'' I, T EtIamgt[[v Af Ssren Beilman, skolelerer s z U Y ; = lad mig straks afslore hvor langt mit liv i skolen har varet:41 6r. Det lyder i arbejdssammenhang af voldsomt mange 6r, men pi det niveau, hvor jeg har matematik, er det bare 4xlO+1. Hvordan kan det komme sd langt - eller 96 s6 galt? 41 6r i det samme erhverv - og s6 pi den samme skole! Det kraver nasten en narmere analyse: Enten har jeg et meget dominerende indbygget tryghedsgen, eller ogs6 har det i hovedsagen varet en god og spandende arbejdsplads med mange inspirerende arbejdsomrider. Dom selv - jeg halder mest (helst) til det sidste. jeg vil i de folgende afsnit gore rede for nogle af de vigtige faktorer, der har veret berende for, at jeg i skrivende stund fortsat har lyst til at undervise og deltage i det virksomme liv p6 skolen. For mig er det helt bestemt samv ret med eleverne i undervisningssituationerne, betyder mest, hvorimod mange - lad os kalde dem "modeaktiviteter" gerne mi selges til hojestbydende. Det vil senere fremga hvilke modeaktiviteter, jeg mener er givende og hvilke vi udmerket kan undvare. Skolen blev en tilfeldighed Tanken om at soge ind p6 Ribe Statsseminarium dukkede forst frem, da jeg var i gang med at undersoge mulighederne for en lareplads som tom rel sned ker, byg n i n gsko nstru ktor-a rkitekt. Det afspejler sig en hel del i de fag,jeg gennem 6rene har beskeftiget mig med.
Ssren Beilman er skolelerer og skolebibliotekar pd Tjareborg Skole Tjaereborg skole var en tilfeldighed og absolut pii den dengang eksisterende Vestbirk Hojskole et sted, hvor jeg sikkert kun ville vere to 6r som og sener et Skolebibliotekarirskursus. Jeg blev aspirant, som det hed dengang. Skolen manglede en lerer med mine liniefag: biologi, geografi -Tjereborg afdeling. ansat ved Esbjerg Kommunes Hovedbibliotek og traeslojd. Med dansk, religion og idret med u tog tingene fart. Vi opdelte bogbestanden i svomning oveni, blev det en god begyndelse, skolebi bl ioteks- og fo I kebi bl ioteksboger, og folkebiblioteket flyttede i "nye" lokaler i det gamle inden jeg ville "videre ud i verden'i Jeg havde jo veret pa Anholt som 'gresvikar" med hele kommunekontor, der blev ledigt ved sammenlegningen af Esbjerg- og Tjereborg kommuner fagrekken strakkende sig fra engelsk til svomning i havnen. i 1970. Jeg fungerede nu begge steder og blev engageret i oprettelsen af Sneum-Tjareborg Fritids- Skolen og lokalsamfundet -Jeg fattede stor interesse for skolebiblioteket, center, hvortil folkebiblioteket senere flyttede der i 1966 var en integreret del af folkebiblioteket, der havde til huse p6 den dengang 7-klas- velge -.Jeg valgte skolen og laegge krafterne i - nu med Abningstid i dagtimerne' Jeg matte si sede skole og havde 6bningstimer for eleverne bl.a. skolebiblioteket, der blev mit hjertebarn' i skoletiden. Jeg tog et deltidsbibliotekarkursus
v zq J Y t Trives med fag og interesser hvis der er m6l og retning. ltilknytning til undervisningen har jeg i et par perioder fungeret som S5 blev jeg spurgt: Kan du ikke godt ved siden af biologi og alt det andet tage lidt fysik-kemi? Vi AV-mand og er nu igen fardselskontaktlerer, skal ogs6 til at se pa etablering af et fysiklokale! hvor vi fra skolens side arbejder alvorligt med Det var jeg helt med pe - og har varet det lige vore elevers ge- og cykelvaner, cyklistprover, siden. 56 ca. 34 afgangsprover (9.- 10.k1.) senere refleks- og cykelhjelmkampagner og den nart har vi igen for fire 6r siden indrettet et splinternyt forestiende lygtekontrol i december og januar. fysik-kemilokale - den optimale arbejdsplads til naturfag - med kun fi fejl, som vi i vort velfungerende fysiklererteam har f6et rettet. Jeg vil fremhave betydningen af Teamsamarbejde og synlig ledelse samarbejdet u tror jeg allerede, der er beleg for, at n6r man ved skemalegning og arbejdsfordeling filr en god del af sine interesseomrider tilgodeset, s6 har man en rigtig god chance for at trives, isar hvis man spender over flere fag. Si ud over mit hjertebarn Skolebiblioteket og fusik-kemi i 7.- 9.6rgang har jeg bl.a. haft billedkunst, tra - og metalslojd og motorlere (ogsi som aftenundervisning i Ungdomsskolen i ca. '15 6r) og har nu matematik og natur-teknik i2. klasse. Denne vifte af fag giver mulighed for et bredt samarbejde, som er altafgorende for, om det, man arbejder med, lykkes - og det gor det kun, mellem os tre skolebibliotekarer i det selvstyrende team, hvor vi styrer okonomi, tid og aktiviteter - selvfolgelig i tet samarbejde med skolens ledelse og okonomiudvalg, fagudvalg og - teams, alt efter hvilke fokusfag eller -omr6der, der er valgt inden for en periode. Derudover samarbejder skolebiblioteket ogse med ledelsen om udvikling af skolebiblioteket fra Pedagogisk Servicecenter(PSC) til pedagogisk Udviklingscenter (PUC), selvom vi i det daglige stadig er Skolebiblioteket med forh6bentlig alle antenner ude og radarfunktionerne i orden. Vi samarbejder ogss med ledelsen omkring skolens struktur, verdigrundlag og visioner.
I vores fysik-team arbejder vi sammen om alt, lige fra det daglige arbejde (id6udveksling) til eksamensplanlegning og ikke s6 meget om okonomi, der selvfolgelig m5 have sin naturlige plads. Vardien af et godt samarbejde viser sig ogss i Berende for et godt samarbejder, at vi er godt forberedte, Abne for nytenkning og forstar at fordele opgaverne. Man skal ogsi her have dette vigtige for oje: M6l og retning. Rigtig megen inspiration henter jeg ude i vore rige naturomrider bl.a. ved Vadehavet, der er "min" 2. kl. i dansk, matematik og natur-teknik, ganske tet p6. hvor klasselereren og jeg nogle gange hvert 6r korer forskelligemner og kan aflose hinanden, sd arbejdet kan fortsette udover de ringetidsbestemte 2-lektioners moduler. Det kunne vere emner som Mig selv - Min by -Vand- Luft - Keledyr og senest det obligatoriske oktoberemne: Kartoflen, som vi har lagt ind i en faglig uge for Det er ogsi vigtigt i alle forhold, at skolen har en synlig ledelse, der er til stede ogs6 i pedagogiske sammenhange - giver sig tid til at v re orienteret om. hvad der sker i den daglige undervisning. Det er altafgorende, at skolen har en skolepolitik - med retningslinier for, hvorledes mange forskellige situationer 2. abc. Det kraver planlegning og samarbejde, kan tackles- f. eks. sporgsmsl hvilket medforer en storre helhed i undervisningen og giver os en mengde god erfaring til omkring vanskeligelever og foreldrehenvendelser i 5enere orug. af enhver tenkelig og utaenkelig art. Et Storyline-forlob, som vi for nogle Ar siden gennemforte sammen med en pedagogisk konsulent, var en rigtig god oplevelse. I{ :?'.tt! '&qni
s z u - ]z >J oget, vi godt kan undvere Moder uden vasentligt indhold, Msder hvor deltagern enten kommer for sent, 96r for tiden eller er uforberedte. Moder med for meget udenomssnak eller "hyggesnak"- det kan vi tage bagefter. oget der slider p6 en folkeskolelarer Uopdragedelever: I mange tilfalde en nasten umulig nsd at knekke. Vi skal igen - igen have Gor en forskel og stot hinanden fat iforaldrene for at forsti sammenhangene! Si efter et I a n g t skoleliv og et veloverstiiet 406rs jubileum med reception, medalje og det Urimelige krav: Vi prasenteres for mange ikke hele og senere audiens hos dronningen (en rigtig interessant oplevelse), tenker jeg som s6 ofte serligt undervisningsrelevante tiltag. Hos mange lerere fylder og belaster de voldsomt meget far: og opleves som en ujevn strom af krav man skal - Bruger jeg nu min energi og tid meningsfuldt? leve op til. Det giver frustrationer og man foler, 56 lenge man som lererfoler, at man gor en forskel og s6 lenge, der er flere positive - end nega- at ens energi ofte bruges helt forkert - i verste fald er den spildt. tive oplevelser, kan det bere og man trives. Vi oplever igen og igen lovendringer og bekendtgorelser, der peger i nye retninger. har et godt medspil og modspil p6 sin hjemme- For at noget lykkes, er det vigtigt, at man ogs6 Vi har oplevet ikke engang at kunne na at afprove nye tiltag - det vere sig helhedsskolemodel-men - vi oplever desverre alt for ofte kolleger, bane. ler - ny skolestart eller nye eksamensformer -far der ikke trives - bliver i tvivl om de slsr til i lererrollen. Det er efterh6nden ogsi yngre kolleger, disse igen bliver endret. Jeg har veret til flere msder om de nye eksamensformer i fysik-kemi. Vi blev forvirret p6 et forlader folkeskolen. Det er bekymrende! der langtidssygemeldes, gir pd deltid eller helt hojere plan. Instruktorerne gjorde ellers deres Jeg synes ellers, at vi p5 vores skole er rigtig gode bedste - og efter en del moder lykkedes det os til at stotte hinanden i mange svere situationer fra de samarbejdende skoler at finde en brugbar - men vi er slet ikke gode nok! formulering, der passede til ministeriets nye krav Selv om vi synes, vi hjelper hinanden med alt det for afgangsprover. praktiske i planlegning og undervisning, s5 er det utroligt svart at videregive modstandskraft Det er uholdbart at Folketinget med deres embedsmend pa grundlag af et folkeskoleforlig morgendagen igen foles som et bjerg, man ikke og r6styrke til at klare alleh6nde krav og det, at haster lovendringer igennem. Det barer tydeligt preg af at vare forfattet af folk, der helt eller Derfor er det vigtigt, at der findes en hoj grad kan komme opad. delvis har forladt skoleverdenen. af edighed, 6benhed, tillid, forstielse og situa- Det seneste tiltag, der ligner lidt af et flop: Elevplaner. Jeg tror, disse elevplaner udmerket kan bruges til at beskrive elever med specielle vanskeligheder. Men si skal det vere en fuldgyldig udgave med elevaftaler, der anvendes - og ikke det discountafkrydsningssystem, der er r5d til hos os. Det er langt underlegent vores hidtidige forberedelse til samtaler med foreldre og elever. Det er nok den dyreste form for tidsspilde, vi lenge har set. tionsfornemmelse mellem ledelse og medarbejdere - og pi arbejdspladsen som helhed - hvad enten man er leder, servicemedarbejder, padagog eller larer.