Evaluering. 1. Projektets titel og projektperiode 1.a Projektets titel Tidlige tegn på depression 30.11.2010. Starttidspunkt 15.3.



Relaterede dokumenter
H v i s d u b l i v e r s y g

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED

i kan og vi vil - vi kan og vi vil Nyhedsbrev december Vestegnens Erhvervscenter

Hurtigere rask med Mindfulness.

Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag

Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1

Sygedagpengeopfølgning

1. Onboarding og uddannelse

Aktive hurtigere tilbage

Kræft i gang med hverdagen

M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g. Rudersdal

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009

Det offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv.

Oversigt over projekter finansieret af Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Ærø og Langeland Kommune fra

Det Lokale Beskæftigelsesråd. Referat

SYGEMELDT. Korrektur. Hvad skal du vide? Horsens

Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Aktiviteter i. Jobboxen. Tilmelding via hjemmesiden Juli august september

Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Administrationsgrundlag for sygedagpengeområdet

Status på reformer og indsats RAR Fyn. AMK-Syd

SUND UPDATE. Sæt sundhed og trivsel på dagsordenen

PÅVEJ. Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft I Ringkøbing-Skjern Kommune

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009

Forvaltning/område: Sygedagengeområdet

Stresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress

Lær at tackle job og sygdom

Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser

10 forslag til at forbedre dagpengesystemet

Sygefravær og den svære samtale Virksomhedsnetværk Cabi. Birgitte Poulsen, seniorkonsulent

BALANCE-projektet Nyhedskatalog

Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning

Case: Sygedagpenge. Oplysningsskema

Vinsa Virksomhedsnet Viborg

Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering

Solgårdens syge-og sundhedspolitik.

vær sygefra værd at vide om

Projektansøgning Update2 Jobcenter København.

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.

M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g

Køn Helsingør Kommune stræber efter at skabe en afbalanceret kønsfordeling blandt de ansatte i afdelinger og på de forskellige ledelsesniveauer.

Udkast. Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Større fleksibilitet i opfølgning og indsats)

Betingelserne for at visitere til fleksjob fremgår af 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og grundlaget for en afgørelse fremgår af lovens 70a.

Notat. Opfølgning på aktivlinjen på sygedagpengeområdet. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Sygemeldt Hvad gør du?

Bemærkninger til lovforslaget

Samtalekoncept. Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

DET KAN SKE. for alle

Omsorgspolitik. Med denne omsorgspolitik vil vi i Stevns Kommune søge at skabe en sund og tryg arbejdsplads, hvor trivsel og omsorg er i højsæde.

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

Arbejdsmarkedsudvalget

RESSOURCE KONSULENTER

Forebyggelsesmidler 2018

MEDARBEJDERKURSUS. Virksomhedsrettet indsats for sygedagpengemodtagere. November/december 2014

LÆR AT TACKLE job og sygdom

D.O. II \ Januar Kort om sygedagpenge og refusion

Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016

OPKVALIFICERING FRONTPERSONALE OG LEDERE

Evalueringsskema til projekter støttet af Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø. Fremtidsklassen. Overordnede informationer

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune

LÆR AT TACKLE kronisk sygdom

Opsamlingsnotat. Fællesseminar mellem Det lokale Beskæftigelsesråd og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget i Allerød Kommune

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Sygedagpengereformen - Hvad betyder den for virksomhederne?

LÆR AT TACKLE angst og depression

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.

Virksomhedskonsulenterne skal være virksomhedernes indgang til jobcenteret og understøtte de lediges vej ud på arbejdsmarkedet.

Hvis du bliver syg...

På Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 10. januar 2008 blev det besluttet, at Forvaltningen skal fremkomme med budget på følgende tiltag:

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den Aarhus Kommune

Q1 Er du blevet tilbudt støtte af din kommune til at tackle dine udfordringer med dit psykisk syge barn? (sæt evt. flere krydser)

STÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE

ANSØGNINGSSKEMA. Finanslovens konto Helhedsorienteret hjælp til aktivitetsparate Mulighed for arbejdsmarkedserfaring for udsatte ledige

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi

Information til sygemeldte

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Fire gode eksempler på en virksomhedsrettet indsats

Aftale mellem Sundhedscentret og Jobcenter Ringkøbing-Skjern

Det Lokal Beskæftigelsesråd Ved Jesper Switzer Møller. Virksomheds- og arbejdsmarkedskonsulent Jobcenter Ringsted Nørregade Ringsted.

Indsatsstrategi for sygemeldte og personer i jobafklaringsforløb

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

MB-uddannelsen. Medarbejdere med Brugererfaring

TILBAGE I JOB. Jesper Karle Speciallæge, dr. med.

JC - Job og Helbred

Ansøgningskema. Projektets succeskriterier. Come-Back ApS Odense C. Mette Stryhn. Job- og sundhedsmentor

Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres

Kvalitetsstandard for Vederlagsfri Fysioterapi kommunalt tilbud

Notat. Nye regler på sygedagpengeområdet De mest syge og de mindst bliver fritaget for aktivering

Evaluering Livsstil for familier

Transkript:

Evaluering Job & Helbred 1. februar 2011 1. Projektets titel og projektperiode 1.a Projektets titel Tidlige tegn på depression 1.b Projektperiode: Starttidspunkt 15.3.2010 Sluttidspunkt 30.11.2010 Evaluering af projektet: Indhold: 1. Resumé: Projektets baggrund og mål Baggrund for projektet Målgruppe for projektet Projektets overordnede mål Projektets delmål Forventede resultater 2. Evaluering i tal 3. Udvikling af aktivt tilbud Depression eller stress? Struktur og indhold 4. Tidlige tegn på depression/stress Deltagernes tilstand ved kursusstart 5. Varighed 6. Sagsbehandlernes opkvalificering 7. Implementering i jobcenterets generelle tilbud til borgerne 8. Brugertilfredshed 1.Resumé: Projektets baggrund og mål: Baggrund for projektet: Omkring 1/3 af de sygemeldte borgere i Jobcenter Høje-Taastrup angiver depression/stress som årsagen til deres sygemelding. Dette svarer aktuelt til løbende omkring ca. 200 sager. Tidligt i et sygedagpengeforløb er de generelle behandlingsmuligheder begrænsede, idet der typisk er tale om mindre alvorlige tilstande. Der er dog stor risiko for, at denne type sager bliver langvarige og lidelserne udvikler sig til kroniske tilstande. Den tidlige indsats er derfor afgørende, og det er denne indsats, vi ønskede at udvikle med dette projekt. 1

Målgruppe for projektet: 2 undervisere og 2 sygedagpengesagsbehandlere i Job og Helbred. Sygemeldte med tidlige tegn på depression/stress i 6 uger eller mere, som vil kunne drage nytte af et aktivt tilbud gennem Jobcentret. Projektets overordnede mål: At medarbejderne blev opkvalificeret til at kunne tale med sygemeldte borgere med tidlige tegn på depression/stress og vurdere om de ville kunne drage nytte af et aktivt tilbud, eller om der var behov for konsultation med egen læge med henblik på egentlig behandling. Projektets delmål: Udvikling af aktivt tilbud til borgere med tegn på depression. Forventede resultater: Inden projektstart blev det vurderet, at der ville være flere forskellige effekter: Sagsbehandlere og undervisere i Job og Helbred ville kunne levere kvalificeret sagsbehandling og coaching af sygemeldte med tidlige tegn på depression/stress. Det forventedes at længden af sygeperioden blev forkortet og at den sygemeldte, med tidlige tegn på depression/stress, derfor hurtigere kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet. At den sygemeldte, med tidlige tegn på depression/stress, gennem samtalerne ville opleve at der, udover lægens behandlingsanvisninger, var reelle handlemuligheder for selv at medvirke til at blive rask. 2. Evaluering i tal Deltagere Antal Kommentarer I alt i projektperioden 34 Forventningen var 20 deltagere Mænd 9 Kvinder 25 Kom fra Job 29 Ledighed 5 Opsagt under sygemeldingen 24 Dvs. 24 ud af 29 opsiges under sygemeldingen Afsluttet til Job, raskmeldt 4 1 genoptog job i opsigelsesperioden, 1 indgik aftrædelsesordning Ledighed, raskmeldt 18 Fortsat sygemelding 12 Undervejs afdækkedes anden (oftest psykisk) sygdom end stress Varighed af forløb Under 6 uger 19 Her indgår de borgere, hvor vi efter kort tids deltagelse vurderede, at de ikke kunne profitere af tilbuddet, bl.a. pga. andre problemer end stress. 6 12 uger 6 Over 12 uger 10 2

3. Udvikling af aktivt tilbud Jobcentret udviklede et aktivt tilbud med titlen Job I Balance, som havde start 28. juni 2010. Der var ugentligt to mødegange - tirsdag og torsdage fra kl. 9.00 14.00. Formålet med tilbuddet var at skabe mulighed og rum for deltagerne til aktivt at arbejde med håndteringen af tidlige tegn på depression/stress. Depression eller stress? En del af deltagerne har deltaget i kurset med en egentlig depressionsdiagnose fra egen læge. De øvrige har i større eller mindre grad udvist tegn på begyndende depression. Fælles for alle deltagere var dog, at de udviste helt typiske tegn og reaktioner på stress. Derfor refereres i det følgende alene til stress. Det er også med den betegnelse, vi har markedsført forløbet for deltagerne, idet depression og behandlingen af dette typisk vil opleves, som værende noget man modtager behandling for hos lægen/psykiater. Desuden er stress et så ufarligt begreb, at de fleste ikke har noget problem med at tale åbent om det, hvorimod vi har oplevet ordet depression som mere tabubelagt. Forløbet Job i Balance blevet markedsført som et Stresshåndteringsforløb se vedhæftede reklameseddel. Struktur og indhold Mødegangenes struktur har været meget ens og genkendelig: Siden sidst runde - her fik deltagerne mulighed for at reflektere over, hvordan det gik lige nu. Her blev luftet glæder, sorger og bekymringer. Dette punkt på dagen blev igen og igen fremhævet fra deltagernes side som meget vigtigt. De oplevede det som en stor lettelse at høre, at andre havde det som dem, at nogen var kommet videre, og når der startede nye, at de selv kunne mærke, at de havde fået det bedre. Samtaler gruppevis fast punkt var at deltagerne med udgangspunkt i et oplæg fra underviseren reflekterede og talte med andre om stresshåndteringen. Teoretisk oplæg fra underviseren - hver mødegang indeholdt en ny vinkel og aspekt på stresshåndtering. Oplægget bearbejdedes efterfølgende gennem øvelser, individuelt og i mindre grupper. Igen var det samtalen, spejlingen og refleksionen, der var i fokus. Mindfullnes man ved i dag at et at de bedste midler til at håndtere stress (og et travlt arbejdsliv generelt) kan ske gennem træning af mindfullnes. Da dette ofte var svært for den enkelte at komme i gang med, trænede vi hver gang en eller flere kortere eller længere meditationer. Dette punkt var deltagerne glad for, idet de her oplevede en ro og en mulighed for at mærke, hvordan de havde det lige nu. 4. Tidlige tegn på depression/stress Vi havde ved projektets start en forventning om, at vi i Jobcenteret mødte mennesker med tidlige tegn på depression/stress. Det har vist sig, at, det gør vi ikke. Vi mødte mennesker, der har haft et regulært sammenbrud, er gået ned med stress og først herefter var blevet sygemeldt. Det tidlige for Jobcentret har så været, at vi ved første opfølgningssamtale har haft et tilbud, hvor de kunne arbejde aktivt med håndteringen af stressen. Set i stresssammenhænge har vi for de flestes vedkommende mødt dem i den fase, hvor de faktisk var i stand til at handle i forhold til håndteringen af stressen. 3

I den første fase (krise) efter et sammenbrud var den bedste behandling hvile, når de så var kommet sig lidt, kunne vi begynde at arbejde med reel håndteringsværktøjer (nyorienteringsfasen) som så følges af implementeringsfasen hvor de nye redskaber anvendes i den virkelige verden. Skulle vi have haft fat allerede ved de regulære tidlige tegn, skulle vi have været ud på virksomhederne og tilbudt stresshåndteringsforløb før kollapset. Deltagernes tilstand ved kursusstart Det generelle billede af deltagerne, når de startede på forløbet var, at de var grådlabile, følte afmagt, var fortvivlede over at de var havnet i denne situation, nogle oplevede det som pinligt og som et svaghedstegn. Når vi reelt så på, hvor lang tid de havde haft stress-symptomer rakte det sig ofte over meget lange perioder (år), ligesom mange havde haft flere sammenbrud. Nogle var meget forskrækkede, fordi de forud for sygemeldingen havde været indlagt med hjerteproblemer, forhøjet blodtryk el.lign. 5. Varighed Jobcentret havde forud for projektet et forventning om at længden af sygeperioden blev forkortet og at den sygemeldte med tidlige tegn på depression/stress derfor hurtigere kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet. I praksis har det ikke været muligt at måle på dette. Varighed Antal Under 6 uger 19 6 12 uger 6 Over 12 uger 10 19 personer har deltaget i en periode på under 6 uger. Generelt gælder det for de personer, at vi efter kort tid kunne se, at de havde andre problemer end stress, eller at de var så ramt af stress, at de ikke på daværende tidspunkt kunne profitere af tilbuddet. Der har undervejs været afholdt individuelle samtaler med deltagerne, og der har hele tiden været fokus på, om deltageren fortsat profiterede af forløbet, så det ikke blev til en sovepude. Generelt er det Jobcentrets vurdering, at det tager længere tid end først antaget for deltagerne at komme sig efter stresssammenbruddet. Jf. afsnittet Deltagernes tilstand ved kursusstart. 6. Sagsbehandlernes opkvalificering Jobcentret entrerede med firmaet Virksomhedskonsulenterne for kompetenceudviklingen af de medarbejdere, som skulle arbejde med borgerne i projektet. Gennem uddannelsen som stressvejleder og det videre samarbejde med underviseren på forløbet har sagsbehandlerne i dag fået et øget kendskab til og forståelse for stressens mange ansigter. Bl.a. at det tager tid og at de sygemeldte tit virker mere friske end de reelt af. Dette kan eksempelvis ses, når sagsbehandlerne forsøger at iværksætte virksomhedspraktik eller når muligheden for genoptage arbejdet helt/delvis drøftes. Så oplevede Jobcentret, at deltagerne atter brød sammen og fik et stress tilbagefald. 7. Implementering i Jobcentrets generelle tilbud til sygemeldte borgere Tilbuddet er efter pilotprojektet forankret som en del af Jobcentrets generelle tilbud til sygemeldte borgere. Alle nysygemeldte deltager i opstartsmøde, hvor de orienteres om tilbuddet. Herfra henvises borgerne til en visitationssamtale med underviseren, hvor det afklares om tilbuddet passer til borgerens behov. 4

Herudover er det planlagt, at de to sagsbehandlere, der har deltaget i opkvalificeringsforløbet, overtager sagsbehandlingen af borgerne, som deltager i tilbuddet. I praksis er der opfølgning ca. 1 gang månedligt, hvor sagsbehandlerne møder deltagerne til en kort samtale i forbindelse med undervisningen. Hertil kommer, at sagsbehandlerne og underviserne holder sagsmøder, ligesom der jævnligt er en dialog i gang i forhold til om deltageren er klar til at rykke videre i sin vej mod beskæftigelse eller virksomhedsrettet tilbud. 8. Brugertilfredshed Brugerne udtrykte mundtlig stor tilfredshed med kurset. Dette skete dels ved samtaler med underviseren og ved samtaler med sagsbehandleren. Der var udbredt tilfredshed med tilbuddet, og de fleste anså det som en godt og flot tilbud. De var glade for at møde andre i lignende situation, de spejlede sig i hinandens fremskridt og oplevede de gennem undervisningen fik nye værktøjer, de kunne bruge nu og fremover. Som led i implementeringen af tilbuddet i Jobcentret indarbejdes en fast procedure, hvor deltagerne kontaktes telefonisk med henblik på evaluering af effekten af forløbet. Det er vores vurdering, at vi først på dette tidspunkt kan få en reel måling af, hvorvidt deltagerne har oplevet forløbet som gavnligt i forhold til en tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Herudover arbejdes med en elektronisk løsning til en her og nu evaluering, når borgeren stopper i tilbuddet. Job & Helbred, 1.2.2011 Anne Grete Storm/Jes Arlaud 5

Job i Balance - Sæt stressen på plads! Gennem undervisning og træning får du viden og redskaber, der gør dig i stand til at håndtere stress, så du kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. For hvem: Kurset henvender sig til dig, der er sygemeldt pga. stress og som ønsker at gøre en aktiv indsats for at vende tilbage til arbejdslivet. Varighed: Forløbet varer almindeligvis 6-12 uger. Du skal møde hver uge tirsdag og torsdag fra kl. 9 14. Forløbet indledes med et introduktionsmøde, hvor du hører mere om kurset. Indhold: I kurset indgår viden om stress, afspændning, mentale pauser og stresshåndteringsredskaber. Desuden forventes det, at du mellem undervisningsdagene træner/øver såvel mentalt som fysisk. Introduktionsmøde Du indkaldes telefonisk, af Stressvejleder Annegrethe Storm, til et møde, hvor du kan høre mere om kurset. Jobcenter Høje Taastrup Erik Husfeldtsvej 2A 2630 Taastrup Tlf. 43 35 39 00 6