Ret og vrang om patientcentreret behandling

Relaterede dokumenter
Forskning i patientinvolvering

Brugerinddragelse - er det kun noget vi siger?

Patientinvolvering. Hvilken betydning har det for - Patientsikkerhed - Forventninger - Personale

SUNDHED. - sammen gør vi dig bedre

Sygeplejerske Pårørende Stor tilhænger af brugerinddragelse

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Fra tavse fejlbehandlinger til aktiv stillingtagen. Beth Lilja Dansk Selskab for Patientsikkerhed

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG. Ørestad Plejecenter. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Plejebolig 1

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16

Kommunale patientuddannelseskurser Kræftens Bekæmpelse. Kommunale patientuddannelseskurser Lær at leve med en kronisk sygdom

FORSKNING I SYGEPLEJEN

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak.

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?

Motivationssamtalen i en klinisk kontekst

Vibe Hjelholt Baker Projektleder, antropolog. National konference om brugerinddragelse, 25. oktober 2016 workshop B om Fælles beslutningstagning,

Brugerinddragelse i det danske sundhedsvæsen

Pa#entcentreret behandling Hvordan ser det ud i praksis? Helene Burén & Rikke Hollesen

Kom godt fra start med opbygning af jeres projekt TEKNOLOGISK INSTITUT DANIEL FRAGTRUP KONSULENT MASTER OF SCIENCE: CLINICAL SCIENCE AND TECHNOLOGY

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS

PATIENTRAPPORTEREDE DATA (PRO) - HVAD ER DET OG HVORFOR? - HVORDAN KOMMER VI VIDERE?

Sundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder

Patientinddragelse. Fælles beslutningstagning og perspektiver for Aktiv patientstøtte

Kronikerindsatsen - set fra et patientperspektiv

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard

Fagligt Selskab for Lunge- og Allergisygeplejersker

Helle Max Martin Charlotte Bredahl Jacobsen

Praktisk forbedringsarbejde Introduktion til forbedringsmodellen. Tina Lynge Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm

Reviews ;

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS SFO

Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark

Dansk Center for Mindfulness Mindfulness, Compassion, Performance

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Center for Fælles Beslutningstagning

Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research

Thomas Bredsdorff: intakt musikalsk dialog crescendo, piano. Deadline 11. apr KL. 22:30 [29.26]

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?

Kollektiv intelligens

Program Træning som behandling af hjertepatienter

Patientrapporterede data på kræftområdet

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR

Borgerinvolvering og - inddragelse. Kathrine H. Pii Lektor, Ph.d., cand. Mag. antropologi Institut for sygeplejerske- og ernæringsuddannelserne

Koordination af sundhedsydelser - et reguleringsteoretisk perspektiv

Agenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark

Definisjoner og dilemmaer

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Projektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen

Referat. Plan- og Boligudvalget. Møde nr.: 13/2012 Dannet den: Torsdag den Mødedato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 17:00-18:30

Sygeplejefaglig referenceramme

NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE

Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Hvilke faktorer understøtter eller hindre medicin adherence hos patienter med kronisk nyresygdom

Præstation vs. Resultat

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.

Forbedringsmodellen test og implementering af forbedringer

Fra iværksætter til global markedsspiller. Kort virksomhedspræsentation

Lighed i sundhed LÆGEFORENINGEN. - læger kan gøre en forskel

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Sundhedskompetence (Health Literacy) og Diabetes

INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED.

STUDIETUR Inspiration til Det Nye JMC. Toronto 22.oktober 2014 The Hospital for Sick Children - SickKids

Motion som forebyggelse og medicin, hvordan?

Prognosen for patienter med hukommelses klager. Frans Boch Waldorff Praktiserende læge, professor, ph.d. 11. Maj 2015

Fælles beslutningstagen - en metode til patientinvolvering

Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen?

Process Mapping Tool

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS Matematik

Meningsfuld deltagelse i fysiske aktiviteter efter hoftebrud; en interviewundersøgelse af ældre mennesker

Kommunikation der gør en forskel

Demensdagene 7. maj Nis Peter Nissen Alzheimerforeningen

Patientinddragelse i hygiejnisk adfærd

Health literacy. Dagens program

Hvem er sprogeriet? Camilla H. Nellemann cand.mag i audiologopædi. Helene Cooper Larsen cand.mag i audiologopædi

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING

Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities

Studieguide for Flipping Healthcare Valgfag (6. kvarter, efterår 2015)

Tillæg nr. 19 til. Kommuneplan Bilag til TMU Pkt. nr. Jernbanegade Øst. Centerområde C1, Støvring

Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik

IHI Triple Aim i Region Midtjylland

Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet

Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016

Dansk Selskab for. Psykiatrisk og Psykosomatisk Fysioterapi. April Mie Frydenlund Feilberg, Fysioterapeut med videreuddannelse i

Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater

Evaluering og feedback i matematikundervisningen. Sommeruni, august 2015

Tværfaglige Uddannelsesgrupper. Status september Hanne Lisby, Uddannelseskonsulent, Aalborg Universitetshospital

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Værdibaseret Styring. Jakob Kjellberg

Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC

BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND MIDTJYLLAND OM 6 MÅNEDER. Den private sektors beskæftigelsesforventninger i Midtjylland

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Transkript:

Ret og vrang om patientcentreret behanling Professor Kirsten Lomborg, PhD, MScN

Det nye sunhesvæsen Patienter og pårørene er samfunsaktiver Sunhesfremme og forebyggelse Borgernære sunhesyelser - telemeicinske løsninger Sunhesprofessionelle teams me mange forskellige kompetencer er tilsammen birager til opgaveløsningen Væribaseree incitamenter Bisognano M, Schummers D. Flipping healthcare: an essay by Maureen Bisognano an Dan Schummers. BMJ 2014

PCC et kært barn me mange navne Patient centre care Person centre care Patient & family centre care Client centre, iniviualise, personalise, tailore, whole person care

Person & Family Centere Care Putting the patient an the family at the heart of every ecision an empowering them to be genuine partners in their care The Institute for Healthcare Improvement (IHI) 2014

Relateree begreber Ahma N, Ellins J, Krelle H & Lawrie M. Person-centre care: from ieas to action. The Health Founation 2014

Ahma N, Ellins J, Krelle H & Lawrie M. Person-centre care: from ieas to action. The Health Founation 2014

Selvregulering (self-etermination) Vi mennesker har meføte behov for: 1. Autonomi 2. Hanlekompetence 3. Samhørighe Vores livsførelse er mere selvreguleret når e 3 behov er opfylt Williams G C. Improving Patients Health Through Supporting the Autonomy of Patients an Proviers. In: Deci E L & Ryan R M (es) Hanbook of Self-Determination Research. The University of Rochester Press NY USA: 2004.

Brugerstyret behanling Patienterne er selv me til at styre, hvornår e ønsker kontakt me sunhesvæsenet - for eksempel i form af en konsultation el. inlæggelse Patienterne overtager selv (ele af) behanlingen og overvågning

Patientrapporteree oplysninger (PRO) Registrering baseret på oplysninger som kommer irekte fra patienten om hans sunhestilstan uen tilføjelse og fortolkning af patientens svar af en kliniker eller nogen anen Riiskjær E et al. Hvoran kan patientrapporteree oplysninger (PRO) bruges i klinisk praksis? NSF 2014

Moel for integration af PRO KROPSSTRUKTUR OG FUNKTION Mennesket som biologisk og fysiologisk organisme Symptomer AKTIVITETER & DELTAGELSE Funktionsevne Opfattelse af eget helbre Livskvalitet Telemeicin PRO Omgivelser Personlige faktorer

Fælles beslutningstagen Samtale mellem en patient og sunhesprofessionel for sammen at nå frem til valg af unersøgelse, behanling og brug af støttene sunhestilbu. For at samtalen skal lykkes må båe patient og sunhesprofessionel forstå hva er er vigtigt for en anen i forbinelse me et valg, er skal træffes.

Moel for fælles beslutningstagen Umielbare præferencer OVERVEJELSE Informeree præferencer Samtale om beslutningsanleninger Samtale om valgmuligheer Samtale om beslutning Beslutning Beslutningsstøtte - kortfattet eller uviet Elwin G et al. Share Decision Making: A Moel for Clinical Practice. JGIM 2012

Hvor står vi me forskningen? Mange publikationer om fælles beslutningstagen Divergerene efinitioner af fælles beslutningstagen Divergerene intentioner me fælles beslutningstagen Da Silva D. Helping people share ecision making. A review of evience consiering whether share ecision making is worthwhile. The Health Founation 2012

Hvilke interventioner er testet? Færighestræning for sunhespersoner Beslutningsstøttereskaber for patienter Strategier til at aktivere patienter Måling af graen af fælles beslutningstagen Feeback og påminelse/opmuntring til sunhespersoner Da Silva D. Helping people share ecision making. A review of evience consiering whether share ecision making is worthwhile. The Health Founation 2012

Hva ve vi? Fælles beslutningstagen øger patienttilfreshe me behanling (og efterlevelse heraf blant kronisk syge) Beslutningsstøttereskaber Øger patienternes vien om eres muligheer og gør em minre i tvivl om eres valg Gør patienterne mere aktive i beslutningsprocessen Fremmer patienternes forståelse af behanlingsrisiko Da Silva D. Helping people share ecision making. A review of evience consiering whether share ecision making is worthwhile. The Health Founation 2012 Joosten E A G et al. Systematic review of the effects of share ecision-making on patient satisfaction, treatment aherence an health status. Psychotherapy an Psychosomatics 2008 Stacey D et al. Decision ais for people facing health treatment or screening ecisions. Cochrane Review, 2014

Hva har vi grun til at formoe? Fælles beslutningstagen øger patientsikkerheen skaber mere lighe i sunhe skaber balance mellem resultater og ressourcer har potentiale som el af en mere omfattene insats (etos) Da Silva D. Helping people share ecision making. A review of evience consiering whether share ecision making is worthwhile. The Health Founation 2012 Duran M A et al. Do interventions esigne to support share ecision-making reuce health inequalities? PLOS ONE 2014

Hva kan vi urage? Reskaber er ikke nok Båe patienter og sunhespersoner skal støttes i partnerskab En flerstrenget strategi synes mest effektiv Stærkt leerskab Ænree roller for patienter og sunhespersoner Foranring af kultur og infrastruktur Da Silva D. Helping people share ecision making. A review of evience consiering whether share ecision making is worthwhile. The Health Founation 2012

Kritiske spørgsmål og inveninger Skal patienterne informeres for at vælge et klinikerne finer best eller skal patienterne klæes på til selv at tage ansvar? Hva me e patienter er ikke ønsker at tage beslutningsansvar? Kan beslutningsansvar overhoveet lægges fast og placeres imellem parterne?

Oversigt over 115 stuier me 34.444 eltagere Test af beslutningsstøttereskaber vs. vanlig konsultationspraksis

Når pa'enter bruger beslutningsstø2ereskaber sammenlignet me vanlig konsulta'on, så - ve e mere om muligheerne og er minre i tvivl om eres valg - tager e en mere ak3v rolle i beslutningstagen - har e en mere akkurat opfa7else af eres risiko (når sansynlighe er rø<et) - er er mere sammenhæng mellem eres valg og eres værier - varierer konsulta3onslængen fra 8 min. kortere 3l 23. min. længere (meian 2,55 min. længere) - vælger færre elek3v kirurgi uen at e7e får nega3ve følger for sunhe og 3lfreshe Der behøves viere evaluering af: ahærens 3l en valgte mulighe, kost- effek3vitet, brug ve popula3oner me lavere HL, og etaljeringsgraen i beslutningsstø7en

Hvis potentialet skal realiseres Så skal vi: forstå PCC som en bre bevægelse uvikle metoer og værktøjer til fælles beslutningstagen og brugerstyret behanling ygtiggøre os i ialog me patienterne anvene leelsesformer er fremmer personalets motivation etablere og evaluere nye patientinvolverene initiativer iværksætte følgeforskning i båe tal og tekst

Insatsområer Patienternes motivation, muligheer og hanlekompetencer Sunhesprofessionelles holninger til og samspil me patienter og pårørene Sunhesvæsenets og -institutionernes kapacitet og egnethe Forskningsparaigmets kapacitet og egnethe