Til Århus Kommune - Teknik og Miljø - Planlægning og Byggeri Kalkværksvej 10-8100 Århus C Fjerritslev d. 19-11-2008

Bilag 1 "Holmer-Jensen" <smiley@tandlaege.dk > 19-11-2008 12:51 To: <pob@aarhus.dk> cc: Subject: Til Århus Kommune - Teknik og Miljø - Planlægning og Byggeri Kalkværksvej 10-8100 Århus C Fjerritslev d. 19-11-2008 Vdr. Officiel protest : Mod bygning af et Inanocenter mv.som foreslået i Lokalplansforslag nr. 857 - På matrlkel : nr. 117 UÆ Århus Markjorder. På vegne af områdets mange beboere og nabo til omtalte lokalsplanområde,hvoraf Jeg tidligere har indsendt protest- underskrifter repræsenterende ca. 350 beboere ved Vestre Ringgade, skal Jeg og Beboerne hermed protestere mod omtalte og påtænkte byggeri af et Inanocenter under Århus Universitet på den foreslåede adresse. Begrundelse : Arbejdet med forskning og udstrakte eksperimentelle laboratorie forsøg i industrielt regi med partikler reduceret i størrelse til nanopartikler vil medføre en stor potentiel sundhedsrisiko for medarbejderne og især hele det tæt befolkede områdes mange beboere både børn og voksne ved et absolut muligt uhensigtsmæssigt

udslip af nanopartikler i dette massivt og tætbeboede boligområde ved Vestre Ringgade,Gustav Wieds Vej og kollegieboligerne ved Langelandsgade! Sundhedsfaren ved nanopartikler : Disse små partikler er biologisk i stand til at passere igennem menneskekroppens naturlige vævsbarrierer i slimhinderne i øjnene,mundhulen,luftvejene, mavetarmkanalen samt igennem huden!!! Stor sundhedsrisiko! Løsningsforslag : Hele dette meget uheldigt placerede, påtænkte byggeri med en mulig stor og latent potentiel sundhedsskadelige risiko på lokalmiljøet og områdets mange beboere bør som minimum placeres i et dertil indrettet industriområde langt væk fra bebyggede boligområder! Der bør som minimum laves en Miljøvurdering idet laboratoriearbejdet med nanopartikler i industrielt regi kan have store uoverskuelige menneskelige og miljømæssige indvirkninger i det tæt bebyggede lokalområde!!! SU. - Venligst snarest og venligst kvitter for modtagelsen af denne officielle protest fra Områdets mange Beboere. På forhånd tak. Med venlig hilsen

Erik Holmer-Jensen Tandlæge Formand for Ejerforeningen Vestre Ringgade 222-8000 Århus C Tlf. : 981914 E-mail : smiley@tandlaege.dk

"Holmer-Jensen" <smiley@tandlaege.dk > 26-11-2008 16:28 To: <nkn@nkn.dk>, <pob@aarhus.dk> cc: Subject: Til "Naturklagenævnet " Fjerritslev d. 26-11-2008 Protest mod : 1. Manglende miljøvurdering af et latent og potentielt miljøfarligt byggeri i et meget tætbefolket beboelsesområde! 2. Som en logisk og konsekvent følge af riciciene angivet i pkt. 1 : Forbud mod byggeriet af Inanocenter på den skitserede grund! Denne indsigelse og protest mod omtalte byggeri,som er vedhæftet denne mail, er indsendt på vegne områdets 350 beboere,som Jeg representerer efter en tidligere underskriftsindsamling. Med håbet om at denne indsigelse og protest fra områdets mange beboere må blive hørt og

konsekvent taget til følge, hører Jeg gerne fra Dem. Med venlig hilsen Erik Holmer-Jensen Tandlæge Formand for Ejerforeningen Vestre Ringgade 222-8000 Århus C Tlf. 98 211914 E-mail : smiley@tandlaege.dk Kopi til Århus Kommune - Teknik & Miljø - Planlægning & Byggeri

Naturklagenævnet Frederiksborggade 15-1360 Kbh. K og Århus Kommune - Teknik og Miljø - Planlægning og Byggeri Kalkværksvej 10-8100 Århus C Fjerritslev d. 19-11-2008 Vdr. Officiel protest : Mod bygning af et Inanocenter mv.som foreslået i Lokalplansforslag nr. 857 - På matrlkel : nr. 117 UÆ Århus Markjorder. På vegne af områdets mange beboere og nabo til omtalte lokalsplanområde,hvoraf Jeg tidligere har indsendt protest- underskrifter repræsenterende ca. 350 beboere ved Vestre Ringgade, skal Jeg og Beboerne hermed protestere mod omtalte og påtænkte byggeri af et Inanocenter under Århus Universitet på den foreslåede adresse. Begrundelse : Arbejdet med forskning og udstrakte eksperimentelle laboratorie forsøg i industrielt regi med partikler reduceret i størrelse til nanopartikler vil medføre en stor potentiel sundhedsrisiko for medarbejderne og især hele det tæt befolkede områdes mange beboere både børn og voksne ved et absolut muligt uhensigtsmæssigt udslip af nanopartikler i dette massivt og tætbeboede boligområde

ved Vestre Ringgade,Gustav Wieds Vej og kollegieboligerne ved Langelandsgade! Sundhedsfaren ved nanopartikler : Disse små partikler er biologisk i stand til at passere igennem menneskekroppens naturlige vævsbarrierer i slimhinderne i øjnene,mundhulen,luftvejene, mavetarmkanalen samt igennem huden!!! Stor sundhedsrisiko! Løsningsforslag : Hele dette meget uheldigt placerede, påtænkte byggeri med en mulig stor og latent potentiel sundhedsskadelige risiko på lokalmiljøet og områdets mange beboere bør som minimum placeres i et dertil indrettet industriområde langt væk fra bebyggede boligområder! Der bør som minimum laves en Miljøvurdering idet laboratoriearbejdet med nanopartikler i industrielt regi kan have store uoverskuelige menneskelige og miljømæssige indvirkninger i det tæt bebyggede lokalområde!!! SU. - Venligst snarest og venligst kvitter for modtagelsen af denne officielle protest fra Områdets mange Beboere. På forhånd tak. Med venlig hilsen Erik Holmer-Jensen Tandlæge Formand for Ejerforeningen Vestre Ringgade 222-8000 Århus C Tlf. : 981914 E-mail : smiley@tandlaege.dk

Århus Kommune Planlægning og Byggeri Kalkværksvej 10 8100 Århus C Sendes pr. mail: pob@aarhus.dk Bilag 2 Paul Brøndum Vejle, den 6. Januar 2009 Bemærkninger vedrørende lokalplanforslag 857, opførelse af NANO-Center. Jeg retter henvendelse til dem på vegne af min hustru, Hanne Brøndum, som er ejer af en lejlighed i det tilstødende boligkvarter for lokalplanområdet, og som derfor har modtaget en ny henvendelse fra Kommunen angående denne sag. Jeg henviser til tidligere korrespondance vedrørende ændringer til lokalplan for området, herunder Naturklagenævnets afgørelser af 4. april 2008 og 8. januar 2008 angående J.nr. NKN-33-02044 samt tidligere afgivne bemærkninger herfra i forbindelse med sagsbehandlingen heraf. Indledningsvis må jeg konkludere, at jeg finder at det (nye) foreliggende forslag til lokalplan lider af en række faktiske og juridiske mangler, som medfører at Kommunen bør trække sit forslag tilbage og starte processen forfra igen - forudsat, naturligvis, at man ønsker at fastholde ideen om et potentielt sundhedsskadeligt anlæg i umiddelbar nærhed af såvel boligområder, som rekreative arealer. Jeg går ud fra, at De allerede er bekendt med, at jeg den 1. december 2008 har indsendt klage til Naturklagenævnet angående spørgsmålet om manglende miljøvurdering af projektet. Til Deres orientering vedlægger jeg kopi af materialet herom. I den forbindelse skal jeg særligt henlede Kommunens opmærksomhed på bilaget "Nanoteknologi, miljø og sundhed", som er udgivet af Miljøministeriet, og hvori en række specialister giver markante advarsler angående sundhedsmæssige risici, særligt i forbindelse med 'frie' nano-partikler. Det kan derfor undre, at Kommunen i sin sagsbehandling når frem til, at projektet 'ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet' og at man som følge heraf ikke ønsker at gennemføre en egentlig miljøvurdering. Denne konklusion står således i skærende kontrast til de betragtninger, som fremføres af Miljøministeriets specialister. Uden i øvrigt at tage stilling til kompetence- og videnniveauet hos Kommunens sagsbehandlere forekommer det i høj grad betænkeligt, at Kommunen ikke har fundet anledning til at lytte til disse specialister - eller at man måske ganske enkelt ikke har været (tilstrækkeligt) vidende om disse alvorlige advarsler. Det er vanskeligt at forestille sig, at Kommunens sagsbehandlere - uden tilsyneladende at have taget skridt til at høre relevante specialister hos andre kompetente myndigheder - forsvarligt kan nå frem til at, der ikke er behov for en egentlig miljøvurdering i denne sag. Kommunen anfører i lokalplanudkastet, at man undlader miljøvurdering i henhold til 3 stk. 2 i lov om Miljøvurdering. Man tilsyneladende glemt, at forudsætningen herfor er en konkret vurdering af en række kriterier nævnt i lovens bilag 2, jvfr. 4 stk. 2. Bilag 2 omtaler således specifikt at 'der navnlig skal tages hensyn til. faren for menneskers sundhed.'. civiløkonom Paul Brøndum, Esbern Snares Vej 60, 7100 Vejle tlf.: 75 72 19 79 fax: 76 40 04 88 E-mail: pb@pbconsulting.dk

Det efterlader naturligvis spørgsmålet om, hvorvidt der således kan konstateres åbenbare juridiske mangler i sagsbehandlingen og konklusionerne herpå, hvilket jeg - ud over de allerede anførte argumenter til NKN - mener er tilfældet her. Endvidere rejser der sig et mere moralsk spørgsmål, nemlig om dette virkeligt er det sikkerhedsniveau som Kommunens administration og politikere ønsker at tilbyde sine borgere?? Der foreligger således konkrete og alvorlige advarsler fra Miljøministeriets specialister, men Kommunen har end ikke taget skridt til at undersøge disse nærmere i forhold til det konkrete projekt. Ud fra telefonsamtale med Forvaltningen forstår jeg, at synspunktet for Kommunens sagsbehandling bl.a. hviler på, at den foreliggende sag drejer sig om videreførsel af en allerede godkendt anvendelse i henhold til den tidligere lokalplan for området. Hertil skal jeg henvise til 'Vejledning om miljøvurdering af planer og programmer' udsendt fra Miljøministeriet, som ikke alene specifikt henviser til begrebet menneskers sundhed, men også i afsnit III fastslår at der ved revision/genanvendelse af eksisterende planer skal inddrages udviklingen af faglig viden siden planens oprindelige vedtagelse, således at planen alligevel bør miljøvurderes. Den danske miljølovgivning hviler bl.a. på krav og gundprincipper nedfældet i Europaparlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. Juni 2001. Et vigtigt begreb i dette direktiv, og den heraf udspringende lovgivning, er det såkaldte forsigtighedsprincip. Man må derfor spørge, hvorfor Kommunen og dens politikere ikke finder anledning til, at dette princip også skal gælde eventuelle sundhedsmæssige risici for Kommunens egne borgere i den foreliggende sag? Eller betragter man blot lovgivningens overordnede intentioner, som flag man kan svinge med ved festlige lejligheder, og så helt kan negligere, når hverdagens sagsbehandling finder sted? Hvor langt rækker Kommunens seriøse overvejelser om borgernes sundhedsmæssige sikkerhed egentligt, når alt kommer til alt? Kommunen - og dens folkevalgte politikere - bør nøje overveje, hvilke faktorer i denne sag, der resulterer i at projektet ikke gennemgår en seriøs miljøvurdering, særligt med hensyn til de mulige sundhedsmæssige risici, som beskrives af Miljøministeriets specialister. Endvidere bør man overveje de forhold der medfører, at borgerne dermed ikke kan beroliges gennem en dokumentation af, at der af Kommunen er foretaget konkrete overvejelser og fastlagt specifikke procedurer, som sikrer mod eventuelle miljø-risici forbundet med projektet. Det virker nærmest selvmodsigende - grænsende til det dobbeltmoralske - at Kommunen som institution har formuleret en rygepolitik og en KRAM-indsats, bl.a. med det formål på at undgå skader som følge af passiv rygning for sine ansatte, samtidigt med at man i denne konkrete situation end ikke ønsker at nærmere undersøge og belyse eventuelle sundhedsmæssige risici for de omkringboende forbundet med projektet. Af Miljøministeriets materiale fremgår det tydeligt, at de ultimative konsekvenser i begge situationer faktisk kan medføre identiske resultater, nemlig luftvejssygdomme, hjertekarsygdomme og muligvis kræft (se bl.a. side 13, 14 og 34). Den hidtidige lokalplan for området indeholdt klare bestemmelser med forbud mod virksomhedsudøvelse, som kan medføre støjforurening, luftforurening eller andre ulemper ( 3, stk. 1). Jeg bemærker mig, at disse bestemmelser helt er udeladt i den nye lokalplan. Er det en forglemmelse? Eller ligger der heri en (delvis) besvarelse på spørgsmålet om uviljen til at gennemføre en egentlig miljøvurdering? Med tanke på de meget omfattende tekniske installationer i projektet, som fremgår af tidligere fremlagt tegningsmateriale, med betydelige ventilationstårne og kølegårde, er bekymringen om støjog partikelemission naturligvis højaktuel. PB Consulting, v/civiløkonom Paul Brøndum, Esbern Snares Vej 60, 7100 Vejle tlf.: 75 72 19 79 fax: 76 40 04 88 E-mail: pbconsulting@internet.dk

For så vidt angår støj kan det noteres, at den nye lokalplan tilsyneladende ikke alene fastsætter videre grænser for natlig støj end hidtil gældende, men tillige åbner mulighed for (endnu) højere grænseværdier end de vejledende størrelser. For en ikke-tekniker er det naturligvis vanskeligt at vurdere konsekvenserne heraf, men jeg minder om, at lokalplanområdet ligger i umiddelbar nærhed af et boligområde. Betyder disse nye bestemmelser, at områdets beboere fremover bliver naboer til noget, som støjmæssigt nærmer sig et industriområde? Den nye lokalplan indeholder - i modsætning til den gamle - helt konkrete bygningshøjder for det planlagte byggeri. Udtrykt i etageangivelser ses dog fortsat samme maksimale bygningshøjde (f.eks. 3 etager + tagetage). Betyder det, at de maksimale bygningshøjder, målt i meter, er uændret, f.eks. i forhold til det eksisterende etage-byggeri under den gamle lokalplan? Hvis NEJ, hvad er så ændringen og begrundelsen herfor? Med den nye lokalplan forsøger Kommunen at 'vride' området fri af bestemmelserne i den gamle lokalplan 515. Det er i henhold til Planlovens bestemmelser naturligvis, men også beklageligvis, Kommunens ret, således at tilsidesætte nabo-områdernes beboeres hidtidige, berettigede forventninger til områdets udvikling og udseende. Det kan kun byens politikere ændre på, hvis viljen er tilstede. Imidlertid er lokalplan 515 forsat gældende for det resterende plan-område. Det betyder, at den gamle lokalplans bestemmelser om overførsel af mindre etagearealer mod tilsvarende reduktion i andre (her de tilbageværende) del-områder fortsat er gældende for denne lokalplans delområder I og II, ligesom det fortsat gælder at en samlet bebyggelsesplan løbende skal vedligeholdes. Det foreliggende, nye materiale belyser imidlertid ikke disse forhold, og det er derfor mit synspunkt at den nye lokalplan således er direkte i strid med lokalplan 515, og dermed i planmæssig forstand hviler på et ikke-lovligt grundlag. Dette er gældende indtil der foreligger en nærmere specifikation, hvorfra de overførte etagemetre skal tages i de tilbageværende delområder og en revideret bebyggelsesplan herfor foreligger. Endvidere står det fortsat ubesvaret, hvorledes der skal forholdes til de i lokalplan 515 omtalte, midlertidige bygninger, hvoraf den ene for længst skulle have været afløst af permanent byggeri og den anden tilsvarende indenfor en kortere årrække. Endelig bemærkes det, at det nye lokalplanområde fortsat må anses for at være omfattet af Kommuneplanen for Vestervangskvarteret og de heri nedlagte bestemmelser. Også her kan der rejses berettiget tvivl om den nye lokalplans overensstemmelse med den overordnede planlægning. Opsamlende må jeg sige, at jeg finder det skuffende - om end med tanke på de i den tidligere sagsbehandling konstaterede mange fejl og mangler, næppe overraskende - at Kommunen fortsat ikke har demonstreret evne og vilje til at bringe det planmæssige grundlag på plads. Specielt skuffende er det naturligvis, at Kommunen ikke af egen drift har søgt at afklare og belyse de særlige miljøproblemer, som projektet - jævnfør Miljøministeriets eksperter - utvivlsomt rejser. Det kunne helt enkelt være sket ved en Kommunal beslutning om gennemførelse af en egentlig miljøvurdering af projektet. Det skylder man borgerne, ikke blot i det nære område, men i store dele af byen, da konsekvenserne ved f.eks. driftsuheld vil række betydeligt længere ud end blot til de umiddlebare naboer. Den manglende miljøvurdering er som bekendt påklaget til Naturklagenævnet, og ud fra hidtidig praksis er jeg da heller ikke i tvivl om, at klagen vil få medhold. Det kan vi naturligvis alle vente på, men jeg finder egentligt, at Kommunen i stedet på eget initiativ burde tilbagekalde det foreliggende materiale for derefter at starte sagen op på ny, denne gang med en klar vilje til at demonstrere, at man tager hensynet til borgernes sikkerhed alvorligt. PB Consulting, v/civiløkonom Paul Brøndum, Esbern Snares Vej 60, 7100 Vejle tlf.: 75 72 19 79 fax: 76 40 04 88 E-mail: pbconsulting@internet.dk

Jeg går ud fra, at der - i lighed med sidste gang - bliver lejlighed til at drøfte sagen i et direkte møde med Teknisk Udvalg forinden en eventuel Byrådsbeslutning. Jeg vil sætte stor pris på at modtage en orientering om tid og sted for dette møde, såfremt det afholdes, da jeg allerede nu kan meddele, at jeg agter at deltage heri. Jeg vil slutte med et citat fra det medsendte skrift fra Miljøministeriet: For at nanoteknologi kan udnyttes med succes skal der derfor, gennem åbenhed og oplysning, skabes tillid både blandt forbrugere og i erhvervslivet til, at den nye teknologi bruges med omtanke. Myndighederne skal skabe rammerne for en sikker udvikling, og producenterne skal have den fornødne viden til at garantere at teknologien kan anvendes forsvarligt dvs. at teknologien ikke har uhensigtsmæssige effekter for menneskers sundhed og for miljøet. ---- Kun gennem dialog kan vi få skabt tryghed og synlighed omkring nanoteknologiens muligheder og risici, og kun på den måde kan vi få klarhed for, at teknologien bruges forsvarligt og ansvarligt. Med venlig hilsen Paul Brøndum PB Consulting, v/civiløkonom Paul Brøndum, Esbern Snares Vej 60, 7100 Vejle tlf.: 75 72 19 79 fax: 76 40 04 88 E-mail: pbconsulting@internet.dk

Naturklagenævnet Frederiksborggade 15 1360 København K Fremsendes pr. mail: nkn@nkn.dk Vejle, den 01. december 2008 Klage vedrørende manglende miljøvurdering i forbindelse med udarbejdelse af ny lokalplan vedrørende etablering af NANO-Center i Århus. Jeg retter henvendelse til dem på vegne af min hustru, Hanne Brøndum, som er ejer af en lejlighed i det tilstødende boligkvarter for lokalplanområdet, og som derfor har modtaget en ny henvendelse fra Kommunen angående denne sag. Jeg henviser til tidligere korrespondance vedrørende Nævnets afgørelser af 4. april 2008 og 8. januar 2008 angående J.nr. NKN-33-02044. Århus Kommune meddelte efterfølgende (ved brev af 9. maj 2008), at sagen som følge heraf ville blive taget op til genbehandling. Resultatet af denne genbehandling foreligger nu i form af et brev til områdets beboere dateret 4. november d.å., samt et offentliggjort forslag til ny lokalplan nr. 857 for en del af det område, som p.t. er omfattet af lokalplan 515. Kopi af det nye forslag vedhæftes dette brev i PDF-format. Da selve det nye lokalplanforslag endnu ikke er endeligt besluttet af de kommunale myndigheder, er det således kun en del-afgørelse, som her påklages overfor Nævnet. Det fremgår således af lokalplanforslaget: "I henhold til 3 stk. 2 i Lov om Miljøvurdering af planer og programmer er der truffet afgørelse om, at lokalplanen ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering, idet planen alene fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan og ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet." Ved telefonisk henvendelse til Århus Kommune er det oplyst, at kommunen har udarbejdet en slags afkrydsningsskema vedrørende et p.t. ukendt antal miljøforhold, som grundlag for denne afgørelse at kommunen ikke har fundet anledning til at foretage høring af eksterne myndigheder eller specialister på området forud for sin beslutning om udeladt miljøvurdering, og at man i øvrigt betragter det udarbejdede afkrydsningsskema som et internt arbejdsdokument, som man derfor ikke er indstillet på at fremlægge Kommunen har således afvist at belyse hvilke kriterier man har vurderet lokalplanforslagets konsekvenser ud fra, ligesom det heller ikke p.t. fremgår, hvilke faglige vurderinger, der er lagt til grund for kommunens afgørelse. civiløkonom Paul Brøndum, Esbern Snares Vej 60, 7100 Vejle tlf.: 75 72 19 79 fax: 76 40 04 88 E-mail: pbconsulting@internet.dk

Af tidligere fremlagt materiale i forbindelse med den første klagesag fremgår det imidlertid, at der tilsyneladende er tale om etablering af et samlet teknisk anlæg af ganske betydelig størrelse, som skal producere nano-partikler. Størrelsen af de tekniske installationer med luftindsugning og køleanlæg mere end antyder en ikke ubetydelig produktionskapacitet. Det er således fortsat ubelyst i hvilket omfang centrets facilliteter kan anvendes til andet end rent forskningsmæssige formål - må centret f.eks. foretage produktion af partikler med henblik på salg til andre, således at centret får en dobbeltrolle som forskningsinstitution og produktionsvirksomhed? Med sin bynære beliggenhed, og som nærmeste nabo til egentlige beboelsesområder samt udlagte, rekreative arealer iflg. omkringliggende lokalplaner og den overordnede Kommuneplan for lokalområdet, er det naturligvis vigtigt at de miljømæssige forhold er taget op til seriøs og grundig behandling forud for behandlingen af et nyt lokalplanforslag. Det gælder såvel de støjmæssige aspekter, for hvilke der gælder særlige bestemmelser i området. Og det gælder ikke mindst eventuelle sundhedsmæssige risici som kan opstå i forbindelse med emission af partikler fra produktions- og forskningsaktiviteter i de kommende bygninger. Hvilke andre miljømæssige spørgsmål projektet rejser, kan af gode grunde ikke p.t. forudsiges, fordi Kommunen jo netop p.t. holder kortene tæt til brystet. Jeg forbeholder mig derfor evt. yderligere anbringender angående dette. Imidlertid indeholder en betydelig række nyere, videnskabelige artikler forbehold / betænkeligheder ved partiklernes mulige langsigtede virkninger, og der er derfor igangsat flere projekter med det formål at undersøge de eventuelle sundhedsproblemer, der kan være ved brugen af produkterne. Det sker blandt andet i erkendelse af, at partikelstørrelsen er så lille, at indtrængen i åndedrætssystem, blodbaner og for den sags skyld på celle-niveau let kan forekomme. Disse artikler fremgår af såvel danske som internationale tidsskrifter m.v. I Danmark har bl.a. Miljøstyrelsen beskæftiget sig indgående med miljøspørgsmål i forbindelse med nano-teknologi. Af Styrelsens hjemmeside (www.mst.dk) fremgår en række skrifter, hvoraf jeg her - i denne omgang - særligt skal henvise til skriftet "Nanoteknologi, miljø og sundhed ansvarlig udnyttelse af teknologi i udvikling" som vedhæftes i PDFformat. I rapporten oplyses bl.a. generelt om miljøspørgsmål i forbindelse med nano-teknologi, ligesom en række anerkendte specialister giver bidrag med overvejelser om bl.a. miljø- og sundheds-risici i forbindelse hermed. Der er grund til at understrege, at oplysningerne i rapporten skelner ganske skarpt mellem de situationer, hvor partiklerne allerede er 'indlejret' i færdige produkter, og på den anden side de situationer, hvor nano-partikler optræder i pulver- eller luftbåren form. Det er ikke mindst de sidstnævnte situationer, som er relevante at overveje i forbindelse med miljøspørgsmål for det planlagte nano-center. Her skal der jo netop foregå produktion af partikler! Miljøstyrelsens rapport peger eentydigt på, at der er sundhedsmæssige risici forbundet med nano-teknologi, særligt i forbindelse med produktion af partiklerne. Jeg vil tillade mig at citere nogle uddrag: civiløkonom Paul Brøndum, Esbern Snares Vej 60, 7100 Vejle tlf.: 75 72 19 79 fax: 76 40 04 88 E-mail: pbconsulting@internet.dk

Side 4: For at nanoteknologi kan udnyttes med succes skal der derfor, gennem åbenhed og oplysning, skabes tillid både blandt forbrugere og i erhvervslivet til, at den nye teknologi bruges med omtanke. Myndighederne skal skabe rammerne for en sikker udvikling, og producenterne skal have den fornødne viden til at garantere at teknologien kan anvendes forsvarligt dvs. at teknologien ikke har uhensigtsmæssige effekter for menneskers sundhed og for miljøet. ---- Kun gennem dialog kan vi få skabt tryghed og synlighed omkring nanoteknologiens muligheder og risici, og kun på den måde kan vi få klarhed for, at teknologien bruges forsvarligt og ansvarligt. Side 5: Det giver ikke mening at diskutere potentialer og udfordringer ved nanomaterialer generelt, da de anvendes inden for mange områder og i mange forskellige former. Men der er god grund til at holde godt øje med de nye materialers miljø- og sundhedseffekter for at kunne agere i de konkrete tilfælde, hvor der kan forudses utilsigtede effekter. Side 9: Når nanomaterialer i nogle sammenhænge nævnes som en mulig miljø- og sundhedsrisiko, er det fordi vi ikke altid kender betydningen af de egenskaber, som stoffer får i nanostørrelse. Vi ved allerede, at partikler i nanostørrelse fra fx trafikudstødning og brændeovne kan udgøre en risiko for vores helbred. Derfor er der god grund til at udvise forsigtighed og holde godt øje med de nye materialer for at kunne agere, hvis der skulle opstå mistanke om, at materialerne kan have skadelige effekter. Den store udfordring bliver at finde den rette balance mellem at opretholde et godt beskyttelsesniveau og samtidig drage nytte af nanoteknologi. Side 13: Selvom nanomaterialer kan byde på en række fordele, så er der som følge af materialernes nye egenskaber også usikkerhed om deres miljø- og sundhedsmæssige effekter. I de tilfælde, hvor nanopartiklerne optræder som frie partikler, er der risiko for at man kan indånde disse og der er grund til at antage, at visse typer af nanopartikler potentielt kan føre til negative helbredseffekter relateret til luftvejssygdomme, hjertekarsygdomme og muligvis kræft. ---- Mens nanomaterialer indlejret i faste materialer ved almindelig brug ikke umiddelbart skønnes at komme i kontakt med forbrugeren, så er der mere usikkerhed forbundet med miljøog sundhedseffekterne af de frie nanopartikler. --- Nanomaterialer som kulstofnanorør er i visse sammenhænge sammenlignet med asbest og lignende menneskeskabte fibre. Og ud fra den eksisterende viden om skadelige helbredseffekter af fine og ultrafine luftbårne forbrændningspartikler er der grund til at antage, at der vil være typer af nanopartikler, der potentielt kan føre til negative helbredseffekter relateret til luftvejslidelser, hjertekarsygdomme, kræft og allergiske lidelser. Side 14: Hvorfor skal vi være forsigtige? Nanopartikler kan være mere betændelsesdannende end større partikler af samme stof, og de kan trænge igennem hud og lungevæv til blodba-nen, hvor de kan påvirke hjertekar-systemet eller hobe sig op i indre organer med negative helbredseffekter til følge. civiløkonom Paul Brøndum, Esbern Snares Vej 60, 7100 Vejle tlf.: 75 72 19 79 fax: 76 40 04 88 E-mail: pbconsulting@internet.dk

Partiklerne kan også trænge ind i raske celler, hvor de kan skade cellen eller dets DNA i celle-kernen. Endvidere tyder det på, at arbejdere som producerer carbonblack har fordoblet dødelighed af lungekræft samt øget dødelighed pga. kronisk obstruktiv lungesygdom og hjertekarsygdomme. Side 15: I forhold til luften ved man, at nogle nanopartikler kan forblive luftbårne over lang tid på grund af deres lille størrelse og vægt. Rapporten er på i alt 36 sider, men det giver næppe mere mening at citere fra de efterfølgende 21 sider, end det, som alllerede fremstår her: Der er blandt specialisterne ingen tvivl om, at specielt produktion af nano-partikler er forbundet med ikke ubetydelige miljø-risici. Disse risici bliver da heller ikke ikke mindre, når lokalplanen tilsigter at placere produktionsfaciliteter som nærmeste nabo til et boligområde og rekreative arealer! Jeg vil dog tillade mig at bringe endnu et citat fra rapporten: Side 22: Sikker anvendelse af nanoteknologi er et tværministerielt anliggende, som omfatter: Familie- og Forbrugerministeriet (anvendelse i fødevareproduktion) Miljøministeriet (kemikalie- og miljøforhold) Beskæftigelsesministeriet (arbejdsmiljøforhold) Indenrigs- og Sundhedsministeriet (lægemidler, medicinsk udstyr samt generelle sundhedsmæssige problemstillinger) Videnskabsministeriet (forskning og udvikling) På den baggrund forekommer det både forunderligt og dybt foruroligende, at Århus Kommune i den foreliggende sag blot har valgt at anvende et internt afkrydsningsskema uden nærmere oplyst indhold og ifølge egne oplysninger helt uden at høre de relevante myndigheder, som her konkret peges på af Miljøstyrelsen, som grundlag for at træffe en så vidtgående konklusion, som at projektet "ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet". Denne konklusion står - indtil det underbygges konkret af Kommunen - således i skærende kontrast til de ansvarlige, overordnede myndigheders holdninger til området. Jeg skal tillade mig at foreslå, at Nævnet afsiger kendelse om, at en konkret miljøvurdering for det foreliggende lokalplanforslag skal gennemføres. Endvidere beder jeg Nævnet overveje om en sådan kendelse tillige bør indeholde bestemmelse om opsættende virkning for såvel den videre behandling af lokalplanforslaget som for eventuel udstedelse af yderligere byggetilladelser for bygninger/bygningsdele omfattet af projektet. Det forekommer således åbenbart urimeligt, at der gennemføres en offentlig høringsrunde før det i lovgivningen fastlagte høringsgrundlag er tilvejebragt. Med venlig hilsen Paul Brøndum civiløkonom Paul Brøndum, Esbern Snares Vej 60, 7100 Vejle tlf.: 75 72 19 79 fax: 76 40 04 88 E-mail: pbconsulting@internet.dk

Miljøstyrelsen 2007 - i samarbejde med Arbejdstilsynet, Branceforeningen for sæbe, parfume og teknisk/kemiske artikler, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Foreningen for Danmarks Farve- og Lakindustri, Kemikaliebranchen, Plastindustrien og Procesindustrien. Operate A/S Bent Horn Andersen, Miljøstyrelsen Poul Bo Larsen, Miljøstyrelsen Flemming Ingerslev, Miljøstyrelsen Dorte Bjerregaard Lerche, Miljøstyrelsen IStockphoto Prinfo Holbæk-Hedehusene A/S ISBN: 978-87-7052-647-0 Rapporten kan læses på www.mst.dk Rapporten kan bestilles fra Frontlinien: Miljøministeriet, Frontlinien Rentemestervej 8 2400 København NV Tlf.: 70 12 02 11 frontlinien@frontlinien.dk 2

Indhold Nanoteknologi fremtidens teknologi 5 Nanoteknologi i naturen og hverdagen 8 Risici for arbejdsmiljø og forbrugere 13 Risici i forhold til ydre miljø 15 Nanoteknologi i forbrugerprodukter 16 Nanoteknologi i danske virksomheder 18 Nanoteknologi i dansk forskning 20 Reguleringsmuligheder i Danmark og EU 22 Andre myndighedsinitiativer 25 Yderligere information 35 3

Forord Forord af Ole Christiansen, direktør, Miljøstyrelsen Nanoteknologi åbner for en helt ny verden af muligheder og bliver et af de mest betydningsfulde udviklingsområder. Nanoteknologi vil også få stor betydning for miljøbeskyttelsen og yde et væsentligt bidrag til udvikling af en mere miljøvenlig teknologi. Men vi må se i øjnene, at nanoteknologien hos mange kan skabe usikkerhed og utryghed. Hvad er det egentlig for noget? Er det farligt? Er der tilstrækkelig styr på det? For at nanoteknologi kan udnyttes med succes skal der derfor, gennem åbenhed og oplysning, skabes tillid både blandt forbrugere og i erhvervslivet til, at den nye teknologi bruges med omtanke. Myndighederne skal skabe rammerne for en sikker udvikling, og producenterne skal have den fornødne viden til at garantere at teknologien kan anvendes forsvarligt dvs. at teknologien ikke har uhensigtsmæssige effekter for menneskers sundhed og for miljøet. Det er således vigtigt, at vi får skabt en balanceret tilgang mellem på den ene side at sikre et højt beskyttelsesniveau og på den anden side at maksimere nytten af nanoteknologien. Dette hæfte, som udgives af arrangørerne bag Kemikaliedag 2007, skal ses som et led i arbejdet med at skabe dialog, øget viden og forståelse om nanoteknologi og nanomaterialer. Dialogen er uhyre central, og Miljøstyrelsen og arrangørerne bag kemikaliedagen håber, at så mange som muligt vil deltage i den. Kun gennem dialog kan vi få skabt tryghed og synlighed omkring nanoteknologiens muligheder og risici, og kun på den måde kan vi få klarhed for, at teknologien bruges forsvarligt og ansvarligt. 4

Introduktion til nanoteknologi Evnen til at undersøge og håndtere materialer på nanoniveau har ført til nye produktions- og anvendelsesmuligheder. I dag er brugen af nanomaterialer allerede udbredt og der er mange nye produkter på vej. Hvis vi formår at tackle nanomaterialernes sundhedsmæssige og miljømæssige udfordringer, vil nanomaterialer inden for en årrække måske kunne bidrage til mere energi- og ressourceeffektive produkter og bedre sygdomsbekæmpelse. Det giver ikke mening at diskutere potentialer og udfordringer ved nanomaterialer generelt, da de anvendes inden for mange områder og i mange forskellige former. Men der er god grund til at holde godt øje med de nye materialers miljø- og sundhedseffekter for at kunne agere i de konkrete tilfælde, hvor der kan forudses utilsigtede effekter. Den teknologiske udvikling gennem de sidste 20 år har betydet, at der er Videnskabsministeriets Teknologisk Fremsyn definerer nanoteknologi som: Evnen til at arbejde på det atomare, molekylære og supramolekylære niveau, på en skala fra 0,1 til 100 nm, med den hensigt at designe, fremstille, manipulere og anvende materialer, komponenter og systemer med nye fysiske, kemiske og biologiske funktionelle egenskaber. åbnet mulighed for at undersøge og håndtere materialer på nanoniveau. Det forventes, at man i fremtiden vil se mange nye produkter og opfindelser som resultat af dette. En nanometer er en milliontedel af en millimeter, hvilket er ca. 100.000 gange mindre end tykkelsen på et menneskehår. Eller sagt på en anden måde: En nanometer svarer til en fodbold, som en fodbold svarer til jordkloden. Nye redskaber har gjort det muligt at opnå mere viden om reaktioner og processer i så lille en skala og gjort det muligt at arbejde med materialer i den størrelsesorden. Dette har ført til mange nye produktions- og anvendelsesmuligheder. Mange mener, at nanoteknologi kan bane vej for en ny industriel revolution i lighed med indførelsen af dampmaskinen, elektricitet og computerteknologien. Vi er i dag i en situation, hvor vi i princippet kan opbygge nye materialer atom for atom og molekyle for molekyle. Faktisk på samme måde som man sætter legoklodser sammen. Vejen fra at kunne gøre dette i forskningslaboratorier til at kunne gøre det i storskala i en industriel produktion kan være belagt med store udfordringer. I nogle tilfælde er vi dog så langt, at vi allerede nu kan finde nanoteknologiske produkter i butikkerne. Kan vi tackle udfordringerne, tegner der sig en række meget perspektivrige muligheder. Nanoteknologi vil både kunne bidrage til øget vækst og velfærd og til at løse nogle af samfun- 5

Det grundlæggende redskab i udvik-lingen af nanoteknologi er Scanning Tunnel Mikroskopet, som blev opfundet i 1981 af forskere ved IBMs laboratorier i Zürich. Ved at sende en elektrisk spænding igennem spidsen af mikroskopet kan man samle et atom op, flytte det til en anden position og slippe atomet igen. Dermed kan man ikke alene kigge med på processer på atomniveau, man kan også bygge nye strukturer og materialer med enkelte atomer. dets store udfordringer ikke mindst inden for sundhed, energi og miljø. Nye katalysatorer, energilagringssystemer, biologisk produktion af materialer, lægemidler uden bivirkninger doseret fra nanomaskiner, nye biokompatible materialer til implantater og optiske nanostrukturer til ultrahurtig kommunikation er eksempler på, hvad nanoteknologi kan bringe i fremtiden. Kendte stoffer og partikler kan i nanostørrelse få nye og anderledes egenskaber. Dette er med til at udviske grænserne mellem traditionelle fagdiscipliner som fysik, kemi, biologi, molekylærbiologi, medicin og materialevidenskab. Et godt eksempel er guld, som er kendt for at være meget svært at få til at indgå i kemiske reaktioner. Hvis man fremstiller guld i nanoform, skifter det farve, reagerer kraftigt og kan endda bruges som en katalysator, der hjælper andre kemiske reaktioner i gang, eller får dem til at gå hurtigere. Selvom nanoteknologi de seneste år er blevet et buzz word, giver det ikke mening at diskutere potentialer og udfordringer ved nanoteknologi generelt. Begrebet refererer alene til, at det man arbejder med er meget, meget småt nemlig mindre end 100 nanometer (nm). Nanoteknologi anvendes inden for mange områder, og det kan derfor være svært at kategorisere de mange meget forskellige teknologier på området. I Videnskabsministeriets Teknologiske Fremsyn om nanoteknologi opdeles de forskellige teknologier i tre hovedområder: 1. Nanobiosystemer, som omfatter nanobioscience og nanobioteknologi. Med nanobioscience forsker man på nanoskala for at forstå eller udnytte naturens opbygning og de principper og strukturer, der er grundlæggende for al biologi. Med nanobioteknologi anvender man biologisk inspirerede molekyler eller redskaber til opbygning af nye nanomaterialer med unikke egenskaber. 2. Nanoelektronik og nanooptik, som kan være usynlig teknik indbygget i de ting, som vi omgiver os med fx stor computerkraft og kommunikationssystemer indbygget i udstyr, som vi kender fra dagligdagen. 3. Nanomaterialer, hvor et materiales grundlæggende funktionelle egenskaber skræddersys på nanoskala-niveau. Nanoteknologi er stadig på udviklingsstadiet, og derfor er der endnu ikke videnskabelig konsensus om den mere præcise kategorisering af nanomaterialer. Men hvis man som et udviklingsarbejde på DTU gør kategoriserer ud fra, hvor de industrielt fremstillede nanomaterialer findes, 6

kan de opdeles i kategorierne masse, overflade og partikler. Nanomasse kan enten bestå af én type nanomateriale eller flere bestanddele/materialer. Det kan fx være det keramiske nanoporøse materiale, der bruges i bilkatalysatorer. Nanooverflader kan være strukturerede overflader: hvor overfladen og det faste stof består af det samme materiale, fx cellevenlig plast til implantater og proteser. med umønstrede film i nanotykkelse på et andet materiale, fx hærdede overflader på vinduer og briller. med mønstrede film i nanotykkelse på et andet materiale, fx magnetisk film i en harddisk. Denne kategori indeholder nanopartikler i frie strukturer, hvor nanopartiklerne kan være: bundet til overfladen af et andet materiale, fx katalysatorer. opblandet i væske, fx titaniumdioxid i kosmetik. opblandet i et fast stof, fx kulstofnanorør i tennisketsjere eller golfkøller. luftbårne nanopartikler, fx frie kulstofnanorør i forbindelse med produktion. De nanoteknologiske forbrugerprodukter der optræder på markedet i dag kan fremtræde i flere kategorier i løbet af dets livscyklus. For eksempel vil et produkt til overfladebehandling af fliser i badeværelset typisk blive solgt som en væske i en beholder, men når det ligger på fliserne, er det blevet til overfladebundne nanopartikler. Kilde: Hansen et al. 2007. Nanotoxicology (in press) 7

Atomer og molekyler indgår i livsprocesser og i alle de kemiske og fysiske fænomener, som vi er omgivet af i naturen. Det nye er, at vi kan se og flytte rundt på disse ekstremt små størrelser. Dermed kan vi fx kopiere nanoegenskaber, som allerede findes i naturen. Et af de mest kendte eksempler på nanoteknologi i naturen er lotusblomsten, som holder sine blade rene ved hjælp af lotuseffekten. Den betyder, at bittesmå noprede strukturer på blomstens blade får vanddråber til at perle af overfladen med stor hastighed og det river snavset med sig. Lotuseffekten er for længst blevet afluret af forskerne og har allerede fundet anvendelse i en lang række produkter til forsegling af vinduer, biler, havemøbler, badeværelsesfliser og andre produkter. Et andet kendt eksempel er gekkoen, der kan løbe op ad vægge og spadsere på loftet. Det skyldes, at gekkoens fod er forsynet med millioner af meget fine små hår, som er så smygende, at de kan nærme sig underlaget indtil en afstand på ganske få nanometer. Fluen på væggen benytter sig af samme vedhæftningsprincip. Nanoteknologi er allerede en del af vores hverdag. Brugen af nanomaterialer udbredt i fx tekstiler, maling, bildæk, bilkatalysatorer, kosmetik og computere uden at forbrugeren nødvendigvis gøres opmærksom på det. Hvis din T-shirt er sort, indeholder den muligvis nanomaterialet carbon black. Det er kulstof, som kan være helt ned til 20 nm, og som i årtier har været anvendt som farvestof i bl.a. tekstiler, malinger og bildæk. Computerindustrien har også an- 8

vendt nanoteknologi i mange år, bl.a. til produktion af computerchips og magnetisk film i læsehoveder. Det store gennembrud for nanoteknologien kom i 1985, hvor tre amerikanske forskere opdagede kulstof 60 molekylet, også kaldet fullerener eller buckyballs. Molekylet består af 60 kulstofatomer sat sammen i en fodboldlignende gitterstruktur, Opdagelsen af fullerener fik afgørende betydning for udviklingen af nanoteknologi, og det var forløberen for de meget stærke kulstof-nanorør (nanotubes), som i dag anvendes i mange nanoprodukter som sportsudstyr og cykler. I dag er det danske marked for forbrugerprodukter med nanomaterialer til at overskue, men der er mange nye produkter på vej. Inden for få år kan antallet af produkter på markedet være oppe i meget stort antal, og om to-tre årtier er det måske flertallet af alle industrielt fremstillede produkter, som indeholder eller er produceret ved hjælp af nanomaterialer. Når nanomaterialer i nogle sammenhænge nævnes som en mulig miljø- og sundhedsrisiko, er det fordi vi ikke altid kender betydningen af de egenskaber, som stoffer får i nanostørrelse. Vi ved allerede, at partikler i nanostørrelse fra fx trafikudstødning og brændeovne kan udgøre en risiko for vores helbred. Derfor er der god grund til at udvise forsigtighed og holde godt øje med de nye materialer for at kunne agere, hvis der skulle opstå mistanke om, at materialerne kan have skadelige effekter. Den store udfordring bliver at finde den rette balance mellem at opretholde et godt beskyttelsesniveau og samtidig drage nytte af nanoteknologi. I de følgende kapitler kan du læse mere om nanomaterialernes potentialer og udfordringer for miljø og sundhed. 9

Potentialer for miljø Dansk og international forskning peger på mange potentielle miljøfordele ved nanoteknologi. Der er især store forventninger til udviklingen indenfor energi- og transportsektoren, hvor nanoteknologi bl.a. kan bidrage til udviklingen af mere energieffektive apparater, alternative brændstoffer og lettere køretøjer. Projektet Grønt teknologisk fremsyn, som Risø udarbejdede for Miljøstyrelsen i 2006, forudsiger, at man ved hjælp af nanoteknologi vil kunne udvikle mange nye løsninger på klodens miljøproblemer. Selvrensende eller antibakterielle overflader og bedre rensning af dieseludstødning er blot nogle af de miljømæssige muligheder, der måske er i nanoteknologi. Selvom nanoteknologi stadig er et ungt forskningsområde, og det derfor er svært at sige noget meget håndfast om den fremtidige teknologiudvikling, så peger rapporten på hele 39 danske forskningsområder, som har potentialet til at bidrage med nye miljømæssige muligheder inden for hovedområderne: Smarte skræddersyede produkter som kan føre til større ressourceog energieffektivitet fx selvrensende overflader, der kan mindske forbruget af vand og kemikalier eller organiske lysdioder, som kan spare energi. Nye materialer som er tyndere, lettere og stærkere fx nye plastmaterialer der kan bruges i stedet for metaller, og som dermed mindsker ressource- og energiforbruget. Udvikling af højere effektivitet i energiproduktionen eller alternativer til fossile brændstoffer fx brintenergi som ikke udleder CO2. Miljømæssige foranstaltninger som mere målrettet kan behandle forurening fx ved vandrensning og jordrensning. 10

I den internationale litteratur peges der på adskillige potentielle miljøfordele ved nanoteknologi. Nogle af de hyppigst nævnte er: Gennem bedre isolering med nanoporøse materialer, mere effektive lysdioder, mere effektive forbrændingssystemer samt lettere og stærkere materialer kan nanoteknologien bidrage til at reducere energiforbruget. Nanoteknologi er et vigtigt element i udviklingen af brændselsceller drevet på brint. Det kan også bidrage til at øge effektiviteten og mindske produktionsomkostningen til solceller, som i dag er forholdsvist dyre at fremstille. Nanomaterialer i maling kan give køleeffekt og selvrensende og selvreparerende egenskaber. De kan også bidrage til at reducere brugen af sparsomme ressourcer, fx ædelmetaller og giftige stoffer i katalysatorer. Endelig kan de styrke polymerer (fx plasticstoffer) og dermed reducere materialeforbruget for samme funktion eller ydelse. Udviklingen af nye miljøkatalysatorer og en forbedret evne til at skræddersy nanostrukturerede membraner åbner op for en mere selektiv rensning af luft, vand og jord. Indbygning af en nano-chip i et produkt med information om produktets sammensætning kan øge mulighederne for genanvendelse. Nanoteknologi kan muliggøre produktionen af mindre og billigere måleudstyr, som fx kan bruges i overvågningen af drikkevand eller detektion af udslip. 11

Nye brændstoffer og udskiftning af metal med lettere materialer kan mindske energiforbruget. Motorens forbrænding kan også forbedres, og forureningen fra udstødningen kan mindskes ved hjælp af nanoteknologi. I forbindelse med Grønt teknologisk fremsyn pegede danske nanoforskere og nanoudviklere på 39 forskellige potentielle miljøteknologiske løsninger baseret på nanoteknologi. I tabel 2.1 præsenteres et udvalg. Katalytisk produktion af kemikalier: Effektiv produktion af kemikalier som etanol, ammonium og brint. Katalytisk rensning af udstødning: Heterogene katalysatorer til dieselbiler. Polymerbaseret elektronik fx fladskærme. Lysdioder. Lab on a chip et miniaturiseret system for kemisk analyse. Beskyttende og selvrensende overflader. Plantefibre med nano-strukturerede overflader og polymer nano-fibre. Bioplast: Polymermaterialer baseret på organiske materialer og tilsat nanomateriale. Polymer solceller: Meget billige solceller printet på tynd plastic-film. Højere energieffektivitet og mindre kemikalieaffald. Rensning ved filtrering og omdannelse af diesleudstødningskomponenterne. Mindre forbrug af materialer og ofte mindre energiforbrug. Lavt energiforbrug og ingen miljøskadelige stoffer. Kan bruges til decentral overvågning og diagnose fx af pesticider i drikkevand. Miljøvenlig maling til skibe og anti-graffiti uden skadelig kemi. Lette, tynde og stærke materialer, der fx kan erstatte glasfiber, stål og andre materialer og dermed spare energi. Er nedbrydelig og erstatter de fossile brændsler i konventionel plast. Udbredelse af solenergi. 12

Udfordringer for miljø og sundhed Selvom nanomaterialer kan byde på en række fordele, så er der som følge af materialernes nye egenskaber også usikkerhed om deres miljø- og sundhedsmæssige effekter. I de tilfælde, hvor nanopartiklerne optræder som frie partikler, er der risiko for at man kan indånde disse og der er grund til at antage, at visse typer af nanopartikler potentielt kan føre til negative helbredseffekter relateret til luftvejssygdomme, hjertekarsygdomme og muligvis kræft. På grund af naturens mange komplekse fysiske, kemiske og biologiske sammenhænge er det svært at forudsige, hvilken effekt en udbredt brug af industrielt fremstillede nanomaterialer vil have på naturens levende organismer og økosystemer. Der er stadig relativt få undersøgelser af mulige negative effekter af nanoteknologi, og der er endnu ikke set eksempler på, at anvendelse af produkter med nanomaterialer rent faktisk har ført til skader på miljø eller sundhed. Men der er en række forhold, som giver anledning til at udvise forsigtighed og holde godt øje med de nye materialer. Mens nanomaterialer indlejret i faste materialer ved almindelig brug ikke umiddelbart skønnes at komme i kontakt med forbrugeren, så er der mere usikkerhed forbundet med miljø- og sundhedseffekterne af de frie nanopartikler. Nanomaterialer er lige så forskellige som andre kemiske stoffer, og sundheds- og miljøeffekterne kan ikke bestemmes alene ud fra partikelstørrelsen. Det er også afgørende, hvilke stoffer vi har med at gøre. Nanopartiklernes effekter må derfor vurderes hver for sig. Nogle nanopartikler mistænkes for negative miljøeffekter. Det skyldes bl.a. at: De typisk er designet til at holde, hvilket kan betyde, at de vanskeligt nedbrydes i naturen, og dermed kan de måske ophobes i levende organismer. De kan være så små, at de kan trænge gennem biologiske membraner. De kan være meget mobile - fx ved spredning med luft. De kan være vanskelige at detektere, hvilket kan betyde, at disse upåagtet kan spredes og fx komme ind i fødekæden. Nanomaterialer som kulstofnanorør er i visse sammenhænge sammenlignet med asbest og lignende menneskeskabte fibre. Og ud fra den eksisterende viden om skadelige helbredseffekter af fine og ultrafine luftbårne forbrændningspartikler er der grund til at antage, at der vil være typer af nanopartikler, der potentielt kan føre til negative helbredseffekter relateret til luftvejslidelser, hjertekarsygdomme, kræft og allergiske lidelser. Det er derfor vigtigt at være på forkant med relevante undersøgelser for at opnå øget viden om eksponering og toksikologiske effekter af nanomaterialerne. 13

Hvis vi skal have tillid til, at brugen af nanoteknologi ikke får uhensigtsmæssige følger, er det vigtigt, at eventuelt farlige anvendelser indstilles eller underlægges stramme begrænsninger. Der foreligger laboratorieforsøg, som viser, at visse nanopartikler (kulstofnanorør) kan optages i levende celler, og at de kan passere gennem lugtenerverne til hjernen. Forsøg med mus og rotter viser, at nanorør kan give lungeskader i form af arvæv som følge af immunreaktion i lunger eller give blokeringer af luftvejene. Men der er imidlertid også gennemført undersøgelser af nanomaterialer, hvor der ikke er fundet sundhedsskader. Da effekterne af nanopartikler ikke kendes fuldt ud, må man gardere sig som i tilsvarende situationer, hvor man ikke kender alle effekter af de kemikalier og materialer, som man bruger. I arbejdsmiljøet kan der være mulige problemer ved eksponering for nanopartikler både ved fremstilling og anvendelse. Også personale på miljøanlæg eller beskæftigede ved målinger kan blive udsat. Der er især risiko for, at nanopartikler kan blive luftbårne under produktionsstop, rengøring, håndtering og anvendelse. Partiklerne er så små, at de opfører sig som gasser og let spredes i luften. Derfor kan det være nødvendigt at udføre arbejdet på et højt sikkerhedsniveau med åndedrætsværn og beskyttelsesdragter. Den metode anvendes for en sikkerheds skyld i mange laboratorier. En risikovurdering af nanomaterialer i forbrugerprodukter vil normalt Nanopartikler kan være mere betændelsesdan-nende end større partikler af samme stof, og de kan trænge igennem hud og lungevæv til blodba-nen, hvor de kan påvirke hjertekar-systemet eller hobe sig op i indre organer med negative helbredseffekter til følge. Partiklerne kan også trænge ind i raske celler, hvor de kan skade cellen eller dets DNA i celle-kernen. Endvidere tyder det på, at arbejdere som producerer carbonblack har fordoblet dødelighed af lungekræft samt øget dødelighed pga. kronisk obstruktiv lungesygdom og hjertekarsygdomme. Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø indeholde en farevurdering af de relevante kemiske stoffer i nanostørrelse i produkterne. Her ville den første udfordring være at få identificeret, hvilke kemiske stoffer der er tale om, og i hvilke koncentrationer de indgår i produkterne. Hvis identiteten af de kemiske stoffer var kendt, ville den næste udfordring være at identificere de toksikologiske effekter. Men der er meget få data på nanomaterialer, og toksiciteten af nanopartikler kan dels være anderledes end for stoffet i normal størrelse og dels være knyttet til fx stoffets samlede overfladeareal snarere end til stoffets samlede vægt. Eksponeringsvurderingen er det andet afgørende led i en risikovurdering, og her er det faktisk muligt at beskrive, hvilke kategorier af nanomaterialer, der rummer størst mulighed for eksponering af forbrugeren. Denne viden ligger producenterne inde med, men de behøver ikke of- 14