Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling.



Relaterede dokumenter
Emotion. Motorik. Kognition

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det præfrontale. kompas. Det limbiske kompas. Det autonome. kompas

Psykolog Knud Hellborn

Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske

Skovgården

Nervesystemets struktur bestemmer de interaktioner, det kan have med omgivelserne, og det svar det får tilbage er med til at ændre strukturen.

Behandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!

Teori eller landkort c Forskning Praksis

Neuroaffektiv Udviklings- Psykologi - Betydningen af at høre sammen

Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske

Indledning. 1. Hjernens natur

FORÆLDRE PÅ ALLE STRENGE FÅ MUSIKKEN TIL AT SPILLE

Susan Hart & Rikke Schwartz. Fra interaktion til relation. Tilknytning hos. Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy

Emotion. Kognition. Motorik. Susan Hart

Nussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere

Følelser og mentaliserende samspil

Forståelse af problemskabende adfærd

Psykolog Knud Hellborn

Barnet i udviklende fællesskaber

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring

Udvikling gennem Forældre på alle strenge og NUSSA

Temadag for kliniske undervisere

Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning

Om børn i plejefamiliers sansemotoriske udvikling, deres hjerner og deres behov for god tilknytning

Den autonome og sansende hjerne

Du skal finde mig Odense 2014

Vuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier?

Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse

Hvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk?

Integrationsnets erfaringer med at arbejde med vold i flygtningefamilier

Neuroaffektiv udviklingspsykologi i praksis. Konference om Den gode anbringelse Servicestyrelsen

Vi arbejder med en bevægelse fra ydre mod indre styring med fokus på udvikling af vores unges selvværd/indre kerne og Jeg-styrke.

Musik og musikalitet - i et neuropædagogisk perspektiv. Neurokonferencen 2013

Traumer i et mentliseringslys. Freuds store fejltagelse. tilknytning og mentalisering 1. Psykiatrien i Nordjylland

Bliv klogere på stress

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut

Spejlneuroner, kontakt og omsorg

Det handler om kærlighed Guds kærlighed til mennesker Menneskers kærlighed til hinanden. Psykobiologiske betingelser for Kærlighed & Relation

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011

Teoretisk forståelse. Metode/ redskaber. Selvagens. Susan Hart

5 veje til et godt liv. Styrk dit netværk Lær noget nyt Lev dit liv aktivt Vær til stede i nuet Giv af dig selv

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Elevcentreret skoleledelse - læring for livet Ledelsens strategiske ramme- og målsætning for teamsamarbejdet Udvikling af teams som lærende

Traumer og mentalisering

Fysioterapi mod stress

Betydning af berøring

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

Om sansemotorik, motorik og sanseintegration i forbindelse med temaet

Arbejdet med omsorgssvigtede børn Familieplejen Odense 2012

REGEL. REgulering GEnnem Leg. Du kan lære en person bedre at kende ved en times leg end ved et års samtale. Platon.

Velkommen til workshop

Musikterapeutisk udredning af følelsesfunktioner

Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..

Neurodagen 4. okt. 2016: Hjernen i socialt perspektiv

Empati i supervision. Hvad er empati? Af: Gerda Rasmussen

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).

Skovgården

Følelsesmæssig udvikling - Præmisser og betydning - Organiseringer

Programmet for i dag. Med udgangspunkt i jeres udfordringer (cases) Konkrete redskaber metodiske/pædagogiske

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

Snak om psykisk sygdom... med alle børn

MILEPÆLE I NEUROPÆDAGOGIKKEN. Neuropædagogisk Kompetencecenter 5 års fødselsdag

Høj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør?

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge

EFT. Emotions-fokuseret terapi-eft. Det eksistentielle tilværelsesperspektiv. Emotionsteori. Klientcentreret terapi. Kognitionsforskning

Heste hjælper os på vej

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl

Arousal. Hjernen, arousal og stress. Hvad er low arousal? Sikon Kirsten Bundgaard

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Simon Bendfeldt

Neuropædagogik pædagogik med hjernen og med hjertet / af Anni Mortensen

Morten Kjølbye Kbh 2017

Rejseholdsarbejde i Grønland i forhold til behandling af voksne med senfølger efter seksuelt misbrug.

den BEDSTE stø.e Odense den 28 feb. 2015

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011

Tilknytningsforstyrrelser. Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler.

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer

et bio-psyko-socialt perspektiv Af Priscilla Oehlenschläger & Anja Ida Hansen

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Anerkendende, understøttende

Gå pænt i snor hyggeturen I skoven

Miljøterapi og emotioner I. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. for mindfulness.dk. Tlf

Børns invitationer til måder at være sammen på. Inspiration fra teorier om udviklingsstøttende samspil

Kunsten at styre stress

Krops-Center (Nuet) Primært styret af hjernestammen / Cerrebellum (Lillehjernen Reptilhjernen) / Handlingsorienteret / Instinktiv Intelligens

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer

Stress hos pårørende

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen

Relationskompetence - tilknytning og tryghed. Audhild Hagen Juul, psykolog, Projekt Tidlig Indsats

Bilag A. Skema 1. Tager barnet kontakt og i hvilket omfang? Kan barnet indgå i dig og mig og vi to -dialoger? Kan barnet lide samvær og samspil?

Indhold. Psykolog Christina Schlander KTCÅ

Mentalisering og IGP Mikael Sonne

Transkript:

Når man i voksenlivet udsættes for manglende reaktion fra andre, og der ikke længere finder en spejling sted, påvirkes man psykisk og immunforsvaret svækkes. Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling. 1

Præfrontal cortex - tænkende Limbisk -følende Autonom - sansende Mestringsområde Nærmeste udviklingszone Uden for mestringsmuligheder 2

3

Amygdala regulerer frygt og aggression. Amygdala har en overvågningsfunktion, den scanner konstant efter sensoriske stimuli over hele hjernen og gør klar til handling på baggrund af det mindste tegn på potentiel fare. Frygtaktivering, som er betinget af fx lyde og lys, kan være svær at slukke. Amygdalas hukommelsesfunktion er implicit (ubevidst) og dermed ikke normalt tilgængelig for bevidst bearbejdning. Kranienerverne styrede tidligt i evolutionen kropslige og selvregulerende funktioner. Hos sociale pattedyr har kranienerverne udviklet stadig flere komponenter, som regulerer kommunikation og følelsesmæssig afstemning 4

At vække det sociale engageringssystem Når mennesker begår selvskadende adfærd fortæller de, at de føler sig bedre tilpas og opnår en følelse af at være i live, mens den selvskadende handling står på. 5

6

Følelsen af at være forbundet eller på samme bølgelængde, opstår igennem den fælles indflydelse, omsorgsperson og barn har på hinanden og etableres gennem en gensidig tidsmæssig synkroniseret regulering, hvor omsorgspersonens og barnets nervesystem indgår i et resonansfelt med hinanden. 7

Mødeøjeblikkene øger nervesystemets evne til at forstærke og samregulere sig med en andens aktivitet, forskellige bevidsthedstilstande bliver forbundet, og der opstår en gensidig genkendelse, hvor begge deler en fornemmelse af, hvad den anden oplever. Spejlneuroner blev opdaget af forskerne Rizzolatti, Fadiga, Fogassi og Gallese i 1990 erne De blev først fundet i præmotorisk cortex, men er nu også opdaget i områderne: insula, den forreste del af gyrus cinguli og STS (sulcus temporalis superior) Findes der mon spejlneuroner på hjernestammeniveau? 8

Angst, anspændelse og stress reducerer spejlneuronernes signalrate massivt Hvis ikke barnet får mulighed for at skabe relationer i løbet af dets første par leveår, hæmmes spejlsystemets funktionsdygtighed 9

Engagement at have det sjovt sammen og opbygning af selvtillid 10

Glæde og vitalitet Bekræftelsen på at være set og deling af glæde og vitalitet er helt essentiel for følelsesmæssig udvikling. Gennem forældrenes attitude danner barnet sin selvoplevelse og følelse af eget værd Positive følelser Positive følelser spiller en stor rolle for at deaktivere eller opløse fysiologisk arousal. Effekten er fundet ved positive emotioner såsom glædesaktivering, tilfredshed og smil. Positive følelser har kapaciteten til at genoprette ANS balancen efter negative følelser. Denne kapacitet spiller en enorm rolle i opbygningen af tilknytningsbånd, når relationen opleves beroligende og positiv 11

barn Misafstemning Transformation fra lyst til realitetsprincip mor Lav arousal barn barn Skam Regulering af skam Genopretning af sikker tilknytning mor mor 12

Emotionel smitte: Man kan matche sig med andres følelser. Empati: Man kan adskille sig fra andre, d.v.s. at man kan kombinere selvopmærksomhed med opmærksomhed på andre og regulere sig emotionelt. Kognitiv empati (mentalisering): Man kan aktivt arbejde med imaginære repræsentationer af fælles erfaringer. Man forstår årsagen til andres emotioner og kan se det fra deres perspektiv. (Preston & de Waal, 2002) Mentalisering er at holde hjerte og tænkning sammen. Det handler ikke blot om at tænke klart, men også om at føle klart. Mentalisering er evnen til at se sig selv udefra og andre indefra. 13

Mentalisering kan kun udvikle sig, hvis de mellemmenneskelige relationer tilbyder tilstrækkelige interaktionserfaringer. Psykisk udvikling foregår på følgende niveauer: Synkronisering af kropstilstande Følelsesmæssig afstemning Mentaliserende dialoger 14

Struktur/rammesætning Rytmer Forudsigelighed Forberedelse Følelsesmæssig neutralitet 15

Personlig forankring Empatisk/Indlevende Ikke dømmende Relativ kontingens Markering Afstemning på præfrontalt niveau: Oplevelser sprogliggøres, bl.a. om hvordan noget sanses og føles i kroppen. Bekræftigelse og støtte gennem sproglig dialog. Afstemning på limbisk niveau: Arbejdsalliance. Der opnås følelsesmæssig kontakt gennem limbisk afstemning. Afstemning på autonomt niveau: Synkronisering gennem fysisk spejling. Nervesystemet støttes i grounding, åndedrætsfunktioner og balancering af sympatiske og parasympatiske funktioner 16

Mennesker udvikler sig af, at mærke kontakt gennem fornemmelsen af "jeg vil dig", hvilket aktiverer spejlneuronerne, af at følelserne kan rummes gennem "jeg kan mærke, hvordan du har det", hvilket aktiverer det limbiske system og gennem en deling af forståelsen af det der sker gennem "jeg kan hjælpe dig med at skabe en meningsfyldt narrativ historie af, hvad der foregår", hvilket aktiver hjernens præfrontale områder. Forskningen viser igen og igen, at evnen til at kunne søge lindring og trøst hos et andet menneske er en mere kraftfuld indikator på at komme sig over selvdestruktive aktiviteter end selve traumehistorien. 17