Rehabilitering på ældreområdet



Relaterede dokumenter
Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet

Høringssvar fra Ergoterapeutforeningen Den 26. oktober GG / UG

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. efter lov om social service

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

- Hvad, hvorfor og hvordan?

Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker

Rehabilitering skaber vi sammen

Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

Aftale mellem Varde Byråd og Træning & Rehabilitering 2016

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

ICF fordele og ulemper i en tværfaglig kommunal kontekst

VI INDRETTER OS EFTER BORGERNE REHABILITERING SOM KOMMUNAL STRATEGI

Projektbeskrivelse light

Statusnotat om udviklingen af den rehabiliterende tilgang og indsats i Ballerup Kommune fra 2015

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune

Inspirationsseminar Når bliver mere end 4. Program

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Måltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden

INDHOLDSFORTEGNEL. Indledning SIDE 4. Fremtidens Hjemmehjælp SIDE 6. Rehabilitering eller hje SIDE 13. Tværfagligt samarbejde SIDE 18 SIDE 2

Træningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning

Generelle oplysninger

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Rehabiliteringstilbud 107. Rehabiliteringscenter Strandgården

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Resultater projekt KORE. Vi skaber bedre sammenhæng i rehabiliteringsforløb for personer med erhvervet hjerneskade

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010

Kvalitetsstandarder for genoptræning,

Rehabilitering af erhvervet hjerneskade - Nogle tværkommunale/regionale tiltag i Midt. Direktør Leif Gjørtz Christensen, Job & Velfærd

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og

Forslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015

Et fælles fagligt perspektiv med borgeren i centrum - Rehabilitering i Gladsaxe Kommune

HÅNDBOG Rehabilitering - Social og Sundhed

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud

Session 2 Rehabilitering og recovery socialpsykiatriens bidrag til ressourceforløb og førtidspensionsreform

REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2

Rehabilitering i Sundheds- og Ældreområdet

Handicapbegrebet i dag

Rehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor?

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Erhvervet hjerneskade og kommunikation. jf. Lov om specialundervisning for voksne

v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren

Hverdagen med demens - Ergoterapeut Jeanette With Lindér

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm

Grib Hverdagen år 1-1/ /9 2011

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation

Teknologiunderstøttet rehabilitering til den akutte, komplekse og skrøbelige borger

Den aktive borger under rehabilitering

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden

Kvalitetsstandard for genoptræning

Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet

En forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d.

Indsats 11 Viden og udvikling... 1

Sammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater

Region Sjælland-politiker vinklen

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

BILAG TIL UNDERSØGELSE AF DEN VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING.

Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark

Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Sundhedssamtaler på tværs

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

Dato: 7. april Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Velkommen. Myndighedsafdelingen

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Evaluering af Projekt Hverdagsrehabilitering

Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af. Organisation: Udsatterådet. pfs43

Sammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Indstilling til Sundheds- og Omsorgsudvalget d. 10. december Fremtidens hjemmehjælp udrednings- og rehabiliteringsforløb

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

Voksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed. VUM-superbrugerseminar Maj 2015

I Fanø Kommune vil vi sikre disse værdier, så borgeren oplever:

Rehabilitering i socialpsykiatrien

1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Principper for indsatsen

Ældre- og Handicapudvalget

Transkript:

Rehabilitering på ældreområdet April 2015 Anja Bihl-Nielsen, Programleder, Kontor for ældre og demens

Rehabilitering i den kommunale ældrepleje KOMPENSATION REHABILITERING AUTONOMI

Tilrettelæggelse af (hverdags)rehabiliteringsindsatser Forskelligt indhold og forskellig praksis Rehabilitering er: en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats

83a Individuel og konkret vurdering

Socialstyrelsens projekt om rehabilitering på ældreområdet Rehabilitering på ældreområdet Slagelse & Syddjurs Kommuner: Evaluering af model for rehabiliteringsforløb Dataindsamling marts 15 - marts 16 Fokus på: Effekt Implementering Økonomi Øvrige kommuner: Medio 2015: Håndbog understøttelse af praksis, gode råd, forslag til redskaber Ultimo 2015/primo 2016: Tilbud om kompetenceudvikling Tilbud om processtøtte til at implementere (elementer af) håndbogen

Model for rehebailiteringsforløb En model i fem faser: 1. Visitation 2. Udredning 3. Målsætning 4. Målrettede indsatser 5. Afslutning

En forløbsansvarlig er et bærende element i modellen Opgaver: Koordination af forløbet Facilitator for det tværfaglige samarbejde Ansvarlig for udredningsprocessen Sætter mål i samarbejde med borgeren Sikrer løbende opfølgning på mål og indsatser Kompetencer: Undersøge og understøtte borgerens målsætninger for rehabilitering (motivationsarbejde) Initiere og understøtte et ligeværdigt og målrettet samarbejde mellem borger, pårørende og professionelle

Rehabiliteringsforløb kræver tværfagligt samarbejde Gruppen af forløbsansvarlige er tværfaglig Sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter skal samarbejde om rehabiliteringsindsatsen og sparre med hinanden Hvert enkelt rehabiliteringsforløb kræver tværfagligt samarbejde typiske indsatser er bl.a.: Medicingennemgang Ernæringsindsats Fysisk træning ADL-træning (træning i dagligdagens aktiviteter) Hjælpemidler og/eller tilpasning af omgivelser Indsatser mod ensomhed

Spørgsmål til gruppedrøftelser om rollen som forløbsansvarlig og tværfagligt samarbejde I hvilken grad er rehabiliteringsindsatser i jeres praksis helhedsorienterede og tværfaglige, som det kræves af lovgivningen? Hvordan ser jeres samarbejde med visitationen ud? Kan det styrkes? I hvilken grad arbejder i systematisk med de forskellige faser i et rehabiliteringsforløb Hvad ville det kræve at implementere forløbsansvarlige i jeres praksis? Kan I se en værdi af funktionen? Hvilken rolle kan I som ergoterapeuter spille i rehabiliteringsforløb og som forløbsansvarlige? Hvilke andre fagligheder er der behov for i rehabiliteringsforløb? Hvordan er rammerne for tværfagligt samarbejde i jeres praksis og hvordan kan I som ergoterapeuter bidrage til det tværfaglige samarbejde?

I udredningen anvendes validerede redskaber Udredningen skal afdække borgerens samlede funktionsevne jf ICF DEMMI (mobilitet) WHODAS (Selvoplevet funktionsevne jf ICF) UCLA (Oplevet ensomhed) Alle forløbsansvarlige udfører test

Målsætning, motivation og samarbejde med borgeren Målsætning praktiseres forskelligt i kommunerne Evidens for at målsætning på baggrund af borgerens mål er effektivt I evalueringen anvender alle forløbsansvarlige COPM som afsæt for målsætning Alle skal kunne arbejde motiverende og med teknikker fra MI

Spørgsmål til gruppedrøftelser om udredning, målsætning med mere I hvilken grad udreder I borgerens samlede funktionsevne? Anvender I standardiserede redskaber? Kan I se en gevinst ved at gøre det? I hvilken grad er borgerens målsætning styrende for jeres rehabiliteringsindsatser? Føler I jer klædt på til at sætte mål i samarbejde med borgeren? Hvad kan I som ergoterapeuter bidrage med i udredning og målsætning og hvad kan andre faggrupper bidrage med? Hvad betyder borgerens motivation for jeres rehabiliteringsindsatser? På hvilken måde arbejder I med borgerens motivation? Hvordan kan et rehabiliteringsforløb tilrettelægges, så det bliver et samarbejde med borgeren? Har I tilstrækkelig mulighed for at tilbyde borgeren forskellige indsatser i rehabiliteringsforløbet? Hvad vurderer I, ville være det vigtigste for jeres organisation at ændre eller udvikle for at levere effektive rehabiliteringsforløb