FVST Odense 30. november Børn Mad og Sundhed



Relaterede dokumenter
Overvægt og dårlig ernæring medfører. Problemerne. Hvor store er problemerne?

Den udfordrende skolemad

Udelukkelse af fødevaregrupper - konsekvenser for børn

Mad og læring mad og trivsel

KOSTPOLITIK. Børneoasen Lind. Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben)

Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: De 8 kostråd (fra

Landbrug og Fødevarers Videnskabelige orienterings møder september 2011 Den tidlige væksts betydning for udvikling af livsstilssygdomme

Kostpolitik for Børnehuset Nansensgade

Kostpolitik Sfo Åen Sengeløse skole 2010

OPUS Skolemadsprojekt

Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: De 8 kostråd (fra

kost politik Børnehuset Kaninbjerget

Nedenfor er beskrevet de rammer Frederiksberg Kommune har opstilet for bestyrelsens arbejde med mad og måltidspolitikken for Børnehuset Adilsvej.

Præsentation of SHOPUS-projektet og Ny Nordisk Hverdagsmad

Kostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E

Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by

SanseSlottets Madpolitik

Center for Børn og Familie DAGTILBUD. Kost og madkultur i Dagplejen

Kostpolitik i Hørsholm Børnegård

Kostpolitik. Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015

Kost- og bevægelsespolitik. for børn og unge i gribskov kommune

Kostpolitik i Hørsholm Børnegård

Kræmmerhusets mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet

Mariagerfjord kommunes. Mad- og måltidspolitik

God mad til Bornholmske børn

Mad og Måltid i Dagplejen. Oktober Natur og Udvikling

Mad- og måltidspolitik. for Dagplejen

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU,

En af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid.

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven

Kostpolitik. Regnbuen, Valhalla og Fjelsted Harndrup Skole

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

Sådan får man et barn til at sluge en pille (Storm P., 1940)

Kostpolitik i Antvorskov børnegård 2013

Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie

Dagplejerne i Ravsted Børneunivers har i gennemsnit en erfaring på 18 år

Den Integrerede Institution Tornebakken, Institutionen er en afdeling af DAGTILBUDDET JELLEBAKKEN.

KOSTPOLITIK FOR DAGTILBUD

OPUS Skolemadsprojekt

Kost- og bevægelsespolitik. Børnehuset Nysgerrium

Børns velfærd, sundhed og trivsel i et forløbsperspektiv Spørgeskema om barnets sundhed. Bedes udfyldt af moderen. Us. nr Januar 2003

Mad- og måltidspolitik i Børnehusene Humlebæk

Børnebyens kostpolitik

Hvad spiser I af forskelligt mad i løbet af en dag? Er der noget, man ikke må spise? Hvis ja, hvad? Hvis nej, hvorfor ikke?

Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt

Mad- og måltidspolitik

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

KOST OG TRÆNING SPIS DIG BEDRE OG LETTERE. Foredrag LØB MED AVISEN. Mandag den. 18 april V. Klinisk diætist Stine Henriksen

Kost- og ernæringspolitik

I henhold til fødevarestyrelsens anbefaling har vi i Spiloppen besluttet, at der ikke længere serveres riskiks til børnene.

Kostpolitik i Valhalla.

Sukkersheriffens. 10 skud. om blodsukkerbalancen

Til nye børn og deres forældre

Integreret Institution Tangebo

FJERKRÆKONGRES Æg og Sundhed. Nina Geiker Post.doc., Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. EFFECT, Det Nordiske Køkken Herlev Hospital

Kost og sundhedspolitik

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune

Kostpolitik. Tovværkets Børnegård

Evaluering Livsstil for familier

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Sunde mad og spisevaner

Kære forældre. Madpakker

F:\bhmfælles\Kost og Mad\Kostvejledning Molevitten.docx

Mejeri & sundhed. Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer

MØLLEBJERGHAVES KOSTPOLITK

Lokal mad og måltidspolitik. Folderen er udarbejdet i samarbejde med Forældrebestyrelsen og følger de 8 kostråd.

Børnecentret Høllevang kostpolitik

Kostpolitik Børnehuset Petra

Brug din ernæringsvejleder

VELKOMMEN TIL BØRNEHUSET KILDEBÆKKEN.

Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud

Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner.

Hæv ambitionsniveauet og skab mønsterbrydere..

Mad- og måltidspolitik for børnehuset Harmonien 2012

Måltidspolitik. på dagtilbudsområdet

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder

Status på de nye kostråd

KOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012

FAQ: Ofte stillede spørgsmål om spædbørns ernæring

Fedme i et antropologisk perspektiv

Velkommen i Børnehuset Molevitten

Børneinstitutionen Lindehuset Mad og måltidspolitik

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Kostpolitik for Duponts Gård

lækker, frisk og ny moderne mad. Men efter min mand og jeg fik vores første barn, gled mine egne behov i baggrunden.

Velkommen til Børnehuset Niels Bohr

7. udgave. 1. oplag Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143

Sund mad gi r glade Guldænder

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age

Regnbuens kostpolitik

MYTER OG FORDOMME FACTS fra spæd til teenager (FORSIDE BILLED)

Børnehuset Bakketoppen. Børnehaven Porskjær. Børnehuset Gyvelhøjen. Børnehaven Rønnehaven. Børnehaven Viften

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen

Kostpolitik. for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole

Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser

Kostpolitik på Nordvestskolen

Transkript:

FVST Odense 30. november Børn Mad og Sundhed Kim Fleischer Michaelsen Institut for Human Ernæring Københavns Universitet

Sund mad er ikke svært Vigtigt at undgå det ekstreme, det underlige og det farlige Sund mad i institutioner har stor betydning for Vækst og udvikling Risiko for Sygdomme Fedmeudvikling Risiko for livsstils sygdomme senere i livet Udvikling af kræsenhed og præferencer Børns viden om og erfaring med sund mad Kostvaner senere i livet Mindsker social polarisering mht kostvaner

0.2

Sukker FVST

FVST

FVST

l1 Postdoc, cand.scient. ph.d Lene Schack-Nielsen Lektor, læge, ph.d Christian Mølgaard Cand.psych.ph.d Mette Underbjerg Lektor, cand.psych.ph.d Lykke Mortensen* Erik Professor, overlæge, dr.med. Kim Fleischer Michaelsen *Institut for Folkesundhedsvidenskab, SUND, Københavns Universitet Udredningsopgave for Fødevarestyrelsen Findes på: www.altomkost.dk

Dias nummer 12 l1 FVST havde et bredt oplæg i udbud, og det endelige indhold blev besluttet i samarbejde med os som tilbudgivere Baggrunden var en både politisk og offentlig interesse for betydningen af maden. lsn; 11-05-2009

Sukker Det er en udbredt opfattelse, at et højt sukkerindtag påvirker børns adfærd negativt En del ældre veludførte studier har ikke kunnet påvise en effekt af sukkerindtaget på hverken adfærd eller kognitive funktioner Undersøgelser af børn, hvis forældre angav, at de ændrede opførsel i negativ retning efter indtag af sukker ( sukker-følsomhed ), har ikke kunnet bekræfte forældrenes opfattelse

Sukker Studie med 5-7 årige drenge, hvis mødre fortalte, at de ændrede adfærd, når de fik meget sukker Børnene fik alle en drik med et kunstigt sødestof, men halvdelen af mødrene blev fortalt, at deres drenge havde fået en stor sukkerdosis. Efterfølgende blev drenge og mødre observeret, mens de legede Mødrene, der troede, at deres drenge havde fået sukker, rapporterede i højere grad hyperaktiv adfærd hos deres drenge, end mødre der ikke havde fået denne besked Mødre, der troede at deres drenge havde fået sukker, indtog en mere kontrollerende rolle i legen Hoover og Millich 1994

Sukker Årsagsforveksling? Et højt forventnings- eller spændingsniveau hos børn ved festlige begivenheder ofte sammenfaldende med højt sukkerindtag Andre studier har vist at bestemte farvestoffer og konserveringsmidlet natriumbenzoat kan medføre hyperaktiv adfærd Disse farvestoffer findes i slik og sodavand

Konklusioner En usund kost, dvs. en kost der afviger væsentligt fra de officielle kostråd, kan have en negativ effekt på børns læring En sund morgenmad, og i nogen grad også mellemmåltider, ser ud til at have en positiv effekt på børns koncentration og korttidshukommelse og dermed deres læring Effekterne ser ud til at være størst hos de yngste skolebørn

Konklusioner Et højt indtag af tilsætningsstoffer (farvestoffer og konserveringsmidler), ser ud til at kunne have en negativ effekt på børns adfærd med øget hyperaktivitet Ingen studier, der har vist, at et højt sukkerindtag medfører hyperaktivitet For børn, der får en meget ensidig kost, ser det ud til at et vitamin og mineraltilskud kan have en positiv effekt på deres læring

Kost og ADHD?

Stigende hyppighed af fedme Også de første leveår

WHO Child Growth Standards - 0-5 years 1 year 2 years 3 years 4 years 5 years Indføres i den primære sundhedstjeneste i Danmark 2011/2012

Comparison of WHO with Danish reference - boys WHO Danish 97th 90th Weight (kg) 5 10 15 20 Comparison of WHO with Danish reference weight-for for-age percentiles for boys 75th 50th 25th 10th 3rd 0 4 8 12 16 20 24 28 32 36 40 44 48 52 56 60 64 Age (months)

Google: WHO Growth Standard

Nogle af argumenterne fra SST Det vurderes hensigtsmæssigt at benytte en vækstkurve, der er baseret på børn der ammes. Størstedelen af danske mødre ammen deres børn fuldt i 4-6 måneder. Det har vist sig at børn der ammes, vokser anderledes end børn der flaskeernæres. WHO kurverne vurderes at kunne understøtte en høj ammefrekvens. WHO kurverne vurderes at kunne bidrage til en øget opmærksomhed omkring tidlig indsats overfor overvægt. WHO vækstkurverne vurderes, at kunne bidrage positivt til folkesundheden

Alternativ kost: Det farlige Det underlige

1 ½ år gl. pige på fedtfattig kost næsten uden kød og med rismælk 400 ml sødmælk 400 ml sødmælk Rapsolie i maden Rapsolie i maden

Growth of Dutch macrobiotic children Dagnelie et al

Kernesunde pointer»det er lige før, at det skærer i hjertet at se et lille barn drikke modermælkserstatning med komælk Brug erstatning med gedemælk i stedet.»børn under 3 år skal ikke en gang smage på mælk«, Tilsæt en teske hørfrøolie per flaske modermælkserstatning Undgå mælk og gluten hvis dit barn har adfærdsproblemer

Politiken 31.Maj 2008

Holistisk Ayurveda Psykoneuroimmunologi

Mælk giver øget slim i svælg og luftveje positivt fordi det renser ud

Dyr fyldes med fortvivlelse og desperation og danner stress hormoner når det skal slagtes. Når man spiser kød spiser man samtidig disse negative Kemiske stoffer Det samme gælder fisk. Man har vist at de udskiller adrenalin og noradrenalin I blodet straks de bliver fanget

Meget mager kost kan påvirke væksten negativt Antallet af måltider Responsive Feeding Fedt indhold Energi tæthed Energi indtag Vækst Infektioner

Sund mad er ikke svært

Mælk Moderate mængder 300-500 ml/dag

OPUS Skolemadsprojekt OPUS Optimal trivsel, Udvikling og Sundhed for danske børn gennem sund Ny Nordisk Hverdagsmad

Fisk, skaldyr og tang Danske frugter og grøntsager Mad der passer til årstiden NY NORDISK HVERDAGSMAD Friske krydderurter Kød og vildt Kartofler Fuldkorn Vilde planter og svampe Nødder og kerner

Ugeplan over maden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Suppe Kødret Vegetar Fisk Buffet

Formiddags snack Frokost Eftermiddags snack

Børnene er med til at lave, introducere og servere maden

Undersøgelser i OPUS lastbilen

Sund Mad i Dagtilbud Vigtig for gode kostvaner senere i livet Forebygger kræsenhed Mindsker den sociale polarisering i kostvaner Mindsker risikoen for fedme og livsstils sygdomme senere i livet Op til 70% af børnenes energi indtag dækkes i institutioner

Diskussion: Skal der indføres 0-sukker politik? kfm@life.ku.dk