1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!! Af, Svinevet
Der er mange knapper at trykke på!!
Hvad kan de danske slagtesvin Præstere! Der regnes med 2.3 Kr./fe Der regnes med 6,5 kr. / % døde slagtesvin
Landsgennemsnit 2008 2009 2010 2011 Daglig tilvækst 893 898 895 898 Foderforbrug Fe/kg.tv. 2.85 2.84 2.87 2.87 Døde 4.3 4.1 4.0 3,7 Kødprocent 60,3 60.2 60.2 60.4 Kilde: VSP
De bedste / De dårligste 25% Bedst 50% Midten 25% Dårligst 2011 Daglig tilvækst 982 903 806 898 Foderforbrug Fe/kg.tv. 2,71 2.85 3,06 2.87 Døde 2.5 3.2 5.0 3,7 Kødprocent 60,3 60.4 60.35 60.4 Diff. Foderforbrug 24 kr. / gris 36 kr. / gris Diff. Dødelighed 4.5 kr. / gris 11.7 kr. / gris Kilde: VSP, Foderpris ATR og DLG
Avlsniveau Avl Korr. 25% Bedst 25% Dårligst 2011 Daglig tilvækst 1053 982 806 898 Foderforbrug Fe/kg.tv. 2.48 2,71 3,06 2.87 Døde <2 2.5 5.0 3,7 Kødprocent 60.0 60,3 60.35 60.4 Diff. Foderforbrug 39.7 kr. / gris 100 kr. / gris 67.3 kr. / gris Diff. Dødelighed 3.3 kr. / gris 19.5 kr. / gris 11.1 kr. / gris Kilde: VSP/ Per Tybirk, foderpris ATR + DLG
Omkostninger Vedligehold bygn/ inventar, kapacitet 5% Bygninger, afskrivn og rente 17% Løn, Ejer/ansatte 8% Energi 2% Medicin 1% Dyrlæge <1% Foder 67% Omkostningsfordeling slagtesvin, Debicheck 2010
De bedste Vådfoder 20.000 grise / år SPF+myc 1.480.000 kr. bedre 957 gram 2,49 Fe/kg.tv 2,7 % 60,15% Kød
De bedste Vådfoder 10.000 grise / år Ap2,6,12,myk,PRRS 767.000 kr. Bedre/år 1012 gram 2,53 Fe/kg.tv 60,4% Kød 2,1 %
De bedste Vådfoder 20.000 grise / år Myk 1.500.000 kr. Bedre/år 90,7 Kg slagtevægt 2,5 % 1047 gram 2,62 Fe/kg.tv 59,8% Kød
De bedste Tørfoder 7000 grise / år Myk 436.000 kr. Bedre/år 1084 gram 2,61 Fe/kg.tv 86,6 Kg slagtevægt 60,2% Kød 0,7 %
De bedste Vådfoder 5000 grise / år PRRS-DK 336.000 kr. Bedre/år 1,3 % 60,2% Kød Kilde: VSP 1045 gram 2,57 Fe/kg.tv
Hvad er vigtigt for et godt resultat i slagtesvinestalden?
Gode klimagrise Gode slagtesvin
Amerikansk Undersøgelse 2 Besætninger med i alt 800 grise i forsøg Grise blev vejet ved fravænning, udgang af klimastald og ved levering til slagteri. Følgende sammenhænge blev undersøgt Fravænningsvægt i forhold til tilvækst i klimaog slagtesvinestald Udgangsvægt af klimastald i forhold til vægt ved slagtning. Lehe et al. AASV. 2007
Resultater Grise med lav fravænningsvægt har 3-4 gange forhøjet risiko for at komme ud af klimastalden med lav vægt. Grise med lav fravænningsvægt har 1,7-4,5 gange forøget risiko for at blive slagtet med lav vægt. Grise der kommer ud af klimastalden med lav vægt har 10,5-13,4 gange forøget risiko for at blive slagtet med lav vægt. Lehe et al. AASV. 2007
Gode klimagrise -> Gode slagtesvin Nært sammenarbejde med leverandør Deling af viden og diagnoser Mange tiltag i klimastalden har værdi for slagtesvineproducenten. Vacciner, håndtering af sygdomme Fodervalg, syrer, struktur Management Etc. Jævnlige griseringsmøder anbefales
Foderoptag Slagtesvin skal have et højt foderoptag indtil 60-70kg (måske endnu senere ) I første del af fedeperioden har slagtesvinene et lavt foderforbrug per kilo tilvækst. Avlen arbejder på at gøre grisene genetisk yngre.
Unge individer har bedre evne til at lægge muskel på. Ældre individer har bedre evner til at lægge fedt på Ved mennesker skiller det ved ca. 30 år
FEsv pr. dag Tilvæksten skal være høj i Starten KØD Fedt 3,00 2,80 2,60 2,40 2,20 2,00 1,80 1,60 1,40 1,20 1000 g/dag 900 g/dag 800 g/dag 700 g/dag 1,00 0 20 40 60 80 100 120 Dage efter indsættelse Standard foderkurver fra VSP
Foderforbrug i vækstperioden Lad os fokusere meget på starten af fedeperioden. 2.12 Fe/ kg.tv. 2.78 Fe/ kg.tv. 2.98 Fe/ kg.tv. 5.35 Fe/ kg.tv.
Højt foderoptag i starten
Højt foderoptag i starten Vådfoder Mindst 2.8 Fe / dag efter 4 uger. God tommelfingeregel Tyk suppe ved vådfoder >0.31 Fe/liter, <1:2.8 foder-vand 30% af ventiler justeres ned dagligt på vej mod slutfoderstyrke. Fin formaling -> større optag, lettere at koncentrere For meget træstof i første blanding sænker foderoptag. Klattet gødning er tegn på overfodring. AU AI. Tuk suppe i starten og tynd suppe til slut. AU AI. Højere iblandingsprocent af tilskudsfoder de første 4 uger.
FEsv pr. dag 3,00 2,80 2,60 2,40 2,20 2,00 1,80 1,60 1,40 1,20 1,00 0 20 40 60 80 100 120 140 kg 1000 g/dag 900 g/dag 800 g/dag 700 g/dag Galte Sogrise
Højt foderoptag i starten Tørfoder Melfoder i tørfoderautomater uden vand duer ikke. Juster automater dagligt. Tjek foderstand i automaterne -> indikerer om de stopper. Der må aldrig være kødannelse ved en automat eller vandventil. Så er der ikke nok. Pas på med for meget fiber i starten. Startblanding med mere protein og Fe. Er der automater nok?
Vælg den rigtige automat Faaborg 3-i-1 FunkiMat Ergomat Ergomat XL Hold, antal 12 12 12 12 Producerede grise, antal 470 466 465 472 Vægt ved indsættelse, kg 35,6 36,5 35,0 36,5 Vægt efter slagtning, kg 79,1 78,2 78,5 78,6 Daglig tilvækst, g 1) 958 927 910 918 Foderforbrug, FEs pr. gris pr. dag 2,74 2,63 2,52 2,47 Foderudnyttelse, FEs pr. kg tilvækst 2,86 2,83 2,77 2,69 Foderdage, dage pr. gris 71 71 75 73 Kødprocent 59,9 60,2 60,4 60,5 Produktionsværdi ved aktuelle stipladser, kr. pr. stiplads Indeks 2) 772 100 756 98 780 101 829 107 0,17 Fe 13 Fe/gris 29 kr./gris Produktionsværdi ved 5 års priser, kr. pr. stiplads Indeks 2) 826 100 Den billigste automat kan blive den dyreste 809 98 829 100 875 106 1000 kr./sti 4000 kr./år
Kun testet på melfoder! 34 grise per automat!
Formalingsgrad Partikkelstørelse /
Partikelfordeling efter rumfylde Fe/ kg tilvækst 3,2 3,1 3 2,9 2,8 2,7 2,6 0,1 Fe Foderforbrug y = -0,005x + 3,15 20 % Foderforbrug 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 +20 % < 1 mm = - 0,1 Fe/kg tilvækst = -7,5kg foder/slagtesvin %foder < 1mm Lavet ud fra VSP forsøg
Groft formalet foder er DYRT 18.5 kr 18.5 kr
Mave USK Fint formalet foder (90% <1mm) Alle grisemaver er påvirket Ved mavesårs indeks på 6-7 mister 10% af grisene 10% tilvækst!!!! Altså 1% tilvækst. Der er meget at vinde 6,2 3,0 Den rigtige balance skal findes. Hold øje med Salmonella
Fasefodring? 8.0 Lysin til 60 kg 7.4 Lysin til slagt
Grisene æder foder indtil de har fået det protein de skal bruge til at vokse af. André Van Lankveld, Provimi I Udlandet fodres med højere aminosyrenorm.
7.4 Lysin norm (30-107 kg) 2,59 Fe/kg.tv 858 gram/dag
8.0 Lysin norm (30-60 kg) 2.18 Fe/kg.tv 1105 gram/dag 2,1 Fe/kg.tv 1103 gram/dag
Fasefodring Case 21% mindre foder per kg. tilvækst 7.4 Lysin -> 8.0 Lysin koster 18.5 Kr. /Fe Lige nu. Det er ca. 10% oveni prisen på en 7.4 Lysin blanding. 35 kg tilvækst x 2,59 Fe/kg.tv x 2.2 kr. = 199 kr. 35 kg tilvækst x 2,14 Fe/kg.tv x 2.4 kr.= 179 kr. Holder forskellen er der sparet 20 kr. de første 5 uger Med over 200 gram tilvækst mere per dag er der lavet 8,5 kg gris mere de første 5 uger. De skal først laves senere til en højere foderenhedspris.
Fasefodring Alternative råvarer (rug, sol, raps etc.) sænker prisen på fasefodring Ofte kan et setup med 8.0 Lysin til 60 kg. og 7.4 lysin til slagt laves for samme pris som en gennemgående 7.4 lysin kornblanding. Fasefodring kan være med til at skabe billig tilvækst fra indsættelse.
Fasefodring Case 2 1022 gram/dag 2.75 Fe/kg.tv
Fasefodring Case 2 1070 gram/dag 2.64 Fe/kg.tv
Fasefodring case 2 1 år på enhedsblanding rene kornblandinger 7.4 lysin. 1 år på start blanding (7.8 lysin) med 10% solsikke og slutblanding (7.4 lysin) med mindst 14 % solsikke. +48 gram daglig tilvækst -0,11 Fe/kg.tv. = 20 kr. mindre i foder / gris. 77 Fe start blanding til 0,03-0,14 kr. ekstra = 2,3-10,7 kr./gris Kødprocent 0,2% lavere = - 1,72 kr. Gevinst på 7,5-16 kr. gris. Sofa penge!!!!
Fasefodring Her skiftes der foderblanding og grisene rammer slutfoderstyrken på 2.80 Fe 26% stigning i foderforbrug Tilvækst falder med 200 gram
Sygdom koster tilvækst og foderforbrug PCV2 som eksempel
Sygdomme efter indsættelse Sygdom 2.12 Fe/ kg.tv. 2.78 Fe/ kg.tv. 2.98 Fe/ kg.tv. Sygdom Grisene mister meget 5.35 Fe/ kg.tv. af potentialet Når de slås med sygdomme fra starten kommer de for sent igang med at vokse!
Ikke så mærkeligt at vi har sygdom efter indsættelse 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Udleverede grise Lige store og lige syge?
5,41 ( >5-7 moderat forekomst) 0 7,21 ( >7 Massiv forekomst) God effekt af vaccination Meget God effekt af vaccination 0 Passer det med hvad vi ser i stalden?
Resultater fra vaccination mod PCV2, Myk og Lawsonia i en besætning.
9 mdr s gennemsnit af før periode 10.315 prod. grise 76 kg.tv. per gris 4 % døde og kasserede 860 gram / dag 2,81 Fe/ kg tv. 60,3 % kød
9 mdr s gennemsnit af efter perioden 8.884 prod. grise 76 kg.tv. per gris 2,5 % døde og kasserede 934 gram / dag 2,55 Fe/ kg tv. 60,5 % kød
Økonomisk værdi af fremgang ved 11.000 producerede grise per år. Døde incl. Kass. 4% ->2,5% = 99.000 kr. -1,5% døde af 6kr per procent. Foderforbrug 2,81->2,55Fe/kg.tv = 429.000 kr. 0,26 Fe mindre per kg.tv med 2,0 kr/fe Kødprocent 60,3 -> 60,5 = 22.000 kr. +0,2 kødprocent = 2 kr. Tilvækst 860->934 g = +0,3 hold/år
Økonomisk værdi af fremgang ved 11.000 producerede grise per år. Samlet er har fremgangen en værdi på 551.000 kr. Vaccine omkostning 8 kr./gris 80.000 kr. Lawsoniavaccination 3,5 kr /gris 38.500 kr. Merindtjening per år efter vaccination Værdien af det reducerede medicin forbrug er ikke regnet med. 432.500 kr.
66% Reduceret
Pas på med at trykke på panikknappen for tidligt!! 10% valset byg = 0,1 fe/kg,tv = 16 kr. mere per gris i foderforbrug Sunde grise kan tåle en fin formaling
Højere tilvækst 1100 gram 1000 gram 900 800 Uger/gennemløb incl. vask 12 13 14 15 Mulige hold / år 4,3 4 3,7 3,5 +/- 100 gram = ca. +/- 1 uge på stald +/- 100 gram = ca. +/- 0,3 hold per år
Sogrise 2.8 Fe Galtgrise 2.8 Fe Sogrise 3.1 Fe Galtgrise 3.1 Fe Forsøg lavet på enhedsblanding 30-107 kg Kødprocent falder 0,6-0,7% +54 gram daglig tilvækst Foderforbrug ens
Højere tilvækst Giver mulighed for at køre sektionerne helt tomme Samles de langsomstvoksende slagtesvin i en sektion inden levering stiger graden af sygdom i besætningen. Stor tysk undersøgelse om risikofaktorer for mykoplasma problemer med 100 besætninger, viser at sammenblanding af grise øger risiko for at være en mykoplasma problem besætning væsentligt. 4,4 x højere risiko for at ligge i problemgruppen ved sammenblanding sidst i fedeperioden. 4,4 x højere risiko at ligge i problemgruppen ved sammenblanding ved indsættelse i slagtesvinestalden. Hvordan ser det ud når vi har Ap2,6,12,myk,PRRS,PCV2 Kilde: Heico Nathues
Skal alle grise veje 80 kg ved slagt? 8,6 kr / kg.levende vægt
Udsnit fra Vejehold Ap2 udbrud
Udsnit fra Vejehold Ap2 udbrud
Udsnit fra Vejehold 1 fodring sprunget over. 27 fodringer istedet for 28
Udsnit fra Vejehold Bøvl med foderanlæg annulerede fodringer
Opsumering Der er mange penge at tjene for den motiverede slagtesvineproducent. Gode klimagrise er en forudsætning for et godt resultat hos slagtesvineproducenten. Jævnlig dialog. Griseringsmøder. Del viden. Gælder også ved salg til Tyskland. Høj foderoptag i starten efter indsættelse er nøglen til et lavt foderforbrug. Tjek foderkurve, Koncentration af foderet, Hævet aminosyreniveau ser ud til at give en meget billig tilvækst i starten. Har du nok eller de rigtige foderautomater. Fin formaling af foderet sikrer et lavt foderforbrug. +/- 20% under 1 mm giver +/- 7,5 Fe per produceret slagtesvin. Formalingsgrad (også af indkøbt pille) justeres bedst ved at lave MAVE USK
Opsumering Ikke plads til sygdomme. Især lige efter indsættelse. De høje foderpriser giver en meget høj tilbagebetaling af vacciner. Sygdomme provokerer ofte mavesår. Groft foder hjælper, men det er den dyrest mulige løsning. Foderanlæg og foder skal være driftsikkert. Ingen erstatningskomponenter Analyser hurtigst muligt i høst. Løbende analyser på råvarer hen over året. Lav tillægskontrakt ved foderkøb. 8000 kr. i analyser / 6mdr. Sikrer du får hvad du betaler for. Lav silokontrol så du er sikker på om dit anlæg fodrer rigtigt. (Jes Callesens projekt) Højere tilvækst er svær direkte at omregne i penge. Kan sikre mindre sammenblanding af grise -> positiv spiral God tid til vask og udtørring -> positiv spiral Mulighed for at producere flere grise per stiplads nu eller i fremtiden. Tilvækst skal optimeres efter den enkelte besætnings behov.
Tak for opmærksomheden Spørgsmål?
Never give up!!!!