Næsten som vi plejer



Relaterede dokumenter
Teknologifilosofi og sundhedspraksis

Brugerinddragelse og teknologi

Den selvledende patient og transformativ teknologi

Teknologibegribelser

Den selvledende patient og transformativ teknologi. Finn Olesen, lektor, Ph.d. IÆK - Informationsvidenskab, Aarhus Universitet finno@imv.au.

Den selvledende patient og transformativ teknologi

Et teknologifilosofisk perspektiv på velfærdsteknologi

Telemedicin på tværs

Patient- og pårørendeinddragelse ved brug af sundhedsteknologi: Tele-KOL

Den forstærkede patient Relationel egenomsorg i hjemmet

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Telemedicinsk behandling af KOL-patienter Potentialer og barrierer KMD Analyse Briefing Oktober 2013

Patientinformation. TeleCare Nord

Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens. Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager

Telehomecare, kroniske patienter og det samarbejdende sundhedsvæsen TELEKAT- projektet

Tværsektorielt samarbejde om og med patienten

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES

Brugerinddragelse i forskning

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Caretech Innovation

Hvad er Pervasive Healthcare?

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Referat - arrangement om Perspektiver på brugere, brugerinddragelse og brugerperspektiver

NetKOL. Brugernes erfaringer. Brugernes erfaringer med OpenTele, Århus 3. februar Ved Allan Green, Telemedicinsk Videncenter

TeleCare Nord Erfaringer med telemedicin i stor skala. Tina Archard Heide Projektchef TeleCare Nord

FORSKNING I SYGEPLEJEN

B Larsen: Pervasive Home Care - Technological Support for Treatment of Diabetic Foot Ulcers at Home, PhD thesis 2006

TeleCare Nord Resultater og erfaringer

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet

Telemedicin fra patientens synsvinkel

Jeg har ingen færdige forståelser af hvad en bruger er eller hvad brugerinddragelse er

Formand for Sundhedsudvalget

information der vedrører én patient af patienten selv af anden kilde, dvs. ikke af patienten selv eller en sundhedsprofessionel

d. Ældre e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

HIT projektet og KOS. Side 1 af 5

Status på telemedicin i Danmark

HÆMATOLOGISK AFDELING R

Strategi for Hjemmesygeplejen

Hvilken indvirkning har teknologien på omsorgen? Charlotte Brun Thorup, Post Doc. PhD Klinik Hjerte-Lunge

MASTERAFHANDLING. Radiografikunsten The Art of Radiography

PATIENTINFORMATION TELECARE NORD ET PROJEKT DER UNDERSØGER OM TELEMEDICIN KAN GØRE EN FORSKEL FOR DIG MED HJERTESVIGT

Danmark i forandring. Det nære sundhedsvæsen. v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL

Tværsektorielt samarbejde om og med patienten

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

KOL. Kompetencecenter. Rådgivning telefonen

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark

National implementering af telemedicinsk sårvurdering

Begrebslisten er rettet mod de, der skal arbejde med standardsættet, det vil sige fortrinsvis apoteks -personale.

Forebyggende tiltag Sundhed

Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland

TELEKAT- projektet hjælp til selvhjælp til patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL)

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 3. semester.

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Kvalitet. Dagens Mål

Modellering & IT-understøttelse af forretningsprocesser

Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS

Reel brugerinddragelse Hvordan?

Præsentation. MTV om behandling og rehabilitering af PTSD. herunder traumatiserede flygtninge

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

Bilag 1: Ekstrakt af forretningsarkitekturanalyse af digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé Århus C

TEKNOLOGISK FREMSYN Bio- og Sundhed. Jens Peter Vittrup Specialkonsulent Videnskabsministeriet

Kombinationsstillinger

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem

Kvalitet i regionerne

Semesterbeskrivelse OID 3. semester.

Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Fremtidens akutbetjening

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Evaluering af anvendelse af klinisk integreret hjemmemonitorering (KIH)

Danskernes holdning til digital velfærd. September 2013

Koncept for forløbsplaner

KIH Diabetes. Bilag 2: Revideret protokol. Projektbeskrivelse - version nov

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering

Tina Archard Heide Leder Digital Sundhed Diabetes Steno Diabetes Center Nordjylland / Telemedicin i Nordjylland

Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Ansættelser Forsker i Palliativt Videncenter

Erfaringer fra Danmark Business case med sparede ressourcer og kliniske effekter? Lars Ehlers Professor i sundhedsøkonomi, AAU

Peder Jest, lægefaglig direktør Odense Universitetshospital

UC Diakonissestiftelsen Geriatrikursus 2016

Rehabilitering i det danske sundhedsvæsen. Jesper Hauton Konsulent Danske Regioner

Dansk Sundhedsvæsen. Tidsskrift for. 90. årgang Nr. 3 April 2014

Det sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre

Tjek temperaturen på telemedicin

Velfærdsteknologi i hjemmet

Næstved / ældre-og værdighedspolitik /

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Program Træning som behandling af hjertepatienter

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Landsdækkende udbredelse af telemedicin til borgere med KOL

Transkript:

Næsten som vi plejer Teknologifilosofiske studier af selv-ledende patienter og telemedicinsk arbejde Finn Olesen, lektor, Ph.d. Institut for Æstetik og Kommunikation - Informationsvidenskab Aarhus Universitet

Overskrifter Teknologibegrebet Teknologisk mediering De telemedicinske aktører

Både-og Teknofobi Teknofili

Sundhedsteknologi Sundhedsteknologi kan bl.a. omfatte: Specifikke apparater, f.eks. termometre Farmakologiske produkter og procedurer Elektroniske patientjournalsystemer Dokumentationsteknologier, f.eks. til at dokumentere behandlingseffekter Hvor går grænsen mellem teknologi og ikketeknologi?

Teknologi er løsningen, hvad er problemet? I den offentlige debat om sundhedsvæsenet fremhæves (nye) teknologier ofte som løsningen på sundhedsvæsenets problemer Men er teknologi per definition en ressource? Kan det ikke også studeres som et tema? Teknologifilosofisk tilgang

Teknologifilosofiske temaer Anvendt videnskab - autonomi Dystopi - utopi Determinisme - neutralitet Reificering

Teknologi er blot anvendt videnskab? Kenneth Galbraith: systematisk anvendelse af videnskabelig eller på anden måde organiseret viden til praktiske formål En pas de deux mellem videnskab og teknologi? Men er det altid videnskab, der fører? Er teknologi effektdetermineret? Er teknologi rationelt styret eller autonom?

Utopisme Liberalister: Teknologi hjælper de fleste af os hen mod et bedre liv og øget velstand Marxister: Teknologien er en produktivkraft og støtter den dialektiske udvikling hen mod det klassefrie samfund

Dystopisme Koldkrigspessimisme: Teknologi udgør den totale horisont om vores eksistens og livsverden Vores tanker er indsnævret til teknisk rationel kalkulation K. Jaspers, J. Ellull, L. Mumford, M. Heidegger, H. Marcuse

Teknologisk determinisme Menneskelig og social udvikling er radikalt styret af teknologien Teknologi er en selvstændig kraft, der influerer på, eller styrer både samfund og mennesker Nødvendigt sammenfald mellem teknologisk udvikling og social og menneskelig forandring

Instrumentalisme Teknologi er et neutralt middel eller instrument med henblik på menneskelige formål Rationel menneskelig tænkning og regelstyret praksis sikrer effektdetermineret anvendelse af teknologi Teknologien er i sig selv uvæsentlig

Reificering At opfatte mangfoldige fænomener som en ting, der kan gøre noget på egen hånd Teknologien ses som en uafhængig, selvtilstrækkelig kraft eller entitet, der kan influere på andre entiteter, f.eks samfundet

To hovedtendenser i teknologidesign Teknologi er et effektivt, universelt standardiseringsværktøj: teknologiudvikling kan styres gennem rationel planlægning og implementering Teknologi er (også) altid konteksbestemt: udformning og betydning må bestemmes på grundlag af lokale behov og muligheder

Teknomedieret forståelse af sygdom? Telemedinsk kommunikation og interaktion mellem sundhedsprofessionelle og patienter er præget af teknologisk mediering: patient >< telemedicinsk patient >< sygeplejerske udstyr >< sygeplejerske Hvordan kan denne effekt eller tilføjelse studeres og beskrives? Hvad er (teknologisk) mediering?

Den instrumentelle forståelse En dominerende tilgang: et eller andet flyttes af/gennem teknologisk apparatur, f.eks. tekster, billeder og tal, eller assisteres deraf, f.eks. kommunikation og arbejdsprocesser Telemedicin er et neutralt værktøj der kan anvendes af rationelle menneskelige aktører i en veldefineret, praktisk kontekst for at opnå planlagte ønskede mål Successen eller fiaskoen af den teknologiske løsning på et sundhedsfagligt problem afhænger af systemets designkvaliteter og af de menneskelige aktørers evner og motivation

Aktør-netværksteori Diffusionsmodellen Der er en oprindelig kraft, f.eks. ekspertise eller magt, som forårsager udbredelsen Der er en oprindelige inerti, som bevares under hele udbredelsen Sociale mediatorer kan forsinke eller understøtte udbredelsen Teknologisk udbredelse = transmission Translationsmodellen Alle aktører oversætter teknologi ud fra egne projekter og interesser Det, der sendes videre til næste led i kæden, er ikke længere 'det samme', som den oprindelige teknologiske plan Et teknologisk systems skæbne er i hænderne på de senere aktører Teknologisk udbredelse = transformation Bruno Latour

Tese om teknologisk mediering Teknologisk mediering er ikke en homogen ting eller proces. Det betegner snarere en mangfoldighed af interaktioner mellem heterogene aktører og ontologier Spørg derfor ikke om hvad teknologisk mediering er. Spørg i stedet om hvilke sociotekniske konfigurationer, der stabiliserer bestemte situerede relationer

Postfænomenologi Don Ihde, Peter-Paul Verbeek: Teknologisk mediering handler ikke om, hvordan teknologi medierer mellem allerede eksisterende subjekter og objekter Det handler om den gensidige konstituering af subjektet og objektet i praksis

Medierede relationer Direkte erfaringsrelation til verden (den fænomenologiske analyses basisrelation) Legemeliggjort teknomedieret relation Hermeneutisk teknomedieret relation Andetheds-, teknomedieret relation Baggrunds-, teknomedieret relation

De fleksible sanser Forstærkning af et aspekt af virkeligheden gennem teknomedieret perception vil ofte medføre en reduktion af andre perceptioner af virkeligheden

Konstituering af telemedicinske aktører Den selvledende patient Den sundhedsprofessionelle manager

Telemedicin/telecare Diagnose, behandling og monitoring, med sundhedsprofessionelle og patienter adskilt af rum (og ofte tid), og medieret gennem IKT-apparatur Digital transmission af medicinske billeder og data fra sted til sted Færre specialister fremover og længere til hospitalet Mulighed for second opinion fra specialist trods afstand En potentiel halvering af indlæggelserne på hospitalet samt forbedret patientpleje Patienten kan samtidig indlægges i eget hjem

Nye sygdomsmønstre Politisk interesse i telemedicin er relateret til aktuelle sygdomsmønstre: tobak, alkohol, fejlernæring samt ændret demografi Kronikersygdomme: hjerte-kar, KOL, type 2- diabetes, aids, kræft, gigt, knogleskørhed, osv. Mindre behov for hospital behandling og pleje Især behov for pleje og behandling, der kan tilbydes via primærsektoren

Patienten som digital bruger Aktuelt gennemgribende forsøg på digitalisering af sundhedsvæsenet: EPJ, web-portaler, telemedicin, telecare, pervasive healthcare-teknologier osv. Forventes at understøtte og forbedre håndteringen af opgaver i sundhedsvæsenet Patienter i eget hjem involveres i produktionen af sundhedsydelser: selvmonitorering og -diagnosticering, teknisk evaluering og support

KOL-kufferten Sygehus Fyn-test Internet

KOL-kufferten Sygehus Fyn-test Patienten får kuffert i syv dage senest 24 timer efter udskrivning fra sygehus Daglig kontakt med specialsygeplejerske via system (tre-knaps interface) Selvmåling af bl.a. iltmætning og lungefunktion (spirometri) via moduler Instruktioner fra specialistsygeplejerske Undgår unødige genindlæggelser Anne Sorknæs, Projektansvarlig lungesygeplejerske

Afsluttende fase af test med KOL-kuffert Den kvalitative undersøgelse af telemedicinske sygeplejekonsultationer med KOL-patienter er ved at blive afsluttet Aktuelt - januar 2012 - er Anne Sorknæs o.a. i færd med at færdigskrive artikler til videnskabelige tidsskrifter om undersøgelsens resultater, som derfor ikke kan gøres tilgængelige på skrift på nuværende tidspunkt

Selvfærdsteknologi? Staten, borger(n)e, virksomheder og leverandører af velfærdsteknologi har alle ønsker om udvikling og ibrugtagning af individualiserede systemer i den offentlige forvaltning Teknologiforståelsen er væsentlig for konsekvenserne af teknologi: er det redskab, styring, empowerment, kontrol?

Borgeren i patientens sted Det er måske den raske patient/den aktive borger/den kyndige bruger, der formulerer krav og påtager sig ansvar for egen pleje og behandling Den syge patient har ikke overskud til at påtage sig og forvalte dette selvansvar

Summa summarum Aktuel redefinering af relationer mellem raske og syge; mellem patient, borger og bruger; mellem patient og professionel Individuel selv-ledelse understøtter sundhedspolitiske mål om at spare ressourcer til behandling og pleje Teknologiske sundhedsydelser understøtter og udbygger individuelle valgmuligheder, mere selvledelse Der foregår en række vigtige forskydninger i ansvarsforholdet mellem sygeplejerske og patient, som bør undersøges og diskuteres

Tak for opmærksomheden!