Merkantile grundforløb



Relaterede dokumenter
HG - GRUNDFORLØBET K O M P E T E N C E M Å L O G G R U N D F A G S K R A V

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium

Herunder de særlige kompetencemål. Alle elever har været igennem alle kompetencemål i løbet af deres 2-årige HG.

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN GRUNDFORLØB

Merkantile grundforløb

Merkantile grundforløb

Grundfag - Fremmedsprog

1. Praktiske oplysninger... 2

Lokal undervisningsplan

Merkantile grundforløb

Opkvalificering af ufaglærte i detailhandelen. Fra ufaglært til faglært. Faglig opkvalificering i detailhandelen. Uddannelsesnævnet. Juni 2013.

Vejledning om registrering af godskrivning (merit) i erhvervsuddannelserne

Prøvebestemmelser, gældende for elever, der har påbegyndt uddannelsen efter Trin 1. Revideret maj 2014

Lokal undervisningsplan. Hg for voksne

Elevinformation i forbindelse med casearbejdsdagen

Uddannelsesplan for Ny Mesterlære Elevens navn: CPR-nr.: Aftaler om elevens uddannelsesplan. Ajourført:

Lokal uddannelsesplan For kontoruddannelse

Tekstil. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan. Del 2: Lokal undervisningsplan. Generelt for uddannelsen

Bedømmelsesplan for handelsskolens grundforløb (hg)

Uddannelsesordning for Detailhandelsuddannelse med specialer

Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang merkantil

Elevinformation i forbindelse med casearbejdsdagen

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU

Elev-info om prøver og eksaminer er til dig, der skal til prøve på det merkantile grundforløb.

Lokal undervisningsplan Skoledel IT-skolen v. Vejle Tekniske Skole

HG UNDERVISNINGS- OG FORLØBSBESKRIVELSER 2012/13. Salg & Service Niv. F, E og D

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til mejerist

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen

Ved mundtlig eksamen skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål.

Et godt afsæt. Velkommen til Varde Handelsskole og Handelsgymnasium. Erhvervsuddannelse HG

Vejledning Case-eksamen i matematik

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C

INDLEDNING... 3 VIGTIGE DATOER... 3 EKSAMENSFAG... 3 SKRIFTLIGE EKSAMINER OG ÅRSPRØVER... 4 MUNDTLIGE EKSAMINER/ÅRSPRØVER... 5

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker

Side 1 af 10. Prøveperiode og prøvetidspunkter. kl FP9 Dansk, retskrivning (pilotforløb digital samt papir)1

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Eksamensreglement for EUD/EUX

Lokal undervisningsplan, EUD-merkantil Grundforløb og skolepraktik, Taastrup

Oversættelse af den færøske bekendtgørelse om SOSU-uddannelser, nov 2009.

Ringvej Nyborg Tlf nyborg@tietgen.dk Hjemmeside:

Lokal undervisningsplan eux Uddannelsesniveau Roskilde Handelsskole

Kundekontaktcenter (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Ved mundtlig eksamen/prøve skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål.

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

PKU 1-3 (Personlig kompetenceudviklingsforløb 1-3)

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsuddannelsen

Censorvejledning for. Teknisk designer

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Dine 1 til 2 års skolegang på HG kaldes for grundforløbet. Den efterfølgende 1 til 2 års praktiktid i en virksomhed kaldes for hovedforløbet.

HG UNDERVISNINGS- OG FORLØBSBESKRIVELSER 2012/13

Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU EUD og EUX Januar 2016

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Læringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid

Overordnet Studieplan

Generel vejledning til prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

Studie- og ordensregler ved. Århus Akademi

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler

Uddannelsesordning for uddannelsen til Tjener

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til frisør

EKSAMENSGUIDE for Højere Handelseksamen på Grenaa Handelsskole H2. år

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for hovedforløb.

Undervisningsplan. for PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE

Uddannelsesordning for uddannelsen til Frontline radio-tv-supporter

Guide til gamle HG beviser Handelsuddannelse med specialer

Hovedforløbet Godschauffør LUP

Eksamenshåndbog. For. Sommereksamen 2015

Lokal undervisningsplan for den merkantile indgang på Djurslands Erhvervsskoler - sommer 08

Sagsnr.: GVU. En vejledning til Uddannelsesbogen. Undervisningsministeriet. Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Vejledning til prøven i idræt

Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Bedømmelsesplan for den afsluttende eksamen for receptionistuddannelsen.

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Web-integrator

SRO på MG, åpril-måj 2014

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline pc-supporter

Lærervejledning. For afvikling af prøver og censorvirksomhed

2014/2015. HG Eksamensbestemmelser Eksamensreglement

Guide til gamle HG beviser Detailhandelsuddannelse med specialer

Køreplan for skoleåret 2011 / 2012

Lægesekretær. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

Uddannelsesordning for uddannelsen. inden for Digital media

Grundfagsprøve i Dansk D-niveau Grundforløb 2

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

10 uger skole. 10 uger skole. 10 uger skole. 10 uger skole. ugers praktik

Grundforløbsprojektet er det afsluttende projekt i din merkantile uddannelse her på Handelsskolen.

ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM

Transkript:

Merkantile grundforløb Følgende erhvervsuddannelser er henført til denne indgang: 1) Detailhandelsuddannelse med specialer 2) Finansuddannelsen 3) Generel kontoruddannelse. 4) Handelsuddannelse med specialer 5) Kontoruddannelse med specialer 6) Sundhedsservicesekretæruddannelse. Christian Donslund

Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Skolen... 4 De udbudte uddannelser... 3 Illustration af 1+3 modellen og 2+2 modellen.... 7 Illustration af HGS modellen... 7 Kriterier for vurdering af elevens kompetencer... 9 3. Undervisningens tilrettelæggelse... 10 Begrebsafklaring:... 10 Overordnet oversigt.... 11 Metoder, forløb og indhold.... 11 Lærerroller.... 12 Undervisningens organisering.... 12 Regler for deltagelse i undervisningen... 12 4. Konkret uddannelsplanlægning... 16 Grundfagsudbud (HG1 og HG2)... 16 Valgfagsudbud (HG1 og HG2).... 16 Tematiseret undervisning.... 17 5. Bedømmelsesbestemmelser og vejledning... 18 6. Udstedelse af skolevejledning... 24 7. Bilag A, Årsplan for HG1... 26 8. BILAG B, årsplan for HG2... 28 9. Bilag C, Årsplan for HGS... 30 10. BILAG D, fagbeskrivelser... 31 11. BILAG E, temabeskrivelser... 37 12. BILAG F, særlige kompetencemål... 46 SIDE 2

2. SKOLEN Herværende undervisningsplan er gældende for uddannelser på HG-afdelingen Struer Statsgymnasium Tlf.: 97854300 Den ansvarlige for afdelingens drift er: Uddannelseschef Christian Donslund, der refererer til skolens Rektor Jens Elsig. De udbudte uddannelser Skolen udbyder og gennemfører i skoleåret 2009/2010 flg. uddannelser/pakker: HG (1 årig) for elever på 1+3 modellen samt HG (2 årig) for elever på 2+2 modellen. HGS på ca. 12 uger for elever, der enten har HTX, HF eller en almen studentereksamen. voksne over 25 år optages med udgangspunkt i de særlige regler for voksne elever. De placeres i de alm. HG-klasser. Det tilstræbes at samle de ældste elever i samme klasse. Såfremt tilmeldingstallet tillader det, vil der blive oprettet en decideret HG-voksen-klasse. (HGV) Skolen tilstræber i henvendelser til nuværende og kommende elever, at fremstille uddannelsen som en 2+2 uddannelse. Derved opfordres eleverne til en bredere teoretisk fundering før de begynder på hovedforløb. Ved at gå på HG efter 2+2 modellen har eleverne mulighed for reelt at vælge mellem flere typer praktikpladser. Med udgangspunkt i de særlige regler for elever, der har erhvervet en studentereksamen, en HTX eller en HF, oprettes en særlig 12 ugers HGS-klasse. SIDE 3

Eleverne tilbydes nedenstående tre pakker: 1) Det obligatoriske grundforløb 2) Pakke med opkvalificering 3) Pakke med udvidet vejledning Ad1) Det obligatoriske grundforløb: Målgruppe: Afklarede elever Overordnet mål: Forløbet tilrettelægges efter elevens uddannelsesvalg Der skabes forståelse for sammenhæng mellem skole- og erhvervslivsaktiviteter Struktur: Vælger hvert semester grundfag på passende niveau. Hvert semester indeholder grundfag/valgfag/temaprojekt. Varighed: 1 år eller 2 år. Afhængig af elevens valgte uddannelse Afhængig af elevens realkompetencer Kontaktlærerordning: Tilknyttes (Ved behov for yderligere rådgivning tilknyttes social- og psykologisk rådgivning) Realkompetencevurdering: Gennemføres (bør foretages hvert ½ år) Undervisningens indhold: Vekslen mellem grundfag og temaprojekter/merkantil Undervisningen relateres til elevens ønskede uddannelsesretning Innovation, iværksætteri og internationalisering integreres i temaforløbene. Underviningsmetoder og former: Projekt- og casebaseret undervisning/lærerstyret undervisning (vekselvirkning) SIDE 4

Ad2) Pakke med opkvalificering: Målgruppe: Elever med manglende basale studiekompetencer og motivation Overordnet mål: Fokus på ansvarlighed, læringsprocesser og selvstændighed med henblik på gennemførelse Struktur: Frivillig undervisning indgår i samspil med grundforløbets obligatoriske fag- og projektdiscipliner. Dette for at skabe helheder og undgå for lange uddannelsesforløb for elever, der typisk ikke efterspørger ekstra skolegang. Varighed: Afhængig af elevens behov Afhængig af om forløbet kombineres med vejledningspakken Kan forlænge grundforløbet Kontaktlærerordning og mentor: Tilknyttes (Ved behov for yderligere rådgivning tilknyttes social- og psykologisk rådgivning) Realkompetencevurdering: Gennem test i grundfagsdiscipliner inden for sociale og personlige kompetencer. Gennem samtaler med mentor og praksisnære projekter Undervisningens indhold: 4 uger: Peach Pit. Ekstra undervisning i grundfag (Fag-faglige kompetencers betydning for tilegnelse af merkantile kompetencer). Toning af grundfag i erhvervsfaglig retning 2 uger: Høkermatematik 2 uger: Psykologi og personlig udvikling Underviningsmetoder og former: Praksisnærhed (fra praksis til teori) Ekstra lærerkræfter, lektieværksted og støtteundervisning (Peach Pit) Projekt- og casebaseret undervisning Eventuelt samarbejde med produktionsskoler SIDE 5

Ad3) Pakke med udvidet vejledning: Målgruppe: Uafklarede elever med brug for vejledning Overordnet mål: Afprøvning af eleven i forhold til relevant udd. forløb og niveauindplacering. Konklusionerne påvirker herefter udd. forløbet Struktur: Vejledning indgår i samspil med fag og projekter Varighed: Afhængig af behov og realkompetencer mv. Kan forlænge grundforløbet Kontaktlærerordning og mentor: Tilknyttes (Ved behov for yderligere rådgivning tilknyttes social- og psykologisk rådgivning) Realkompetencevurdering: Gennem test i grundfagsdiscipliner inden for sociale og personlige kompetencer. Gennem samtaler med mentor og praksisnære projekter Undervisningens indhold: 1 uge: Praktik 1 uge: Vejledning og præsentation af hovedforløb (integreret) Temaområder justeres individuelt i forhold til elevens interesse for hovedforløb Underviningsmetoder og former: Praksisnærhed og praktik Vejledning under projektforløb Projekt- og casebaseret undervisning Lærere fungerer som inspirator, provokatør, konfliktmægler og igangsætter SIDE 6

Elevens arbejdstid Skoleundervisningen gennemføres, så elevens arbejdstid for undervisningsforløb og projekter, herunder hjemmearbejde, svarer til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet. Elevens hjemmearbejde kan ud over almindelige lektier omfatte færdiggørelse af opgaver samt forberedelse til elevstyrede læringsprocesser. Eleverne har mulighed for at arbejde på skolen hver dag indtil klokken 17.00, fredag dog indtil klokken 15.00. Illustration af 1+3 modellen og 2+2 modellen. Folkeskolens afgangsprøve/folkeskolens udvidede afgangsprøve HG1 (1 år) HG1 (1. år) Hovedforløb. 3 års praktik, vekslende med skoleperioder HG2 (2. år) Hovedforløb. 2 års praktik, vekslende med skoleperioder Illustration af HGS modellen. Studentereksamen fra HTX, HF eller det almene gymnasium 12 ugers HGS Hovedforløb. 2 års praktik, vekslende med skoleperioder SIDE 7

Hovedforløbene med specialer er: 1) Detailhandelsuddannelse med specialer 2) Eventkoordinatoruddannelse. 3) Finansuddannelsen 4) Generel kontoruddannelse. 5) Handelsuddannelse med specialer 6) Kontoruddannelse med specialer 7) Sundhedsservicesekretæruddannelse. Eleverne på ovennævnte uddannelser forventes at gennemføre hovedforløb på nogle af de handelsskoler, som gennemfører nævnte hovedforløb. Det gælder fx Holstebro Handelsskole, Herning Handelsskole eller Viborg Handelsskole. Endvidere er der de fagspecifikke handelsskoler som fx Handelskostskolen i Mommark og Fagskolen i Odder. Når en elev fra skolen indgår aftale om praktikplads tilstræbes det, at aftale om afvikling af efterfølgende skoleperioder (hvor og hvornår) fastlægges ved aftalens indgåelse. Kriterier for vurdering af elevens kompetencer og forudsætninger Kompetencevurdering Kompetencevurderingen foretages med henblik på at vurdere elevens forudsætninger for uddannelsen. De undervisningsmæssige forudsætninger og behov afklares i løbet af uddannelsens første 2 uger. På baggrund af vurderingen udarbejdes en personlig uddannelsesplan. Kompetencevurderingen indebærer eventuelt godskrivning eller supplering af tilbud på baggrund af: tidligere gennemført forløb, anden uddannelse, vurdering af reelle kompetencer, særlige behov. Afklaringen resulterer i en tilpasset uddannelsesplan med eksempelvis: 1. fritagelse for eksamen og/eller for undervisning, SIDE 8

2. praktikophold i virksomheder, 3. mulighed for at arbejde mere med de obligatoriske fag, 4. fag på højere niveau, 5. særlig støtte. Uddannelsesplanen føres ajour, når der sker ændringer i elevens forløb, som minimum ved overgang fra grund- til hovedforløb samt ved valg af valgfri undervisning. Der gennemføres to forskellige modeller for kompetencevurdering i forhold til to elevgrupper: Elever, som alene har skolebaggrund vurderes ved en samtale, og der gives primært godskrivning på baggrund af dokumentation for opnåede kompetencer. Behov for særlig støtte afdækkes ved samtalen. Elever, som har nogen praktisk erfaring fra fritidsjob eller kortere jobforløb, og som efter samtalen formodes at kunne godskrives for dele af uddannelsen. Efter den indledende samtale gennemfører eleven grundforløbets første aktivitet, og lærerne vurderer derefter, om der skal afkortes i forløbet. Meritregler/-ansøgninger. Gennem individuelle elevsamtaler med kontaktlæreren, enten i forbindelse med optagelse på skolen eller umiddelbart efter start på uddannelsen, klarlægges det, hvorvidt eleverne opfylder kravene for at få merit for dele af uddannelsen. Specielt for elever der er fyldt 25 år, er meritproblematikken aktuel, idet der i bekendtgørelserne for uddannelsen åbnes mulighed for delvis merit for dele af uddannelsens teoretiske og praktiske elementer. Meritregler administreres således, at der sikres en ensartet behandling af meritsøgende på skolen i forhold til behandlingen på andre skoler i regionen. Såfremt skolen modtager en meritansøgning, der på nogen måde kan signalere, at ansøgeren har søgt merit andre steder, kontaktes den pågældende skole. Hovedregler for meritgivning Der gælder følgende hovedregler for meritgivning: Der gives ikke merit for teoretiske forløb, alene på grundlag af praktisk erfaring. Der gives merit for eksamen og fuldstændig afsluttede uddannelsesforløb. Der tages udgangspunkt i den grundlæggende tanke bag HG: Det tværgående, helhedsorienterende og praksisnære element i uddannelsen. Der vil generelt kunne gives merit for informationsteknologi (IT) niv. D, hvis ansøgeren har en fuld pc-bruger- uddannelse. Meritansøgninger behandles i samarbejde mellem uddannelseschefen og studievejleder. SIDE 9

Ny mesterlære Opgaven omkring ny mesterlære er for vores dels vedkommende at vejlede den uddannelsessøgende i sit valg. Derefter gives eleven videre til skolen med det aktuelle hovedforløb 3. UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Begrebsafklaring: Grundfag. Et andet ord for handelsskolens traditionelle fag: dansk, sprog (med merkantil toning), erhvervsøkonomiske fag, informationsteknologiske fag, afsætningsmæssige fag og samfundsorienterende fag. Disse fag udgør en del af grundstrukturen for undervisningen sammen med valg- og specialefag. Specialefag. Specialefag er fag der undervises i på hovedforløbet. Det er fag, der er specifikke for netop den branche eleven har praktikplads i. Et eksempel kunne være: Varestrømme i en blomsterbutik. Temaområder/temaforløb. Der er her tale om fag, hvor eleverne erhverver sig viden om fælles arbejdsområder og metoder inden for det merkantile område, samt viden om enkelte uddannelseskarakteristika. Et væsentligt formål med temaområderne er, at disse skal skabe grundlag for specialefagsundervisning og den videre praktikuddannelse. Målene med temaerne er at disse i samarbejde med grundfagene understøtter opfyldelsen af de kompetenceområder, der er grundlæggende for uddannelsen. Helhedsorienteret undervisning. En helhedsorienteret undervisning er et forløb, hvor et eller flere mål fra det enkelte fag indgår som en helhed i et undervisningsforløb. De mål, der ikke kan indgå i en større helhed, gennemføres i et parallelforløb således, at de understøtter hinanden og bidrager til den fælles helhed. Helhedsorienteret undervisning betyder derimod ikke, at alle mål integreres. SIDE 10

Differentieret undervisning. En af forudsætningerne for at læring kan finde sted er, at underviseren møder eleven på dennes niveau. Hensigten med den differentierede undervisning er dybest set at fremme elevens lyst til og mulighed for at lære. Konkret betyder dette, at differentieret undervisning tager udgangspunkt i individuelle elevforudsætninger. Dette vil resultere i forskellige krav til den enkelte elev m.h.t. fordybelse og omfang af løste opgaver. Praksisnær undervisning. Som udgangspunkt er undervisning, der foregår i et skolemiljø, ikke en tro kopi af den virkelighed, eleverne senere vil opleve. Dette faktum har sine fordele i visse situationer, men har ulemper i andre. For at imødegå ulemperne kan der gennemføres praksisnær undervisning hvor undervisningen fysisk flyttes fra skolemiljøet ud i den virkelige verden, eller skolemiljøet bringes til at afspejle omverdenen i så stor grad som muligt. Et konkret eksempel på den tværfaglige undervisning er, hvor eleverne arbejder sammen med elever fra andre af skolens afdelinger om produktudvikling, produktion og salg af konkrete produkter. Overordnet oversigt Undervisningen på 1. år (HG1) for ungdomselever er tilrettelagt efter skemaet, der fremgår af bilag A. Undervisningen på 2. år (HG2) for ungdomselever er tilrettelagt efter skemaet, der fremgår af bilag B. Undervisningen på HGS for studenter er tilrettelagt efter skemaet, der fremgår af bilag C. Metoder, forløb og indhold. For detaljeret gennemgang af mål og metoder for enkelte fag henvises til beskrivelser af de enkelte fag/temaforløb i bilag D og E. Generelt gælder det, at undervisningen tager udgangspunkt i et ønske om at gennemføre helhedsorienteret, differentieret praksis nær undervisning. Den helhedsorienterede undervisning tilstræbes gennemført ved hjælp af en vekselvirkning mellem traditionel klasseundervisning og afbrudt af temaforløb af 3-4 ugers varighed. Herved bibringes eleverne en forståelse for, hvorledes de enkelte grundfag indgår i en større helhed. Eleverne oplever endvidere, hvordan de færdigheder, der opnås gennem de traditionelle grundfag, har relevans på løsning af konkrete ikke-lærebogs-baserede problemstillinger. Den praksisnære dimension opnås bl.a. gennem SIMU-forløb for HG2. Desuden indgår det praksisnære som et ganske grundlæggende element i selve indholdet af de enkelte temaer, idet samtlige temaer har deres udspring i den verden eleverne er i SIDE 11

nu, eller forventes at komme til at befinde sig i på et senere tidspunkt i deres uddannelse/deres voksenliv. Lærerroller. Ved forskellige didaktiske metoder, vil eleverne stifte bekendtskab med undervisere med forskellige roller. Således vil samme lærer i nogle situationer være: fageksperten der underviser fra tavlen i traditionel forstand. konsulenten der tilkaldes af eleverne, når de selv oplever at være kørt fast i en given opgave. Denne rolle vil ofte være tilstede i forbindelse med gruppe- og temaopgaver. inspiratoren der sætter en proces i gang og udstikker de ydre rammer inden for hvilke opgaven, må løses. Det konkrete valg af lærerrolle foretages af den enkelte lærer direkte i forbindelse med planlægning og udførelse af undervisningen. Valget afhænger af stoffets sværhedsgrad, stoffets tilgængelighed og elevernes sammensætning. Dette skal nødvendigvis vurderes løbende. Undervisningens organisering. Den enkelte underviser har i samarbejde med kolleger og elever frihed til at tilrettelægge sin undervisning mest hensigtsmæssigt vurderet i lyset af elevernes forudsætninger og/eller stofområdets tilgængelighed. Generelt vil der set over et år være tale om en progression fra undervisning, der er relativt lærerstyret til undervisning, der i sin struktur er mere elevstyret. Her er begrebet AFEL - Ansvar For Egen Læring - centralt. Begrebet betyder ikke at underviseren kan trække sig væk fra undervisningen og overlade læringen til eleverne. Tværtimod - AFEL er en udfordring for underviseren, idet dette begreb fordrer en meget tæt opfølgning af den enkelte elev og dennes læreproces. AFEL er differentieret undervisning ført ud i sin yderste konsekvens. Regler for deltagelse i undervisningen Nedenfor skitseres de gældende regler for deltagelse i undervisningen på HG. Du kan her læse om: Regler for deltagelse i undervisning Registrering af deltagelse i undervisning Opfølgning på deltagelse i undervisning Konsekvenser ved manglende deltagelse i undervisning SIDE 12

Regler for deltagelse i undervisning Som elev på en erhvervsuddannelse har man mødepligt i henhold til bekendtgørelse nr. 1243 af 12. december 2004 om erhvervsuddannelser: 56. Eleverne skal deltage i den enkelte erhvervsuddannelses skoleundervisning i overensstemmelse med reglerne for uddannelsen og elevens personlige uddannelsesplan. Stk. 2. Eleverne skal følge skolens ordensregler, jf. 36. Der henvises hermed til Struer Statsgymnasiums ordensregler på www.stgym.dk. 57. Eleverne kan være fraværende fra undervisningen ved sygdom og af andre lovlige grunde, der er dokumenteret efter skolens nærmere retningslinjer herfor. Reglerne indebærer, at elever skal deltage i undervisningen. På Struer Statsgymnasium betyder dette, at man kun er lovligt fraværende såfremt man er syg eller på anden måde forhindret af lovlige årsager. Lovligt fravær er følgende: Indlæggelse eller undersøgelse på sygehus Sygdom dokumenteret med lægeerklæring el.l. Deltagelse i session Deltagelse i retsmøder Såvel lovligt som ulovligt fravær registreres som fravær. Det er elevens pligt selv at orientere sig om den del af undervisningen, vedkommende ikke har deltaget i. Deltagelse i undervisningen indebærer desuden, at man som elev har pligt til at forberede sig efter underviserens angivelser, aktivt deltager i undervisningen og i øvrigt efterlever skolens ordensregler. Pligten til at deltage i undervisningen indebærer ikke blot, at du skal møde til undervisningen, men også at du afleverer de stillede hjemmeopgaver til tiden og i det omfang, skolen har fastsat, og med den kvalitet i besvarelsen, der forudsættes som minimum, men også at du er aktiv i timerne, aktiv i gruppe- og projektarbejde, og at du deltager i SIDE 13

prøver, ekskursioner og andre arbejdsopgaver, som en del af undervisningen. Registrering af deltagelse i undervisning Deltagelse i undervisning registreres i Lectio. Oversigter over elevernes deltagelse udleveres til studieleder og studievejledningen. Øvrige lærere kan få udleveret oversigter efter ønske. Fravær kan have forskellige årsager, og vi lægger vægt på at kunne tage individuelle hensyn - derfor sker behandlingen af fravær med udgangspunkt i den enkelte elevs konkrete situation. Opfølgning på manglende deltagelse i undervisning Undervisningen har til formål, at sikre at du når de mål, som din personlige uddannelsesplan tilsiger. Udgangspunktet er de kompetencer du har. Derfor sker opfølgningen individuelt i forhold til dine kompetencer og mål. Det er studievejleder der foretager opfølgningen i samarbejde med studieleder og øvrige undervisere. Du indkaldes mundtligt eller skriftligt til en samtale med studievejleder og studieleder, såfremt dit fravær er uacceptabelt i forhold til dine kompetencer og mål, eller hvis du udviser et uhensigtsmæssigt mønster i dit fravær. Konsekvenser ved manglende deltagelse i undervisningen Ved manglende deltagelse i undervisning, uhensigtsmæssigt mønster i fravær eller uacceptabel adfærd i undervisningen, indkaldes du til samtale med studievejleder og studieleder. Indkaldelse kan ske uanset om der er tale om lovligt eller ulovligt fravær. Ved samtalen aftales der følgende: I hvilket omfang skal dine mål fastholdes I hvilket omfang skal din uddannelse forlænges SIDE 14

Skal der iværksættes særlige aktiviteter for at understøtte din uddannelse Får du SU skal det vurderes, om du kan oppebære status som studieaktiv. I modsat fald bortfalder SU en. Studievejledningen foretager notat af aftalen. Er du under 18 år, sendes notatet til dine forældre. Kontaktlæreren orienteres om aftalen. Overholder du ikke den indgåede aftale, vil du blive indkaldt til fornyet samtale, hvor der sker følgende: Aftalen korrigeres i forhold til ovennævnte Der gives en skriftlig advarsel, som du skal underskrive. Er du under 18 år, sendes advarslen og samtalenotatet til underskrift hos dine forældre. Kontaktlæreren/klasselærer orienteres Overholdes aftalen ikke, kan der ske følgende: Du indkaldes til fornyet skoleperiode dvs. uddannelsestiden forlænges Du vejledes til en anden uddannelse Du bortvises Der er mødepligt til samtale med studievejledning og studieleder. Udeblivelse kan føre til bortvisning. Særlige regler ved projektperioder (december og maj) Projektperioderne betragtes som eksamen. Eleverne kan være fraværende fra projektundervisningen ved sygdom og af andre lovlige grunde, der er dokumenteret efter skolens nærmere retningslinjer herfor. Ulovligt fravær godkendes ikke og kan medføre øjeblikkelig bortvisning. Skulle eleven blive syg i perioden vurderes det individuelt af projektlærerne om eleven skal fremvise en lægeerklæring. Eleven skal selv betale for en evt. lægeerklæring. Flere dages fravær under projektforløbet kan bevirke at kompetencevurderingen ikke er mulig og eleven derfor udelukkes fra eksamen. Eleven har som følge heraf ikke afsluttet skoleåret og kan ikke få et bevis for fuldført skoleår. Eleven vil derfor ikke kunne indgå praktikaftale med et firma. SIDE 15

4. KONKRET UDDANNELSPLANLÆGNING Grundfagsudbud (HG1 og HG2). Der udbydes grundfag i henhold til bekendtgørelserne: HG1: Dansk niv. E, erhvervsøkonomi niv. E, engelsk niv. E, salg og service niv. E, samfundslære niv. E, informationsteknologi niv. E. HG2: Dansk niv. C, erhvervsøkonomi niv. C, engelsk niv. C, salg og service niv. C, samfundslære niv. C, informationsteknologi niv. C. Valgfagsudbud (HG1 og HG2). Med udgangspunkt i elevernes ønsker, lokale behov samt økonomiske rammer tilbydes valgfag, der understøtter såvel den teoretiske som den praktiske del af undervisningen. I skoleåret 2008/2009 gennemføres: Dansk niv. D/C, erhvervsøkonomi niv. D/C, engelsk niv. D/C, Høkermatematik, lektieværksted (Peach Pit), psykologi, idræt samt tysk niv. F/E. Alle valgfag er tilgængelige for både HG1 og HG2. Dog er dansk niv. C, erhvervsøkonomi niv. D/C og engelsk niv. C udelukkende tilgængelige for HG2. Fag/lektions-udbud HG1. Der undervises i flg. fag med flg. antal timer: FAG NIVEAU LEKTIONER VALGFAG EKSAMEN DANSK F 40 Nej Ja DANSK E 40 Nej Ja ENGELSK F 40 Nej Ja ENGELSK E 40 Nej Ja ERHVERVSØKONOMI F/E 80 Nej Ja INFORMATIONSTEKNOLOGI F/E 80 Nej Ja SALG OG SERVICE F/E 40 Nej Ja SAMFUNDSFAG F/E 60 Nej Ja PEACH PIT - 80 Ja Ja IDRÆT 40 Ja Nej MATEMATIK - 40 Ja Ja PSYKOLOGI OG P. UDVIKL - 40 Ja Ja TYSK F/E 80 Ja Ja SIDE 16

HG2. Der undervises i flg. fag med flg. antal timer: FAG NIVEAU LEKTIONER VALGFAG MULIG EKSAMEN INFORMATIONSTEKNOLOGI C 80 Nej Ja SALG OG SERVICE C 40 Nej Ja SAMFUNDSLÆRE C 60 Nej Ja DANSK D 40 Ja Ja DANSK C 40 Ja Ja ENGELSK D 40/80 Ja Ja ENGELSK C 40 Ja Ja ERHVERVSØKONOMI C 40 Ja Ja ERHVERVSØKONOMI D 40/80 Ja Ja PEACH PIT - 80 Ja Ja IDRÆT 40 Ja Nej HØKERMATEMATIK - 40 Ja Ja PSYKOLOGI OG P. UDVIKL - 40 Ja Ja TYSK F/E 80 Ja ja TYSK D/C 80 Ja Ja HGS. Der undervises i flg. fag med flg. antal timer: FAG NIVEAU LEKTIONER VALGFAG IT C 50 Nej SALG OG SERVICE C 50 Nej ERHVERVSØKONOMI C 50 Nej Praktik og studietur. Eleverne skal både i Hg1 og i Hg2 i praktik. Derudover arrangerer skolen en studietur for Hg2-eleverne. Elever som af den en eller anden grund ikke kan deltage i studieturen skal i perioden finde praktikplads. Tematiseret undervisning. Udover den før nævnte grund- og valgfagsundervisning vil der blive undervist i 2 temaforløb på HG1 samt 2 temaforløb på HG2. Temaforløbenes varighed: 4 uger For alle temaforløb gælder, at de indeholder elementerne: innovation, iværksætteri og internationalisering. SIDE 17

Tematitler. Nr. Titel 1 Offentlig forvaltning 2 Miljø og ressourcer 3 Psykologi og service 4 Administration og sagsbehandling 5 Iværksætteri 6 Sprog og kultur 7 Visuel markedsføring 8 Logistik 5. BEDØMMELSESBESTEMMELSER OG VEJLEDNING Skolens bedømmelse/evaluering af eleverne. Udover de bedømmelsesplaner, der ligger implicit i fagbeskrivelserne, kan der om skolens bedømmelse siges følgende. Skolens løbende bedømmelse. For at få et udbytterigt uddannelsesforløb, vil kommende HG-elev blive indkaldt til en "fremtidssamtale" sammen med studievejleder og kontaktlærer. Dette sker efter tilmelding og inden sommerferie, dvs. inden skolestart på HG. Samtalen tager udgangspunkt i elevens uddannelsesbog og skal være med til at afklare elevens kompetencer og videre uddannelsesforløb. Fremtidssamtalen, som vi kalder det, skal bidrage til, at eleven på bagrund af sine kompetencer, færdigheder og viden bedre kan planlægge sin personlige, uddannelses- og erhvervsmæssige fremtid. Desuden vil denne samtale bevidstgøre eleven om, hvilken af vore udbudte pakker, det vil være mest hensigtsmæssigt at vælge. Efter første fremtidssamtale vil eleven under grundforløbet med jævne mellemrum SIDE 18

føre evalueringssamtaler med både kontaklærer og studievejleder. Her arbejder eleven videre med sin uddannelsesbog. Desuden vil den enkelte lærer foretager en løbende bedømmelse af eleverne i sit fag med følgende formål: at hjælpe og vejlede eleven. at give grundlag for udstedelse af skolevejledning. at evaluere undervisningens indhold og metoder. Der afleveres et nærmere fastsat antal opgaver til bedømmelse i fagene: dansk, engelsk, erhvervsøkonomi, informationsteknologi, salg og service, tysk og samfundsfag. Bedømmelsen foretages for de skriftlige fags vedkommende på grundlag af afleverede opgaver, evt. suppleret med rapporter, gruppeopgaver og interne prøver individuelt eller klassevis. Bedømmelsen foretages for de mundtlige fags vedkommende på grundlag af kvantiteten og kvaliteten af elevens mundtlige bidrag i undervisningssammenhænge. Lærerne vil hvert halve år afvinge de respektive faglige mål pinde i lectio for hver enkelt elev. Eleven kan efterfølgende, i lectio, se om de faglige mål er opnået. Skolebedømmelsen skal medvirke til at: Klarlægge elevens viden om eget niveau. Udpege områder, som kræver forstærket indsats. Informere praktiksted og skolesystem. Inspirere eleven til yderligere læring. Endvidere indgår bedømmelsesplanen som et vigtigt element i skolens kvalitetskoncept. Der rettes speciel opmærksomhed på den løbende evaluering af elevens personlige kompetencer og på elevernes vurdering af undervisningsindhold og -metode samt på de øvrige rammer for undervisningen. På skolen opfatter vi evaluering og bedømmelse som et praktisk og konstruktivt redskab til at vurdere såvel den enkelte elevs udvikling, som undervisningen i det hele taget. Al evaluering skal dog udføres med omtanke og i respekt for de involverede personer, da evaluering altid går tæt på den enkelte person, lærer som elev. Skolebedømmelsesplanen består af tre dele: Den løbende evaluering. Afsluttende bedømmelse (standpunktskarakterer). Eksamen. SIDE 19

Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer Forud for udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan foretages følgende vurdering. 1. Vurdering af elevens reelle kompetencer det eleven kan Formelle kompetencer defineret som det, eleven har papir på. Ikke-formelle kompetencer defineret som det, der kan dokumenteres, for eksempel i forbindelse med job og beskæftigelse i foreningsliv. Denne vurdering har primært sigte på godskrivning og på at afklare, om eleven har behov for supplerende kvalificering for at kunne gennemføre uddannelsen. 2. Vurdering af elevens forudsætninger for at gennemføre uddannelsen, herunder om uddannelsen stiller for store boglige krav til eleven, om eleven er flytbar i forbindelse med skoleskift, om sprogkundskaberne er gode nok. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om uddannelsen er den rigtige for eleven. 3. Vurdering af elevens behov for tiltag, der skal sikre elevens mulighed for at gennemføre den ønskede uddannelse, herunder specialpædagogisk støtte, valgfag og pakke, længere tid, tilvalg af faglig/almen karakter og brug af øvrige støttemuligheder. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om eleven har behov for supplerende kvalificering for at kunne gennemføre uddannelsen. Eksamensplan. Skolens eksamensplan tager udgangspunkt i bekendtgørelsernes regler vedr. antal eksaminer i valgfag og grundfag. Udtrækning til eksamen sker i henhold til de af Undervisningsministeriet udsendte prioriteringslister. SIDE 20

Eleverne skal i henhold til bekendtgørelsen deltage i følgende antal eksaminer i grund-/valgfag. HG (1 år) max. 1. HG (2 år) max. 2. HGS: ingen. Dog kan dette max. tal ændres ved nye bekendtgørelser. Desuden skal alle elever til eksamen i deres sidste projekt. Generelle bestemmelser om eksamen. Der henvises til skolens generelle regler for afholdelse af eksamen, når det gælder de praktiske forhold omkring eksamen. Ved al bedømmelse af faglige præstationer anvendes 12-skalaen. For at kunne blive indstillet til eksamen er det et krav, at alle delelementer (eksempelvis rettidig aflevering af obligatoriske projektopgaver) i et fag er opfyldt. Prøver ved eksamen De prøver der indgår i eksamen, afvikles efter reglerne for de pågældende fag: A: som projekteksamen. B: som en mundtlig prøve. C: som en skriftlig prøve. D: som en case-eksamen Ad A: Et projekt er en afgrænset del af undervisningsforløbet, som af skolen er særligt tilrettelagt inden for et eller flere faglige områder. Projekter afleveres som skriftlige rapporter sammen med eventuelt tilhørende resultater af praktiske opgaver i forbindelse med projektet. Hvis et projekt udføres som gruppearbejde, skal den enkelte elevpræstation kunne bedømmes individuelt. Ved projekteksamen deltager en af klassens lærere som eksaminator og en ekstern censor. Ved udarbejdelse af det sidste projekt i hvert skoleår (eksamensprojektet) er eksamensreglementet gældende. Dette medfører, at alt sygdomsmæssigt fravær skal dokumenteres med lægeerklæring. Andet fravær accepteres kun i tilfælde af offentligt ombud, session, dødsfald, retsager. Køre- og teoriprøver er således ikke gyldig grund til fravær, da disse kan tilrettelægges på andre tidspunkter. Ulovligt fravær i denne periode vil kunne medføre, at en elev ikke kan deltage i eksamen. SIDE 21

Ad B: En mundtlig prøve gennemføres som en dialog mellem eleven og eksaminator (censor kan med lærerens tilladelse deltage i samtalen) og kan omfatte selvstændig fremlæggelse og besvarelse af spørgsmål. Prøven tager udgangspunkt i spørgsmål, udvalgt af eleven ved lodtrækning. Ad C: Opgaveløsningen skal ske uden vejledning indenfor et afgrænset tidsrum, der er fastsat i reglerne for det pågældende fag. Ved niv. C opgaver rettes opgaven af 2 eksterne censorer. Opgaver på niv. F-D rettes af faglæreren og 1 ekstern censor. Ad D: Case-eksamen er den mest almindelige eksamensform. Eleven får adgang til en case-historie baseret på en konkret virksomhed. Se nedenstående beskrivelse: Caseeksamen består af 2 dage Caseeksamen i grundfagene Dansk, 2. fremmedsprog, Engelsk, Erhvervsøkonomi, Salg & service, Samfundsfag og Informationsteknologi består af en casearbejdsdag og en caseeksamensdag. På casearbejdsdagen arbejder eleven op til 8 timer med den udleverede caseopgave. Den mundtlige eksamination finder sted på caseeksamensdagen, der placeres mindst 2 arbejdsdage efter casearbejdsdagen. Eksamensforløbet i grundfaget påbegyndes således, når eleven modtager caseopgaven og afsluttes med eksaminationen på eksamensdagen. Caseeksamensfag og niveauer: 2. fremmedsprog niv. F, E, D og C Dansk niv. F, E, D og C Engelsk niv. F, E, D og C Erhvervsøkonomi niv. E, D og C Salg & service niv. D og C Samfundsfag niv. D og C Informationsteknologi niv. E, D og C SIDE 22

For valgfag gælder følgende bestemmelser: For faget tysk gælder det, at elever der går på HG i 2 år skal have haft faget i løbet af det 1. eller det 2. år. Der er således tale om, at tysk er et obligatorisk fag for elever, der er på skolen i to år, men er et valgfag for elever, der kun vælger at gå på HG i et år. Skolen bestemmer selv for HG1`s vedkommende om valgfagseksamen skal finde sted, og afgør i givet fald ved lodtrækning hvilke(t) fag der skal udtrækkes til eksamen. Evt. udtrukne valgfag eksamineres, når undervisningen er tilendebragt. For alle eksaminer gælder, at der medvirker en fremmed censor. Desuden gælder for de obligatoriske eksamenstemaer, at der udover 1 fremmed censor vil medvirke en af klassens lærere til eksaminationen. For grundfag der udbydes som valgfag/valgte fag benyttes eksamensregler for faget som grundfag (typisk dansk, engelsk og erhvervsøkonomi). For valgfagene: Høkermatematik Mundtlig eksamen. 30 min. forberedelse og 30 min. eksamination (intern censor) Psykologi og personlig udvikling Mundtlig eksamen. 20 min. forberedelse og 20 min. eksamination (intern censor) Peach Pit Mundtlig eksamen. 30 min. forberedelse og 30 min. eksamination (intern censor) Bedømmelse af personlige kvalifikationer. Personlige kvalifikationer bedømmes ved løbende mundtlige evalueringer. Udviklingen af de personlige kvalifikationer betragtes som en vigtig del af uddannelsen Når de personlige kvalifikationer skal bedømmes, er fagligheden den bærende faktor. Udviklingen af de personlige kvalifikationer skal ske bevidst via fagligheden. Formålet er at fremme elevernes selvstændiggørelse, ansvarlighed, samarbejdsevner og lærelyst. SIDE 23

Fælles kompetencemål De fælles kompetencemål, eleverne skal opfylde for at påbegynde skoleundervisningen i et hovedforløb inden for fællesindgangen, er, at eleverne kan: 1) arbejde ansvarligt med merkantile arbejdsopgaver og omstillingsprocesser selvstændigt og i grupper, 2) løse merkantile arbejdsopgaver inden for afsætning, handel og service, 3) løse merkantile arbejdsopgaver ved at inddrage viden om virksomhedens organisering, arbejdsmarkedsforhold og miljø- og samfundsforhold, 4) løse merkantile arbejdsopgaver ved anvendelse af kulturforståelse og viden om internationale handelsrelationer, 5) løse merkantile arbejdsopgaver ved anvendelse af kommunikation og kommunikationsteknologiske værktøjer, og 6) løse merkantile arbejdsopgaver ved anvendelse af virksomhedsøkonomi og inddragelse af samfundsøkonomiske aspekter. Stk. 2. For at begynde på skoleundervisningen i et hovedforløb inden for fællesindgangen skal eleverne tillige opfylde målene for følgende grundfag: 1) Dansk, niveau F og 2) Informationsteknologi, niveau F. Stk. 3. Yderligere krav om kompetencemål, der er særlige for overgangen til skoleundervisning i det enkelte hovedforløb (særlige kompetencemål), er fastsat i bilagene til bekendtgørelsen og kan i dette skrift ses i bilag 11 og 12. Elevernes bedømmelse af skolen/undervisningen. Elverne skal mindst en gang årlig foretage en evaluering af det enkelte fag. Elevers klageadgang. Der henvises til Undervisningsministeriets bekendtgørelser. 6. UDSTEDELSE AF SKOLEVEJLEDNING Udstedelse af skolevejledning sker som udgangspunkt i henhold til skolens generelle bestemmelser for udstedelse af eksamensbeviser mv. Det skal dog specifikt for skolevejledninger efter HG1, HG2 og HGS nævnes, at skolevejningen indeholder: Standpunktskarakterer i fag der er afsluttet i den pågældende periode. Eksamenskarakterer i de fag der er afsluttet med eksamen. I et fag der ikke er udtrukket til eksamen vil standpunktskarakteren blive overført som eksamenskarakter. Dette vil fremgå af beviset med en *-markering. SIDE 24

Særskilt karakter for tema 2 og tema 4 (afsluttende projekt). Skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden og/eller behov for supplerende undervisning. Dette vil kunne aflæses udspecificeret i elevens egen uddannelsesbog. SIDE 25

Bilag A, Årsplan for HG1 Eksempel på årsplan for HGA 2009/2010. Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 projekt 49 50 51 52 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 eksamensprojek. 19 20 21 22 23 SIDE 26

24 =Ferie =Skoleaktivitetsdag/pædagogiskdag =Projekt =Undervisning =Eksamensperiode, mundtlig og skriftlig SIDE 27

7. BILAG B, ÅRSPLAN FOR HG2 Eksempel på årsplan for HG2 2009/2010. Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 32 33 34 35 36 37 37 39 40 Studietur/praktik Studietur/praktik Studietur/praktik Studietur/praktik Studietur/praktik 41 42 43 44 45 Praktik Praktik Praktik Praktik Praktik 46 47 48 49 50 51 52 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 SIDE 28

22 23 24 =Ferie =Skoleaktivitetsdag/pæddag =Projekt =Undervisning =Praktik i forbindelse med projekt =Eksamen SIDE 29

8. BILAG C, ÅRSPLAN FOR HGS Eksempel på årsplan for HGS 2009/2010. Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 =Ferie =Skoleaktivitetsdag/pæddag =Projekt =Undervisning =Eksamen SIDE 30

9. BILAG D, FAGBESKRIVELSER Se grundfagbekendtgørelserne via www.um.dk Valgfagsbeskrivelser: Psykologi og personlig udvikling. Indledning. Undervisningen i psykologi kan tilrettelægges på mange måder. Det er vigtigt, at faget og undervisningen lægger vægt på et arbejde med stoffet, således at den fremmer den personlige udvikling, evnen til argumentation og ræsonnement, samt analyse- og fremstillingsevne. Desuden skal der skabes plads for mere helhedsorienterede, selvstændiggørende og ansvarsfremmende undervisningsformer. Undervisningen bør derfor præges af mere studieprægede undervisningsformer, der fremmer den personlige udvikling. Formål og mål. Af fagets formål fremgår, at eleverne dels skal opnå kendskab til centrale teorier om menneskets psykiske udvikling og kunne forbinde indsigten i faget med egen livssituation og dels skal styrke deres arbejds- og studiekompetence. Kendskab til centrale teorier understreger, at der skal tages udgangspunkt i, at psykologi er et videnskabeligt underbygget fagområde. Undervisningen skal sikre, at eleven får en øget bevidsthed om mulighederne for at påvirke eller ændre egen livssituation gennem indsigt i psykologien og en skærpet selvindsigt. får kendskab til forskellige psykologiske teorier og de metoder, der er knyttet hertil. opnår indsigt i såvel individets som gruppens udvikling samt i arbejdslivets psykologi. Fagets indhold. Undervisningen, der tilrettelægges af læreren og eleverne i fællesskab, skal tage udgangspunkt i psykologien som videnskabeligt underbygget fag og skal relateres til elevernes livssituation og erfaringsverden. SIDE 31

Faget består ifølge fagplanen af følgende fire hovedområder: udviklingspsykologi. arbejds- og socialpsykologi. personlighedspsykologi. indlæringspsykologi. Hovedområderne ovenfor vil blive uddybet. Udviklingspsykologi. Menneskets psykiske udvikling gennem hele livet. Områder, som belyser centrale aspekter omkring menneskets udvikling, herunder dannelsen af identitet, kønsroller, faser i den menneskelige udvikling samt betydningen af arv og miljø indgår i undervisningen. Der arbejdes med den kognitive og den emotionelle udvikling. Arbejds- og socialpsykologi. Socialpsykologiske teorier om gruppedannelse, påvirkning og kommunikation i forskellige sociale systemer som familie, skole, fritid og arbejde. Der lægges særlig vægt på områder inden for arbejdspsykologien, herunder samarbejdsrelationer, ledelsesformer og psykisk arbejdsmiljø. Arbejdets betydning for selvopfattelse og identitet belyses. Personlighedspsykologi. Forskellige personlighedsteorier, herunder de bagvedliggende menneskesyn. Forskelle mellem mennesker samt årsager til disse belyses med udgangspunkt i psykologiske forklaringsmodeller. Konflikter og kriser af forskellig art inddrages som et menneskeligt eksistensvilkår og relateres til det enkelte menneskes livsforløb. Forskellige psykiske afvigelser og sygdomme, herunder disses årsager og karakteristika, belyses og i forlængelse heraf behandles normalitetsbegrebet. Indlæringspsykologi Indlæring, hukommelse og glemsel samt relevante undervisnings- og studieprincipper. Forskellige teorier om hukommelse og glemsel og om samspillet mellem motivation, indlæring og belønning indgår i undervisningen. Samarbejde med andre fag Det psykologiske fagområde befinder sig i en central position i forhold til andre fagområder. De obligatoriske fag dansk, afsætningsøkonomi, erhvervsøkonomi og informationsteknologi samt valgfaget idehistorie har klare berøringsflader med psykologi. Indgår psykologi derfor i et samarbejde med andre fag, vil dette bidrage til at mindske fagopsplitningen og styrke en sammenhængende opfattelse af tilværelsen. Et samarbejde med andre fag vil desuden betyde en mere dybtgående SIDE 32

behandling af et emne eller stofområde. Psykologifagets status som valgfag vanskeliggør imidlertid et sådant samarbejde i praksis, men det er i hvert fald i høj grad muligt og ønskeligt at elevernes indsigter fra andre fag inddrages i undervisningen. Eksamne: Der gives 20 minutters forberedelsestid.. Eksaminationstiden er ca. 20 min. Høkermatematik Formålet med undervisningen er at sætte eleverne i stand til at efterkomme de krav til matematisk viden, som især detailhandelen stiller. Målet er at eleverne opnår færdigheder i følgende emner indenfor matematikken. Procentregning Rentesregning Fremmed valuta Forholds- og fordelingsregning Kalkulationstillægget A-skat og nettoløn Koordinatsystemet Ligninger og uligheder Den lineære funktion Brøkregning Undervisningen tilrettelægges således, at der lægges stor vægt på øvelser og opgaveløsninger, således at eleverne sættes i stand til anvende hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger. Der lægges endvidere op til, at der anvendes lommeregner og computerberegninger ved gennemførelse af problemløsningen. Eksamen er mundtlig og eksaminationen varer 30 minutter med 30 minutters forberedelse. Der eksamineres i den forberedte del. Derudover består eksaminationen af øvelser, hvor eleven prøves i opgaveløsning uden forberedelse og hjælpemidler. Målpinde Eleven skal inden for området procentregning kunne foretage: 1. Beregning af %- tal 2. Beregning af grundbeløb SIDE 33

3. Beregning af bruttopris, nettopris og rabat 4. Beregning af stigning og fald i % 5. Indeksberegninger 6. Beregning af omregningsfaktor 7. Beregninger fra salgspris ekskl. moms til salgspris incl. moms, far salgspris incl. moms til 8. Salgspris ekskl. moms. Eleven skal inden for området rentesregning kunne: 9. Beregne rente af indskud og gæld på helårsbasis 10. Beregne rente af indskud og gæld i perioder forskellig fra et helt år. 11. Beregne værdien af indeståender efter renteskrivning. Eleven skal inden for området valuta kunne: 12. Omregne fremmed valuta til danske kroner 13. Omregne danske kroner til fremmed valuta Eleverne skal inden for området forholds- og fordelingsregning kunne: 14. Fordele omkostninger efter forholdstal 15. Beregne kost- og salgspriser ved hjælp af forholdsregning 16. Beregne gennemsnitspriser 17. Beregne salgspriser baseret på gennemsnitspriser med tillæg af avance og moms Eleverne skal inden for området kalkulationstillæg kunne: 18. Beregne brutto- og nettofortjeneste, samt kalkulationstillæg 19. Opstille budgetter ved hjælp af kalkulationstillæg 20. Beregne salgspriser ved hjælp af kalkulationstillæg Eleverne skal inden for området a-skat og nettoløn kunne: 21. Beregne a-skat og nettoløn for personer Eleverne skal inden for området koordinatsystemet kunne: 22. Indtegne punkter i koordinatsystemet SIDE 34

Eleverne skal inden for området ligninger og uligheder kunne: 23. Løse førstegrads ligninger. 24. Bestemme sandhedsværdien af simple uligheder og angive løsningsmængder Eleverne skal inden for området den lineære funktion kunne: 25. Tegne en graf i et koordinatsystem med udgangspunkt i en simpel funktionsforskrift og anvende den lineære funktion rent praktisk Eleverne skal inden for området brøkregning kunne: 26. Forkorte og forlænge en brøk 27. Addere og subtrahere brøker 28. Multiplicere og dividere brøker Peach Pit Formål Formålet med Peach Pit er individuel/differentieret undervisning. Målet for Peach Pit er at opkvalificere elevens hidtil tilegnede dansk- og engelskfaglige kompetencer og tage hånd om faglige svagheder mundtligt og skriftligt, så eleven om muligt kan indhente det forsømte og deltage i den almindelige undervisning på lige vilkår. (dvs. der er ikke tale om lektiehjælp) Målet for Peach Pit er at skabe et fundament for eleven, så denne er bedre rustet i den almene undervisning, hvis formål er: at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt samt til at lytte til og læse forskellige teksttyper med forståelse og udbytte. Formålet er endvidere at styrke elevens forudsætninger for at udnytte det danske og engelske sprog i uddannelses- og erhvervsmæssige sammenhænge. SIDE 35

Målpinde Undervisningens mål er erhvervsrettet og sigter mod at styrke de kompetencer, som eleven skal anvende på arbejdspladsen. Det drejer sig om, at eleven kan: Dansk 1) anvende det skrevne og talte sprog hensigtsmæssigt og med en rimelig grad af korrekthed i erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge 2) anvende det talte og skrevne sprog med bevidsthed om sproglige normer og vilkår i erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge 3) redegøre for egne skriftlige produkter, herunder om skriveformål og målgruppe, valg af sprog og udtryksform samt sproglig form og indhold 4) læse med sikkerhed og forståelse 5) udvælge, fastholde og redegøre for det væsentlige i en tekst (læst, set eller hørt) 6) anvende færdigheder i faglig læsning og i mundtlig og skriftlig kommunikation med relevans for den erhvervsfaglige uddannelse og profession 7) anvende relevante læse-, tale-, lytte- og skrivestrategier i forhold til emne og formål i erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge Engelsk 1) Eleven kan anvende et enkelt og hensigtsmæssigt engelsk i almindelige situationer fra erhvervsliv og dagligliv. 2) Eleven kan anvende enkle, hensigtsmæssige tale-, skrive-, lytte- og læsestrategier. 3) Eleven kan dokumentere forståelse af talt og skrevet sprog i almindelige situationer fra erhvervsliv og dagligliv. 4) Eleven kan læse og formulere enkle meddelelser hentet fra erhvervsliv og dagligdag 5) Eleven kan begynde at anvende sproglig opmærksomhed i almindelige situationer fra erhvervsliv og dagligdag Arbejdsområder Stavetræning (både almene og erhvervsfaglige ord og udtryk) Læsetræning (fx forståelse og hastighed) SIDE 36

Grammatik og ordklasser Mundtlig formidling fx rollespil og dialoger (hvad siger man (ikke), pli) Skriftlig formidling herunder produktion af erhvervsrelevante tekster Sproglig bevidsthed angående skriftsprog og talesprog, stilniveau, ord- og sætningsniveau Analyse af erhvervsrelevante teksttyper (fx materiale fra kontorer og butikker, intern og ekstern kommunikation) Portfolio Portfolioarbejde er i fokus, så eleven kan blive bevidst om sine fremskridt, men også få blik for de områder, hvor eleven kan blive bedre. Eksamen 30 minutters forberedelse baseret på ekstemporaltekst med arbejdsspørgsmål og 30 minutters mundtlig eksamen (intern censor), som deles mellem fremlæggelse af den forberedte ekstemporaltekst og samtale om mindst 1 portfolioprodukt. 10. BILAG E, TEMABESKRIVELSER Tema 1: Visuel markedsføring Kompetencedækning: 1. Prioritere og tage ansvar for planlægning, udførelse og afslutning af arbejdsopgaver, 2. Analysere en problemstilling og opstille alternative løsningsmodeller, 3. Arbejde selvstændigt og ansvarligt og vurdere egen indsats og resultater i forhold til opstillede mål, 4. Arbejde med innovation og personlig og faglig udvikling (livslang læring) i faglige og organisatoriske omstillingsprocesser, SIDE 37

5. Samarbejde med andre, bidrage til drøftelse og løsning af problemstillinger og dermed tage medansvar for den faglige, personlige og sociale del af en arbejdsproces 6. Arbejde metodisk med planlægning, administration og opfølgning af salgs- og markedsføringsaktiviteter, 7. Medvirke ved typiske opgaver i virksomhedens handels- og logistikfunktioner ud fra en forståelse af handlens betydning nationalt og internationalt, 8. Løse salgs- og kundeserviceopgaver, hvor eleven anvender viden om kundeadfærd, kulturelle normer og værdier samt betydningen af personlig fremtræden, 9. Arbejde struktureret med administrative og økonomiske opgaver ud fra kvalitative og etiske normer, 10. Anvende forretningsforståelse i løsningen af konkrete opgaver, 11. Arbejde med metoder til udvikling af nye forretningsområder (innovation) og etablering af virksomhed (iværksætteri), 12. Forholde sig til egen rolle og indflydelsesmuligheder på arbejdsmarkedet og som medarbejder i en given virksomhed, 13. Udvise jobparathed ved hjælp af kendskab til grundlæggende arbejdsfunktioner og -forhold, 14. Tilpasse kommunikation sprogligt, kulturelt og teknologisk til en virksomheds forskellige kommunikationssituationer og -kanaler, 15. Vurdere og vælge teknologiske værktøjer og anvende dem rationelt og hensigtsmæssigt ved opgaveløsning, 16. Udføre konkrete beregninger med og uden anvendelse af hjælpemidler og udvise talforståelse. Detail Kontor Handel 17) kan anvende viden om relevante bestemmelser i lovgivningen, der vedrører butiksdrift, salg, markedsføring og kundebetjening, i løsning af arbejdsopgaver og konkrete salgssituationer 18) kan anvende 17) forholde sig til internationaliseringens betydning for en virksomheds strategi, organisation og servicekoncepter, 18) kan udarbejde typiske skriftlige fremstillinger inden for det administrative område under anvendelse af nuanceret sprog samt korrekt retstavning og tegnsætning og 17) kan arbejde med salg, service og indkøb ud fra en helhedsforståelse af en virksomheds logistik og infrastruktur 18) kan anvende standardiseret mundtlig og skriftlig sprogbrug ud fra et givent koncept og under forståelse af sammenhængen til virksomhedens SIDE 38

konceptforståelse i planlægning og løsning af salgsopgaver 19) kan anvende principper om godt købmandskab og anvende viden om den økonomiske sammenhæng i butikken i arbejdet med avance, omsætning, svind, kalkulation og prisfastsættelse 19) anvende grundlæggende funktioner inden for styresystemer, tekstbehandling, regneark, præsentation, internet, e-mail samt andre relevante IT baserede værktøjer i udførelse af typiske administrative og servicemæssige kommunikationsopgaver. kvalitets- og servicekoncept inden for typiske salgs- og servicemæssige områder. 19) inddrage viden om teknologiudviklingen inden for handelserhvervet set i et globalt perspektiv SIDE 39