Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Syddansk Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Samfundsudviklingen i Danmark har vist et behov for en evidensbasering og kvalitetsudvikling af det jordemoderfaglige felt et behov som vil blive belyst i nærværende høringsmateriale. Som svar på dette behov, ønsker Syddansk Universitet at udbyde en kandidatuddannelse i jordemodervidenskab med studiestart i 2014. Samfundets behov for kandidatuddannelse i jordemodervidenskab En række markante ændringer i samfundet såvel demografiske som antropometriske og holdningsmæssige samt en hastig produktion af ny viden og nye medicinske teknologier har betydning for og stiller store krav til den service, som sundhedsvæsenet yder i dag og skal yde i fremtiden. Indenfor svangreomsorgen er der tilsvarende sket store ændringer i populationen af kvinder i den fertile alder. Tillige med ændringer i forhold til eksempelvis fertilitet, BMI og kroniske sygdomme hos gravide, udgør den stigende sociale ulighed i sundhed også væsentlige parametre i svangreomsorgen. På samme vis ses psykisk sygdom også hyppigt hos gravide. Denne stigende kompleksitet i patientforløbene har foranlediget store faglige såvel som organisatoriske forandringer af svangreomsorgen, og som følge heraf er der nu et øget behov for stærke kompetencer indenfor udvikling, forskning og kvalitetssikring. Svangreomsorgens organisering er i tiltagende grad karakteriseret ved centralisering og (sub)specialisering. Der oprettes ambulatorier, centre og enheder på landet fødesteder, der varetager omsorgen for kvinder med komplekse forløb. Der er, og forventes i særdeleshed i fremtiden at blive, en stigende efterspørgsel efter personale med særlige kompetencer - såsom kandidater i jordemodervidenskab - der kan koordinere, evidensbasere, evaluere og kvalitetssikre den komplekse praksis. Der ses en øget opgaveglidning mellem faggrupper på det sundhedsfaglige område. Indenfor det jordemoderfaglige område, vil kandidatuddannelsen kunne bidrage til, at den opgaveflytning, der i forvejen foregår mellem obstetriker og jordemoder, vil kunne finde sted i endnu højere grad end det er tilfældet i dag, og at der kan ske opgaveflytning indenfor meget komplekse patientforløb. Der foregår en stor teknologisk udvikling indenfor det reproduktive område. Samtidig har sundhedsvæsnets brugere i langt højere grad end tidligere adgang til og anvender digitaliserede medier. Den fremtidige svangreomsorg vil derfor skulle kunne optimere og integrere brugen af den teknologiske udvikling, tilbyde 1
digitaliserede løsninger samt etablere og udvikle samarbejde med brugerne via de sociale medier. Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab vil indeholde undervisning i telemedicin, anvendelse af IT og innovative processer. I Danmark er der endnu kun et spirende grundlag for jordemoderfaglig forskning. Konsekvensen heraf er dels at praksis på visse punkter ikke hviler på et evidensbaseret grundlag, og dels at der implementeres international forskning, som meget vanskeligt lader sig generalisere til en dansk kontekst, hvorved den ønskede effekt udebliver. Ovenstående faktorer viser et behov for at udvikle vidensbasen for jordemoderfagets arbejde gennem en styrkelse af den jordemoderfaglige forskning i Danmark, hvorfor en specifik kandidatuddannelse målrettet netop dette felt er påkrævet. Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab som svar på samfundets behov Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab skal uddanne kandidater som kan evidensbasere, kvalitetsudvikle, dokumentere og innovativt videreudvikle klinisk jordemoderpraksis samt styrke fremtidens jordemoderfaglige kliniske område forskningsmæssigt og herved, med udgangspunkt i nyeste forskning, styrke og udvikle den kliniske praksis, indenfor tre hovedområder: normale svangreforløb (eksempelvis epidemiologi, screeningsdilemmaer, kommunikation og formidling med den raske patient i fokus, rask i et sygehusvæsen, normalitet i et højrisikofelt, livsstil og intervention) svangreforløb i gråzonen mellem det normale og komplekse (eksempelvis kommunikation og formidling, sceneskiftet samt faresignaler som livsstil, intervention, dilemmaer) komplicerede svangreforløb (eksempelvis foetalmedicin, livsstil, overvægt, diabetes, sårbare gravide, præterm fødsel, hypertension/præeklampsi, IUGR) Ligeledes vil kandidater i jordemodervidenskab være kvalificeret til videre forskningsuddannelse, f.eks. en ph.d. uddannelse. Kandidaterne vil være kvalificeret til blandt andet at varetage arbejdsopgaver indenfor: Sundhedsfremme og forebyggelse relateret til reproduktiv sundhed Dokumentation og evaluering Organisering og ledelse af tværfaglige og tværsektorielle tiltag i forhold til jordemoderfaglige problemstillinger Projektledelse og koordinering Udvikling og implementering af ny evidensbaseret viden og nye metoder Analyse, anvendelse og implementering af digitalisering og velfærdsteknologi i svangreomsorgen 2
2. semester 3. semester 4. semester Iværksættelse og ledelse af udviklingsprojekter målrettet kvalitetsudvikling og evidensbasering af praksis. Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab forventes at kvalificere til ansættelse i: stillinger som klinisk jordemoderspecialist uddannelses- og undervisningsstillinger i såvel klinisk praksis som i uddannelsessektoren udviklings-, projekt- og procesledelsesstillinger samt forskningsstillinger indenfor: det kommunale område det regionale område det statslige område den private sektor Kandidaten vil herudover opnå forudsætninger for påbegyndelse af ph.d. studium og på den måde kvalificere sig til kombinationsstillinger i sundhedsvæsenet (f.eks. som adjunkt/lektor ved videregående uddannelse og lederstilling indenfor klinisk praksis) for dermed at bidrage til fagets videnskabelige udvikling. Opbygning og indhold af kandidatuddannelse i jordemodervidenskab Kandidatuddannelsen forestilles opbygget således: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab (120 ECTS) 8. 7. 6. 5. 4. Fælles samfundsfaglige er (20 ECTS) Sundhedsøkonomi og politik Uddannelsesspecifikke er (40 ECTS) Evidensbasering af klinisk praksis (10 ECTS) Komplekse og komplicerede forløb af betydning for fertilitet og videre reproduktiv sundhed Kandidatspeciale (30 ECTS) Valgfrit (10 ECTS) Kommunikation Klinisk styring og ledelse 1 Fælles videnskabsteoretiske er (20 ECTS) Videnskabsteori og metode IV 3. Organisationer og Komplekse og komplicerede forløb Videnskabsteori og 1 Arbejdstitel for Labour ward management and clinical governance 3
1. semester 2. 1. forandringsledelse (5. ECTS) Kvalitetsudvikling og projektledelse (10 ECTS) i svangreomsorgen Velfærdsteknologi i reproduktiv sundhed Reproduktiv sundhed, nye udfordringer i svangreomsorgen metode III Videnskabsteori og metode II Videnskabsteori og metode I Uddannelsens fulde kompetenceprofil kan ses som bilag 1 til dette høringsmateriale. Adgangsgrundlag Der vil optages 25-30 studerende årligt. En professionsbachelorgrad i jordemoderkundskab vil være direkte adgangsgivende til kandidatuddannelsen men enkelte akademiske bacheloruddannelser vil kunne være adgangsgivende efter individuel vurdering. Uddannelsen vil ikke have indflydelse på autorisationsniveau, der stadig vil gives efter endt professionsbacheloruddannelse. Eksisterende uddannelsesudbud I Danmark udbydes der ikke andre kandidatuddannelser i jordemodervidenskab. Dog udbydes uddannelser, der i dele af deres sigte og indhold er delvist beslægtede med kandidatuddannelse i jordemodervidenskab. Universitetet vil her fremhæve: Den Sundhedsvidenskabelige Kandidatuddannelse, der er sammenlignelig med kandidatuddannelse i jordemodervidenskab, idet den er forankret i teorier og metoder indenfor sundhedsvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab. Uddannelsen adskiller sig imidlertid fra kandidatuddannelse i jordemodervidenskab ved det, at den ikke er rettet mod en bestemt profession og derfor ikke uddanner kandidater ind i den jordemoderfaglige praksis Master of Science in Public Health, der er sammenlignelig med kandidatuddannelse i jordemodervidenskab, idet den bygger bro mellem sundhedsvidenskabelige og samfundsvidenskabelige forskningsområder- og metoder for at udvikle tiltag indenfor eksempelvis sundhedsfremme og sygedomsforebyggelse. Uddannelsen adskiller sig imidlertid fra kandidatuddannelse i jordemodervidenskab ved, at den har en stærk epidemiologisk og biostatistik profil men ikke er klinisk rettet. Opsummering på beslægtede uddannelser: Der udbydes andre sundhedsfaglige kandidatuddannelser i Danmark, som på et akademisk grundlag giver kandidaterne kompetencer indenfor områder som projektledelse, implementering, statistisk analyse, udvikling, videnskabsteori mv. Fælles for de beslægtede uddannelser er dog, at de ikke indeholder monofaglige elementer og derfor ikke uddanner kandidater ind i en bestemt profession. Kandidatuddannelse i jordemodervidenskab indeholder både tvær og monofaglige elementer, som har det formål at give kandidater kompetencer på et akademisk niveau, som de specifikt vil kunne inkorporere i den jordemoderfaglige praksis for at evidensbasere og videreudvikle jordemoderfaget. 4
Uddannelsen er ikke alene Sideløbende med udviklingen af kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab arbejder Syddansk Universitet med at udvikle kandidatuddannelser i klinisk sygepleje og sundhedsteknologi samt ergoterapi og aktivitetsvidenskab. Det er hensigten, at uddannelserne vil være monofaglige men samtidig have betydelige sammenfaldende akademiske og praktiske (projektledelse, forandringsledelse, sundhedsøkonomi, videnskabsteori) kompetencer, der vil give kandidaterne mulighed for at bestride funktioner med fokus på evidensbasering, udvikling og implementering anvendt på hver deres kliniske praksis. De sammenfaldende kompetencer vil muliggøre en sammenlæsning af op til 40% af fagene på uddannelserne. Dette vil gøre uddannelserne mere stabile og bedre økonomisk funderet og vil hjælpe kandidaterne til at opnå en tværfaglig forståelse faggrupperne imellem, hvilket er en høj prioritet blandt aftagerne. Spørgsmål til jer Syddansk Universitet vil bede jer om at forholde jer til nedenstående spørgsmål i relation til høringsmaterialet. Har I kommentarer, der ikke er dækket af nedenstående spørgsmål, er de også meget velkomne. Hvordan vil I vurdere uddannelsen formål og erhvervssigte? Vil jeres organisation have brug for kandidater i jordemodervidenskab enten nu eller på sigt? Hvordan vurderer I hele eller dele af kompetenceprofilen? Vurderer I, at kandidater i de beskrevne eller øvrige beslægtede uddannelser er dækkende for jeres eksisterende og fremtidige behov? På vegne af Uddannelseschef ved Det Sundhedsvidenskabelige fakultet, Merete Munk 5
Bilag 1 Uddannelsens kompetenceprofil Viden dimittenden: Har viden om fysiologiske, psykologiske og sociokulturelle forhold samt om sundhedsfremmende, forebyggende og behandlingsmæssige tiltag relateret til reproduktiv sundhed baseret på højeste nationale og internationale forskning. Har viden om og kan forholde sig kritisk til etiske, sundhedspolitiske, -teknologiske, -juridiske og - økonomiske forhold af betydning for reproduktiv sundhed. Har viden om og kan forholde sig kritisk til teorier og metoder relevante for klinisk jordemoderpraksis samt identificere videnskabelige problemstillinger i feltet. Har viden om og kan forholde sig kritisk til sundheds-, natur-, human- og samfundsvidenskabelige teorier og metoder. Har viden om evaluerings- og kvalitetsudviklingsredskaber relevante for klinisk jordemoderpraksis. Har viden om metoder til planlægning, gennemførelse og evaluering inden for det jordemodervidenskabelige område. Har reflekteret viden om digitalisering samt om velfærdsteknologiske tiltag i svangeromsorgen Færdigheder dimittenden: Kan mestre videnskabelige metoder og redskaber relevante for jordemoderpraksis. Kan vurdere og vælge imellem videnskabelige metoder og redskaber relateret til både normale og komplekse/komplicerede problemstillinger indenfor det jordemoderfaglige område samt problemstillinger der omfatter tværfaglige og tværsektorielle tiltag. Kan identificere og analysere forhold af betydning for understøttelse af ukomplicerede graviditets-, fødsels- og barselsforløb samt opstille nye analyse- og løsningsmodeller. Kan identificere og analysere komplekse problemstillinger i relation til komplicerede graviditets-, fødsels- og barselsforløb samt i forhold til reproduktiv sundhed i bred forstand og opstille nye analyse- og løsningsmodeller. Kan diskutere og formidle jordemodervidenskabelige og jordemoderfaglige problemstillinger såvel tværfagligt som med fagfæller og ikke-eksperter. 6
Kan selvstændigt kritisk vurdere, behandle, analysere og anvende digitale data samt kritisk anvende velfærdsteknologiske løsninger i svangre omsorgen Kompetencer dimittenden: Kan udvikle og implementere ny evidensbaseret viden og nye metoder. Kan udvikle, organisere, lede og implementere nye metoder og løsninger på problemstillinger i relation til reproduktiv sundhed. Kan organisere og styre løsninger på problemstillinger i relation til reproduktiv sundhed. Kan evaluere aktuel klinisk praksis og på den baggrund iværksætte og lede udviklingsprojekter målrettet kvalitetsudvikling og evidensbasering af praksis. Kan udvikle, organisere og lede tværfaglige tiltag relateret til jordemoderfaglige problemstillinger, herunder forløbsplanlægge komplekse og komplicerede graviditets-, fødsels- og barselsforløb såvel tværfagligt som tværsektorielt. Selvstændigt kan vurdere anvendelse af og implementering af digitalisering og velfærdsteknologi i svangre omsorgen [Kompetenceprofilen er udarbejdet på baggrund af Den Danske Kvalifikationsramme, (Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 2011).] 7