Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien. Dødens gab mellem og Af Økonomisk konsulent Tina Honoré Kongsø har gennem det seneste årti tabt konkurrenceevne overfor verdens største økonomi og en af vore største samhandelspartnere. Gabet mellem udviklingen i løn og produktivitet i over for er blevet betydeligt forøget. Den økonomiske krise har sat kraftige spor på verdenens økonomier. Hvordan det økonomiske verdensbillede ser ud efter krisen afhænger i høj grad af, hvorledes virksomheder og de enkelte lande formår at sikre de bedst mulige betingelser for fornyet vækst. For drejer det sig om at få udnyttet vækstpausen til at skabe gode konkurrencedygtige vilkår for danske virksomheder på de internationale markeder. Jo bedre vores udgangspunkt er for at skabe fremtidig vækst og velstand, desto lettere vil det være at stige på væksttoget, når det igen sætter i gang. De danske virksomheder befinder sig i dag i en dobbeltklemme, som gør det vanskeligt at vinde markedsandele i den globale økonomi. Krisen har resulteret i vigende efterspørgsel på eksportmarkederne samt nedskrivning af en række nabolandes valutakurser, og det stigende danske omkostningsniveau i produktionen er ikke blevet modsvaret af en højere produktivitet. har gennem det seneste årti tabt konkurrenceevne overfor verdens største økonomi og en af vore største samhandelspartnere. Gabet mellem udviklingen i løn og produktivitet i over for er blevet betydeligt forøget.
Løn har overhalet produktivitet En ringe dansk produktivitetsudvikling har sammen med pæne lønstigninger medført, at de danske enhedsomkostninger siden er steget med næsten procent. I samme periode er de amerikanske enhedsomkostninger faldet med 1 procent, hertil kommer at den amerikanske dollar er deprecieret med ca. procent, hvilket har givet de amerikanske virksomheder en markant konkurrencefordel. 1 Relative enhedslønomkostninger - Fremstilling Indeks, = 1 1 11 1 9 8 7 6 1 6 7 8 9 Kilde: OECD, Nationalbanken og DI-beregninger Finanskrisen tog sit udspring i, og det er nu godt et år siden, at den formentlig udløsende faktor bag krisen - om at lade Lehman Brothers gå konkurs - blev truffet. Meget tyder på nuværende tidspunkt på, at sammen med Kina er de økonomier, der først finder vejen ud af krisen. Ses der på udviklingen i BNP er hårdere ramt end både med hensyn til dybde og længde af krisen. Udviklingen i bruttonationalproduktet 6 1-1 - - - Realvækst i pct. 199 1991 199 199 199 199 1996 1997 1998 1999 1 6 7 8 9 1 Kilde: IMF, Consensus og DI's efterårsprognose har gennem de seneste år, med ganske få undtagelser formået at skabe betydelig højere årlig økonomisk vækst end.
Haltende dansk vækstniveau Denne udvikling er ikke holdbar på sigt, hvis vi fortsat vil kunne sammenligne vores velstandsniveau med og vore europæiske naboer. Det amerikanske vækstniveau har igennem de seneste 1 år ligget ét procentpoint højere end det danske. Økonomisk velstand og vækst BNP pr. indbygger BNP pr. indbygger BNP USD (PPP) Gns. årlig Gns. Årlig realvækst Realvækst 8 1998-8 1998-8 7. 1, 1,6 7. 1,6,6 Eurolandene.11 1,6,1 Kilde: IMF Danske lønninger er steget mest Siden er de danske lønninger inden for fremstilling steget betydeligt mere end i. Den høje danske lønudvikling kommer oven på et i forvejen højere dansk lønniveau. 6 Lønudvikling inden for fremstilling Årsstigninger i timefortjenestsen, pct. 1 1 6 7 8 9 Kilde: DA's internationale lønstatistik Grundlaget for vækst En højere vækst kan grundlæggende komme via to veje. Vi kan arbejde mere ved, at flere kommer i arbejde, og ved at vi arbejder i længere tid, og vi kan skabe mere værdi for hver arbejdstime altså blive mere produktive. Arbejdstid som vækstskaber Den gennemsnitlige danske arbejdstid er i løbet af de seneste år blevet øget, men danskernes gennemsnitlige arbejdstid er lav i en international sammenhæng.
199 1991 199 199 199 199 1996 1997 1998 1999 1 6 7 8 Gennemsnitlig årlig arbejdstid Faktisk arbejdstid pr. beskæftiget Timer 1.9 1.8 1.8 1.7 1.7 1.6 1.6 1. 1. 1. 1. Timer 1.9 1.8 1.8 1.7 1.7 1.6 1.6 1. 1. 1. 1. Kilde: OECD DK Potentiale for øget arbejdstid Større deltagelse på arbejdsmarkedet Høj marginalskat hæmmer vækst Amerikanerne arbejder i gennemsnit ca. 18 timer mere end danskerne pr. år. Skulle danskerne arbejde tilsvarende vil det svare til at den danske 7-timers arbejdsuge skulle øges til lige over 1 timer pr. uge. Det ville give et samlet løft i arbejdsudbuddet svarende til ca.. personer. I har vi udsigt til, at arbejdsstyrken vil skrumpe med 8. personer i de kommende ti år. Derfor er det afgørende for vækstmulighederne, at der gennemføres reformer, der øger arbejdsudbuddet. Langt det største potentiale hertil kunne komme fra at afskaffe efterlønnen. En anden oplagt mulighed er at sænke de fortsat meget høje danske marginalskatter yderligere. Dette vil have betydning for danskernes lyst til at uddanne og løbende dygtiggøre sig, til at yde en ekstra indsats på arbejdsmarkedet samt styrke danske virksomheder i den globale kamp om dygtige medarbejdere. Effektive sammensatte marginalskat for højere lønnede i 9 8 7 6 1 8 7 6 1 Ekskl. Forbrugsskatter (8) Inkl. Forbrugsskatter (7) Kilde: Skatteministeriet I skal man have en løn, der er 9 gange større end den gennemsnitlige industriarbejders, før man skal betale den højeste
marginale indkomstskat som er ca. pct. I sætter den øverste marginalskat ind allerede ved lige over den gennemsnitlig industriarbejders løn. Produktivitetsudvikling sat over styr overhalede i midten af 199 erne i arbejdsproduktivitet, men har siden sat forspringet over styr og tabt produktivitetskapløbet i forhold til. Arbejdsproduktiviteten BNP pr. arbejdstime, 199=1 16, 1, 1, 1, 1, 11, 1, Kilde: OECD Mange veje til højere produktivitet Produktivitetsudviklingen vil spille en nøglerolle for fremtidens muligheder for vækst, og der er mange veje til at skabe en øget produktivitet - mere værdi for hver arbejdstime. Denne kan øges gennem uddannelse, investering i ny kapital, ny teknologi og ny viden, men også gennem kreativitet, innovation og videnspredning. Det er helt afgørende for s muligheder for velstandsskabelse, at vi får øget såvel produktiviteten som udbuddet af arbejdskraft. Ambitionen bør være, at den danske vækst fremadrettet skal stå mål med den vækst som og flere af vores øvrige nære europæiske nabolande har opnået gennem de seneste år. Konkret vækstmålsætning: pct. Hvis skal tilbage på vækstsporet og nå niveauet blandt landene omkring os og, kræver det en konkret vækstmålsætning. DI foreslår derfor, at der i indføres en konkret målsætning som styrende for den økonomiske politik.