokus på ældre medicinske patienter og udsatte grupper

Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed

Resume af forløbsprogram for depression

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro

Succesfyldt samarbejde Sådan! Et forløb 2 (3) sektorer

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.

Temagruppen om forebyggelse. Dagsorden til møde i Temagruppen om forebyggelse

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

FÆLLES LØSNINGER Visioner for database baseret kvalitetsudvikling. Database baseret kvalitetsudvikling

Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet december 2011

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom

Rammerne om Det kommunale Sundhedscenter

Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg 6. december 2012

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Netværksmøde for indtastere i Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) Klinisk Diætist Birgitte Møllegaard Bertelsen

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Kræftrehabilitering. Samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen. Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland

Genoptræning og Hjerneskade området.

Samarbejdsaftale om fælles gravidteam for sårbare gravide (godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 9. december 2015)

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER

Skriftlig orientering

Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Vejledning til databasen

Den ambulante Diabetes konsultation

Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

Udviklingen i kroniske sygdomme

Overordnede mål. Borgerne oplever sammenhæng og kvalitet i mødet med sundhedsvæsenet. Borgeren som partner. Mere sundhed til flere.

Overordnet tidsplan for implementering af Praksisplan for Psykologhjælp

Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE

Kommunale tilbud til mennesker med ondt i ryggen 2014

Sundhedscenter Haderslev

Status for arbejdet med mål i sundhedsplanen, maj 2015

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget

Program Træning som behandling af hjertepatienter

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Organisatorisk forankring af forløbsprogrammer

Transkript:

AGENDA 1) Baggrund hvorfor fase 2 hjerterehabilitering i kommunerne? 2) HjerteKomMidt en kommunal database 3) Fase 2 hjerterehabilitering i kommunen konkrete erfaringer fra Randers Kommune 07-10-2019 1

Opgaveoverdragelse af hjerterehabilitering 07-10-2019 2

Forudsætning for opgaveoverdragelsen 07-10-2019 3

Hvad viste evalueringen? Resultaterne fra HjerteKomMidt 2017 kommunerne kom godt i gang med fase 2 sammenlignet med resultaterne fra DHRD Spørgeskemaundersøgelse og interviews viste, at borgerne generelt har høj tilfredshed med fase 2 rehabilitering i kommunerne Gennemsnitspris pr. capita 6.177 kr. i kommunalt regi (10.700 kr. i hospitalsregi) 07-10-2019 4

Fastholdelse af fokus Følgegruppe og brugergruppe for HjerteKomMidt Årlige afrapportering fra HjerteKomMidt til Sundhedskoordinationsudvalget Data fra HjerteKomMidt til drøftelse lokalt i kommunerne og i klyngerne 07-10-2019 5

Region Midtjyllands erfaringer med udflytning af hjerterehabilitering til kommunalt regi Monitorering og kvalitetsudvikling af kommunal hjerterehabilitering - HjerteKomMidt Odense, den 1. oktober 2019 Hanne Søndergaard, faglig leder, seniorkonsulent DEFACTUM, Region Midtjylland hanne.soendergaard@stab.rm.dk www.defactum.dk 6

Monitorering og kvalitetsudvikling af kommunal hjerterehabilitering Hvorfor blev HjerteKomMidt oprettet Hvad er HjerteKomMidt Hvordan understøtter HjerteKomMidt systematisk kvalitetsarbejde i de midtjyske kommuner Udfordringer i arbejdet med HjerteKomMidt De næste skridt www.defactum.dk 7

Hvorfor blev HjerteKomMidt oprettet? En del af aftalegrundlaget i forløbsprogrammet Synlighed af de kommunale resultater Fra synsning til viden Kontinuitet i data Systematiske og ensartede data på tværs af kommuner www.defactum.dk 8

Hvad er HjerteKomMidt? Dynamisk web-app: e-monitorering.dk 21 kommuner: 18 midtjyske kommuner 3 sydsjællandske kommuner Indtastningsmodul og udtræksmodul www.defactum.dk 9

Hvad er HjerteKomMidt? www.defactum.dk 10

Hvad er HjerteKomMidt? Ikke-medicinsk fase 2 hjerterehabilitering Iskæmisk hjertesygdom hjerteklapopererede hjertesvigt Genoptræningsplan er inklusion www.defactum.dk 11

Hvad er HjerteKomMidt? Oversigt over antal borgerforløb registreret i HjerteKomMidt i perioden 1/10 2016 til 14/3 2019. Oversigt over antal borgere registreret i HjerteKomMidt i perioden 1/10 2016 til 14/3 2019. www.defactum.dk

Hvad er HjerteKomMidt? Kvalitetsudvikling med løbende og tidstro feedback Tværfagligt samarbejde Ledelsesinformation Tværsektoriel monitorering www.defactum.dk 13

Hvad er HjerteKomMidt Hvilke data indsamles i HjerteKomMidt? Borgere der: Standard er vedholdende i kommunal hjerterehabilitering Mindst 75% gennemfører 80 % af de fysiske træningssessioner Mindst 70% har 10% stigning i fysisk arbejdskapacitet Mindst 80% er eks-rygere ved afslutning af forløbet Mindst 60% modtager diætbehandling Ikke fastsat er screenet for angst og depression Mindst 80% www.defactum.dk 14

Hvad er HjerteKomMidt Løbende opdatering Tidstro feedback direkte til bruger Feedback og rapportering Indtastningsmodul Overførsel af data: Hel- eller halvårlige årlige statusrapporter Database Kobling på RKKPs webservice www.defactum.dk

Hvordan understøtter HjerteKomMidt systematisk kvalitetsarbejde Nøgletal om borgerforløb Kapacitetsoverblik Udtræk af egne data Individuel borgerprofil Resume af individuelle borgerforløb Indikatoropgørelser

Eksempel på individuel borgerprofil Borgerens resultater ved indledning og ved afslutning af forløbet www.defactum.dk 17

Sendes til hospital eller almen praksis Status ved opstart af kommunalt forløb Rehabiliteringsplan Status ved afslutning af kommunalt forløb Opfølgning på rehabiliteringsplan Borgeroverblik Eksempel på Resuméfunktion www.defactum.dk 18

Indikatoroversigt - benchmarking Fiktive data Eksempel på webbaserede indikatoropgørelser www.defactum.dk

Hvordan understøttes systematisk og ensartet dataindsamling Løbende undervisning Support og FAQ Datadefinitioner Følgegruppe for HjerteKomMidt Brugergruppe for HjerteKomMidt www.defactum.dk 20

Udfordringer www.defactum.dk

Udfordringer Stringens i registrering og udmøntning af indsatser Systematisk kvalitetsudvikling Forståelse af data og indikatorer Forskellige kulturer www.defactum.dk 22

De næste skridt Videregive data til RKKP/DHRD Revidere forløbsprogrammet Supplerende indikatorer Databasekomplethed PRO-data www.defactum.dk 23

TAK Hanne Søndergaard, faglig leder, seniorkonsulent DEFACTUM, Region Midtjylland hanne.soendergaard@stab.rm.dk www.defactum.dk 24

De midtjyske kommuners erfaringer med udflytning af hjerterehabilitering fra hospital til kommune. - særligt fokus på praksis i Randers Sundhedscenter. Sanne Palner. Udviklingsterapeut, SD. Rehabiliteringsenheden. Randers Sundhedscenter. Randers Kommune. 25

HJERTEREHABILITERING I RANDERS KOMMUNE www.genoptraening.randers.dk/rehabilitering/ 26

Kommunale: Sundhedspleje Rehabilitering Genoptræning Tandpleje Sundhedsteam Sundhedshøjskole Condomeri Kontinensklinik Høre- og synscenter Sundhedsprojekter Aktiv sygemeldt Godt igang Tjek dit helbred Private Speciallæge (øjenlæge) Praktiserende læger Psykologer Børneteam Jordemoder Sexolog Sundhedsprojekt Apotek 16 patientforeninger i ét kontor Regionale: Jordemodercenter Blodprøvetagning Donortapning Mammografi Audiologisk klinik www.genoptraening.randers.dk/rehabilitering/ 27

www.genoptraening.randers.dk/rehabilitering/ 28

29

30

31

32

Indhold i hjerterehabilitering Individuel indledende samtale og test 12-24 ugers træning 2 gange ugentlig superviseret Holdundervisning med relevante bidrag fra forskellige faggrupper Screening for angst og depression Rygestopforløb Individuelt eller gruppebasseret forløb med diætist Individuel afsluttende samtale og fysisk test Mulighed for støttende samtaler ved behov undervejs i forløbet Status efter endt rehabilitering sendes til hjerteklinik på hospital og egen læge Alle borgere registreres i hjertedatabase Alle borgere besvarer brugertilfredsundersøgelse 33

Hjerterehabiliteringsteam Hjerterehabiliteringsteamet består af: 1 hjertesygeplejerske 3 fysioterapeuter 1 diætist 1 rygestopinstruktør 1 seksualvejleder 1 ergoterapeut 1 psykolog er tilknyttet eksternt. Samarbejde med jobkonsulenter. Hjertesygeplejerske i delestilling (hver anden dag på hhv. hospital og kommunalt sundhedscenter). 34

Løbende fokus Kompetenceudvikling Patientsikkerhed Tværfaglighed Tværsektorielt samarbejde Borgertilfredshed Dataunderstøttelse Forskning

Tilfredshed Løbende on-line tilfredshedsundersøgelse 99 % af de borgere, der har modtaget hjerterehabilitering i 2019, svarer at de samlet set er meget tilfredse/tilfredse med deres forløb. Tilgå undersøgelse på dette link: (https://sundtilfreds.randers.dk/stat/ 36

Nr. Indikator Indikator beskrivelse Standard Hvilke data indsamles? 1b Vedholdenhed: Andel af borgere, som er vedholdende, blandt deltagere i kommunal Hjerterehabilitering. Mindst 75 % 2a Deltagelse i træningssessioner: Andel af borgere, som gennemfører mindst 80 % af de planlagte træningssessioner. Mindst 70 % 2b Fysisk arbejdskapacitet: Andel af borgere, som stiger mindst 10 % i arbejdskapacitet. Mindst 80 % 3 Rygning: Andel af borgere, som var rygere ved opstart, men eks-rygere ved afslutning af forløbet. Mindst 60 % 4 Diætbehandling : Andel af borgere, som har modtaget diætbehandling ved klinisk diætist ved afslutning af forløbet. Ikke fastsat 5 Screening for angst og depression: Andel af borgere, der er screenet for angst og depression ved afslutningen af forløbet. Mindst 80 % 37

Gennemførelse 54 63 70 39 gennemfører mindst 80 % af de planlagte træningssessioner 2017 2018 2019 National Standard 39 54 63 70 Datakilde: HjerteKomMidt

Screening for angst og depression 88 92 83 80 er screenet for depression ved afslutningen af hjerterehabiliteringsforløbet 2017 2018 2019 National Standard 88 83 92 80 Datakilde: HjerteKomMidt

Hvad kan vi bruge data til? Vi bliver klogere på hvad vore indsatser (faktisk) bidrager med. Vi kan lære af hinanden (studiebesøg hos hinanden). Vi kan tage udgangspunkt i forrige år og måle med det kommende år. Fx vurdere hvorvidt en ny justering i rehabiliteringsindsatsen har gjort en positiv forskel. 40

Forskningssamarbejde Aarhus Universitet: Forskningssamarbejde vedr. Health Literacy med læge og Phd studerende på Institut for Folkesundhedsvidenskab. Aalborg Universitet: Forskningssamarbejde med professor og forskningsleder på Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi. Skræddersyede IT løsninger for at fremme livsstilsændringer hos hjertesvigtpatienter. Defactum, Koncern Kvalitet, Region Midtjylland: Forskningssamarbejde om patientuddannelseskoncept med PostDoc. 41

Udvikling fremadrettet Fokus på social ulighed i hjerte-rehabilitering. Vurdering af sundhedskompetence og sårbarhed. Særlig indsats til sårbare borgere med lav sundhedskompetence. Implementere viden fra forskningsprojekter i det daglige kliniske arbejde. Fortsat anvende hjertedatabase og tilfredshedsmåling proaktivt Fortsat videndeling mellem kommunerne og hospitalerne Endnu bedre datagrundlag struktureret og ensartede data 42

Tak for ordet Sanne Palner Udviklingsterapeut, SD. Mail: Sanne.palner@randers.dk Direkte telefon: 60 60 06 81 43

www.genoptraening.randers.dk/rehabilitering/ 44