Tre effektive mødemodeller som understøtter relationel koordinering
Målet med den næste time. er at præsentere praksiseksempler som beskriver, hvad relationel koordinering i mødepraksis kan gøre for borgeren er at præsentere tre forskellige modeller, med tilhørende redskab at dele ud af de erfaringer vi har gjort, og de tanker som ligger bag er at nærværende erfaringer danner grundlag for dialog og drøftelse, så jeres viden, erfaring og spørgsmål kommer i spil 24-09-2019 Præsentation af skabelon 2
Relationel koordinering på 30 sek. Relationel koordinering med afsæt i Jody Hoffer Gittell Yderligere inspiration fra fx Bo Vestergaard, Carsten Hostrup i dansk kontekst Relationel koordinering i praksis handler om at finde vores samarbejdsveje og styrke disse Borgerens mål danner grundlag for vores samarbejdsveje og ikke de faglige siloer Vi skal derfor have øget viden om kollegaer, samt træne vores samarbejdskompetence Præsentation af skabelon 24-09-2019 3
Koordinering gennem relationer Relationer Fælles mål Videndeling Gensidig respekt Kommunikation Hyppig Rettidig Præcis/korrekt Problemløsende 24-09-2019 Præsentation af skabelon 4
I praksis ser vi blandt at.. relationel koordinering er i større grad baseret på, hvem medarbejderne kender, end borgernes mål. de organisatoriske fortællinger om de andre kan fremme, men også hæmme den relationelle koordinering siloerne er til for os fagprofessionelle vi er styret af vores vaner og plejer 24-09-2019 Præsentation af skabelon 5
Tre mødemodeller som understøtter relationel koordinering Fagprofessionelt møde uden borger deltagelse Faglig vurdering af, hvorvidt borgerne skal deltage Ingen møder afholdes uden borgerdeltagelse 24-09-2019 Præsentation af skabelon 6
Kort drøftelse med sidemakker Hvilken model praktisere I? Hvad skal vi være særligt opmærksomme på, i de møder hvor borgeren deltager? Hvad skal vi være særligt opmærksomme på, i de møder, hvor borgeren ikke deltager? Præsentation af skabelon 24-09-2019 7
Det tværfaglige koordinationsmøde Ældre og Sundhed 9/24/2019 Præsentation af skabelon 8
Hvorfor er der i Haderslev Kommune brug for en DTK- model? Vi får flere og flere borgere med komplekse problemstillinger. Her dur det ikke med én til én koordinering, siger hun og understreger, at forvaltningen for at spare ressourcer har bedt ledere og medarbejdere undersøge, om Det tværfaglige koordineringsmøde kan erstatte andre former for kommunikation bl.a. monofaglige møder og lange mail-korrespondancer. Projektejer Anne Andersen, Haderslev Kommune 24-09-2019 Præsentation af skabelon 9
Det tværfaglige koordineringsmøde: metoder FØR: Udvælgelse af borgere Rollefordeling dagsorden Klargøring af lokale og tavle Teknik (Forplejning) UNDER: Velkomst Præcis start Styring af tid og faglige indlæg Referat/dokumentatio n Beslutninger, ansvar, opsamling og næste skridt EFTER: Opfølgning på aftalte indsatser og handleplan Dokumentation Information til borger om evt. justeringer 24-09-2019 Præsentation af skabelon 10
Møde modellens 5 elementer Formål Struktur Generisk dagsorden Roller Tidsramme 24-09-2019 Præsentation af skabelon 11
Mødets organisering På forhånd aftalt, hvilke borgere som koordineres på mødet Borgere deltager ikke Borgerens perspektiv sikres gennem deltagelse af borgerens kontaktpersoner, som har afholdt drømmesamtale/ målsamtale med borgeren inden møde 24-09-2019 Præsentation af skabelon 12
Kompetenceforløb Indsigt og fælles forståelse for metoden Træning i redskaberne 24-09-2019 Præsentation af skabelon 13
Det tværfaglige koordineringsmøde redskaber en drejebog, som beskriver alt fra, hvordan lokalet bør indrettes, til udarbejdelse af dagsorden stort fokus at sikre enighed om borgerens mål en konkret redskabskasse, som mødelederen benytter i de tværfaglige koordineringsmøder FØR: Udvælgelse af borgere Rollefordeling dagsorden Klargøring af lokale og tavle Teknik (Forplejning) EFTER: Opfølgning på aftalte indsatser og handleplan Dokumentation Information til borger om evt. justeringer UNDER: Velkomst Præcis start Styring af tid og faglige indlæg Referat/dokumentation Beslutninger, ansvar, opsamling og næste skridt 24-09-2019 Præsentation af skabelon 14
Hvilke tendenser ser vi i Haderslev Kommune? Vores borgere med demens bliver hurtigere taget af mødedagsordenen, fordi problemstillingen er blevet løst Ergoterapeut Christina Bonde, Haderslev Kommune. Der opstår en tværfaglig synergieffekt, hvor alle byder ind uanset uddannelse. Lige pludselig kan alle tænke ud af boksen og komme med ideer. Louise Lenz, mødeleder. 24-09-2019 Præsentation af skabelon 15
På vej mod job beskæftigelsesområdet Præsentation af skabelon 9/24/2019 16
Hvorfor er der brug for en sammenhængende indsats på beskæftigelsesområdet? Det er vigtigt for os, at din plan skaber mening for dig. Derfor holder vi møder med dig, hvor vi kan være flere til stede fra forskellige afdelinger, og laver en grafisk fremstilling af din plan sammen med dig. Tanken er, at du kan tage planen med hjem fra mødet. Kilde: https://www.hillerod.dk/indflydelse-og-politik/politik/status- som-frikommune/ 24-09-2019 Præsentation af skabelon 17
Sammenhængende borgerforløb dialogredskab Opdagelsesrejsende Hvem tænker du, bedst kan støtte dig i at møde op til op på planteskolen tirsdag? Hvis du kunne svinge med en tryllestav hvad laver du om et år? Kaptajn Hvornår tager du kontakt med din bror og spørger, om han kan tage med dig på planteskolen på tirsdag? Vi har aftalt, at vi støtter dig med at komme i gang med HF, hvornår ringer du studievejlederen? 24-09-2019 Præsentation af skabelon 18
Selvvisiterende team Sammen med borgeren, bliver der fundet forslag til indsatser Den må gerne gå på tværs af de enkelte velfærdscentre Fælles forløb dvs. at 85 støtten går direkte ind og støtter med de tiltag, som får borgeren i job 24-09-2019 Præsentation af skabelon 19
Borgermøde redskab til empowerment Giv borger mulighed for at komme med kort status og sætte rammen for møde. Start hvert møde med at borger får følgende ramme: kan du lige sige 2-3 sætninger om, hvad der er sket siden sidst? når vi ser på din plan, samt det du nu har fortalt, hvad er så det vigtigste vi får løst i dag? Spørg de andre omkring bordet: Er der nogle opklarende spørgsmål? 24-09-2019 Præsentation af skabelon 20
Resultater og tendenser Flere borgere klar til FLEX job, end forventet Borgerne fortæller, at de oplever at blive taget alvorlig Borgerne oplever, at der er en større sammenhæng Borgerne oplever, at der er fremgang i deres sager De to kommuner, vi har samarbejdet med, har så positive erfaringer, at modellen skal implementeres i flere områder af deres velfærdscentre 24-09-2019 Præsentation af skabelon 21
Statusmøde 141 Voksenspecial området 24-09-2019 Præsentation af skabelon 22
Arbejdsgang, som sikrer målrettet opfølgning på borgerens forløb metode 24-09-2019 Præsentation af skabelon 23
Statusmøde grundlæggende baggrundstanke At komme frem til borgerens mål er et samarbejde mellem to eksperter; borgeren og den fagprofessionelle De fagprofessionelle opstiller ikke mål for borgeren, men har redskaber så borgerens ønsker og drømme bliver til mål Den fagprofessionelle er en ressource, som støtter og vejleder ud fra faglig viden 24-09-2019 Præsentation af skabelon 24
SMARTE mål redskab SMARTE mål testen med, så der løbende kan sikres at alle områder er belyst Eksempler på SMARTE mål, så medarbejderne kan blive inspireret 24-09-2019 Præsentation af skabelon 25
Borgerinvolvering redskaber Højt kognitivt funktionsniveau: samtale/spørgeguide og fremtidsværksted (evt. grafisk illustreret): hvor kunne du godt tænke dig at være om 1 år? Mellem kognitivt funktionsniveau: billedkort og samtale om værdier og hvad der giver øget livskvalitet. Collage Lavt kognitivt funktionsniveau: systematiseret observation og refleksion over øget livskvalitet hvad kan vi se giver glæde og velvære. Livshistorie. Fokus på øget/tydeligere kommunikation mellem borger og personale. 24-09-2019 Præsentation af skabelon 26
Eksempler på de tendenser vi oplever En borger har det svært i overgangssituationer. Særligt at komme fra dagtilbud til bus, og så ud fra bus til bosted. Der bliver afholdt møder, uden borger, hvor der aftales retningslinjer, som alle tre parter arbejder udefra. Der er færre konflikter nu. En borger ønsket selv at gå til kiosken, de pårørende bliver inddraget i at øve turen fra bolig og ned nu går borgeren selv. Borger ønsker at tabe sig, og i et samarbejde med fysioterapeut, kostvejleder og bosted bliver der lagt en plan for dagligdagen. Lederen tager en snak med de pårørende, så de også støtter op om processen. 24-09-2019 Præsentation af skabelon 27
På tværs af de tre modeller ser vi følgende: for at lykkes med tværgående mødemodeller, er det nødvendigt med et vist kendskab til hinandens faglige perspektiver og diskurs det gøres på mange måder, men helt essentielt er følgende: - hvem er min kollega i den anden afdeling? - hvordan kontakter jeg mine kollegaer i den anden afdeling? - hvilke opgaver har de? - ledelses opbakning - øget kendskab til de andre faggrupper, skaber fælles forståelse 24-09-2019 Præsentation af skabelon 28
Spørgsmåls og refleksion Nu har der været mange ord Rejs jer op Der er tre plakater som beskriver hver enkelt metode Gå en runde, tal med hinanden Efter fem minutter tager vi en fælles spørgsmål og refleksionsrunde 24-09-2019 Præsentation af skabelon 29
Tak for i dag 24-09-2019 Præsentation af skabelon 30