Operativ behandling af displacerede, intraartikulære calcaneus frakturer hos voksne. Svag/betinget anbefaling for operativ behandling (+)(+).

Relaterede dokumenter
K-tråds osteosyntese af dislocerede suprakondylære humerusfrakturer hos børn.

Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.

1. Opdatering af Kort klinisk retningslinie vedr.

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning

Korte klinisk retningslinier

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Morten Schultz Larsen Odense University Hospital

DISTALE RADIUSFRAKTURER

Camilla Ryge MD PhD Fagkonsulent i SST

Frakturtyper Adgange og Kirurgisk behandling. Michael Brix, Traumesektoren Ortopædisk afd. Odense Universitetshospital

1. Kort klinisk retningslinje vedr. Operativ eller konservativ behandling af displacerede midtskafts clavicula frakturer hos voksne.

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

Metode i klinisk retningslinje

Frakturer i talus og calcaneus. Kjeld Andersen Traumesektoren Ortopædkirurgisk afd. E Aarhus Universitetshospital

Yngre Ortopædkirurger Danmark - Sommer 2015

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL

Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen

Arbejdsdokument Evidenstabel

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer)

Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Formidling og implementering

Fjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan?

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Periacetabularosteomi (PAO) for patienter over 45 år med symptomatisk hoftedysplasi.

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter

Når behandlingen flytter hjem: muligheder og risici. Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen. Henning Boje Andersen

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering

Flowchart. Søgning efter retningslinjer. Referencer identificeret (n = 409) Grovsortering baseret på titler og abstracts (n = 409)

Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

A-kursus Middelfart 2014

Bias og confounding. Søren Kold, overlæge, ph.d., klinisk lektor Aalborg Universitetshospital

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Evidens og Forskning. Hoftenære Frakturer, Hoftefraktur-Enheden Hvidovre Hospital. Henrik Palm

The use of instrumented gait analysis in interdisciplinary interventions for children with cerebral palsy

Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens?

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Artikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift?

Træning bør altid være en del af behandling af artrose i primær praksis

Sundhedsstyrelsen har modtaget ni høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge:

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie

Implementering af NKR. Claus Munk Jensen Ledende overlæge Ortopædkirurgisk afdeling Gentofte Hospital

3 retningslinjer blev udvalgt og læst til inspiration men blev ikke brugt i besvarelsen af PICO erne

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Dansk Selskab for Klinisk Ernæring

Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august sem. Medis/Medicin, Modul 2.4.

FORSØGSPROTOKOL VERSION 3 26/02/2014

Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II. Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV. Bilag III: Spørgeskema... VI

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Reviews ;

Systematiske reviews. Thordis Thomsen, Seniorforsker, Abdominalcentret, Rigshospitalet

Ole Abildgaard Hansen

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HÅNDLEDSNÆRE BRUD (DISTAL RADIUSFRAKTUR)

1. Kort klinisk retningslinje vedrørende:

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Bilag til NKR analinkontinens: Søgeprotokol og flow- chart systematiske reviews

Stig Storgaard Jakobsen (DSHK), Bjarne Mygind-Klavsen (SAKS) og Otto Kraemer (SAKS)

Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD)

Høringssvar vedr. national klinisk retningslinje for lumbal spinalstenose

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA

Nationale kliniske retningslinjer og GRADE-metoden

20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner

Observation af smerter hos patienter med demens

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Hoftenære Frakturer, Evidens og Forskning

Fokuserede spørgsmål [NKR 31] Tonsillektomi Version 14, 15. december 2015 Indhold

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Sådan kommer du i gang i MAGIC:

Tilmeldingen er åben til Uddannelsesdagen og Forårsmødet 2015!

Evidensprofiler - NKR om hysterektomi (fjernelse af livmoderen) ved godartet sygdom

Beskrivelse af fagområdet Fod-ankel kirurgi

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

comparison ( fluvoxamine) Treatment (combined) Excluded criteria: Pretreatment: Included criteria: Study grouping: Parallel group Cluster RCT:

Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold

anno 2014 CTG med eller uden STAN?

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Agreement between Cochrane Neonatal reviews and Danish guidelines for newborns

Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Præsentation af DECV

Yngre Ortopædkirurger Danmark - Marts 2015

Forfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstype Intervention Resultater Kommentarer

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Calcaneusfraktur

Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer

Analinkontinens hos voksne. - Konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalieinkontinens efter fødsel

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens

HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning. efter total hoftealloploastik

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

SIK kontra KAD er der evidens for lavere forekomst af UVI? Hoftenærfrakturer/THA. Tine, Åsa, Bettan & Hélène

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.

Epidemiology of Headache

Transkript:

1. Kort klinisk retningslinje vedr. Operativ behandling af displacerede, intraartikulære calcaneus frakturer hos voksne Anbefaling: Svag/betinget anbefaling for operativ behandling (+)(+). Anvend operativ behandling af displacerede intraartikulære calcaneus frakturer efter nøje overvejelse. Den gavnlige effekt er marginal, og skal opvejes mod risikoen for komplikationer hos hver enkelt patient. Den gavnlige effekt er formentlig størst ved de mest displacerede frakturer. Den gavnlige effekt viser sig ved beskyttelse mod sekundær artrose, bedre genopretning af normal anatomi og en marginal funktionsforbedring i form hyppigere anvendelse af almindeligt fodtøj og tilbagevenden til tidligere arbejde. Effekten genfindes ikke i funktions scores som AOFAS eller SF36 Quality of Life, og den skal opvejes mod en højere komplikationsrate. Arbejdsgruppen anbefaler at den operative behandling centraliseres på sygehuse med højt specialiseret funktion. 2. Udarbejdet af Dansk Ortopædisk Traumeselskab 3. Forfattere: Jeppe Barckman Anders Wallin Paulsen Mette Sørensen Studstrup Morten Schultz Larsen 4. Godkendelse. Efter høring på DOS hjemmeside i 6 uger er der indkommet et høringssvar, der ikke har givet anledning til ændring. KKR godkendt af DOS bestyrelsen forud for kongressen 2019 efter høring på DOS hjemmeside. Herefter gældende i 4 år (Indtil kongressen i 2023). 5. Baggrund for valg af spørgsmål: En displaceret intraartikulær calcaneus fraktur har stor konsekvens for patienten, og der er ikke konsensus om den bedste behandling af disse frakturer. Operativ behandling kan genskabe den normale anatomi, men medfører risiko for komplikationer, bl.a. i form af alvorlige sårhelingsproblemer. Konservativ behandling kan medføre deformitet af hæl og bagfod, kroniske smerter og risiko for sekundær artrodese.

6. Denne retningslinje omhandler: Retningslinjen er udarbejdet med udgangspunkt i følgende PICO-spørgsmål: Skal displacerede intraartikulære calcaneusfrakturer hos voksne behandles operativt eller non-operativt? Population: Alle svært displacerede intraartikulære calcaneusfrakturer hos personer med lukkede epifyseskiver. Eksklusion: Åbne frakturer, primære deser. Intervention: Operativ behandling. Comparator: Non-operativ behandling. Outcome: Kritisk outcome: Amputation 1. Funktion (AOFAS, fodtøj) 2. Smerte 3. Alvorlige komplikationer 4. Behov for sekundær dese 5. Andet 7. Anbefaling: Følgende symboler, indikerer styrken af anbefalingerne: = Stærk anbefaling for = Svag/betinget anbefaling for = Svag/betinget anbefaling imod = Stærk anbefaling imod God praksis. Anvendes hvor der ikke findes evidens på området, men hvor arbejdsgruppen ønsker at fremhæve særlige aspekter af anerkendt klinisk praksis. Følgende symboler angiver evidensniveau: (+)(+)(+)(+) = Høj (+)(+)(+) = Moderat

(+)(+) = Lav (+) = Meget Lav Svag/betinget anbefaling for operativ behandling (+)(+). Anvend operativ behandling af displacerede intraartikulære calcaneus frakturer efter nøje overvejelse. Den gavnlige effekt er marginal, og skal opvejes mod risikoen for komplikationer hos hver enkelt patient. Den gavnlige effekt er formentlig størst ved de mest displacerede frakturer. Anbefalingen er svag og betinget af en individuel vurdering af den gavnlige effekt og risikoen for komplikationer. Gruppen anbefaler at patienten inddrages i beslutningen. Gruppen anbefaler desuden at den hidtidige praksis med centralisering af den operative behandling på højt specialiserede afdelinger fastholdes, primært for at sikre tilstrækkelig kirurgisk rutine. 8. Litteratur: Wei et al. : Operative versus nonoperative treatment of displaced intra-articular calcaneal fractures A meta-analysis of current evidence base. Medicine (2017) 96:49 Metaanalysen inkluderer 18 studier (8 RCT og 10 CCT). Kirurgisk behandling omfatter skinneosteosyntese, K-tråde og gips samt Steinmann pinde. Kritisk outcome: Risikoen for amputation er ikke angivet i studiet Funktion (AOFAS, fodtøj): Fire studier angiver AOFAS og analysen viste ingen signifikant forskel imellem de to grupper. 6 Studier angav risikoen for problemer med at anvende almindelige sko og metaanalysen viste 20,8% i den opererede gruppe og 35,7% i den konservativt behandlede gruppe (p=0,05). 7 studier angav antallet af patienter der ikke vender tilbage til tidligere arbejde og metaanalysen viste signifikant færre der ikke vender tilbage til tidligere arbejde i den opererede gruppe (21,7% vs 39,4%, p=0,004%). Smerte: Omkring 50% af patienterne oplever vedvarende smerter. Der var ingen signifikant forskel imellem de to grupper Alvorlige komplikationer: 9 studier angiver raten af komplikationer og finder flere komplikationer i den opererede gruppe (26,2% vs 13,7%, p=0,0001). Behov for sekundær dese: Er ikke angivet i studiet. Andet: Det er desuden foretaget metaanalyse som viser signifikante forskelle til fordel for operativt behandlede patienter vedr. 1) genskabe Böhler vinkel, 2) genskabe højde på calcaneus og 3) genskabe bredden på calcaneus Meena et al: Operative versus Non operative treatment of displaced intraarticular fracture of calcaneum: a meta-analysis of randomized controlled trials. Acta Orthop. Belg., 2017, 83 Metaanalysen inkluderer 8 RCT-studier. Alle studier indgår også i Wei et al. Kritisk outcome: Risikoen for amputation er ikke angivet i studiet Funktion (AOFAS, fodtøj): Ingen signifikant forskel i AOFAS eller forskel i SF 36 Signifikant mindre risiko for ikke at vende tilbage til samme arbejde i den opererede gruppe. Signifikant færre problemer med at anvende almindelige sko i den opererede gruppe Smerte: Ingen forskel, men tendens til færre smerter i den opererede gruppe

Alvorlige komplikationer: Signifikant flere komplikationer i den opererede gruppe, men ingen signifikant forskel på re-operationer. Behov for sekundær dese: Er ikke angivet 2016 Zhang et al. Operative Versus Nonoperative Treatment of Displaced Intra-Articular Calcaneal Fractures: A Meta-Analysis of Randomized Controlled Trials. Metaanalysen inkluderer 7 RCT. - 908 patienter; fordelt med 466 opereret og 422 non operativt behandlet. Kritisk outcome: Risikoen for amputation er ikke angivet i studiet Funktion (AOFAS, fodtøj) : - Signifikant forskel til fordel for operation: Problemer med skotøj (n = 91, 2 studier, P = 0.01) - Ikke signifikant forskel i funktion: - SF36 (n=233, 3 studier, P 0,07) - AOFAS (n 263, 2 studier, P= 013) - Antallet af patienter som kommer til arbejde (n=147, 3 studier, p=0,5) Smerte: Signifikant fordel for den opererede gruppe med - færre gang smerter (n = 91, 2 studier P = 0.01) Alvorlige komplikationer: Signifikant flere komplikationer i den operativt behandlede gruppe (n = 899, 6 studier, P= 0.01) Behov for sekundær dese: Ikke signifikant forskel - men trend mod at der er færre i den operative gruppe som har brug for senere subtalar dese. (n=677, 3 studier, P=0,17) Andet: 2016 X. Luo, et al Operative Versus Nonoperative Treatment for Displaced Intra-Articular Calcaneal Fractures: A Meta-Analysis of RCT Meta analysen inkludere 7 RCT. 824 patienter, 404 operativt behandlet og 420 i den nonoperative gruppe. Kritisk outcome: Risikoen for amputation er ikke angivet i studiet Funktion (AOFAS, fodtøj) : Ikke signifikant forskel mellem de to grupper målt på - Antal af patienter med problem i form af at bruge anvende almindelige sko, efter skade endt follow up. (4 studier). - VAS (3 studier) - SF 36 (3 studier) - AOFAS (4 studier). Smerte: Ikke sikker beskyttende effekt hos operativt behandlede i forhold til kroniske smerter (3 studier) Alvorlige komplikationer: Signifikant flere komplikationer i den operativt behandlede gruppe(6 studies) 25.0% (80 of 319) I den operative gruppe og 16.6% (55 of 330) I den non operative gruppe. Behov for sekundær dese:antal af subtalar arthrodese og subtalar osteoarthritis var signifikant lavere I den operativt behandlede gruppe. Andet: Liu et al.: Protective Effect of Surgery Against Early Subtalar Arthrodesis in Displaced Intra-articular Calcaneal Fractures Metaanalysen undersøger om kirurgisk behandling af calcaneus frakturer beskytter mod sekunder subtalar artrodese. Indeholder 4 RCT og i alt 966 patienter. Minimum 2 (2-12) års follow-up. Analysen kigger alene på om patienterne får lavet sekundær artrodese. Operationsmetoder er ikke kommenteret. Kritisk outcome: Risiko for amputation er ikke angivet i studiet. Funktion (AOFAS, fodtøj): Ikke angivet.

Smerte: Ikke angivet. Alvorlige komplikationer: Ikke angivet. Behov for sekundær dese: Metaanalysen finder, at kirurgisk behandling af displacerede calcaneus frakturer beskytter imod sekundær subtalær artrodese. Bruce and Sutherland: Surgical versus conservative interventions for displaced articular calcaneal fractures. Omfatter 4 studier med ialt 602 patienter, hvoraf et er multicenter-studie. Follow-up 1-15 år. Kritisk outcome: Amputation ikke angivet. Funktion (AOFAS, fodtøj): Multicenter studiet fandt ingen forskel i Health related quality of life imellem operativt og konservativt behandlede patienter (Buckley). Hvad angår fodtøj, så fandt et af studierne ikke forskel på evne til/gener i forbindelse med fodtøj (Parmar), mens et andet studie (Thordarson) fandt at de operativt behandlede kunne bære alt fodtøj uden gener, mens de konservativt behandlede kunne bære det meste fodtøj uden gener. Lidt højere andel af de operativt behandlede kunne vende tilbage til samme job som før skaden; ikke statistisk signifikant og for et af studierne var det kun de, som var i arbejde, der blev inkluderet i denne del af analysen. Smerte: Omkring halvdelen af patienterne oplever kroniske smerter; ingen signifikant forskel mellem de operativt behandlede og de konservativt behandlede (2 studier). Alvorlige komplikationer: Et af studierne finder flere komplikationer hos de operativt behandlede (senere artrodese, thromboemboli, superficiel/dyb infektion, malposition af osteosyntese, compartment syndrom) (cirka 27 % vs 20%) (Buckley). To andre studier finder større valgusfejlstilling af hælen hos de konservativt behandlede (Chrintz og Parmar). Behov for sekundær dese: Færre har behov for sekundær subtalær arthrodese (cirka 3% vs 17%) (Buckley). Andet: Quality of Life (Buckley): ingen forskel; ROM i subtalær led: ingen statistisk signifikant forskel. Ingen forskel i radiologiske tegn på subtalær artrose. Generelt forbedring af Böhler vinkel efter operation, men uklart i nogle studier om vinklen er målt før/efter operation. Radiologiske data kunne ikke vurderes samlet for de inkluderede studier, da de ikke var sammenlignelige mht. tidspunkt og de målte outcomes. Konklusion: Metaanalysen finder ikke overbevisende evidens for at der er forbedring af outcomes ved operativt behandlede DIACF sammenlignet med de konservativt behandlede. 9. Evidens: Gruppen har medtaget 7 metaanalyser omfattende både RCT og CCT. Samlet er der 8 RCT studier, hvoraf flere er med i samtlige metaanalyser og alle er med i mere end en metaanalyse. Generelt er kvaliteten af studierne lav, på trods af at der er tale om RCT, idet der er betydelige metodologiske fejl og forskellige inklusionskriterier i de forskellige studier. Der er således flere studier som ekskluderer patienter med definitivt behov for operation som f.eks svær frakturdislokation af calcaneus op under fibula (fibular impingement). De inkluderede studier strækker sig over en lang periode. Det første studie inkluderer patienter i 1977. Studierne er generelt for små og kvaliteten ikke god nok. De outcomes, der rapporteres og formatet er forskellige i studierne og det gør det svært at sammenligne dem. 10. Arbejdsgruppens overvejelser:

Kritisk outcome: Amputation Ingen studier har angivet risikoen for amputation, og evidensen kan således ikke vurderes. Gruppen er dog vidende om at amputation kan forekomme i enkelte tilfælde og risikoen bør derfor tages med i overvejelserne. Første Outcome: Funktion De fleste metaanalyser rapporterer AOFAS ankle-hindfoot score og/eller SF 36 (short form 36, PROM). Der er ingen signifikant forskel mellem grupperne på de outcomes. Et enkelt studie rapporterer Health Related Quality of Life og der finder man heller ikke signifikant forskel mellem operativt og konservativt behandlede displacerede intratikulære calcaneusfrakturer. Der er en trend imod færre gener i forbindelse med at bære almindeligt fodtøj i den opererede gruppe og flere af de opererede patienter vender tilbage til arbejdsmarkedet. Andet Outcome: Smerte Generelt rapporteres en høj incidens af kroniske smerter (30-50 %) efter en displaceret intraartikulær calcaneusfraktur. En metaanalyse har fundet signifikant reduktion af smerter ved gang (n=91) i den operativt behandlede gruppe. De resterende 6 metaanalyser har ikke kunnet finde nogen signifikant forskel i smerter mellem non opereret og opereret gruppe. Vi kan ikke ud fra den foreliggende litteratur finde evidens for at smertereduktion alene er en indikation for operativ behandling. Tredie Outcome: Alvorlige komplikationer Der findes signifikant flere komplikationer i den opererede gruppe. Komplikationsraten varierer meget i de enkelte studier. Samlet set er RR=2,0 (26,2% vs 13,7%), mens det største RCT studie (Buckley 2002) har en RR på 1,4 (27% vs 21%). Der er stor forskel på definitionen af komplikationer i de forskellige studier, og der skelnes ikke altid mellem alvorlige og mindre alvorlige komplikationer. Reoperations raten, i de tre RCT studier, der angiver denne, er ikke signifikant højere i den opererede gruppe, hvis man tæller sekundære artrodeser med. Fjerde Outcome: Behov for sekundær dese 2 metaanalyser (Liu et al, Bruce et al) finder at operativ behandling beskytter mod sekundær dese, en metaanalyser finder ikke signifikans, men dog en trend for færre artrodeser efter operation (Zang et al). Det er især et canadisk randomiseret studie fra 2002 der finder signifikant flere patienter med artrodese i den konservativt behandlede gruppe (17% vs 3%). Det er desuden angivet at resultatet efter sekundær artrodese er bedre hos patienter der primært er operativt behandlet end hos primært konservativt behandlede (Zang et al). Effekten kan være påvirket af confounders som alder, køn, erhverv mm. Patienter der primært er opereret kan muligvis have større modvilje mod yderligere operation end patienter der er konservativt behandlede. Samlet set synes operativ behandling at beskytte mod sekundær artrodese. Femte Outcome: Andet (anatomi)

Det antages at operativ restoration af form herunder højde, bredde og Bøhler vinkel kan have betydning for funktionsniveau efter calcaneus fraktur. 2 randomiserede studier viser en positiv sammenhæng mellem genskabelse af anatomiske forhold og det kliniske outcome. 4 ud af 7 metaanalyser viser at der ved operativ intervention opnås signifikant bedring af alle tre parametre. De 3 resterende metaanalyser har ikke dette som måleparameter. Ingen af de 7 metaanalyser har ledlinie step off som måleparameter. Samlet vurderes det at operation medfører en bedre anatomisk rekonstruktion af bagfoden og dermed en marginalt bedre funktion. 11. Kvaliteten af evidensen: Trods 7 metaanalyser mener vi fortsat, det foreliggende evidensniveau er lavt, idet stort set alle de inkluderede artikler i metaanalyserne er behæftet med en eller flere fejlkilder. Uklare inklusions/eksklusions kriterier, operativ erfaring, insufficient opretning af ledflade - uens opfølgning etc. Vi har herudover kun set på den tidligere golden standard for operativ behandling nemlig en L/J formet osteocutan lap hvor man finder en meget høj komplikationsrate, specielt sårkomplikationer. Andre overvejelser: Den høje komplikationsrate er bekymrende, men arbejdsgruppen har vurderet at det er muligt at holde komplikationsraten på et acceptabelt niveau ved en struktureret og individuel risikovurdering og at samle den operative behandling på få enheder, hvor erfaringen kan opretholdes. Nye operations muligheder har de seneste år vist sig på lige fod med den tidligere golden standard mht. at oprette form og reducere ledspring men med mindre komplikationsrate. Arbejdsgruppen anbefaler at der udarbejdes en kort klinisk retningslinje vedr. sammenligning mellem åben og minimal invasiv osteosyntese. Vi ser frem til og arbejder mod et videre samarbejde mellem de 5 ortopædiske afsnit, som fordelt på hver vores region varetager den højt specialiserede funktion med operativ behandling af intraartikulære calcaneus frakturer, med mulighed for fælles behandlingsvejledning et nationalt opsat randomiseret studie. 12. Bilag: Bilag 1: Søgestrategi og søgestreng Bilag 2: Flowskema over litteraturudvælgelse Bilag 3: AMSTAR vurderinger 13. Litteraturliste

1. Luo, X., Li, Q., He, S. & He, S. Operative Versus Nonoperative Treatment for Displaced Intra- Articular Calcaneal Fractures: A Meta-Analysis of Randomized Controlled Trials. J. Foot Ankle Surg.55, 821 828 (2016). 2. Liu, Y., Li, Z., Li, H., Zhang, Y. & Wang, P. Protective Effect of Surgery Against Early Subtalar Arthrodesis in Displaced Intra-articular Calcaneal Fractures. Medicine (Baltimore).94, e1984-0 (2015). 3. Zhang, W., Lin, F., Chen, E., Xue, D. & Pan, Z. Operative Versus Nonoperative Treatment of Displaced Intra-Articular Calcaneal Fractures. J. Orthop. Trauma30, e75 e81 (2016). 4. Bruce, J. & Sutherland, A. Surgical versus conservative interventions for displaced intraarticular calcaneal fractures. Cochrane Database Syst. Rev.CD008628 (2013). doi:10.1002/14651858.cd008628.pub2 5. Jiang, N., Lin, Q., Diao, X., Wu, L. & Yu, B. Surgical versus nonsurgical treatment of displaced intra-articular calcaneal fracture: a meta-analysis of current evidence base. Int. Orthop.36, 1615 1622 (2012). 6. Wei, N. et al.operative versus nonoperative treatment of displaced intra-articular calcaneal fractures. Medicine (Baltimore).96, e9027 (2017). 7. Meena, S. et al.operative versus Non operative treatment of displaced intraarticular fracture of calcaneum: a meta-analysis of randomized controlled trials. Acta Orthop. Belg.83, 161 169 (2017). 14. Summary: Background: Displaced intararticular calcaneus fractures have a significant impact on the life of the patient. No clear international consensus as to the best treatment of these types of fractures. Operative treatment can at best restore normal anatomy and joint line congruency with the risk of infections and wound healing. Conservative treatment can lead to deformities of the hindfoot with a risk of later reconstructive surgery and secondary arthrodesis. Purpose / Aim of study: To create a short clinical guideline based a PICO question (population, intervention, comparator, outcome) & literature review as to recommend either conservative or surgical treatment of displaced intraarticular calcaneus fractures.

Materials and Methods: A comprehensive literature search was conducted with 21 meta-analysis on the topic. All meta-analysis was reviewed by authors, excluding 14 articles due to irrelevance. 7 meta-analysis was evaluated by the AMSTAR standard and read in full answering the PICO questions. Findings / Results: Function: a) no significant difference in functional scores. b) a trend for less problems with shoes and better chance to return to previous work in the operative treated group. Pain: a high incidence of chronic pain 30-50 % in both groups with no significant difference. Complications: A clear significant difference 26,2% vs 13,7% favoring the conservative treated group. Reoperation rate is without significance difference - id secondary arthrodesis are included. Secondary arthrodesis: The rate of subtalar arthrodesis is significant lower in the operative group. Anatomical: Significant anatomical restoration with regards to height, width and normal Böhler ankle is achieved in the group treated surgical. Conclusions: We find, based on the literature review with methodological flaws, varied inclusion criterias, outcomes measurements - a weak recommendation favoring operative treatment of intararticular calcaneus fractures findings. As part of a clinical guideline we recommend a continued centralization of the treatment to reduce the risk of complications and increase a goal of anatomical reduction.