5 trin i en god specialeproces: Den rigtige indstilling Tidlig start på forberedelsesfasen Planlægning af processen Gode arbejdsvaner Passende start på jobsøgningen Der er ingen universel løsning på, hvordan man får den bedst mulige specialeproces. Det afhænger helt af, hvordan du bedst arbejder, hvilket emne du vælger, om du skriver alene eller sammen med en anden, hvornår din deadline er osv. Der er dog én grundregel, der skal overholdes, hvis du vil forøge sandsynligheden for at få en god specialeproces, og det er, at du skal gøre dig nogle eksplicitte overvejelser om, hvordan du vil gribe processen an. Som regel er det nemmere at lave sådanne overvejelser med udgangspunkt i andres erfaringer end ved selv at begynde helt fra bunden. I det følgende vil jeg derfor redegøre for mine bedste råd til specialeprocessen. Jeg håber, at de kan give dig inspiration til at overveje og planlægge hvordan du vil gribe din specialeproces an. Baggrunden for mine erfaringer er en proces, hvor jeg skrev under på en specialekontrakt gældende fra 1. juni 2008 og afleverede mit speciale 28. november 2008. Forud var gået nogle måneders forberedelse og indledende sonderinger af mulige opgaveideer. Emnet for mit speciale var et kvantitativt studie af korruption, og jeg skrev det alene. Hvis rammerne for dit speciale er anderledes, kan det derfor alene af den årsag være, at du har brug for at gribe processen anderledes an, end jeg foreslår. Jeg tror dog, at størstedelen af nedenstående råd vil være relevante for de fleste, uanset hvilke rammer, de arbejder under. De fleste råd vil også gælde for personer, der skriver sammen med andre, og enkelte råd retter sig alene til disse. Som jeg ser det, er der 5 trin i en god specialeproces. For det første er det afgørende at have den rigtige indstilling til opgaven, da det betyder alt for, hvordan du kommer til at opleve din specialeproces. For det andet er det vigtigt at få en tidlig start på forberedelsesfasen, så du kan træffe dine beslutninger på et ordentligt grundlag. For det tredje skal du sørge for at planlægge processen, således at du hele tiden har styr på, hvordan din tidsplan ser ud. For det fjerde har alt det ovenstående kun en reel effekt, hvis du har gode arbejdsvaner. Endeligt kan det for det femte være værd at overveje, hvordan du får en passende start på jobsøgningen, da det kan have stor indvirkning på specialeprocessens afsluttende fase. Jeg vil derfor i det følgende gennemgå hvert af disse fem trin. Første trin: Den rigtige indstilling Første trin i en god specialeproces handler om, hvad du tænker om den. Det er afgørende for, hvordan du kommer til at opleve den tid, du arbejder på specialet. Jeg vil her anbefale tre ting. Lad for det første være med at overdrive specialets omfang eller vigtighed. Så meget større er opgaven heller ikke end dem, du har skrevet talrige af. Du har prøvet at finde din egen problemstilling før, finde din egen litteratur, strukturere opgaveskrivningsprocessen, lave en analyse osv. Du har i det hele taget været igennem en lignende proces en række gange. Selvfølgelig bliver det lidt anderledes af, at der er tale om en lidt større opgave, men det er i høj grad noget, du kan planlægge dig ud af (se trin 3 nedenfor). Det er med andre ord ikke en fundamentalt anderledes opgave, du skal til at i gang med det er tværtimod fundamentalt set en opgave meget lig de hjemmeopgaver, du har skrevet tidligere i løbet af dit studium. Specialet er heller ikke så vigtigt, som nogen vil gøre det til. Verden går ikke under, hvis du ikke afleverer til tiden. Verden går heller ikke under, hvis du ikke får 12. Verden går videre, og lige så snart du har fået dit job, vil du opleve, at specialets betydning for dig daler drastisk. Selvfølgelig er det fedest at aflevere til tiden og få 12, og i forhold til nogle jobs vil karakteren og afleveringsdatoen have en (stor) betydning. Men i forhold til mange jobs vil det have en mindre (eller ingen) betydning. Fokusér derfor på at få en god specialeproces, da det dels øger sandsynligheden for at du laver et godt speciale, og dels kan give dig værdifuld erfaring til næste gang står overfor en opgave, der kræver planlægning. For det andet skal du prøve at fokusere på de fordele, der er forbundet med specialeskrivningen. Eksempelvis kan nævnes muligheden for fordybelse: Du får betaling for at bruge et halvt år på at blive klog på emne, du helt frit selv vælger. Det er dybest set en meget privilegeret situation at være i. Det understreges om ikke andet af, at det betyder at du ikke længere skal tænke på ting som pensum, timer, oplæg og eksamen! For det tredje er det også værd at sætte pris på, at du står over for en fantastisk mulighed for at øve nogle kompetencer, du kan få stor fordel af senere i dit arbejdsliv. Se det som en gratis mulighed for at blive bedre til at planlægge og afvikle en større
arbejdsopgave det kommer du med garanti til at gøre igen og igen, når du kommer ud på arbejdsmarkedet. Andet trin: Tidlig start på forberedelsesfasen Det tager som regel et stykke tid at finde ud af, præcis hvad det er, man gerne vil skrive om. Derfor er det en god idé at komme i gang i god tid, så du ikke er presset til at træffe beslutninger for tidligt. På den måde er der tid til at undersøge dine forskellige ideer ordentligt, så du kan vælge den rette at arbejde videre med. Det skal dog siges, at det kan være svært at skrive speciale om et område, hvor man er næsten blank, inden man går i gang. Man skal ikke undervurdere, hvor lang tid det kan tage at arbejde sig ind i et område og få en grundlæggende forståelse af det. Jeg vil derfor klart anbefale, at du tager udgangspunkt i dine egne erfaringer fra studiet, når du skal finde ud, hvad du vil skrive om. Tænk over, hvilke fag eller opgaver, du indtil nu har fundet mest interessante. Find dem frem igen, skim dem, læs konklusionen. Er der noget i de opgaver, du kan bygge videre på? Har du måske endda dengang skrevet en fremsynet perspektivering, som du kan blive inspireret af? Eller find nogle gamle artikler frem, du har læst de bedste artikler, dem du stadig kan huske efter eksamen er slut. Se på dem igen er der ikke noget der, du kan bygge videre på? Husk på, at det i bund og grund ikke behøver at være specielt indviklet at finde på en opgaveidé. Bare tag udgangspunkt i en interessant artikel (eller opgave) og 1) undersøg samme empiri med en anden teori, eller 2) brug samme teoretiske tilgang til at analysere en anden empiri. Når du er ved at undersøge mulige specialeemner, er det i øvrigt en særdeles god idé at se på gamle specialer som inspirationskilde. Der kan du få det allerbedste indtryk af, hvordan andre har grebet lignende problemstillinger an, hvordan niveauet er, hvilken litteratur, de har anvendt og ofte gør de opmærksom på oplagte problemstillinger for kommende analyser. Husk på, at analysen skal være interessant, uanset hvad du finder ud af. Det går ikke, at opgaven falder til jorden, hvis din analyse af empirien falder anderledes ud, end du havde forventet. Snak evt. med din vejleder om denne problemstilling. Generelt kan det være nyttigt at snakke med en potentiel vejleder på området for at komme nærmere en problemstilling. Dette gælder selvfølgelig især, hvis der er tale om en vejleder, der er en faglig kapacitet på præcis det område, du gerne vil skrive om. Generelt vil jeg ved valg af specialevejleder anbefale, at du finder en, du kender (og har et udmærket indtryk af), eller én, der er en kapacitet på det område, du skal skrive om. Generelt er der dog en del variation i, hvor meget vejlederne går op i at holde dig til ilden og hjælper dig med at holde din tidsplan. Overvej, hvad du selv vil foretrække, og hør dine medstuderende om, hvem der typisk vejleder på den ene og den anden måde. Vær dog opmærksom på, at vejlederne kan opleves meget forskelligt af forskellige studerende, så hør så mange erfaringer som muligt. Tredje trin: Planlægning af processen Det kan godt lykkes dig at aflevere dit speciale til tiden, selvom du ikke planlægger din specialeproces. Sandsynligheden for at du afleverer til tiden, bliver imidlertid væsentligt større, hvis du planlægger din specialeproces grundigt. Desuden er det at planlægge og styre større projekter formodentlig en egenskab, du får brug for talrige gange i dit arbejdsliv. Du kan derfor lige så godt begynde at øve dig i det nu, så du har nogle erfaringer at trække på, næste gang du får brug for det. Generelt er det meget individuelt, hvordan man bedst planlægger sådanne projekter. En god måde at finde du af, hvordan du arbejder, er at se nærmere på dine egne erfaringer fra dine tidligere opgaver. Hvornår har det fungeret godt og hvad gjorde du dengang? Hvordan kan du bruge de erfaringer nu? Hvis du stadig har eksamensopgaver tilbage, inden du skal i gang med specialet, vil jeg anbefale dig at lave disse overvejelser allerede nu, og bruge dine tilbageværende eksamensopgaver på at øve dig. Hvis du føler, at du kunne forbedre dig en del hvad angår en sådan planlægning, vil jeg anbefale dig at læse en bog om det for at få en bedre præsentation og forståelse af de redskaber, der findes, end jeg kan give her. Overordnet set kan to elementer dog fremhæves som de væsentligste i at lave en planlægning, der fungerer. For det første er det afgørende at dele din tidsplan op i konkrete delmål. Dette dækker på den ene side over, at du skal gøre dig klart, hvilke hovedopgaver, du deler specialeprocesser op i eksempelvis indledende forberedelse, litteratursøgning, læsning, dataindsamling, analyse, skrivning, feedback, gennemskrivning, finpudsning etc. Derefter skal du prøve at tænke processen igennem baglæns: Hvis jeg skal aflevere (eksempelvis) 1. marts, hvor lang tid inden skal jeg så have lavet den sidste finpudsning? Hvor lang tid inden skal jeg så have lavet den sidste gennemskrivning? Hvor lang tid inden skal jeg så... etc. indtil du har fået en
overordnet tidsplan for alle de større opgaver forbundet med specialeskrivningen. Processen med at dele din tidsplan op i konkrete delmål kræver på den anden side også, at du deler hver hovedopgave op i mindre delmål. Hvis du eksempelvis skal være færdig med dataindsamlingen 1. maj, hvornår skal du så være færdig med interviewguiden? Og hvornår skal dine interviewaftaler være faldet på plads? Du skal blive ved på denne måde at dele dine hovedopgaver op i mindre delmål, indtil du har et konkret delmål ca. hver uge. Pointen med hele denne øvelse er at få gjort dine deadlines nærværende og motiverende, således at du hele tiden kan se et mål med det, du foretager dig. Alternativet til de jævnlige delmål er typisk at man prøver at motivere sig selv med ønsket om at leve op til et lettere diffust og meget fjernt mål om at aflevere dit speciale om et halvt år. En deadline et halvt år ude i fremtiden kan erfaringsmæssigt være væsentligt sværere at blive motiveret af end en deadline om fem dage men det varierer selvfølgelig fra person til person. En sådan form for planlægning kan være et stort arbejde, specielt hvis man ikke har prøvet det før. Alternativet er imidlertid typisk at give mere plads til held og tilfældigheder, og håbe på at det hele nok skal gå, så du kan aflevere til tiden. Den anden del, der er afgørende for, at din planlægning fungerer, er, at du hele tiden bruger og reviderer tidsplanen. Ellers har den ingen værdi. Sat på spidsen skal tidsplanen være det første og det sidste, du ser på, når du arbejder en dag på specialet. Om morgenen skal du vurdere, hvad du skal nå i dag for at kunne nå ugens delmål, og når dagen er færdig, skal du følge op på, hvor langt du er nået. Er det nødvendigt at revidere tidsplanen? Hvis du ikke kontinuerligt opdaterer din tidsplan, vil dine delmål ikke hele tiden afspejle, hvor du er i processen, og de vil derfor ikke kunne fungere tilfredsstillende motiverende for dig. En sidste ting, der er værd at være opmærksom på vedrørende planlægningen, er, at det kan være en god idé at planlægge et tidspunkt, hvor du har foretaget din sidste litteratursøgning. Du vil formodentlig opleve, at du kan blive ved med at finde mere ny litteratur, du gerne vil inddrage eller referere til, men på et tidspunkt er du nødt til at stoppe - ellers bliver du aldrig færdig. Det kan være svært at sige på forhånd, hvornår dette tidspunkt er, men begynd at overvej det, når du er godt i gang med litteratursøgningen og læsningen. Planlægningen har i øvrigt en ekstra fordel for dem, der skriver speciale sammen. Dette skyldes, at en fælles, detaljeret planlægning af specialeprocessen tvinger jer til at lave en forventningsafstemning. I skal specielt være opmærksomme på to ting. For det første skal I snakke ambitionsniveauet igennem og blive enige om, hvad målet er. For det andet skal I aftale klart, hvilken indsats I forventer af hinanden. Hvor mange timer arbejder man om ugen? Er det realistisk at nå dette delmål på en uges arbejde? Bruger man nogle gange weekenderne på det? Hvor meget tid er der til at have et job ved siden af? For det tredje skal I lave en klar aftale om, hvornår I forventer at aflevere, og hvornår I hver især går i gang med at søge jobs (mere om det under femte trin nedenfor). Specielt dette punkt skal I være gode til at følge op på i løbet af processen, da det godt kan ændre sig over tid for den ene, uden at det tilsvarende sker for den anden. Fjerde trin: Gode arbejdsvaner Værdien af den rigtige indstilling, en tidlig start på specialeprocessen og en god planlægning minimeres, hvis du ikke har gode arbejdsvaner. Det er dem, der afgør, hvor effektiv du er i dit daglige arbejde med specialet. Det er derfor arbejdsvanerne, der afgør, om du når dine delmål, og derfor også, om du kan holde weekend med god samvittighed. Det vigtigste vedrørende dine arbejdsvaner er at lave klare rammer for dig selv. Hvor lang tid vil du arbejde om dagen for at du kan have god samvittighed? Hvor lang tid må du holde frokostpause? Vil du arbejde hjemme? Vil du arbejde i weekenderne? Hvor meget vil du arbejde på dit studiejob ved siden af specialet? Min anbefaling er så meget som muligt at holde speciale, arbejde og fritid adskilt. Definér eksempelvis din arbejdsdag som værende fra kl. 9-17, med max. 1 times frokostpause (gerne mindre) og typisk én formiddags- og eftermiddagspause. Så kan du holde fri helt fri om aftenen og i weekenden. En god måde at få en sådan arbejdsrytme på, er ved at have en specialeplads. På den måde får du også nemmere ved at adskille speciale og fritid. Jeg
havde specialeplads i alle 6 måneder, hvor jeg skrev speciale, og jeg kan på det kraftigste anbefale dig at gøre det samme. Alene det at have alle dine bøger og artikler til at stå på specialepladsen gør, at du nemmere kan holde fri, når du er hjemme. Samtidig er der færre undskyldninger og mulige overspringshandlinger, når du sidder på specialepladsen omringet af andre, der arbejder på deres speciale. Som nævnt ovenfor er det også vigtigt, at du som fast rutine vænner dig til at holde dig selv op på din tidsplan og de indbyggede delmål. Hvis du ikke hele tiden kan se det næste delmål foran dig, mister de deres motiverende effekt. En god arbejdsvane, som kan være afgørende, er i øvrigt at tage backup af dit speciale hver evig eneste dag. Gør det fra dag 1, så du kommer ind i en god vane. Ellers risikerer du at glemme det lidt for ofte, og så går din computer helt sikkert ned dagen inden at du liiiige skulle til at tage backup. Til skræk og advarsel kan jeg fortælle, at Word dagen inden jeg skulle aflevere mit speciale var så elskværdig at informere mig om, at der var en fejl i mit speciale-dokument, og at det derfor ikke kunne åbnes. Overhovedet. På det tidspunkt havde jeg arbejdet tre måneder på den samme fil på den samme computer uden problemer. Efter at have hyperventileret en anelse lykkedes det mig dog at få genskabt filen vha. min backup. Femte trin: Passende start på jobsøgningen Hvis du ikke er i gang med dit speciale, kan det måske virke lidt fjernt at tænke på din jobsøgning nu. Når du kommer ordentligt i gang med specialet begynder tankerne imidlertid at dukke op det svarer jo bare til at overveje, hvad du skal lave næste semester. Spørgsmålet er, hvornår du skal begynde at søge? Hvis det er vigtigt for dig at gå direkte i job, skal du selvfølgelig begynde at søge, inden du afleverer. Du skal da tænke på, at der typisk går ca. halvanden måned fra der er ansøgningsfrist til et job og til at personen, der får det, forventes at begynde i stillingen. Du kan derfor godt søge job et stykke tid før du er færdig med specialet. En anden god grund til at begynde at søge job, mens du stadig skriver på dit speciale, er, hvis du er kørt sur i specialet, ikke kan se enden på det og generelt mangler motivationen til at blive færdig. Mit indtryk er, at den absolut bedste kur imod den situation, er at få et job. Dét er motiverende! Hvis du ikke lever op til en af to ovenstående betingelser, vil jeg imidlertid anbefale dig, at du venter med at søge job, til du ved, hvor travlt du har den sidste måned af specialeskrivningen. For det første kræver det overraskende meget tid og energi at formulere en ansøgning samt opdatere og målrette dit CV til det konkrete job. For det andet kræver det mindst lige så meget tid og energi at forberede dig på en eventuel samtale (specielt da du nok ikke har prøvet det før). For det tredje er det næsten helt umuligt at koncentrere sig som sit speciale, mens man går og venter på at høre, om man har fået jobbet - og på den måde kan der reelt forsvinde en uge (eller mere) fra din specialetidsplan! For det fjerde er det som regel ret hårdt at starte på et nyt fuldtidsjob, da man får så meget ny information og møder mange nye mennesker på én gang. Selvom du har planlagt din specialeproces i detaljer osv., vil de fleste trods alt have mere travlt til allersidst, hvor alle løse ender skal ordnes. Du risikerer derfor at starte på en travl og udmattende opstart på et nyt arbejde uden at have haft tid til at lade op efter en travl afslutning på din specialeskrivningsproces, hvis du går direkte over i dit første job. Jeg vil derfor anbefale, at du ser, hvor travlt du har den sidste måned af din specialeskrivning. Hvis du har god tid, så brug gerne noget tid på at søge jobs ellers vent. Dette punkt er specielt vigtigt, hvis du skriver sammen med en anden. Hvornår begynder I at søge jobs? Og ja man kan godt få det første job, man søger! Derfor er det vigtigt at overveje og diskutere konsekvenserne med din specialemakker, inden en af jer søger. Det kan godt skabe meget forskellige præferencer, hvis den ene part pludselig skal begynde på et job om lidt over en måned, og gerne bare vil have specialet færdigt mens den anden troede, at der var ca. to måneder til I skulle aflevere, og at målet stadig var en tocifret karakter, ligesom I aftalte fra start! Opsamlende Specialeskrivningen handler helt generelt om, hvordan du arbejder bedst. Spørgsmålet om, hvordan du får skabt de bedste arbejdsbetingelser for dit arbejde, er en ting, du alligevel skal finde ud af før eller siden. Du kan
derfor lige så godt gøre det nu, hvis du ikke allerede har øvet dig bevidst på at finde ud af det. Ovenstående fem trin i en god specialeproces er min udlægning. Det kan dog være meget individuelt, og jeg tror at det skal være individuelt tilpasset for at virke. Selv hvis de ovenstående råd tilfældigvis passer perfekt til dig, er det ikke sikkert, at de virker, hvis du bare kritikløst tager dem til dig. Det tåler derfor gentagelse, at ovenstående råd derfor først og fremmest kan bruges som udgangspunkt for dine egne overvejelser om, hvordan du vil tilpasse specialeprocessen til den måde, du bedst arbejder på. Held og lykke!