DANSKERNE OG DET SORTE ARBEJDE. Camilla Hvidtfeldt, Bent Jensen og Claus Larsen



Relaterede dokumenter
Danskernes liv med skatter, sort arbejde og gør det selv-arbejde

Det sorte danmarkskort:

Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde

Sort arbejde er steget fra 2016 til 2017

Sort arbejde er på retur i Tyskland

Langsigtede udfordringer

Analyse 11. december 2014

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008

Konjunkturstatistik. Udviklingen i nogle centrale økonomiske konjukturindikatorer 2000:2. Indholdfortegnelse. Indledning og datagrundlag

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen

Sort arbejde er faldet

06:31. Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV

Somaliere er dyre - polakker er billigere

Det sorte arbejde stagnerer

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

De fleste danskere køber sort

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Skatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere!

Jobfremgang på tværs af landet

OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. Maj 2010

DANSKERNE OG DET SORTE ARBEJDE

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

Prisen på sort arbejde. Kristian Hedeager Bentsen

Rapport fra Frie Skolers Lærerforening (FSL/DK) om kommercialisering i grundskolen.

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

Dette kapitel tager især udgangspunkt i det centrale kundskabs- og færdighedsområde: Matematik i anvendelse med økonomi som omdrejningspunktet.

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Consumer Policy Toolkit. Forbrugerpolitisk toolkit. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

FP10. 1 Kan Charlotte få råd til at bo i. 2 Patienter med forbrændinger 3 Antal personer indlagt på. 4 Figurfølger 5 Diofantiske trekanter. lejlighed?

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT

ANALYSE. Revisorbranchen i tal.

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1

Alarm symptomer på kræft i befolkningen

De fattige har ikke råd til tandlæge

De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet

Den økonomiske gevinst ved at inkludere de udsatte unge Marie Louise Schultz-Nielsen og Jan Rose Skaksen

Skat ved venne- og familietjenester

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet

Munkebjerg 6. november 2009 Thomas Maribo Fysioterapeut, cand.scient.san., ph.d. studerende

6. oktober Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1

Samlet Funktion Køn Anciennitet Alder

Boligejernes brug af afdragsfrie lån

Region. Nyhavnsgade Aalborg

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

ASE ANALYSE November 2012

Tilbagetrækningsalderen

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 201 Offentligt. skattesystemet og skattemoralen. Danskernes holdning til SKAT, resultater fra 2006-undersøgelsen

BORGERPANEL. Vores liv aflæses i vores rejsemønster. Juni 2012

Notat. Analysenotat. 13. maj 2013

Forslag til Fremtidens DUF

Analyse 20. januar 2015

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge

TENDENSER OG MØNSTRE INDENFOR ANBRINGELSESOMRÅDET

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Stor ulighed blandt pensionister

Danskernes liv med skatter, sort arbejde og gør det selv-arbejde

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus

Social kapital - Amagerforbrænding 12. november Hans Hvenegaard

En justering af fradragsretstidspunktet vedrørende Boligjobordningen.

Undervisningsbeskrivelse

Science Fiction. Fordybelsesområde: Science fiction

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Hans Hansen ogmarie Louise Schultz-Nielsen

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007

stillede spørgsmål For så vidt angår spørgsmål AC, henviser jeg til skatteministerens besvarelse.

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

Stor gevinst ved arbejde for LO-par

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår :2. Sammenfatning

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport Balanceregelfor den offentlige saldo 1

Stigende pendling i Danmark

Introopgaver. Produktionsform Varighed Landmand Resumé af filmen

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

Dødens gab mellem USA og Danmark

Forsvarsudvalget FOU alm. del Bilag 77 Offentligt

Mere til legetøj hjemme - men hvad med redskaber i institutionshverdagen

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Sverige har bedre forudsætninger for at komme igennem krisen

Transkript:

DANSKERNE OG DET SORTE ARBEJDE Camilla Hvidtfeldt, Bent Jensen og Claus Larsen

Indhold DEL 1. LIDT OM SKATTER OG HVAD DE BLIVER BRUGT TIL 1. Introduktion: Hvordan skatterne for alvor kom ind i billedet 13 1.1. Sådan defineres en skat 14 1.2. Fra selvforsynings-til markedsøkonomi - og lidt om hvordan skatterne blev til personlige indkomstskatter 14 1.3. Skatternes tyngde før 1848»16 1.4. Høj marginalbeskatning i det moderne velfærdssamfund 18 1.5. 100 år med indkomstbeskatning 19 1.6. Opsamling 22 2. Økonomisk vækst og voksende offentlig sektor drev skatterne i vejret 25 2.1. Øget velstand og ny teknologi i industrisamfundet 26 2.2. Pressionsgrupper og politiske beslutninger 27 2.3. Ændret arbejdsdeling mellem hjemmet og det offentlige 28 2.4. Industrialisering og mere komplekse samfund øger behovet for de såkaldte "offentlige goder" 30 2.5. Mange grunde til væksten i produktionen af offentlige goder 32 3. Den danske velfærdsstat: Også derfor steg skatterne 35 3.1. Afskaffelse af fattigdommen 36 3.2. Det lige samfund 36 3.3. Økonomisk og social sikkerhed for borgerne 38 3.4. Skatternes ændrede funktion: et bidrag i sig selv 39 3.5. Andre velfærdsagenter 42 3.6. Bogens videre indhold 43 DEL 2. DET SORTE ARBEJDE 4. Hvad er sort arbejde - og hvordan undersøges det? 47 4.1. At undgå skat 48 4.2. Direkte konfronteret med skatten: den lovlige måde at nedbringe den på 48 4.3. Direkte konfronteret med skatten: den ulovlige måde 49 4.4. Definition af det sorte arbejde 49 4.5. Hvad sker der, hvis det sorte arbejde opdages af myndighederne? 52 4.6. To kilder til oplysninger om det sorte arbejde 53 4.7. Et stort datamateriale 57

5. Hvor stort er omfanget af sort arbejde? Et øjebliksbillede for 2008-2009 59 5.1. Sort arbejde i procent af BNP? 60 5.2. Sammenfatning 63 6. Hvordan spørger man til sort arbejde? - 65 6.1. En ny, detaljeret spørgsmålsformulering fører til en højere sort frekvens 66 6.2. Ændring i forståelsen af den gamle spørgsmålsformulering 68 6.3. Hvor meget tid bruger folk på sort arbejde? 72 6.4. Branchefordelingen 75 6.5. Den sorte løn 76 6.6. Sammenfatning 80 7. Hvor stort er omfanget af sort arbejde? Perioden fra 1994 til 2009 83 7.1. To mulige tendenser. 84 7.2. Udviklingen i den sorte frekvens 1994-2009 \ 85 7.3. Udviklingen i den sorte frekvens opdelt på yngre og ældre 87 7.4. Udviklingen i det kontant betalte sorte arbejde og i bytte-/vennetjenester 87 7.5. Diskussion af udviklingen i den sorte frekvens 88 7.6. Udviklingen i det sorte tidsforbrug 1994-2009 92 7.7. Udviklingen i det sorte arbejdes omfang i forhold til BNP 94 7.8. Sammenfatning 96 8. Hvem laver sort arbejde? 99 8.1. Den sorte frekvens 100 8.2. Kontant betalt sort arbejde og udveksling af tjenester 102 8.3. Den sorte arbejdstid 104 8.4. Udviklingen i de sorte lønninger 106 8.5. Mænd og kvinders sorte løn, 108 8.6. Den sorte løn opdelt på alder, region og befolkningstæthed 113 8.7. Sammenfatning 113 9. De sort arbejdendes uddannelse og stilling 117 9.1. Folk med lange uddannelser laver ikke så meget sort arbejde 118 9.2. Hvilken stilling har folk, som arbejder sort? 122 9.3. Folk med videregående uddannelser udveksler hovedsagelig gentjenester 124 9.4. En relativt stor andel af de arbejdsløses sorte arbejde er kontant betalt 127

9.5. Den sorte frekvens og det sorte tidsforbrug følges ad inden for uddannelsesniveauerne 128 9.6. Folk, som ikke har arbejde, bruger flere timer ugentligt på sort arbejde 129 9.7. Lang uddannelse giver højere sort løn 130 9.8. Sammenfatning 132 10. Hvem arbejder man sort for? 135 10.1. Vi arbejder sort for venner, bekendte, kolleger og familie 136 10.2. Hvad bruges pengene til? 140 10.3. Sammenfatning 141 11. Holdninger til sort arbej de 143 11.1. Mange er stadig villige til at udføre sort arbejde 144 11.2. Sort arbejde for private er relativt accepteret 144 11.3. Der er forskel på folk 149 11.4. Sammenfatning 154 12. Motivation, muligheder og efterrationalisering 157 12.1. Villigheden til sort arbejde opdelt på køn, alder og uddannelse 158 12.2. Sort arbejde og risikovurdering 160 12.3. Samspillet mellem sort arbejde og moral 164 12.4. Venner, der arbejder sort 166 12.5. Hvem får tilbud om at udføre sort arbejde? 168 12.6. Hvad efterspørges? 170 12.7. Sammenfatning 173 13. Sandsynligheder for sort arbejde - alt andet lige 175 13.1. Hvilke faktorer tager vi højde for? 176 13.2. Oversigt 178 13.3. Alder og sort arbejde 180 13.4. Samlivsstatus og små børn 180 13.5. Sort arbejde og befolkningstæthed 182 13.6. Uddannelsesniveau og -retning i samspil med køn 182 13.7. Sammenfatning 187 14. Arbejder danskerne mere eller mindre sort end andre nordeuropæere? 193 14.1. Hvilke nationer indgik? 194 14.2. Resultater fra omkring årtusindskiftet: betydning af køn, alder og stilling 195 14.3. Den sorte arbejdstid i de forskellige lande 197

14.4. Det sorte arbejde målt i forhold til BNP i de forskellige lande 197 14.5. Hvor var der forskelle? Og hvad kan forklare dem? 199 14.6. Sort arbejde og skattetryk 200 14.7. Sammenfatning 202 15. Konsekvenser af sort arbejde 205 15.1. Sort arbejdes betydning i form af mistede skatteindtægter 206 15.2. Sort arbejdes betydning for produktion, beskæftigelse og indkomstfordeling 210 15.3. Sort arbejdes betydning for demokrati og velfærdsstat 215 15.4. Sort arbejde og konjunkturudviklingen 218 15.5. Sammenfatning 221 16. Efterspørgslen på sort arbejde 223 16.1. Metode / 224 16.2. Hvor mange har benyttet sort arbejde i løbet af de sidste 12 måneder? 225 16.3. Hvilke former for sort arbejde? 226 16.4. Hvor mange forskellige ydelser? 227 16.5. Hvem efterspørger sort arbejde? 227 16.6. Sort løn 237 16.7. Alternativer til sort arbejde 237 16.8. Villighed til at købe sort 238 16.9 Sammenfatning 239 17. Sammenfatning: Danskernes sorte dagligdag 243 17.1 Bogens del 1. Lidt om skatter - og hvad de bliver brugt til 244 17.2 Bogens del 2. Det sorte arbejde 246 17.3 Det overordnede billede 260 English Summary 263 Appendiks 1. Bortfaldsanalyse 288 Appendiks 2. Beregning af det gennemsnitlige sorte tidsforbrug 298 Litteratur 301 Litteraturen bag de enkelte kapitler 305 Indeks 308 Litteratur fra Rockwool Fondens forskningsenhed 2008-2010 310 Forfatterportrætter 312