Humanbiologi. Humanbiologernes tilknytning til arbejdsmarkedet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Humanbiologi Humanbiologernes tilknytning til arbejdsmarkedet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Humanbiologi Humanbiologernes tilknytning til arbejdsmarkedet 2003 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Indhold Humanbiologi 2003 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut anvender nyt komma. 1 Indledning 3 2 Konklusion 5 3 Metodebeskrivelse 9 3.1 Registerundersøgelsen 9 3.1.1 Baggrund for tabelmaterialet 10 3.1.2 Begrebsdefinitioner 10 3.1.3 Databehandling 10 3.1.4 Validitet og reliabilitet 11 3.2 Interview med tre aftagere 11 3.2.1 Validitet og reliabilitet 12 4 Humanbiologernes arbejdsmarked 13 4.1 Socioøkonomisk status 13 4.1.1 Rekruttering og fremtidigt arbejdsmarked 14 4.1.2 Sammenfatning 15 4.2 Beskæftigelsesforhold 15 4.2.1 Sektor for beskæftigelse 15 4.2.2 Brancheplacering 17 4.2.3 Arbejdsstedets geografiske placering 19 4.2.4 Bruttoløn 20 4.2.5 Sammenfatning 21 4.3 De tre aftagere om kompetencer 23 4.3.1 Sammenfatning 23

1 Indledning Denne undersøgelse af humanbiologernes tilknytning til arbejdsmarkedet er udarbejdet på baggrund af en henvendelse fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Dekanatet på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, om at undersøge om der er forudsætninger for at udvide studenteroptaget på kandidatuddannelsen i humanbiologi. Rapporten er udarbejdet af evalueringskonsulent Charlotte Rotbøll og chefkonsulent Jesper Bramsbye. Dekanatet har den hypotese at der på det offentlige og private arbejdsmarked samt internationalt er et uopfyldt behov for kandidater med netop de kvalifikationer som humanbiologiuddannelsen giver. Dekanatet afdækker selv det internationale perspektiv som derfor, på lige fod med de nuværende og fremtidige økonomiske forudsætninger for en udvidelse, ikke er en del af denne undersøgelse. Formålet med undersøgelsen er derfor at belyse om kandidaternes tilknytning til arbejdsmarkedet kan retfærdiggøre en udvidelse af studenteroptaget og dermed antallet af færdige kandidater. De grå tekstbokse i rapporten indeholder humanbiologiuddannelsens kommentarer til undersøgelsen og dens resultater. Humanbiologi 3

Humanbiologi 4

2 Konklusion Formålet med undersøgelsen af humanbiologernes tilknytning til arbejdsmarkedet er at belyse om der på det private og offentlige arbejdsmarked er et uopfyldt behov for humanbiologkandidater. Formålet er dermed også at undersøge om kandidaternes tilknytning til arbejdsmarkedet kan retfærdiggøre en udvidelse af studenteroptaget og dermed antallet af dimitterende kandidater. Registerundersøgelsen belyser hvordan fem årgange af kandidater fra 1996 til 2000 klarer sig på arbejdsmarkedet samlet i statusåret 2001 og det første år efter at årgangen er dimitteret (initialåret). Det overordnede indtryk er at kandidaternes tilknytning til arbejdsmarkedet er god. 1 % af humanbiologerne er arbejdsløse i 2001 og 96 % af kandidaterne er beskæftiget som lønmodtagere. I initialåret er 91 % af humanbiologerne i beskæftigelse. Registeropgørelsen af hvilke brancher kandidaterne er beskæftiget i, viser at hovedaftagerne af humanbiologer er universiteterne, hospitalerne og medicinalvarefabrikkerne. Disse brancher er hovedsigtet for uddannelsen. I initialåret er der sket en øgning i andelen af humanbiologer ansat inden for hovedbranchen offentlige og private tjenesteydelser. Det er her universiteterne og hospitalerne er placeret. EVA konkluderer at det er lykkedes for humanbiologiuddannelsen at opfylde arbejdsmarkedssigtet, da humanbiologerne aftages i specielle brancher hvor humanbiologerne har en bedre beskæftigelse end biokemikerne og biologerne. Præmissen for undersøgelsen af humanbiologernes tilknytning til arbejdsmarkedet har været tilbageskuende registeroplysninger og tre interview med tre forskellige aftagere af humanbiologer. Registerundersøgelsen har vist at der ikke har været en overproduktion af humanbiologer med en deraf følgende høj arbejdsløshed. Statistikken kan imidlertid ikke vise om der er et uopfyldt behov for flere humanbiologer og de kompetencer de besidder. De tre aftagere der er interviewet har i tilknytning til deres tolkning af statistikkerne alle givet udtryk for at de mener at der er et arbejdsmarked for et større antal humanbiologer. Humanbiologiuddannelsen finder, at det ud fra en undersøgelse som den udførte aldrig vil kunne dokumenteres, at der er eller/og i fremtiden vil være et behov for kandidater, der overstiger den nuværende produktion. Men uddannelsen mener, at der ud fra undersøgelsen godt kan argumenteres for, at dette er tilfældet: Dels er arbejdsløsheden blandt kandidaterne praktisk talt nul; dels er kandidaterne i særlig grad blevet afsat netop til de institutioner, uddannelsen sigter mod; dels erkendes det, at der er store dele af landet, hvor kandidaterne fra den relativt nye uddannelse endnu ikke er beskæftiget, men hvor der findes tilsvarende potentielle aftagerinstitutioner; og endelig påpeges det i interviewene, at det er forventeligt, at arbejdsmarkedet for humanbiologiske kandidater øges i de kommende år. Tre aftagere der alle har ansat mindst en humanbiolog, er blevet interviewet i forbindelse med undersøgelsen. Der er ingen af de tre aftagere der specifikt annoncerer efter humanbiologer. De humanbiologer de har ansat, er alle ansat på baggrund af et generelt stillingsopslag som både biologer og biokemikere også har kunnet søge på. Humanbiologi 5

Humanbiologiuddannelsen mener, at der bag den manglende selektive efterspørgsel af humanbiologiske kandidater bl.a. kan ligge en erkendelse af, at uddannelsens produktion af kandidater og dermed potentielle ansøgere til stillinger hidtil har været beskeden. EVA kan ikke på baggrund af humanbiologernes fordeling på beskæftigelse i den offentlige og private sektor konkludere om der er basis for et øget studenteroptag. Registerundersøgelsen viser at en større andel af humanbiologer er beskæftiget i den offentlige sektor end i den private sektor. Dog er andelene af privatansatte humanbiologer og biokemikere større end for biologerne. De tre aftagere har i interviewene forklaret at den høje andel af humanbiologer ansat i den offentlige sektor kan skyldes manglende profilering af uddannelsen i den private sektor og større villighed til at ansætte nyuddannede i den offentlige sektor. Humanbiologiuddannelsen bemærker hertil, at den undersøgte population opnåede kandidatgraden i perioden 1996-2000, og at data indsamledes i 2001. Eftersom en relativt stor del af de humanbiologiske kandidater, 60%, gennemgår et ph.d. forløb, der dels typisk vil være i offentligt regi, og dels tidligst vil være afsluttet 3 år efter kandidateksamen, er det ikke overraskende, at disse kandidater på opgørelsestidspunktet i høj grad var offentligt ansat. Det private erhvervsliv efterspørger især kandidater med ph.d.-grad, hvorfor andelen af humanbiologiske kandidater i den undersøgte population, der finder ansættelse i det private erhvervsliv, må forventes at stige efter 2001. Humanbiologerne er for 91 procents vedkommende beskæftiget i en virksomhed eller institution der er placeret i et amt på Sjælland. De tre aftagere opfatter den geografiske placering af arbejdssteder som en følge af koncentrationen af biotek-virksomheder på Sjælland, men én aftager påpeger dog at der må være et arbejdsmarked andre steder i landet. Bruttolønnen, som er opgjort i registerundersøgelsen, betegnes af de tre aftagere som god. Bruttolønnen for humanbiologerne er forholdsvis højere end biologernes i initialåret, men på niveau med biokemikernes. I interviewundersøgelsen har de tre aftagere givet udtryk for de kompetencer som humanbiologerne efter deres opfattelse besidder. Det kan ikke konkluderes ud fra de tre interview at humanbiologerne besidder kompetencer som biologerne og biokemikerne ikke har eller kan specialisere sig i. I forhold til de personlige kompetencer er det de tre aftageres opfattelse at humanbiologerne er seriøse, og de opfattes som mere ambitiøse og målrettede end biologerne og biokemikerne. Aftagerne giver også udtryk for at humanbiologi opfattes som et elitestudium, og humanbiologerne opfattes som målrettede og konkurrencedygtige i forhold til andre kandidater. På baggrund af ovenstående sammenfatninger anbefaler EVA at dekanatet på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet overvejer om humanbiologernes tilknytning til arbejdsmarkedet med 1 % arbejdsløse i 2001 betyder at der er behov for flere humanbiologer. Følgende spørgsmål bør overvejes i forbindelse med et øget studenteroptag: Vil et øget studenteroptag betyde at uddannelsens omdømme som elitestudium ændres, og at kandidaternes tilgang til arbejdsmarkedet som konsekvens bliver den samme eller dårligere end de andre kandidatuddannelsers? Vil de personlige kompetencer der kendetegner de kandidater der allerede er dimitteret, blive mindre udpræget hvis optagelseskriterierne ændres og der kommer flere studerende på uddannelsen? Humanbiologi 6

Bør der ved et større studenteroptag gøres en større indsats for at oplyse arbejdsmarkedet om humanbiologernes kompetencer så der i højere grad bliver opslået stillinger hvor de ikke skal konkurrere med kandidater fra andre uddannelser? Skal der igangsættes et nyt profileringstiltag af uddannelsen i den private sektor? Skal der gøres mere opmærksom på de kompetencer humanbiologerne besidder, og som evt. adskiller dem fra de konkurrerende uddannelsers kandidater? Vil et øget studenteroptag betyde et øget samarbejde med virksomheder og institutioner uden for Sjællandsområdet omkring dele af uddannelsen, fx kliniske ophold og specialet? Vil et øget samarbejde i uddannelsesforløbet betyde at flere kandidater søger eller bliver rekrutteret til andre dele af landet? Humanbiologiuddannelsen knytter den bemærkning til de foreslåede overvejelser, at der gennem de seneste år har måttet afvises et antal optagelsesværdige ansøgere svarende til den af uddannelsen nu foreslåede kapacitetsforøgelse, samt at antallet også af kompetente ansøgere må forventes at stige, når optagelseskapaciteten øges, dels fordi den hidtidige lave kvote har været afskrækkende, og dels fordi markedsføringen af uddannelsen i givet fald vil blive intensiveret. Tilsvarende vil markedsføringen over for aftagerne blive intensiveret. Den næsten ikkeeksisterende arbejdsløshed har hidtil ikke motiveret en særlig energisk indsats på dette område. Der er formuleret flere anbefalinger til overvejelser i rapportens tre afsnit med sammenfatninger. Humanbiologi 7

Humanbiologi 8

3 Metodebeskrivelse Undersøgelsen af humanbiologernes tilknytning til arbejdsmarkedet er en kombineret registerog interviewundersøgelse. Formålet med registerundersøgelsen er at undersøge kandidaternes tilknytning til arbejdsmarkedet sammenlignet med kandidater fra andre relevante uddannelser. Formålet med interviewundersøgelsen er dels at undersøge om aftagerne af humanbiologer er tilfredse med kandidaternes færdigheder, dels at afdække aftagernes opfattelse af uddannelsens arbejdsmarkedsstatistik og positionering i konkurrencen med sammenlignelige uddannelser. Resultaterne af register- og interviewundersøgelsen har forskellig status som dokumentation. Registerundersøgelsen er en totalundersøgelse blandt alle dimittender fra 1996 til 2000. I interviewundersøgelsen er der derimod talt med tre udvalgte repræsentanter der som arbejdsgivere har aftaget humanbiologer. Disse aftagere giver udtryk for deres subjektive holdninger og opfattelser i interviewene og er kun inddraget for at give eksempler på disse holdninger. Humanbiologiuddannelsen har efter undersøgelsens afslutning haft mulighed for at kommentere det første rapport udkast. Uddannelsen havde nogle kommentarer til undersøgelsens resultater, som er noteret i rapporten i grå tekstbokse. 3.1 Registerundersøgelsen Datagrundlaget for undersøgelsen af humanbiologuddannelsen er tilvejebragt af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet der har leveret personnummeroplysninger på personer med en humanbiologuddannelse dimitteret i 1996 til 2000. Danmarks Statistik har på baggrund af personnummeroplysningerne knyttet arbejdsmarkedsoplysninger til årgangene fra 1996 til 2000. Disse årgange er valgt fordi år 2001 er det seneste år Danmarks Statistik har arbejdsmarkedsoplysninger for. Arbejdsmarkedsoplysningerne for kandidaterne fra humanbiologi er sammenlignet med kandidater fra biokemiuddannelsen på Københavns Universitet og biologiuddannelserne på Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet. Datagrundlaget for den del af undersøgelsen er tilvejebragt af Danmarks Statistik der har udtrukket personer dimitteret med en kandidatgrad fra en af de pågældende uddannelser. Biokemiuddannelsen på Syddansk Universitet er fravalgt som del af undersøgelsen da det samlede antal af dimittender for de fem årgange er meget lavt (10 dimittender). Uddannelser fra Roskilde Universitetscenter er fravalgt da Danmarks Statistik ikke umiddelbart kan skelne mellem kandidater med fx biologi som henholdsvis sidefag og hovedfag. Det gør det vanskeligt at sammenligne kandidaterne med kandidater fra andre universiteter. Danmarks Statistik har knyttet følgende oplysninger til dimittenderne: Socioøkonomisk status Sektor for beskæftigelse Branchetilknytning Geografisk placering af arbejdssted Bruttoløn. Danmarks Statistik har leveret oplysninger for det første år (initialåret) efter at dimittenderne har afsluttet deres uddannelse og en samlet status for 2001 for de fem årgange af dimittender. I forbindelse med opgørelsen i statusåret skal læseren være opmærksom på at gruppen af di- Humanbiologi 9

mittender har forskellig anciennitet. Desuden har de fem årgange en anciennitet, der er så kort at de formentlig ikke har fundet deres endelige stilling eller funktion. 3.1.1 Baggrund for tabelmaterialet Danmarks Statistik har benyttet flere registre til denne undersøgelse. Til arbejdsmarkedsopgørelsen har Danmarks Statistik benyttet den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) der opgør befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Oplysningerne i RAS kommer fra 11 registre. Registrene er det centrale oplysningsregister fra Told- og Skattestyrelsen, løn- og personalestatistikregistret for den offentlige sektor, erhvervsregistret (CER), arbejdsløshedsstatistikregistret (CRAM), statistikregistret for arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (AMFORA), arbejdsklassifikationsmodulet (AKM), uddannelsesstatistikregisteret (UKM), kontanthjælpsstatistikregistret, sygedagpengestatistikregistret, indkomststatistikregistret og befolkningsstatistikregistret. Danmarks Statistik har benyttet det integrerede elevregister til at udtrække de personer der er dimitteret med en biokemi- eller biologiuddannelse. I det integrerede elevregister er der siden 1972 indlagt oplysninger om studerendes uddannelser gennem uddannelsesinstitutionernes årlige indberetninger. Til statistisk analyse opgøres uddannelsesoplysningerne pr. 1. oktober det aktuelle år. 3.1.2 Begrebsdefinitioner Nedenfor defineres centrale begreber anvendt i tabelmaterialet. Socioøkonomisk status:. Den socioøkonomiske status angiver årligt den overordnede tilknytning til arbejdsmarkedet den sidste uge i november. Dimittenderne er opdelt i selvstændige, lønmodtagere, arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken. Personer uden for arbejdsstyrken vil typisk være personer under uddannelse eller tilbagetrukket fra arbejdsmarkedet pga. aktivering, orlov eller pension. Sektor for beskæftigelse: Dimittender i beskæftigelse er fordelt efter beskæftigelse i stat, sociale kasser og fonde, amt, kommune, offentlige selskaber mv., og private virksomheder. Sociale kasser og fonde omfatter beskæftigelse i Arbejdsmarkedets tillægspension (ATP), Lønmodtagernes Garantifond (LG) og arbejdsløshedskasserne. Offentlige selskaber mv. er selskaber hvor det offentlige har kontrol med virksomhederne og/eller ejer mere end 50 % af virksomheden. Eksempler på offentlige selskaber er DONG, og A/S Storebæltsforbindelsen. Branchetilknytning: Dimittender i beskæftigelse er placeret i brancher. Opgørelsen af brancher følger Danmarks Statistiks standardgrupperinger fra Dansk Branchekode 1993 (DB 93). Geografisk placering af arbejdssted: Arbejdsstederne er fordelt efter amter. Bruttoløn: Bruttolønnen eller bruttoindkomsten er den indkomst der kommer til almindelig indkomstbeskatning. Bruttoindkomsten indeholder personindkomst (løn, pensioner, overførselsindkomster, honorarer mv.), kapitalindkomst (renteindtægter mv.), erhvervsindkomst (overskud af selvstændig virksomhed mv.) og udlandsindkomst (løn, pension, kapitalindkomst og erhvervsindkomst mv.). Oplysningerne om bruttoløn er hentet i arbejdsklassifikationsmodulet (AKM) der anvendes til at danne indkomststatistik. 3.1.3 Databehandling EVA har fået udarbejdet en række tabeller hos Danmarks Statistik som efterfølgende er behandlet af instituttets dataenhed. Det er disse tabeller der ligger til grund for denne rapport. I forbindelse med Danmarks Statistiks sammenkøring af personoplysninger fra Københavns Universitet og uddannelsesregisteret med de aktuelle arbejdsmarkedsregistre var der tilfælde af manglende match mellem oplysningerne. Det vil sige at der var personnumre der ikke kunne genkendes i Danmarks Statistiks arbejdsmarkedsregister. Se nedenstående oversigtstabel. Ifølge Danmarks Statistik skyldes de manglende match mellem personoplysningerne dels at nogle personer opholder sig i udlandet, dels at nogle personnumre ikke kan genkendes. Humanbiologi 10

Oversigtstabel Manglende match mellem personoplysninger Totalfordeling af personer i populationen Årgang 1996 1997 1998 1999 2000 Humanbiologi Københavns Universitet 24 17 23 28 20 Biokemi Københavns Universitet 3 18 41 8 23 Biologi Københavns Universitet 105 115 96 121 106 Odense Universitet 23 39 26 25 57 Aarhus Universitet 63 82 60 80 87 Antal personer der ikke findes i cpr-registeret i initialåret Årgang 1996 1997 1998 1999 2000 Humanbiologi Københavns Universitet 3 1 1 1 2 Biokemi Københavns Universitet 0 1 3 1 3 Biologi Københavns Universitet 4 8 6 11 10 Odense Universitet 1 1 1 1 4 Aarhus Universitet 3 6 6 7 7 Antal personer der ikke findes i cpr-registeret pr. 1.1. 2002 Årgang 1996 1997 1998 1999 2000 Humanbiologi Københavns Universitet 4 0 3 3 2 Biokemi Københavns Universitet 0 0 6 1 3 Biologi Københavns Universitet 15 6 10 11 10 Kilde: Danmarks Statistik Odense Universitet 2 0 1 1 4 Aarhus Universitet 4 9 5 6 7 3.1.4 Validitet og reliabilitet Målet for undersøgelsen har været at undersøge om der er et uopfyldt behov for kandidater med de kompetencer som humanbiologerne besidder og om der dermed kan argumenteres for et større studenteroptag. Registerundersøgelsen har kunnet påvise, hvordan dimittenderne fra 1996 til 2000 klarer sig i initialåret og statusåret 2001. Undersøgelsen har imidlertid ikke kunnet vise, hvordan det går i fx 2003 og den kan heller ikke sige noget om, om der i fremtiden er den samme eller en øget efterspørgsel på humanbiologer. Data i registerundersøgelsen sikres løbende i forhold til Danmarks Statistiks interne kvalitetssikringsmekanismer. For at sikre datamaterialets sammenlignelighed er der foretaget nogle metodiske valg. Uddannelser på RUC er fravalgt i undersøgelsen, da uddannelserne herfra er problematiske at sammenligne med øvrige uddannelsesinstitutioner i registersammenhæng. Dette skyldes RUCs opbygning med en 2-årig basisuddannelse og to hovedfag. I undersøgelsen er biokemiuddannelsen fra SDU også fravalgt, da der kun er dimitteret 10 kandidater fra uddannelsen i perioden 1996 til 2000. Dette gør den svær at sammenligne med de øvrige uddannelser, hvor dimittendtallene er højere. På baggrund af ovenstående konkluderes det, at der er høj validitet og reliabilitet i undersøgelsen. 3.2 Interview med tre aftagere I forbindelse med undersøgelsen af humanbiologernes tilknytning til arbejdsmarkedet er der lavet tre semistrukturerede kvalitative dybdeinterview med arbejdsgivere for (aftagere af) humanbiologer. Formålet med interviewene har primært været at få aftagernes kommentarer til Humanbiologi 11

resultaterne af registerundersøgelsen. Sekundært har aftagerne fået mulighed for at give udtryk for deres holdning til styrker og svagheder ved kandidaternes kompetencer. Ved undersøgelsens start blev det fastlagt at det ville være relevant at interviewe både offentlige og private arbejdsgivere. Registerundersøgelsen viste tidligt i forløbet at humanbiologerne specielt finder arbejde inden for tre brancher: universiteterne, medicinalindustrien og hospitalerne. Det var derfor i starten målet at rekruttere en aftager fra hver af de tre brancher. Det viste sig dog ved en rundringning at ingen af de øvrige danske universiteter kunne bekræfte at de havde ansat humanbiologer og dermed erfaring med deres kompetencer. Det blev af metodiske grunde fravalgt at interviewe en aftager fra Københavns Universitet, der også har bestilt denne undersøgelse, da det kunne give en skævhed i udsagnene i forhold til de øvrige aftagere som ikke ville kunne efterprøves. I stedet er der interviewet en aftager fra henholdsvis Rigshospitalet, Steno Diabetescenter og Kræftens Bekæmpelse. Steno Diabetescenter blev valgt som repræsentant for det private erhvervsliv og biotek-industrien, da det ejes af NOVO Nordisk. EVA er efterfølgende gennem interviewet og samtale med repræsentanter fra Humanbiologuddannelsen blevet opmærksom på at Steno Diabetescenter ikke forsker i produkter til fordel for NOVO, men i høj grad fungerer som et hospital. Der er derfor ingen repræsentanter fra biotekindustrien i denne undersøgelse. Interviewene er foregået på baggrund af en interviewguide udarbejdet til formålet med udgangspunkt i registerundersøgelsen. Interviewene er ikke båndoptaget, men der er udarbejdet fyldestgørende referater af interviewene. 3.2.1 Validitet og reliabilitet Kvalitative undersøgelser har lav metodisk pålidelighed i forhold til repræsentative kvantitative undersøgelser. Dette forbehold er medtaget i den samlede afrapportering, hvor interviewene har status som eksempler på opfattelser hos de valgte aftagere. Interview med andre aftagere kunne give helt andre resultater. Humanbiologi 12

4 Humanbiologernes arbejdsmarked I dette kapitel beskrives resultaterne af register- og interviewundersøgelsen, og i hvert afsnit svares der på om resultaterne støtter en udvidelse af studenteroptaget på kandidatuddannelsen i humanbiologi. Det første afsnit handler om kandidaternes overordnede tilknytning til arbejdsmarkedet der kendetegnes ved deres socioøkonomiske status, og tabellerne i afsnittet bygger på populationen som fremgår af tabel 1. Tabel 1 Antal dimittender fordelt efter køn, dimittendår, uddannelse og universitet Kvinder Mænd I alt Dimittendår Dimittendår Dimittendår Uddannelse Universitet 1996 97 98 99 2000 1996 97 98 99 2000 1996 97 98 99 2000 Humanbiologi København 15 13 13 16 10 6 3 9 11 8 21 16 22 27 18 Biokemi København 1 9 24 3 9 2 8 14 4 11 3 17 38 7 20 Biologi København 62 60 53 67 53 39 47 37 43 43 101 107 90 110 96 Odense 13 17 12 15 28 9 21 13 9 25 22 38 25 24 53 Aarhus 40 41 34 43 44 20 35 20 30 36 60 76 54 73 80 Kilde: Danmarks Statistik 4.1 Socioøkonomisk status Det fremgår af tabel 2 at 96 % af humanbiologerne dimitteret i 1996 til 2000 i november 2001 var lønmodtagere, mens 1 % var arbejdsløse. I forhold til de øvrige uddannelser var humanbiologernes socioøkonomiske status i november 2001 bedst da 5 % af biokemikerne var arbejdsløse, og hhv. 6 %, 8 % og 10 % af biologerne fra Aarhus, København og Syddansk Universitet var arbejdsløse. Tabel 2 Socioøkonomisk status november 2001 fordelt efter uddannelse og universitet Humanbiologi Biokemi Biologi Universitet København København København Syddansk Aarhus Dimittender = n 100 83 491 162 341 Selvstændig 1% 2% 0,3% Lønmodtager 96% 90% 84% 81% 85% Arbejdsløse 1% 5% 8% 10% 6% Uddannelsessøgende 1% 1% 1% 1% 1% Orlov fra ledighed 1% 1% 2% 1% Aktivering 1% 2% 4% 3% Andre uden for arbejdsstyrken 1% 1% 2% 1% 4% Kilde: Danmarks Statistik Humanbiologi 13

De tre aftagere af humanbiologer gav udtryk for at det ikke overraskede dem at humanbiologerne havde den bedste tilknytning til arbejdsmarkedet. En af aftagerne mente at den høje tilknytning kan skyldes en udbredt opfattelse af at humanbiologerne er meget dygtige, og at studiet er et elitestudium. Opfattelsen af et elitestudium skyldes ifølge aftageren blandt andet de høje adgangskrav i form af karaktergennemsnit, hvilket fx ikke gælder for biokemi, og at der undervises på engelsk. To andre aftagere giver uafhængigt af hinanden udtryk for at de opfatter humanbiologuddannelsen som meget målrettet. Kandidaterne har i deres studieforløb truffet nogle aktive valg i og med at de har valgt en anden overbygning end den de umiddelbart begyndte på. Kandidaternes målrettethed gør dem meget konkurrencedygtige på arbejdsmarkedet. Nedenstående figur viser hvordan den socioøkonomiske status var for dimittenderne i initialåret. Det fremgår at 91 % af humanbiologerne er i beskæftigelse i november det første år efter at de var dimitteret. Figur 1 Socioøkonomisk status i initialåret fordelt efter uddannelse og universitet N= 343, 162, 504, 85, 104 Biologi AAU 78% 22% Biologi SDU 72% 28% Beskæftigede Biologi KU Biokemi KU 74% 88% 26% 12% Arbejdsløse el. uden for arbejdsstyrken Humanbiologi 91% 9% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Kilde: Danmarks Statistik De tre aftagere har også haft mulighed for at kommentere den socioøkonomiske status i initialåret. En af aftagerne mener ikke der er nogen overraskelser i at humanbiologerne klarer sig bedre end de øvrige kandidater da han opfatter humanbiologerne som meget konkurrencedygtige inden for deres felt. En anden aftager forklarer at en årsag til den bedre tilknytning til arbejdsmarkedet end de øvrige kandidater i initialåret kan være at flere af underviserne på humanbiologi har en tilknytning til erhvervslivet som kan være med til at sikre kandidaternes stabile tilknytning til arbejdsmarkedet. 4.1.1 Rekruttering og fremtidigt arbejdsmarked Ingen af de tre aftagere der har deltaget i undersøgelsen, har hidtil annonceret specifikt efter humanbiologer. Stillingerne har været bredt slået op, og humanbiologerne har konkurreret om stillingerne med biologer, biokemikere, farmaceuter og læger. To af aftagerne mener ikke at det hidtil har været svært at rekruttere humanbiologer, mens en aftager giver udtryk for at han ikke ved hvor og hvilke medier han skal rekruttere igennem. De tre aftagere mener at der i fremtiden er et større arbejdsmarked for kandidater med en humanbiologuddannelse. Ifølge aftagerne bliver der i fremtiden endnu mere brug for kandidater der er kvalificeret til at indgå i forskningsopgaver. Humanbiologi 14

4.1.2 Sammenfatning I forhold til at afklare om kandidaternes overordnede tilknytning til arbejdsmarkedet kan begrunde et større studenteroptag på humanbiologiuddannelsen, kan det sammenfattes at registerundersøgelsen viser at der er et arbejdsmarked for humanbiologerne hvor 1 % af kandidaterne fra 1996-2000 i 2001 er arbejdsløse og 96 % er beskæftiget som lønmodtagere. Humanbiologerne klarer sig i 2001 og tre af initialårerne bedre end de øvrige kandidater hvor biokemikerne dog klarer sig næsten lige så godt. Interviewene med de tre aftagere giver indtryk af at humanbiologi opfattes som et elitestudium, og humanbiologerne opfattes som målrettede og konkurrencedygtige i forhold til andre kandidater. Ingen af de tre aftagere annoncerer specifikt efter humanbiologer. De humanbiologer de har ansat, er alle ansat på baggrund af et generelt stillingsopslag som både biologer og biokemikere også har kunnet søge på. De tre aftagere mener alle at der i fremtiden er et større arbejdsmarked for humanbiologerne. Humanbiologiuddannelsen mener, at der bag den manglende selektive efterspørgsel af humanbiologiske kandidater bl.a. kan ligge en erkendelse af, at uddannelsens produktion af kandidater og dermed potentielle ansøgere til stillinger hidtil har været beskeden. På baggrund af ovenstående sammenfatninger anbefaler EVA at dekanatet på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet overvejer følgende spørgsmål: Vil et øget studenteroptag betyde ændrede optagelseskriterier? Vil et øget studenteroptag betyde at uddannelsens omdømme som et elitestudium ændres, og at kandidaternes tilgang til arbejdsmarkedet som konsekvens bliver den samme eller dårligere end for kandidater fra de andre uddannelser? Bør der ved et større studenteroptag gøres en større indsats for at oplyse arbejdsmarkedet om humanbiologernes kompetencer, så der i højere grad bliver opslået stillinger hvor de ikke skal konkurrere med andre uddannelsers kandidater? 4.2 Beskæftigelsesforhold I dette afsnit beskrives kandidaternes tilknytning til arbejdsmarkedet. Tabellerne i afsnittet bygger på den andel af dimittenderne der er i beskæftigelse, se tabel 3. Tabel 3 Antal dimittender i beskæftigelse fordelt efter køn, dimittendår, uddannelse og universitet Kvinder Mænd I alt Dimittendår Dimittendår Dimittendår Uddannelse Universitet 1996 97 98 99 2000 1996 97 98 99 2000 1996 97 98 99 2000 Humanbiologi København 11 12 13 13 10 5 3 9 11 8 16 15 22 24 18 Biokemi København. 8 22 3 8 1 6 14 4 9 1 14 36 7 17 Biologi København 46 49 39 48 34 24 40 30 33 31 70 89 69 81 65 Kilde: Danmarks Statistik Odense 9 11 5 12 21 3 18 10 9 18 12 29 15 21 39 Aarhus 30 27 21 32 33 18 32 18 25 32 48 59 39 57 65 4.2.1 Sektor for beskæftigelse Det er undersøgt i hvilken sektor dimittenderne fra humanbiologi, biokemi og biologi er ansat i november 2001. 40 % af humanbiologerne er beskæftiget i den private sektor, 39 % i staten, 21% i et amt og 1 % i offentlige selskaber. Kun biokemikerne har en højere andel af beskæftigede i den private sektor. Humanbiologi 15

To af aftagerne undrer sig over at andelen af humanbiologer i den private sektor ikke er større, bl.a. fordi der har været en stor vækst i bioteknologi på det private arbejdsmarked. En aftager mener at den store andel af humanbiologer i den offentlige sektor kan skyldes at uddannelsen ikke er profileret effektivt nok i den private sektor, som han repræsenterer. Humanbiologiuddannelsen bemærker til ovenstående, at den undersøgte population opnåede kandidatgraden i perioden 1996-2000, og at data indsamledes i 2001. Eftersom en relativt stor del af de humanbiologiske kandidater, 60%, gennemgår et ph.d.-forløb, der dels typisk vil være i offentligt regi, og dels tidligst vil være afsluttet 3 år efter kandidateksamen, er det ikke overraskende, at disse kandidater på opgørelsestidspunktet i høj grad var offentligt ansat. Det private erhvervsliv efterspørger især kandidater med ph.d.-grad, hvorfor andelen af humanbiologiske kandidater i den undersøgte population, der finder ansættelse i det private erhvervsliv, må forventes at stige efter 2001. Tabel 4 Sektor for de beskæftigede november 2001 fordelt efter uddannelse og universitet Humanbiologi Biokemi Biologi Universitet København København København Syddansk Aarhus Dimittender = n 96 76 420 132 292 Stat 39% 45% 39% 33% 41% Sociale kasser og fonde 0,5% 0,3% Amt 21% 11% 10% 16% 21% Kommune 3% 8% 15% 10% Offentlige selskaber mv. 1% 5% 2% 4% Privat 40% 42% 37% 34% 24% Uoplyst/Udland 0,2% Kilde: Danmarks Statistik Figur 2 viser dimittendernes beskæftigelse i hhv. den offentlige og private sektor i initialåret. Figuren viser at 69 % af humanbiologerne er beskæftiget i den offentlige sektor i initialåret. En af aftagerne mente at en forklaring på den større andel af beskæftigede i den offentlige sektor i initialåret kan være at man i det offentlige er mere tilbøjelig til at ansætte nyuddannede, evt. i ph.d.-stillinger. I den private sektor er man mere interesseret i at ansætte kandidater der allerede har nogle års erfaring og evt. også har en ph.d.- grad. Humanbiologi 16

Figur 2 Sektor for de beskæftigede dimittender i initialåret fordelt efter uddannelse og universitet N = 268, 116, 374, 75, 94 Biologi AAU 79% 21% Biologi SDU 69% 31% Biologi KU 70% 30% Offentlig ansat Privat ansat Biokemi KU 63% 37% Humanbiologi 69% 31% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Kilde: Danmarks Statistik 4.2.2 Brancheplacering Dimittenderne i beskæftigelse er i undersøgelsen blevet fordelt på de brancher hvor de er ansat i november 2001. Blandt humanbiologerne er 28 % ansat på universiteter, 20 % i branchen medicinalvarefabrikker (plus 6 % i fremstilling af andre kemiske produkter i øvrigt) og 18 % på hospitaler. Disse brancher er sigtet for kandidatuddannelsen i humanbiologi og humanbiologerne adskiller sig fra de øvrige uddannelser ved de høje andele af beskæftigelse inden for disse brancher. Brancheplaceringen overrasker ikke de tre aftagere. Begrundelsen herfor er dog forskellig. En aftager mener at hospitaler og medicinalvarefabrikker er oplagte aftagere af humanbiologer. En anden aftager mener at kandidaternes ansættelse i brancherne medicinalvareindustrien, hospitaler og universiteter og forskellen i forhold til de andre kandidaters branchetilknytning er et udtryk for en vellykket uddannelse. Det er hans opfattelse at det ud fra registerundersøgelsen kan tolkes at humanbiologerne har et specielt arbejdsmarked når de sammenlignes med biokemikere og biologer. En af aftagerne nævner at forklaringen på den store andel af humanbiologer i branchen medi- Denne aftager mener tillige at mange kandidater finder arbejde på Københavns Universitets cinalvarefabrikker kan være at dem der rekrutterer kandidater til stillingerne, kender Panum Instituttet bedre end de naturvidenskabelige fakulteter der uddanner biokemikere og biologer. sundhedsvidenskabelige fakultet da man også her foretrækker kandidater fra humanbiologi frem for naturvidenskabelige kandidater. Under rekrutteringen af aftagere til interviewene blev det forsøgt at finde aftagere på andre videregående uddannelsesinstitutioner, men det var ikke muligt. Humanbiologi 17

Tabel 5 Branche for dimittender i beskæftigelse november 2001 Humanbiologi Biokemi Biologi Universitet København København København Syddansk Aarhus Dimittender = N 96 76 420 132 292 Landbrug mm. - - 0,2 % - 1 % Industri: Medicinalvarefabrikker 20 % 13 % 7 % 5 % 1 % Industri: Fremstilling af andre 6 % 5 % 0,5 % - 0,3 % kemiske produkter i øvrigt Industri i øvrigt - 3 % 1 % 4 % 4 % Energi- og vandforsyning - - 0,5 % - 0,3 % Bygge- og anlægsvirksomhed - - 0,2 % - 0,3 % Handel mv. 3 % 7 % 4 % 6 % 3 % Transportvirksomhed - 1 % 2 % - 1 % Finansieringsvirksomhed mv.: 11 % 21 % 16 % 7 % 14 % Forskning og udvikling inden for naturvidenskab Finansieringsvirksomhed mv. i 5 % 3 % 17 % 17 % 11 % øvrigt Off. og personlige tjenesteydelser: 28 % 18 % 14 % 14 % 19 % Universiteter Off. og personlige tjenesteydelser: 18 % 11 % 4 % 2 % 1 % Hospitaler Off. og personlige tjenesteydelser 8 % 18 % 33 % 44 % 44 % i øvrigt Uoplyst erhverv - - - - 0,3 % Kilde: Danmarks Statistik Figur 3 viser hvordan dimittendårgangene 1996-2000 fra humanbiologi i beskæftigelse fordelte sig inden for fire brancher i initialåret. Figuren viser at der blandt dimittenderne fra 1998-2000 er sket en stigning i andelen der er beskæftiget inden for offentlige og personlige tjenesteydelser. Til gengæld har der været et mindre fald i andelen af beskæftigede i industrien. Det undrer de tre aftagere at der ikke er en større andel af kandidaterne der er beskæftiget i industrien i initialåret, og at andelen af ansatte i offentlige og personlige tjenesteydelser er steget, men de har ingen forklaring på hvorfor. En af aftagerne giver dog, som tidligere nævnt, udtryk for at arbejdsgiverne i offentlige virksomheder er mere villige til at ansætte nyuddannede. Humanbiologi 18

Figur 3 Branche for dimittender fra humanbiologi i beskæftigelse i initialåret N = se tabel 3 2000 61% 17% 22% 0% 1999 67% 13% 17% 4% Offentlige og personlige tjenesteydelser Industri 1998 64% 18% 18% 0% 1997 40% 20% 33% 7% Finansieringsvirks. mv., forretningsservice 1996 50% 31% 19% 0% Handel, hotel- og restaurationsvirks. mv. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kilde: Danmarks Statistik Branchen finansieringsvirksomhed mv. i øvrigt dækker for humanbiologerne i statusåret og initialåret over underbrancherne udvikling og konsulentbistand i forbindelse med software, anden teknisk rådgivning (herunder individuel rådgivning indenfor biologisk-kemisk rådgivning og energiforsyning), forskning og udvikling inden for samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber, samt kontrol af levnedsmidler. 4.2.3 Arbejdsstedets geografiske placering Tabel 6 viser i hvilke amter dimittendernes arbejdssteder var placeret i november 2001. 91 % af humanbiologerne er beskæftiget i virksomheder der har bopæl i et amt på Sjælland. For biokemikerne og biologerne fra Københavns Universitet er de tilsvarende tal hhv. 99 % og 94 %. Andelen på 91 % af humanbiologerne der har arbejdssted på Sjælland, skyldes ifølge en af aftagerne at det primært er i det område der findes biotek-industri. En anden aftager peger på at humanbiologerne ikke adskiller sig fra øvrige kandidater fra Københavns Universitet der ifølge ham er kendetegnet ved en lavere mobilitet end kandidater fra de jyske og fynske universiteter. En af aftagerne giver udtryk for at det er overraskende at der ikke ansættes flere humanbiologer uden for det storkøbenhavnske område. Han nævner at forskningen andre steder i landet er på samme niveau som i København, og at humanbiologkandidaterne også burde kunne finde arbejde i fx Jylland. Det er hans opfattelse at der bør gøres opmærksom på humanbiologernes kompetencer i andre dele af Danmark for at der bliver en større geografisk spredning i beskæftigelsen. Humanbiologiuddannelsen anfører hertil, at grunden til, at der ikke er ansat flere humanbiologer udenfor det storkøbenhavnske område, end tilfældet er, åbenbart skyldes, at humanbiologerne har ønsket og har kunnet få ansættelse i dette område. Humanbiologi 19

Tabel 6 Arbejdssted for de beskæftigede november 2001 fordelt efter uddannelse, universitet og amt Humanbiologi Biokemi Biologi Universitet København København København Syddansk Aarhus Dimittender = n 96 76 420 132 292 Københavns og Frederiksberg kommuner 52% 53% 50% 11% 9% Københavns Amt 34% 30% 25% 10% 6% Frederiksborg Amt 2% 11% 8% 2% 3% Roskilde Amt 3% 3% 7% 5% 2% Vestsjællands Amt - 3% 3% 3% 2% Storstrøms Amt - - 1% 1% Bornholms Amt - - 0,2% - Fyns Amt 2% - 1% 33% 2% Sønderjyllands Amt - - 1% 5% 3% Ribe Amt - - 0,2% 4% 2% Vejle Amt - - 0,2% 6% 10% Ringkøbing Amt - - - 7% 5% Aarhus Amt 3% 1% 1% 6% 43% Viborg Amt - - 1% 3% 5% Nordjyllands Amt 3% - 1% 5% 6% Uden for landet - - 0,2% - 0,3% Kilde: Danmarks Statistik 4.2.4 Bruttoløn Tabel 7 viser den gennemsnitlige bruttoløn for samtlige dimittender i 2001. Det betyder at den gennemsnitlige løn er beregnet på tværs af årgangene, og at dimittenderne fra 1996 har flere års anciennitet end dimittenderne fra 2000. Der er desuden ikke taget højde for sammensætningen af forskellige ancienniteter på tværs af uddannelserne. Sammenligningen mellem uddannelserne skal derfor tages med et vist forbehold, men umiddelbart viser tabel 7 at biokemikerne og humanbiologerne har en højere gennemsnitlig bruttoløn end biologerne. Tabellen viser også at kvinderne har en lavere bruttoløn end mændene. Tabel 7 Den gennemsnitlige bruttoløn for dimittender i beskæftigelse november 2001 N = se tabel 3 Humanbiologi Biokemi Biologi Universitet København København København Syddansk Aarhus Kvinder 263200 274100 242500 200200 217900 Mænd 294700 283900 257400 257400 241500 I alt 273700 278600 249000 229700 227800 Kilde: Danmarks Statistik Figur 4 viser den gennemsnitlige bruttoløn for mænd og kvinder med en humanbiologuddannelse i initialåret. Det fremgår at den forskel der er på kønnenes gennemsnitlige bruttoløn i 2001, ikke gør sig gældende i initialåret. Her er det skiftevis mændene og kvinderne der har den højeste bruttoløn. De tre aftagere giver udtryk for at kandidaterne tjener en god løn. Det er ifølge en af aftagerne oplagt at kønnene tjener lige meget da en overvejende andel er beskæftiget i den offentlige sektor hvor der er ligeløn. Humanbiologi 20

Figur 4 Den gennemsnitlige bruttoløn for dimittender fra humanbiologi i beskæftigelse i initialåret N = se tabel 3 300000 250000 200000 150000 100000 Kvinder Mænd I alt 50000 0 1996 1997 1998 1999 2000 Kilde: Danmarks Statistik Tabel 8 Den gennemsnitlige bruttoløn for dimittender i beskæftigelse i initialåret fordelt efter uddannelse og universitet N = se tabel 3 1996 1997 1998 1999 2000 Humanbiologi KU Kvinder 179800 189700 185700 247100 231500 Mænd 239700 166900 242400 230900 263800 I alt 198500 185100 208900 239600 245900 Biokemi KU Kvinder. 180900 188400 203300 230900 Mænd Diskretioneret 195100 198700 329100 260400 I alt Diskretioneret 187000 192400 275200 246500 Biologi KU Kvinder 135900 160900 188600 181100 199100 Mænd 117600 196800 185300 185700 221300 I alt 129600 177100 187100 183000 209700 Biologi SDU Kvinder 130900 168600 190200 148700 164800 Mænd 130900 176000 91400 186600 208400 I alt 130900 173200 124300 164900 184900 Biologi AAU Kvinder 126400 154900 173800 156200 177900 Mænd 143100 152100 172900 168800 196100 I alt 132600 153400 173400 161700 186900 Kilde: Danmarks Statistik 4.2.5 Sammenfatning I forhold til at afklare om kandidaternes direkte tilknytning til arbejdsmarkedet kan begrunde at studenteroptaget på humanbiologiuddannelsen øges, kan det ud fra resultaterne fra register- Humanbiologi 21

undersøgelsen sammenfattes at en større andel af humanbiologer er beskæftiget i den offentlige sektor end i den private sektor. Dog er andelene af privatansatte humanbiologer og biokemikere større end for biologerne. De tre aftagere i interviewene har givet udtryk for at overvægten af humanbiologer ansat i den offentlige sektor i statusåret 2001 og initialårerne kan skyldes manglende profilering af uddannelsen i den private sektor og større villighed til at ansætte nyuddannede i den offentlige sektor. EVA kan ikke på baggrund af humanbiologernes fordeling på beskæftigelse i den offentlige og private sektor konkludere om der er basis for et øget studenteroptag. EVA anbefaler dekanatet at overveje følgende i forbindelse med et øget studieoptag: Skal humanbiologerne konkurrere med biokemikerne om beskæftigelse i den private sektor? Skal der igangsættes et nyt profileringstiltag af uddannelsen i den private sektor? En opgørelse af kandidaternes brancheplacering viser at hovedaftagerne af humanbiologer fra den offentlige sektor findes inden for universiteterne og hospitalerne, mens den private sektor primært repræsenteres af medicinalvarefabrikkerne der aftager 20 % af humanbiologerne. Disse brancher er hovedsigtet for uddannelsenden nærmeste konkurrent inden for de tre brancher er biokemikerne. I initialåret er der sket en øgning i andelen af humanbiologer ansat inden for hovedbranchen offentlige og private tjenesteydelser. De tre aftagere er ikke overraskede over de tre brancher hvor humanbiologerne hovedsageligt er beskæftiget, og én gør opmærksom på at det er lykkedes uddannelsen at rette kandidaterne mod et specielt arbejdsmarked. På baggrund af humanbiologernes beskæftigelse fordelt på brancher kan EVA konkludere at humanbiologerne aftages i specielle brancher hvor de tilsyneladende klarer sig bedre end biokemikerne og biologerne. Det kan dog ikke konkluderes at disse brancher efterspørger flere humanbiologer, og at der dermed kan argumenteres for et større studenteroptag. De virksomheder og institutioner der beskæftiger humanbiologerne, er for 91 % af humanbiologernes vedkommende placeret i et amt på Sjælland. De tre aftagere opfatter den geografiske placering af kandidaternes arbejdssteder som en følge af koncentrationen af biotekvirksomheder på Sjælland, men en påpeger dog at der må være et arbejdsmarked andre steder i landet. EVA kan ikke på baggrund af undersøgelsen konkludere at der er et øget arbejdsmarked uden for Sjællandsområdet eller at der mangler flere humanbiologer på Sjælland. Dekanatet anbefales dog at overveje følgende: Vil et øget studieoptag betyde et øget samarbejde med virksomheder og institutioner uden for Sjællandsområdet omkring dele af uddannelsen, fx kliniske ophold og specialet? Vil et øget samarbejde i uddannelsesforløbet betyde at flere kandidater søger eller bliver rekrutteret til andre dele af landet? Vil et større antal humanbiologer gøre det nødvendigt at profilere kandidaternes kompetencer over for virksomheder og institutioner i resten af landet? Vil det være mere relevant med en humanbiologiuddannelse i fx Aarhus end et større studenteroptag på Københavns Universitet? Bruttolønnen for humanbiologerne er forholdsvis højere end biologernes i initialåret, men på niveau med biokemikernes bruttoløn. Bruttolønnen betegnes af de tre aftagere som god. EVA opfatter bruttolønnen som en interessant indikator for hvordan humanbiologerne klarer sig på arbejdsmarkedet. En hypotese omkring bruttolønnen kan være at der er en sammenhæng mellem efterspurgte kandidater der opfattes som en mangelvare, og en højere løn. Det kan ikke afkræftes at denne hypotese gælder for humanbiologerne (og biokemikerne), men det Humanbiologi 22

skal inddrages i konklusionen at netop disse kandidater har en større andel af beskæftigelse i den private sektor end biologerne, og at den private sektor normalt giver højere lønninger end den offentlige. Bruttolønnen giver dermed ikke anledning til at anbefale et øget studenteroptag, men det kan heller ikke afvises at humanbiologerne er en mangelvare. 4.3 De tre aftagere om kompetencer I interviewene blev de tre aftagere bedt om at forholde sig til humanbiologernes faglige/ akademiske og personlige kompetencer. Styrker og svagheder ved faglige/akademiske kompetencer En af aftagerne oplever at uddannelsen i humanbiologi har nogle åbenlyse fordele da den efter hans opfattelse er rettet mod videnskabelige og eksperimentelle miljøer. Kandidater fra andre uddannelser oplever ifølge denne aftager ofte et kulturchok i overgangen fra de akademiske institutioner til egentlige forskningsmiljøer. Dette kulturchok opleves som mindre hos humanbiologerne der er godt rustet til forventningerne i disse miljøer og hurtigt kan læres op. En anden aftager giver også udtryk for at humanbiologerne har let ved at adoptere en videnskabelig tankegang og har fordele i laboratoriet hvor de er solide og innovative i forhold til metodologi. Generelt mener han dog ikke at humanbiologerne adskiller sig væsentligt fagligt i forhold til deres konkurrenter, biokemikerne og biologerne. Denne viden fremhæves også af en anden aftager, der desuden fremhæver humanbiologernes store viden om det nyeste inden for feltet som væsentlig. Han understreger dog at kandidaternes viden på nogle af disse områder mangler dybde. Denne aftager giver desuden udtryk for den modsatte holdning omkring kandidaternes kompetence til at indgå i forskningsmiljøer hvor de ifølge ham ikke er specielt egnede. Det er denne aftagers opfattelse at humanbiologerne er uselvstændige og langsomme til at lære nye arbejdsgange. Han begrunder denne opfattelse med at det er en ulempe for uddannelsen at de studerende rekrutteres fra en lang række forskellige uddannelser, hvilket gør det vanskeligt på kandidatuddannelsen at fremelske en systematisk måde at tænke på, som han mener at medicin- og biologiuddannelsen er i stand til. Styrker og svagheder ved personlige kompetencer Humanbiologerne opleves som stræbsomme og seriøse kandidater. To af aftagerne har som tidligere nævnt givet udtryk for at humanbiologernes bevidste valg af en anden kandidatoverbygning end den de startede på, er udtryk for meget målrettede og ambitiøse personer. En af aftagerne giver også udtryk for at kandidaterne er meget engagerede og videbegærlige. De to andre aftagere giver dog også udtryk for at, som med andre nyuddannede, opleves det også at humanbiologerne mangler erfaring og er uselvstændige. 4.3.1 Sammenfatning Humanbiologerne opfattes af de tre aftagere som specialister i molekylærbiologi, og deres kompetence til at indgå i forskningsmiljøer er gode, dog er meningerne blandt aftagerne delte. Det er dog primært inden for molekylærbiologi at humanbiologerne adskiller sig, ellers er der ikke faglige forskelle i forhold til biokemi og biologi. Hertil bemærker humanbiologiuddannelsen, at den væsentligste forskel mellem curriculum i de tre uddannelser snarere ligger i, at humanbiologiuddannelsen som den eneste rummer klinisk orienterede fag som hovedfaget human patofysiologi, klinisk medicin og kirurgi, patologi, farmakologi og mikrobiologi samt redskabsfag som f.eks. dyreforsøgskundskab. Humanbiologerne opfattes som seriøse, og de opfattes som mere ambitiøse og målrettede end biologerne og biokemikerne. Det forklares blandt andet med at de har nogle personlige kompetencer der allerede er kommet til udtryk ved at de aktivt har valgt en anden kandidatuddannelse end den uddannelse de startede på. Humanbiologi 23

Det kan ikke konkluderes ud fra de tre interview at humanbiologerne besidder kompetencer som biologerne og biokemikerne ikke har eller kan specialisere sig i. EVA kan derfor ikke på baggrund af interviewene konkludere at der i fremtiden bør være et større studenteroptag. Dekanatet bør overveje om et øget studenteroptag vil betyde: at de personlige kompetencer der kendetegner de kandidater der er dimitteret, vil blive mindre udpræget hvis optagelseskriterierne ændres og der kommer flere studerende på uddannelsen? at flere studerende gennem uddannelsen vil bidrage til andre faglige og personlige kompetencer som følge af et større studiemiljø? Fx en mere systematisk tankegang som en af aftagerne peger på? at der skal gøres mere opmærksom på de kompetencer humanbiologerne besidder og som evt. adskiller dem fra de konkurrerende uddannelsers kandidater? Humanbiologi 24