MarieBladet Vi i har en sofac acyk ykel - og hvad godt er der så ved det!? Forældr orældreløs i Humlebæk - støtteforening giver super støtte Leder Tillykk illykke med det nye hovedk edkontor! Per erspektiv spektiver er fra en medarbejder - ansvar ar og anerkendelse endelse er givende og udfordrende Skriv bedre - opfordring til at blive bedre til at sætte ord på pædagogikk ogikken December 2010 FONDEN HJEMMENE
Adresser FONDEN MARIEHJEMMENE Virumgårdsvej 18 2830 Virum, 39 62 23 33 ROSE MARIEHJEMMET Brodersens Alle 16 2900 Hellerup, 39 62 88 57 ELSE MARIEHJEMMET Kystvej 33 3050 Humlebæk, 49 19 08 62 DORTHE MARIEHJEMMET Rødovrevej 325 2610 Rødovre, 36 70 53 00 ELLEN MARIEHJEMMET Vesterbrogade 3 C 3250 Gilleleje, 48 30 03 65 KIRSTEN MARIE Vinkelvej 3 2800 Lyngby, 45 88 19 28 KAREN MARIE Skovvej 7, Nyrup 4262 Sandved, 55 42 19 00 METTE MARIE Hyltebjerg Allé 73 2720 Vanløse, 38 76 13 75 LOUISE MARIEHJEMMET Svenskelejren 1 2700 Brønshøj, 38 60 55 00 HANNE MARIEHJEMMET KVINDELY Ringstedvej 57-59 4000 Roskilde, 46 32 19 92 LINE MARIE Stationsvej 4 3550 Slangerup, 47 33 00 39 BIRTHE MARIE Liselundager 13 A 2640 Hedehusene, 73 30 03 10 SOFIE MARIE Skansen 3 4100 Ringsted, 57 67 07 50 INGE MARIE Skansen 1 4100 Ringsted, 57 67 33 70 CAROLINE MARIE Godhersgade 141 1123 København K, 45 46 51 15 LISELUND FRIPLEJEBOLIGER Hüttel Sørensens Vej 61 9310 Vodskov, 98 29 34 00 Forsiden: På billedet ses Maryan Beck, som bor på Ellen Mariehjemmet i Gilleleje. Den unge mand er fotografen Claudi Thyrresturps medhjælper. 2 Leder Jesper Maarbjerg, formand Fonden Mariehjemmene Til lykke med det nye hovedkontor! Den 16. november blev der holdt house-warming på Virumgårdsvej 18 hovedkontorets nye adresse. Der er ikke noget specielt interessant ved, at man flytter fra et kontorhus til et andet - men der er noget specielt ved anledningen. I denne tid, hvor man hele tiden hører om nedskæringer og indskrænkninger, er det interessant, at vi i Mariehjemmene stadig oplever en stor efterspørgsel efter vores tilbud, så der hele tiden er nye på vej. Flytningen er et tegn på vækst. Ganske vist må det indrømmes, at det ikke er hver nat, man sover roligt med vores tre nye projekter i støbeskeen. Men forhåbentlig tolker vi ikke signalerne om efterspørgslen forkert. Vores vilkår er, at vi arbejder i et område fyldt af modsætninger vi har valgt ofte at satse på det specialiserede, men vi må ikke blive så specialiserede, at vi glemmer de personlige ønsker til livet, som beboerne har. Vi vil gerne understøtte de enkeltes frihed, men vi kan ikke fraskrive os vores ansvar for den enkeltes velfærd. Når vi finder de gode løsninger i dette modsætningsfyldte felt, vil der stadig være behov for os! Til lykke til Hovedkontoret og god læselyst til læserne ønskes af Redaktionsgruppen.
Redaktionelt Redaktion Jesper Maarbjerg jespermaarbjerg@gmail.dk Kristian Wedel Andersen kwa@mariehjem.dk Heinz Reugboe hr@regionsjaelland.dk Arne Skovgaard Nielsen ansvarshavende asn@mariehjem.dk Leder Leder... 2 Redaktionelt... 3 Fra vor egen verden Forældreløs i Humlebæk... 4-5 Perspektiver fra en medarbejder... 6-7 Skriv bedre... 8-9 FONDEN MARIEHJEMMENE Virumgårdsvej 18 2830 Virum Tlf. 3962 2333 Fax. 3962 5729 www.mariehjem.dk Citat og gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Vi har en sofacykel... 10-11 Bagsiden Lykke Marie - et nyt Mariehjem på vej... 12 ISSN 1604-7419 Trykning: StormTryk Faste links: www.borger.dk Ankestyrelsen: www.ast.dk Beskæftigelsesministeriet: www.bm.dk Indenrigs- og Socialministeriet www.ism.dk Sundhedsministeriet: www.sum.dk Videnscentre www.aeldreviden.dk www.socialpsykiatri.dk MarieBladet trykkes i et oplag på 900 stk. og sendes til medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer samt samarbejdspartnere. Desuden udleveres MarieBladet til interessede beboere og pårørende. Mariehjemmenes webmaster gør opmærksom på, at MarieBladet også kan læses på www.mariehjem.dk 3
Fra vores egen. verden Forældreløs i Humlebæk Med et glimt i øjet fortæller Nis, at han er en af de forældreløse, der kommer på Else Mariehjemmet i Humlebæk MarieBladet har sat bestyrelsen for støtteforeningen Else Mariehjemmets Venner i stævne, fordi hjemmets bestyrelse og ledelse har givet støtteforeningens bestyrelse en tak for deres indsats i form af et mariehøneemblem. Artikel af Jesper Maarbjerg, bestyrelsesformand i Fonden Mariehjemmene Else Mariehjemmets Venner blev dannet i 2007. Foreningen har ca. 70 betalende medlemmer. Næsten alle beboernes pårørende er medlemmer og mange forbliver medlemmer, efter deres pårørende oftest forældre er afgået ved døden. Bestyrelsen består af 8 personer, hvoraf kun 2 for tiden har pårørende som beboere på Else Mariehjemmet. Det er bestyrelsen, der er det aktive centrum i foreningen. Fem af de otte bestyrelsesmedlemmer deltager i en samtale, hvor de fortæller om deres arbejde gennem de sidste 3 år. Det er Grethe Romme, Jette Sjøltov, Nis Johan Holm, Ellen Margrethe Collstrup og formanden Torben Bograd. Også Else Mariehjemmets formand Mette Ifversen og forstander Hanne Munkholm deltager i samtalen. Traditionerne holdes i hævd Det er vigtigt for støtteforeningen at fastholde en række gode traditioner, så der er en række årligt tilbagevendende aktiviteter: En gallafest i januar, hvor bestyrelsen sponsorerer festen og er tjenere ved en festlig fin middag med taffelmusik og flotte borddekorationer. Skt. Hans aften med fyrfadsbål på terrasserne, champagne, kransekage, musik og sang. Bustur til Bakken. Julekurv til alle beboere i slutningen af november og Fest mellem jul og nytår igen med musik og sang. 4 Men derudover hjælper foreningen også med praktisk bistand, hygge og deltagelse, når Else Mariehjemmet selv står for deres egne arrangementer og her er samarbejdet med Hanne Andersen aktivitetsmedarbejderen ekselent! - Vi er lige ved at tabe pusten over alle de mange aktiviteter, der bliver sat i værk Gode fælles oplevelser Det vigtige for både venneforeningen og Else Mariehjemmet er, at samarbejdet udvikler hjemmets miljø, så det fortsat er et rart sted at bo, et rart sted at komme og
- en super aktiv støtteforening et sted, hvor der kan bydes på fælles oplevelser mellem beboerne og de pårørende. Samarbejde mellem ansatte og frivillige Som leder, er det vigtigt at understøtte samarbejdet mellem ansatte og frivillige. Det kræver et højt informationsniveau til begge parter, klare aftaler om arbejdsfordeling og gode rammer for evt. arrangementer. Hvis medarbejderne føler sikkerhed om deres rolle og arbejdsfordeling, er det medvirkende til, at de frivillige hjælpere føler sig velkomne og påskønnede, når de giver en hånd med, siger Hanne Munkholm. Grænsen mellem hjemmets og venneforeningens arrangementer er meget klar. Else Mariehjemmet planlægger både faste ugentlige aktiviteter og årstidsrelaterede i et samarbejde mellem Aktivitetsmedarbejder Hanne Andersen, en gruppe bestående af beboere, medarbejdere og ledelse. Herefter kan støtteforeningens medlemmer blive spurgt eller byde ind med hjælp til arrangementerne. F.eks. kan støtteforeningens medlemmer og de pårørende hjælpe til, når hjemmet har arrangeret danseeftermiddage, udflugter og større arrangementer i huset. kaffe og hygger sig. De er velkomne og de føler sig velkomne. Og gevinsten af den gode gensidige glæde er, at støtteforeningen er i stand til at håndplukke hjælpere til de forskellige arrangementer. Man kender hinanden i foreningen, og i bestyrelsen har man selv meget at byde ind med i form af gode ideer, organisationstalent og lyst til at gøre en forskel og har måske kontakter til nogen, der gerne vil hjælpe. Det kan være sig musik, blomsterbinding, servering og meget mere. Det arbejde, der gøres fra bestyrelsens side, er frivilligt og stort. Incitamentet er dels at man mens forældrene lever kan fastholde sit forhold til familien, men det skal En super aktiv støtteforening Støtteforeningens egne arrangementer planlægges i deres bestyrelse i forbindelse med deres bestyrelsesmøder, som afholdes ca. 10-12 gange årligt. Herefter drøftes planerne med hjemmets ledelse og aktivitetsmedarbejder, således at den praktiske afvikling er mulig og beboernes behov kan varetages. Der er altid deltagelse af medarbejdere ved støtteforeningens arrangementer. Fra venstre ses: Hanne Munkholm, Susanne Salomon, Torben Bograd, Kirsten Schmeltz, Else Thaudal, Grethe Romme, Nis Holm, Jette Sjøltov og Mette Ifversen Med sin egen økonomi er støtteforeningen virkelig et ekstraordinært supplement til det, der i øvrigt tilrettelægges på Else Mariehjemmet. Der bliver ikke sparet på hjemmets tilbud, fordi støtteforeningen er kommet til, og der er virkelig tilført et ekstra kapitel til glæde for både beboerne, de pårørende og medarbejderne. Man føler sig velkommen Økonomien kommer frem ved medlemmernes kontingent, et tilskud fra kommunen og ekstra tilskud fra enkelte medlemmer. Egentlige sponsorer er der ikke tale om. Støtteforeningens medlemmer kan også mere spontant dumpe ind, når de kommer forbi måske har de taget is med til alle beboerne eller måske falder de ind, drikker 5 ikke undervurderes, at bestyrelsens medlemmer selv har det rigtig godt med hinanden og derfor nyder at deltage i både det planlægningsmæssige og det rent praktiske arbejde, som gør det muligt at gennemføre de mange aktiviteter. Støtteforeningen er blevet en vigtig del af Else Mariehjemmet og Else Mariehjemmet er blevet en vigtig del af støtteforeningens dagligdag også de forældreløses! Det er derfor ikke uden grund, at Else Mariehjemmets bestyrelse og ledelse har tilkendegivet deres tak for det store arbejde ved at tildele støtteforeningens bestyrelse et mariehøneemblem.
At udvikle sig som medarbejder, er ikke kun en gevinst for en selv, men også en gevinst for arbejdspladsen. Perspektiver fra en. medarbejder Fra vores egen verden Jeg hedder Sussie Lysholm. Jeg arbejder til daglig som sekretær på Louise Mariehjemmet. Det har jeg gjort siden Degnemosegård blev Louise Mariehjemmet i 2002. Jeg mener, at jo mere man involverer sig i sin arbejdsplads og i det fællesskab, der er i Mariehjemmene, des mere har man lyst til at være en del af det. For mig har anerkendelsen af mit arbejde betydet, at jeg har fået lyst til meget mere. Det er meget interessant at nysgerrighed og involvering kan udvikle sig til overskud og lyst til at udvide sine horisonter. Uddannelsen Jeg er i sommer startet på en 3-årig uddannelse i kommunikation og formidling på Niels Brock. Den støtte og opbakning jeg har fået, både på min arbejdsplads og fra Fonden Mariehjemmene har gjort, at jeg ikke blot føler, at jeg gør noget for mig selv, men også har følelsen af at jeg efterfølgende kan tilbyde noget. Det er fantastisk! Jeg er sikker på, at anerkendelse og troen på, at man gør en forskel, er den mest motiverende faktor for at udvikle sig selv og ikke mindst sin arbejdsplads. Hvad skal jeg arbejder med på min uddannelse? Uddannelsen er på deltid; det betyder skole 1 x ugentlig, På denne måde kan jeg samtidig passe mit arbejde på Louise Mariehjemmet - så det passer helt perfekt. 6 Her på 1. semester er 1. fag kommunikation & formidling. Her har jeg lært de grundlæggende teorier om kommunikation og formidlingsmetoder. Det er spændende at få sat ord og metoder på det, som ind i mellem kan være så uforståeligt. Vi kender det alle sammen, når noget ikke fungerer; det er tit svært at komme frem til hvorfor, det ikke fungerer. Kommunikation er jo noget vi alle gør hele tiden, vi tænker bare ikke ret meget på, hvordan vi gør det!
Styrken ligger i forskelligheden Arkitektens stregtanker om hallen ved projekteringen af ombygningen af Louise Mariehjemmet, Svenskelejren 1 i Brønshøj, København. Hvert fag afsluttes med eksamen, og jeg er derfor i gang med mit eksamensprojekt, der handler om forandringskommunikation. Dette skal fremlægges mundtligt her i december, og jeg er meget nervøs, men det skal nok gå! I februar starter så 2. semester - Virksomhedskommunikation, og det glæder jeg mig meget til. Dokumentation på tværs af Mariehjemmene Jeg har i en årrække været ansvarlig for Care programmet, der bruges på de somatiske Mariehjem. Det har været en lang og spændene proces. Programmet skal hele tiden udvikles og forbedres for at være et optimalt dokumentationsværktøj. Mariehjemmene er ved at være en stor organisation. Da vi er mange hjem, bliver forskellighed også meget tydelig. Men det er netop en stor fordel, at vi er forskellige, og at medarbejdere med forskellige erfaringer mødes. Styrken ligger i forskelligheden Medarbejdere og ledere arbejder sammen på kryds og tværs, dermed udvikles dokumentationen til gavn for os alle sammen. Dette fællesskab og den mangfoldighed det giver at kunne se tingene fra mange forskellige vinkler og ståsteder, er noget vi - ifølge min mening - burde dyrke i mange flere sammenhæng i organisationen. Nu kan jeg selvfølgelig kun tale for mig selv, og det samarbejde jeg oplever i CARE GRUPPEN, men fordelen ved vores arbejde er netop styrken i forskellighederne. Tilsynene fra kommunerne er trods de landsdækkende fælles regler ikke ens på nogen af hjemmene (til stor forvirring og undren), og vi kan med denne viden tilpasse os, så CARE dækker de forskellige Mariehjems krav og behov optimalt. Ansvar og anerkendelse - givende og udfordrende Det er fantastisk givende og udfordrende, at man som medarbejder får ansvar for at få noget så vigtigt som dokumentation op at køre, og at man har støtte fra både Fonden og ledelsen på hjemmet. Det er enormt tilfredsstillende at vide, at man bliver hørt, og at man som almindelig medarbejder kan tillægges ansvar og respekt for det arbejde, man udfører udover, hvad der umiddelbart ligger i den basale arbejdsfunktion. Fællesskabets betydning Værdien og fordelene ved at være en del af et fællesskab er stort. Mulighederne for at udvikle sine interesser og kompetencer i det fælles Som medarbejder er man jo i høj grad ambassadør for sin arbejdsplads. De værdier arbejdspladsen og organisationen har, skal en medarbejder kunne genkende, og det er netop det, der er essensen i budskabet, og det skal vi få til at gro endnu mere i Mariehjemmene. samarbejde giver engagement og indsigt. Muligheder for vækst og udfordring på sin egen arbejdsplads er den synlige fordel ved at arbejde på et Mariehjem end mange andre steder. Her er ikke langt fra beslutning til handling. 7 Jeg synes, at en af de ting, der gør et Mariehjem til en god arbejdsplads, er, at vi som medarbejdere har mulighed for at involverer os, hvis vi vil - en ting der er værd at reklamerer for. Som medarbejder er man jo i høj grad ambassadør for sin arbejdsplads. De værdier arbejdspladsen og organisationen har, skal en medarbejder kunne genkende, og det er netop det, der er essensen i budskabet, og det skal vi få til at gro endnu mere i Mariehjemmene.
. Fra vores egen verden Skriv bedre Bliv bedre til at sætte ord på det gode pædagogiske arbejde i de forskellige bosteder Jeg hedder Marlene Engel, er uddannet pædagog og arbejder på Mette Mariehjemmet. Jeg blev for nogle måneder siden bekendt med, at videnscenteret for socialpsykiatri ville afholde kurser i skriveværksted. Kunsten i at få sat ord på det pædagogiske arbejde Der bliver gjort et rigtig godt stykke arbejde rundt omkring på de forskellige bosteder, men der findes forholdsvis lidt materiale, hvori det er beskrevet, hvad det er som virker, og hvordan man konkret arbejder med de forskellige målgrupper. Jeg blev for nogle måneder siden bekendt med, at videnscenteret for socialpsykiatri ville afholde kurser i skriveværksted. Dette satte en masse tanker i gang hos mig, idet jeg kom til at tænke over vores egen praksis - hvordan vi dokumenter og beskriver vores arbejde og arbejdsmetoder. Er det lange og seje sætninger, som ingen orker at læse eller er det fyldestgørende nok? Jeg kom i hvert fald frem til, at vi sagtens kunne blive meget bedre til det. Der kunne godt bruges et servicetjek på den måde vi skriver på. 8 Ofte bliver virksomhedsplaner beskrevet med meget store og flotte ord. Ord som udviklingsorienteret, visionær og anerkendende relationer støder man ofte på, men det er meget individuelt, hvad man lægger i ordene, og hvordan man forstår dem. Det kan være bostederne har en fælles forståelse og definition på ordene, og at det virker hos dem. Men hvis man skal vidensdele og bruge hinandens forskellige kompetencer på de forskellige bosteder, så kan vi blive meget bedre til at beskrive alt det, vi går og gør i hverdagen, som vores beboere nyder godt af - og som virker. Hvis den tavse viden kunne blive beskrevet og videregivet, kunne man skabe kompetenceudvikling, høj faglig sparring og yderlig optimering af beboernes livskvalitet. Selve kurset Skriveværkstedet På skriveværkstedet får man en fornemmelse af, hvordan man kan blive bedre til at få sat ord på det pædagogiske arbejde. På kurset er der 2 undervisere, den ene er journalist og den anden er projektleder. Her får man så skiftevis undervisning i, hvordan man udarbejder en artikel, og hvordan man bedst muligt beskriver handlinger. Kurset varer i 3 dage, og den første dag er der en del øvelser med bl.a. at skrive artikler - finde overskrif-
- jeg er blevet bedre til at sætte ord på det pædagogiske arbejde ter, som fanger læserne og at skrive, så alle kan forstå det. Vi fik bl.a. en artikel, som havde mange tusinde fremmedord i; denne skulle vi omskrive, så den var let læselig - en stor udfordring, men også sjovt bagefter at se alle de forskellige resultater, vi var kommet frem til. Journalisten gav også en masse gode fif til, hvordan man lavede den gode artikel. Mulighed for vidensdeling bosteder imellem Skriveværksted kurset skal helt konkret munde ud i en afleveret opgave, hvor kursisten har udarbejdet en artikel og et eksempel på god social psykiatrisk praksis. Alle opgaverne bliver lagt ud på en ny hjemmeside, hvor alle kan gå ind og få inspiration, gode ideer eller bare læse om de forskellige eksempler, der er blevet beskrevet. Det var enormt lærerigt for mig at få tid til at sætte sig ned og gennemtænke den praksis, som jeg er en del af på Mette Marie, få faglig sparring på det, blive bedre til at skrive og ikke mindst få sat ord på det arbejde, vi går og gør. For mit eget vedkommende gør det mig faglig stolt at kunne fremvise et veldokumenteret arbejde med beboerne, når der f.eks. kommer gæster på besøg, eller når der er tilsyn fra forskellige instanser. Hvis den tavse viden kunne blive beskrevet og videregivet, kunne man skabe kompetenceudvikling, høj faglig sparring og yderlig optimering af beboernes livskvalitet. Det er jo ingen hemmelighed, at der er kommet skærpet krav gennem årerne til dokumentationsarbejde, så det at kunne skrive fyldestgørende, læsevenligt og inspirerende er af stor vigtighed, når man skal gøre et forsøg på at gøre sig berettet til at drive et bosted, hvor diverse målgrupper rent faktisk får det bedre af at være og ikke modsat. Udover at kurset er givtigt for ens dokumentationsarbejde, får man (forhåbentlig) også et meget brugbart materiale for ens bosted. Jeg er også nu meget mere opmærksom på, hvordan jeg skriver, og hvad jeg skriver. Man bliver selvfølgelig ikke mester i at skrive på de 3 dage kurset varer, men man får nogle redskaber, som kan hjælpe en godt på vej. Inspirationen, jeg fik fra dette skriveværksted kursus, 9 Pensionatet Mette Marie, Hyltebjerg Allé 73, 2720 Vanløse i København. Pensionatet Mette Marie er et bosted for sindslidende mennesker med misbrug. Bostedet lægger vægt på at skabe et trygt og hjemligt miljø, uden institutionspræg, i et åbent og respektfuldt samarbejde med beboerne, deres pårørende og andre samarbejdspartnere. har jeg yderligere sammen med en kollega, brugt til at få skrevet en prisopgave. Her har vi fået beskrevet vores arbejdsmetode mere detaljeret og med nogle eksempler fra hverdagen. En anden lille sidegevinst ved at deltage er, at man møder en masse andre mennesker - kun 1 person fra hver bosted kan deltage - så man taler med rigtig mange og får en masse inspiration og gode ideer, som kan være brugbare for ens egen praksis og bosted.
. Fra vores egen verden Vi har en sofacykel På Dorthe Mariehjemmet er vi så heldige, at vi er blevet ejer af endnu et fantastisk redskab til omsorg og pleje. Nemlig en sofacykel,- og hvad er der så godt ved det??? Forstil dig, at du dag ikke mere har noget mål, noget formål med dagen. Der er ikke noget arbejde, der venter dig, ingen mennesker, der er afhængige af dig. Hvorfor skal du overhovedet op? Hvad er meningen med at et fremmed menneske kommer ind og siger: Nu skal jeg hjælpe dig med at blive vasket, fru. Hansen. Vasket, vasket summer det i dine ører. Jeg vaskede da mig selv hver dag??? Forstil dig, at du skal hente dine børn, og du skal faktisk gå NU, og så er der nogle mennesker der siger Nej, fru Hansen, du bor jo her hos os nu. Du skal blive her hos os. Tanken er stadig på, at du IKKE har fået hentet dine børn, som sikkert står og græde nu, fordi du IK- KE er kommet. Evnen til at komme helt ind under huden på vores beboere og mærke, føle, tænke som dem, er et vigtig redskab for os, som arbejder på et plejehjem. Idéen med at ønske en sofacykel kom efter, at jeg havde set en udseendelse i fjernsynet, hvor Bubber besøger et plejehjem. Her ser man Bubber på cykeltur med en beboer. Det ser fantastisk ud, og de får talt om ting, man ikke bare lige taler om.. Bubber, som jo kun er på besøg i 24 timer, opnår faktisk næsten at komme ind under huden på en beboer.. Hvordan kan han det, når vi andre af og til bruger flere dage, ja uger???? Han brugte selvfølgelig sig selv, men han havde også sofacyklen!!!! Nu har vi så fået sådan cykel. Cyklen er fantastisk, fordi den har mange uforudsigelige hemmeligheder og værktøjer for os som personale! 10 Artiklen af Lone Frantzen, sosuassistent på Dorthe Mariehjemmet, Rødovrevej 325, 2610 Rødovre Jeg har en beboer, som er 91 år. Beboeren har været en nøgleperson og haft en stor rolle i familien og på arbejdsmarkedet. Sidder nu på plejehjem og føler ikke altid, livet har nogen mening eller mål mere. Han har sågar skrevet det ned til mig: Jeg kan ikke huske mere. Jeg bliver forvirret og tom. Jeg ved ikke, om jeg er unormal? Jeg er det, man kalder dement? Jeg ønsker en mening med livet Han er ikke til banko, film, gymnastik og hvad vi ellers finder på. Har faktisk ikke lyst til livet mere. Jeg har arbejdet målrettet for at skabe en nogenlunde hverdag for min beboer. Vi har været i svømmehalen, hvor vi satte os nogle mål ikke store, men realistiske. Beboeren har altid elsket at bruge kroppen med ting, han kan genkende fra fortiden. Her fandt beboeren igen en lille glæde ved livet. Han siger selv, at han ville ønske, jeg kunne give ham en mening med livet. Han savner, at der er brug for ham, som han udtrykker det. Jeg ser dig - du ser mig Nu har jeg fået sofacyklen som redskab. Her tager jeg beboeren med ud på cykeltur. Hvor beboeren igen føler at få brugt kroppen, får vind i håret og nyder naturen. På en cykeltur går det stille og roligt. Man får set, det man kører forbi, får snakket om vind og vejr. Men man får også den gode snak på tomandshånd, som er rigtig rar for både beboer og medarbejder. Følelsen for beboeren af, at jeg er her helt alene med et andet menneske, og jeg har hende/ham helt for mig selv! Bare du og jeg!! Her er det nemmere at få snakket om de svære ting, der kan være i livet. Man sidder der side om side bare os to og fuglene! Dette kan også være en god måde at komme ind på en beboer, hvis man evt. er ny kontakt person. Muligheder er der masser af.
Jeg ser dig - du ser mig! Tilbage til det hemmelige og uforudsigelige Jeg kan mærke på min beboer, når der er noget, der trykker, noget der nager og som det er svært at sætte ord på. Her er en cykeltur guld værd. Kom min ven, så cykler vi to På sofacykel ses fra venstre Jeanne Christoffersen (beboer) og Gitte Andersen (medarbejder) fotograferet udenfor Dorthe Mariehjemmet på vej på tur på sofacyklen og får løsnet tingene ved at sige dem højt, og jeg kan hjælpe med at holde en evt. sorg lidt for beboeren. Ved hjemkomst er beboeren afslappet, kan smile og sige ja, det er nu godt nok!. Så giver vi hinanden et ordentligt kram og er klar til at prøve at få en god dag. Sådanne små stunder er måske ikke noget særligt for os, men store for en beboer. Jeg har også brugt cyklen til at tage beboeren med på kaffebesøg hos et familiemedlem, der boede i en afstand, der gjorde det muligt at cykle. Jeg er sikker på, at en af mine næste ture bliver en indkøbstur i centeret. Jo, der er flere muligheder end begrænsninger! Man skal bare selv ville det og finde dem. en lille tur. Og en lille cykeltur er jo tilforladelig. Men hemmeligheden er, at jeg ved, når vi sidder der, alene kun du og jeg, kommer tingene frem. Vi får os en snak Mit ønske gik i opfyldelse, og jeg er sikker på, at vi alle på Dorthe Marie Hjemmet vil nyde godt at cyklen, ung som gammel. Til slut vil jeg give mit yndlingsdigt videre til alle Jer! Alzheimer I starten er der ingen, der ved det. Selv mærker han det kun som en lille snerrende vrede, når han pludselig opdager at han har lagt karkluden i køleskabet at han har smækket sig ude eller endnu en gang har glemt at det er klokken ti hjemmehjælpen kommer. Heldigvis har han en masse gode, runde ord der ikke svigter ham ord han har sagt masse af gange ord som ikke får andre til at kigge en ekstra gang eller spørge om en hel masse: vi har det jo godt som vi har det siger han og ler en tør lille latter (Et udsnit af digtet fra digtsamlingen af Lene Malmstrøm som hedder En gang imellem sker det. Udgivet på Gyldendal i 1995, Red.) 11 nej, vi har skam ingenting at klage over fortsætter han og så skynder han sig at gribe avisen og sætte sig over i den gode stol i hjørnet af stuen Det er bedre når de putter ham i bad, smører ham med creme der dufter eller sætter ham i stuen sammen med nogen der godt kan li at være der. Når de giver ham et krus i hånden drikker han og opdager en smag han kender, når de tænder lys nikker han venligt, når de gir ham en pude med et blødt betræk klapper han den og holder den tæt ind til sig. Når de synger lukker han øjnene og kikker ind i enkel tomhed hvor der slet ingen insekter er.
MarieBladets bagside Lykke Marie - et nyt Mariehjem på vej Lykke Marie startede med en kontakt fra en gruppe pårørende, som er dybt dedikerede til at etablere boliger til unge mennesker med multiple handicap. Deres ønsker bygger grundlæggende på, at de har de bedste intentioner om at give deres egne og andre unge mennesker med multiple handicap et værdigt og kvalificeret hverdagsliv på trods af handicap. De er iværksættere med masse af energi og ressourcer. Indtil nu har de brugt flere år på at etablere de rigtige boliger. De er undervejs stødt på en række barrierer, som har gjort det vanskeligt for dem at komme i gang, blandt andet problemer med finansiering af byggeriet. Det var baggrunden for at kontakte Fonden Mariehjemmene. Vi har mødtes nogle gange, for at de kunne afklare, om vi var det rigtige match, og fonden kunne vurdere projektet. I afklaringsfasen er de blevet præsenteret for flere Mariehjem og informeret om vores organisationsform. Fonden Mariehjemmene fik bestyrelsen etableret og udpegede tre medlemmer blandt de pårørende og to medlemmer, som er bestyrelsesmedlemmer i andre Mariehjem. Denne beslutning blev truffet, fordi kombinationen af direkte berørte og repræsentanter med en professionel tilgang kunne være berigende og nyskabende for projektet. Bofællesskabet Lykke Marie ønsker at etablere 24 boliger til mennesker med multiple handicap. Vi har købt en interessant grund af Frederikssund kommune, som er beliggende i Slangerup - bynært og samtidigt i dejlig natur. Der er netop søgt om godkendelse af skema A, og hvis det går godt, kan vi starte byggeriet i slutning af 2011. Målgruppen er mennesker med betydeligt og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne med eventuelle følgehandicap. Til målgruppen hører fortrinsvis kørestolsbrugere og personer med særlige motoriske og kommunikative vanskeligheder, der har brug for hjælpemidler i varierende grad, og som kræver handicapboliger på brutto 75 m 2. Bestyrelsen har arbejdet sammen med arkitektfirmaet Virumgaard for at kunne præsentere de første skitsetegninger til Skema A. Kvaliteten af design og arkitektur er vigtige faktorer, når man taler om trivsel i forbindelse med de bygningsmæssige rammer. Kombinationen mellem de arkitektoniske egenskaber som akustik, rumproportioner, placering af forskellige funktioner, lysforhold og materialevalg skal stimulere sanserne og give tryghed og livsglæde. I denne fase har bestyrelsen været på mange besøg i tilsvarende bosteder for at få indblik i forskellige løsninger, og det har været en fornøjelse at være en del af denne proces, fordi den har skabt ejerskab og nærhed overfor projektet. Kristian Wedel Andersen 12