Statsforvaltningens brev af 12. april 2011 til en fagforening



Relaterede dokumenter
Statsforvaltningens brev af 25. marts 2009 til en borger.

Statsforvaltningens udtalelse af 11. juni 2009 til en borger

Statsforvaltningens udtalelse af 9. juni 2009 til Faaborg- Midtfyn Kommune

Region Midtjylland Skottenborg Viborg. Region Midtjylland afslag på aktindsigt i sygesikringskontrolstatistikker

Statsforvaltningens skrivelse af 13. juli 2007 til en borger:

Statsforvaltningens udtalelse til Fredericia Skibsværft vedrørende aktindigt

Statsforvaltningens brev af til en journalist

Resume: Statsforvaltningen skal anmode Region Sjælland om at oplyse, hvad udtalelsen giver regionen anledning til.

Statsforvaltningens brev til 2 journalister.

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedrørende Sønderborg Kommunes afgørelse om delvis aktindsigt

Statsforvaltningens brev til en borger

Statsforvaltningens skrivelse af 22. august 2007 til en journalist:

Statsforvaltningens brev af 10. december 2007 til Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem

Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at en kommune har overholdt reglerne om aktindsigt efter offentlighedsloven.

Statsforvaltningens brev af 10. december 2007 til en borger

Resume: Vedr. Region Sjællands afslag på aktindsigt i indkøbsprisen på 20 mg oxycodon.

Frederiksberg Kommune - Aktindsigt i udbudsmateriale. Statsforvaltningens brev til en advokat

Det er endvidere statsforvaltningens opfattelse, at Køge Kommune ved afslaget på aktindsigt efter offentlighedslovens

Århus Byråd Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. aktindsigt i navnet på afsenderen af et brev til Sundheds- og Omsorgsrådmanden i Århus Kommune

Ankestyrelsens brev til en virksomhed. Henvendelse vedrørende Ishøj Kommune

Journalist Peter Hougesen TV2, Rugårdsvej Odense C. Ringkjøbing Amtskommune - afslag på aktindsigt i afregninger til praktiserende læger.

Vedr. Din fornyede henvendelse om aktindsigt

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedrørende Ballerup Kommunes afslag på aktindsigt

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende delvist afslag på aktindsigt fra Guldborgsund Kommune

Statsforvaltningens skrivelse af 4. oktober 2010 til en advokat:

Tårnby Kommune. U.B. har blandt andet anført i sin mail af 6. maj 2009:

Ringkøbing-Skjern Kommune Aktindsigt. Statsforvaltningens udtalelse til en Journalist. Henvendelse vedrørende afgørelse om aktindsigt

JOHN G. CONSULT ApS Att.: Johnny K. Olesen Pærehaven Agedrup

Statsforvaltningen Midtjyllands brev af 24. juli 2008 til en borger

Clemens Advokater Advokataktieselskab Sct. Clemens Stræde 7 Postboks Århus C. Vedr. henvendelse om aktindsigt

Statsforvaltningens udtalelse af 6. november 2007 til en journalist. De har i mail af 9. maj 2007 rettet henvendelse til Statsforvaltningen

Statsforvaltningens brev til et nyhedsmedie: Statsforvaltningen har i dag skrevet således til [navn på nyhedsmedie]:

Statsforvaltningens brev af 23. marts 2010 til en journalist. Du har ved mail af 19. maj 2009 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Syddanmark.

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedrørende aktindsigt i en arkitektrapport

Statsforvaltningens brev af 29. april 2008 til en borger:

Ringkøbing-Skjern Kommune Rådhuset Ved Fjorden Ringkøbing. Vedr. henvendelse om aktindsigt i modtaget af

Ankestyrelsens brev til en advokat. Henvendelse vedrørende aktindsigt hos Billund Kommune

Ankestyrelsens udtalelse til en journalist. Region Syddanmarks afgørelse om delvist afslag på aktindsigt

Henvendelse vedrørende aktindsigt

Statsforvaltningens brev af 30. november 2007 til en borger:

Halsnæs Kommune. Aktindsigt.

Vedr.: Henvendelse om Skive Kommune

Odense og Co er et partnerskab mellem Odense Kommune, det private erhvervsliv og offentlige institutioner.

Statsforvaltningens brev af 4. september 2009 til en virksomhed.

Afgørelse - Klage over Energitilsynets afgørelse af 30. april 2013 om delvist afslag på aktindsigt

Allerød Kommune Aktindsigt offentlighedsloven

Statsforvaltningen Hovedstadens brev til en borger

Statsforvaltningens brev af 30. oktober 2008 til en. Kommune.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Statsforvaltningen lægger til grund, at kommunens afgørelse er truffet i medfør af offentlighedslovens 23, stk. 1, nr. 1, om interne dokumenter.

Statsforvaltningens brev til en borger

På den baggrund er det Statsforvaltningens opfattelse, at der i den konkrete sag er truffet en lovlig afgørelse om afslag på aktindsigt.

Statsforvaltningen Midtjyllands brev af 13. august 2008 til en borger.

Din henvendelse om aktindsigt mv. i forbindelse med behandling af udkast til lokalplan 1023

Statsforvaltningens udtalelse i sagen: Henvendelse vedrørende Billund Kommune

Samsø Kommunalbestyrelse Rådhuset Langgade 1 Tranebjerg 8305 Samsø. Samsø Kommunes afslag på fuld aktindsigt i kontrakt

Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Statsforvaltningens opfattelse.

Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at de foreliggende oplysninger ikke giver statsforvaltningen grundlag for at antage,

Københavns Kommune aktindsigt efter offentlighedsloven

Statsforvaltningens brev af 9. marts 2011 til en kommune

Statsforvaltningens afgørelse til Haderslev Kommune

Statsforvaltningens brev til en borger Henvendelse vedrørende Frederikshavn Kommune om aktindsigt

Statsforvaltningens brev til en advokat

Henvendelse vedrørende afgørelse om aktindsigt

Titel: Guldborgsund Kommunes behandling af sag for lukkede døre.

Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor.

Statsforvaltningens brev af 10. februar 2009 til et byrådsmedlem

Da du efterfølgende har fået aktindsigt i opgørelsen finder Statsforvaltningen ikke anledning til at foretage yderligere i sagen.

for statsforvaltningens udtalelse.

Statsforvaltningen Midtjyllands brev af 12. august 2008 til en borger

Morsø Kommune Aktindsigt i referat og bilag til lukket punkt på udvalgsmøde. Statsforvaltningens brev til en borger.

Statsforvaltningen har gennemgået Valgbarhedsnævnets afgørelse af 4. juni 2012 og referat fra byrådets møde den 25. april 2012 uden overstregninger.

Statsforvaltningens brev af 29. august 2008 til en borger

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende afslag på aktindsigt

Statsforvaltningens udtalelse til en borger vedrørende aktindsigt

Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor.

Statsforvaltningens brev til en kommune. Billund Kommune har den 2. juli 2010 anmodet statsforvaltningen

Statsforvaltningens brev af 21. august 2008 til et firma (E).

Statsforvaltningens brev til journalist: Henvendelse vedrørende retten til aktindsigt i mødereferater

Resumé. Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Statsforvaltningens opfattelse. Sagens baggrund

Statsforvaltningens brev af 19. maj 2008 til en borger

Statsforvaltningens brev af 31. marts 2008 til en brancheforening.

Statsforvaltningens brev af 27. november 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 16. maj 2007 til en kommune. Vedrørende Deres j.nr

Statsforvaltningens brev af 8. december 2010 til en kommune

vering af oplysningerne vil medføre væsentlig økonomisk skade for myndigheden selv.

Århus Byråd Rådhuset 8000 Århus C. Vedr. afslag til stillingsansøger.

Statsforvaltningens brev til en borger. Klage over afslag på aktindsigt

Aktindsigt i klager over daginstitutioner.

Retten til aktindsigt i opkald til alarmcentral. Statsforvaltningens brev til et nyhedsmedie:

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Region Sjællands afslag på aktindsigt

Aktindsigt kontrolstatistikker for alment praktiserende læger. Statsforvaltningens brev en til journalist.

Statsforvaltningens brev til Odense Kommune

Statsforvaltningens brev af 2.oktober 2008 til en borger

DR Bornholm Åkirkebyvej Rønne. Att.: Simon Oxby

Statsforvaltningens brev af 10. november 2010 til en kommune.

Aarhus Kommune har den 15. juni 2016 oversendt sagen til Statsforvaltningen, som i medfør af kommunestyrelseslovens 47 fører tilsynet med kommunerne.

Det er herefter Statsforvaltningen opfattelse, at kommunens afgørelse af 24. september 2015 om aktindsigt i de pågældende oplysninger ikke

Statsforvaltningens brev af 15. oktober 2010 til en kommune

Transkript:

Statsforvaltningens brev af 12. april 2011 til en fagforening 12-04- 2011 Fagligt Fælles Forbund (3F) Kolding har i brev af 19. marts 2010 klaget over Kolding Kommunes afslag på aktindsigt i partnerskabsaftalen med bilag mellem Kolding Kommune og Falck Jobservice A/S. Statsforvaltningen har nu afsluttet behandlingen af sagen. Det er statsforvaltningens opfattelse, at Kolding Kommunes administration af reglerne om aktindsigt ikke fuldt ud har været i overensstemmelse med lovgivningen. Statsforvaltningen har derfor anmodet Kolding Kommune om at oplyse, hvad kommunen agter at foretage sig i anledning heraf. Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for statsforvaltningens opfattelse. Sagens baggrund : Det fremgår af sagen, at 3F i brev af 21. december 2009 hos Kolding Kommune har begæret om aktindsigt i samarbejdsaftale m.v. mellem kommunens sygepengeafdeling og Falck Health Care, efterfølgende præciseret til partnerskabsaftalen mellem kommunen og Falck Jobservice A/S. I første omgang meddelte Kolding Kommune i breve af 22. januar 2010 og 11. februar 2010 afslag på aktindsigt i dokumenterne. TILSYNET MED KOMMUNERNE I REGION SYDDANMARK STATSFORVALTNINGEN SYDDANMARK STORETORV 10 6200 AABENRAA JOURNAL NR.: 2010-613/700 SAGSBEHANDLER: LVOSYD DIREKTE TELEFON: TELEFON: 7256 7900 TELEFAX: 7462 8409 EAN- NR. 5798000362291 SE- NR. 29 37 62 71 tilsynsyd@statsforvaltning.dk www.statsforvaltning.dk EKSPEDITIONSTID: MANDAG - ONSDAG: 09.00-14.00 TORSDAG: 09.00-16.00 FREDAG: 09.00-13.00 TELEFONTID: MANDAG- ONSDAG: 08.30-11.00 og 12.00-13.30 TORSDAG: 11.30-16.00 FREDAG: 08.30-12.30 Af protokoludskrift fra byrådsmødet den 28. juni 2010 fremgår, at efter kommunen har foretaget en fornyet gennemgang af partnerskabsaftalen sammen med Falck Jobservice A/S, er der meddelt delvis aktindsigt partnerskabsaftalen med tilhørende bilag. Følgende fremgår blandt andet af Kolding Kommunes udtalelse samt bilag af 6. juli 2010 til statsforvaltningen:

2. Partnerskabsaftalen med bilag ( ) 2.3 Bilag 2 Partnerens tilbud Der gives kun delvist aktindsigt i Bilag 2 Partnerens tilbud. Dette begrundes med, at de ekstraherede oplysninger vedrører drifts- eller forretningsforhold, som i medfør af offentlighedslovens 12, nr. 2 undtages fra retten til aktindsigt, da det er af væsentlig økonomisk betydning for Falck Jobservice A/S, at begæringen vedrørende disse oplysninger ikke imødekommes. Kolding Kommune har været i dialog med Falck Jobservice A/S og fået oplyst, at oplysningerne anses for fortrolige forretningshemmeligheder, og en offentliggørelse heraf vil medføre betydelig økonomisk skade på Falck Jobservice A/S. Kolding Kommune har foretaget en selvstændig vurdering af oplysningernes karakter, og har vurderet, at de ekstraherede oplysninger er undtaget fra aktindsigt. Der er tale om oplysninger om et koncept, som Falck Jobservice A/S har tilbudt til Kolding Kommune, og som tilbydes i mere eller mindre modificeret form til andre kommuner, der ønsker at indgå lignende partnerskabsaftaler. Disse tilbud afgives i konkurrence med andre private firmaer, oftest efter afholdelse af annoncering i henhold til tilbudslovens regler herom. Det vil derfor skade Falck Jobservice A/S økonomiske interesser, hvis andre private firmaer kan få adgang til oplysninger om Falck Jobservice A/S koncept og detaljer om Falck Jobservice A/S tilbud, fordi andre private firmaer vil kunne udnytte dette til at indrette deres tilbud i lyset heraf, hvilket vil stille Falck Jobservice A/S ringere i konkurrencen. Subsidiært begrænses retten til aktindsigt i medfør af offentlighedslovens 13, stk. 1, nr. 5 med den begrundelse, at andre kommuner aktuelt og potentielt vil foretage konkurrenceudsættelse af lignende partnerskabsaftaler. ( ) Det vil fjerne grundlaget for en effektiv konkurrence, hvis der er fuld åbenhed om tilbudsgivernes koncepter og vilkår, da det indebærer en åbenbar risiko for, at tilbudsgiverne ensretter deres tilbud til skade for de ordregivende myndigheder. ( ) SIDE 2

Mere konkret er oplysning om størrelse af investering samt fordelingstal undtaget fra aktindsigt, idet der her er tale om specifikke oplysninger om Falck Jobservice A/S tilbud, der udgør en forretningshemmelighed, og som derfor, jf. det ovenstående, ikke er omfattet af aktindsigt, idet det vil skade Falck Jobservice A/S væsentlige økonomiske interesser. Endvidere er store dele af forslag til konkrete tiltag ekstraheret, idet der er tale om oplysninger om det koncept, som Falck Jobservice A/S har tilbudt Kolding Kommune, med detaljerede oplysninger om, hvorledes Falck Jobservice A/S foreslår opgaven udført. Det anses af Falck Jobservice A/S som en forretningshemmelighed og vil med ovenstående begrundelse være undtaget fra retten til aktindsigt, idet det har væsentlig økonomisk betydning for Falck Jobservice A/S, at andre ikke får adgang til oplysninger om detaljer i det af Falck Jobservice A/S anvendte og tilbudte koncept, samt at det har væsentlig betydning for fremtidige ordregivere, at der ikke skabes en gennemsigtighed på markedet, således at andre tilbudsgivere vil være i stand til at kopiere Falck Jobservice koncept og derved begrænse eller udelukke den fremtidige konkurrence om indgåelse af sådanne partnerskabsaftaler. 2.4 Bilag 3 Forslag til konkrete tiltag Dette bilag er også en del af bilag 2 og er undtaget fra aktindsigt i præcis samme omfang som bilag 2 er undtaget fra aktindsigt med de ovenfor anførte begrundelser. ( ) 2.6 Bilag 5 Afregningsmodel I det offentliggjorte udbudsmateriale var der et oplæg til afregningsmodel, som der kan gives aktindsigt i, fordi det har været offentliggjort i forbindelse med udbuddet. Der var imidlertid tale om et udbud efter forhandling, og under forhandlingerne blev der foretaget visse ændringer i afregningsmodellen, som endte med at indgå som bilag 5 i partnerskabsaftalen med Falck Jobservice A/S. Disse ændringer er at anse for forretningshemmeligheder, fordi det har væsentlig økonomisk betydning for Falck Jobservice A/S, at konkurrerende virksomheder ikke får kendskab til, hvilke ændringer Falck Jobservice A/S har forhandlet sig til med Kolding Kommune i rela- SIDE 3

tion til afregningsmodel for den omhandlede partnerskabsaftale. Subsidiært fritages disse oplysninger i medfør af offentlighedslovens 13, stk. 1, nr. 5 med den begrundelse, at det har væsentlig betydning for andre kommuner, at de præcise detaljer om afregning i den partnerskabsaftale, som Kolding Kommune har indgået, ikke kommer markedet til kendskab, fordi det i væsentlig grad vil indebære en risiko for en ensretning af fremtidige tilbud på en måde, der vil kunne være til skade for andre ordregivere og skade eller udelukke en konkurrence om andre partnerskabsaftaler om lignende tjenesteydelser. 3F har i brev af 25. november 2010 præciseret klagen til at vedrøre den manglende aktindsigt i partnerskabsaftalens bilag 3, punkt 1 (side 3, 2. afsnit), punkt 2.4 7 samt bilag 5, punkt 2.3. Følgende fremgår blandt andet af 3F s brev til statsforvaltningen: Kolding Kommune har afslået aktindsigt med henvisning til offentlighedslovens 12, nr. 2, da det vil skade Falck Jobservice A/S økonomiske interesser, hvis andre private firmaer kan få adgang til oplysninger om Falck Jobservice A/S koncept og detaljer om Falck Jobservice A/S tilbud, fordi andre private firmaer vil udnytte dette til at indrette deres tilbud i lyset heraf, hvilket vil stille Falck Jobservice A/S ringere i konkurrencen. Jeg skal heroverfor anføre, at offentlighedsloven bl.a. har til formål at sikre, at den enkelte borger og pressen kan få adgang til at følge med i og dermed føre kontrol med, at alt går rigtigt til under forvaltningens udførelse af dens opgaver. Det er særdeles væsentligt for 3F at få indsigt i ovennævnte tiltag, særligt set i lyset af, at Falck Jobservice A/S aftale med Kolding Kommune er en no-cure no pay-aftale. Falck Jobservice A/S indtjeningsmulighed hviler altså på, at jo hurtigere en borger ryger ud af sygedagpengesystemet, jo flere penge tjener Falck Jobservice A/S. Dette skal sættes i relation til den syge borgers retssikkerhed. Hvis det ikke er gennemsigtigt på hvilket grundlag, at Falck Jobservice A/S når frem til, at en borger ikke er berettiget til sygedagpenge, begrænser det borgerens mulighed for at klage over kommunens senere afslag på sygedagpenge. Det er klart at jo flere borgere, der har været behandlet efter Falck Jobservice A/S koncept, jo mere vil der tegne sig et billede af konceptet. 3F finder derfor ikke, at det på fyldestgørende måde er godtgjort, at offentliggørelse af tiltagene (særlig punkt 1 6.1) må antages at SIDE 4

ville medføre væsentlige økonomiske skadevirkninger for Falck Jobservice A/S. Jeg stiller mig i den forbindelse ganske særlig uforstående overfor, at der ikke gives 3F aktindsigt i punkterne 2.4 og 7 som vedrører samarbejdet med læger, a-kassen, faglige organisationer m.fl. Kolding Kommune har subsidiært anført, at aktindsigten begrænses i medfør af offentlighedslovens 13, stk. 1, nr. 5 med samme begrundelse, som ovenfor anført samt at det har væsentlig betydning for fremtidige ordregivere, at der ikke skabes gennemsigtighed på marked, således at andre tilbudsgivere vil være i stand til at kopiere konceptet og derved begrænse eller udelukke den fremtidige konkurrence om indgåelse af sådanne partnerskabsaftaler. Jeg finder det ikke godtgjort, at offentliggørelsen af punkterne 1 7 (særlig punkt 1 6.1) i forslag til konkrete tiltag, kan undtages fra aktindsigt med henvisning til offentlighedslovens 13, stk. 1, nr. 5, vedrørende hemmeligholdelse af hensyn til det offentliges økonomiske interesser. Der er ikke givet nærmere oplysninger om de økonomiske skadevirkninger. Der er tale om tiltag, der skal føre frem til, at en borger hurtigere skal ud af sygedagpengesystemet. Hvorledes borgerens sag skal behandles frem til eventuel beslutning af sygedagpengebortfald kan ikke anses som oplysninger, der vil udelukke eller begrænse fremtidig konkurrence om indgåelse af sådanne partnerskabsaftaler, idet disse tiltag under alle omstændigheder vil blive synlige efterhånden som flere borgere har været behandlet efter konceptet. Kolding Kommune har endvidere givet delvis afslag på aktindsigt i bilag 5: Partnerskabsaftalen - Afregningsmodellen. Der er ikke givet aktindsigt i hvilke udgifter til øvrig kommunal forsørgelse, der modregnes i det besparede beløb, som Falck Jobservice A/S fortjeneste skal beregnes af. Jeg finder ikke, at disse oplysninger kan have karakter af forretningshemmeligheder eller oplysninger omfattet af offentlighedslovens 13, stk. 1, nr. 5. Det er særdeles vigtigt for 3F at få indblik i, hvilke former for kommunal forsørgelse, der fratrækkes i indtægtsgrundlaget. 3F har en bekymring for, at visse former for forsørgelsesordninger ikke vil indgå i Falck Jobservice A/S koncept, da dette vil nedbringe Falck Jobservice A/S indtægtsgrundlag. På baggrund af ovenstående skal jeg derfor klage over, at Kolding Kommune ikke har givet aktindsigt eller kun delvis aktindsigt i bilag 3, punkt 1, 2.4 7 samt bilag 5, punkt 2.3., [statsforvaltningens fremhævelse] SIDE 5

Statsforvaltningen har modtaget kopi af partnerskabsaftalen samt tilhørende bilag, herunder de dokumenter, der var blevet undtaget fra aktindsigt. Statsforvaltningen har noteret sig, at bilagene til partnerskabsaftalen udgør en integreret del af denne. Statsforvaltningen har endvidere noteret sig, at Kolding Kommune har foretaget en selvstændig vurdering af, om der kunne meddeles aktindsigt i oplysningerne. Statsforvaltningen konstaterer, at de undtagne oplysninger indeholder forslag til konkrete tiltag og afregningsmodellen, herunder: Bilag 3: 1. Falcks koncept (side 3, 2. afsnit), hvor målet for nedbringelse af antallet af langvarigt syge ikke er oplyst 2.4. Samarbejdet med læger, a-kasser og faglige organisationer 3. Tidsplan for implementering af de konkrete initiativer 4. Virksomhedsindsatsen 4.1. Udrykningshold til virksomhederne 4.2. Tæt samarbejde med virksomheder med stort fravær 5. Sammenhængende og fokuseret indsats for borgerne 5.1. Den tidlige indsats (uge 0-8) 5.2. Afklaringsfasen (uge 9-26) 5.3. Afprøvningsfasen (uge 27-39) 5.4. Længerevarende sygedagpengeforløb (+ 39 uger) 6. Effektiv og jobrettet sagsbehandling 6.1. Udvikling af standarder og kvaliteter 6.2. Kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere 6.3. Positiv opfølgningskultur 6.4. Kvalitetssikring 7. Samarbejdet med læger, a-kasser, faglige organisationer m.fl. Bilag 5: Afregningsmodel: 2.3 - Reduktion i forhold til øvrig kommunal forsørgelse. Statsforvaltningens udtalelse : Statsforvaltningen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, jf. 48, stk. 1, i lov om kommunernes sty- SIDE 6

relse (styrelsesloven lovbekendtgørelse nr. 1440 af 1. november 2010, som ændret ved lov nr. 156 af 26. februar 2011). Tilsynet omfatter ikke spørgsmål om hensigtsmæssighed, herunder sagsbehandlingens tilrettelæggelse i det omfang, sådanne spørgsmål ikke er reguleret i lovgivningen. Følgende fremgår af 4, stk. 1, 12, stk. 1, nr. 2 og stk. 2, 13, stk. 1, nr. 5 og stk. 2 i lov om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven lovbekendtgørelse nr. 572 af 19. december 1985 som senest ændret ved lov nr. 433 af 4. juni 2009): 4, stk. 1. Enhver kan med de undtagelser, der er nævnt i 7-14, forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. En forvaltningsmyndighed kan give aktindsigt i videre omfang, medmindre andet følger af regler om tavshedspligt m.v. 12. Retten til aktindsigt omfatter ikke oplysninger om ( ) 2) tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold eller lignende, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningen angår, at begæringen ikke imødekommes. Stk. 2. Omfattes kun en del af et dokument af bestemmelsen i stk. 1, skal den pågældende gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold. 13. Retten til aktindsigt kan begrænses i det omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til ( ) 5) det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed Stk. 2. Gør hensyn som nævnt i stk. 1 sig kun gældende for en del af et dokument, skal den pågældende gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold. Følgende fremgår blandt andet af punkt 42 og 44 i Justitsministeriets vejledning om offentlighed i forvaltningen (vejledning nr. 11687 af 3. november 1986). SIDE 7

42. Oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold eller lignende, jfr. 12, stk. 1, nr. 2, er ikke på samme måde uden videre unddraget aktindsigt, men kun, hvis det skønnes at være af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningen angår, at begæringen ikke imødekommes. Undtagelsesbestemmelsen forudsætter, at der i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret afvejning. Bestemmelsen er kun anvendelig, hvis der efter en konkret bedømmelse må antages at være nærliggende risiko for, at der påføres den, oplysningerne vedrører, et økonomisk tab. I tilfælde, hvor der kan være begrundet tvivl om, hvorvidt en begæring om aktindsigt bør afslås efter bestemmelsen i 12, stk. 1, nr. 2, vil det være nærliggende at indhente en udtalelse fra den, oplysningen vedrører, for at få belyst risikoen for, at aktindsigt vil påføre virksomheden tab. En sådan udtalelse er ikke bindende for myndigheden, der må træffe afgørelse ud fra en selvstændig afvejning. ( ) 44. Efter 13 kan retten til aktindsigt i øvrigt begrænses i det omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til en række nærmere angivne offentlige eller private interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet. Det gælder f.eks. hensynet til statens sikkerhed, rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, forebyggelse og forfølgning af lovovertrædelser, gennemførelse af offentlig kontrol og planlægningsvirksomhed samt det offentliges økonomiske interesser. Også andre private og offentlige interesser end dem, der udtrykkeligt er nævnt i 13, nr. 1-5, kan, jfr. nr. 6, begrunde undtagelse fra den almindelige adgang til aktindsigt, når hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er klart påkrævet. 4 i offentlighedsloven er udtryk for lovens hovedregel om et generelt offentlighedsprincip. Dokumenter i den offentlige forvaltning skal således kunne forlanges udleveret, medmindre der er sikker hjemmel til, at myndigheden kan nægte at udlevere de ønskede dokumenter eller oplysninger. Det fremgår endvidere af 12, stk. 2 og 13, stk. 2 i offentlighedsloven, at hvis retten til at undtage visse dokumenter for aktindsigt kun omfatter en del af dokumentet, skal der gives aktindsigt i dokumentets øvrige indhold. SIDE 8

Afslag på delvis aktindsigt vil kun kunne begrundes i de tilfælde, hvor den delvise aktindsigt medfører en prisgivelse af det eller de forhold, som der er hjemmel til at hemmeligholde. Der henvises til John Vogter, Offentlighedsloven med kommentarer, 2003, side 231 og 257-258. Ad punkt 1) Falcks koncept (side 3, 2. afsnit), hvor målet for nedbringelse af antallet af langvarigt syge ikke er oplyst Statsforvaltningen har noteret sig, at dette afsnit indeholder konkrete oplysninger med hensyn til målet for nedbringelse af langvarigt syge. Statsforvaltningen finder derfor, at Kolding Kommune var berettiget til at undtage disse oplysninger fra aktindsigt med henvisning til 13, stk. 1, nr. 5 i offentlighedsloven. Statsforvaltningen lægger vægt på, at det ikke kan udelukkes, at meddelelse af aktindsigt i de pågældende oplysninger vil kunne svække kommunens forhandlingsposition i forbindelse med senere kontraktindgåelser på sygedagpengeområdet, og at afslag således kan sikre kommunens stilling som part i kontraktforhold. Ad punkt 2.4 og 7) Samarbejdet med læger, a-kasser og faglige organisationer Statsforvaltningen har noteret sig, at bilag 3, punkt 2.4 og 7 indeholder oplysninger om, på hvilket grundlag samarbejdet med praktiserende læger, a-kasser og faglige organisationer skal etableres. Statsforvaltningen finder, at Kolding Kommune var berettiget til at undtage visse dele af disse oplysninger fra aktindsigt med henvisning til 12, stk. 1, nr. 2 i offentlighedsloven. Statsforvaltningen lægger vægt på, at det ikke kan udelukkes, at der er en nærliggende risiko for, at offentliggørelse vil påføre Falck Jobservice A/S et økonomisk tab, såfremt en konkurrent får kendskab til, hvordan virksomheden udfører sine opgaver. Statsforvaltningen finder dog, at det kun er den del af punkt 2.4 og 7, der nærmere angiver på hvilken måde samarbejdet med praktiserende læger skal etableres, der kan undtages fra aktindsigt. Statsforvaltningen finder således, at den resterende del af punkt 2.4 og 7 ikke kan undtages fra aktindsigt, jf. 12, stk. 2 i offentlighedsloven. SIDE 9

Statsforvaltningen lægger herved vægt på, at oplysningerne om samarbejdet med praktiserende læger, a-kasser og faglige organisationer ikke i sig selv indeholder oplysninger om tekniske indretninger, fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold eller lignende, som er af væsentlig økonomisk betydning for Falck Jobservice A/S. På den baggrund har statsforvaltningen anmodet Kolding Kommune om at oplyse, hvad den agter at foretage sig i anledning heraf. Ad punkt 3) Tidsplan for implementering af de konkrete initiativer Statsforvaltningen har noteret sig, at dokumentet indeholder en skematisk oversigt med en overordnet tidsplan for partnerskabets implementering af hovedindsatsområderne: virksomhedskontakten, sammenhængende fokuseret indsats, effektiv og jobrettet sagsbehandling og samarbejde med læger, a-kasser og faglige organisationer. Statsforvaltningen finder på den baggrund, at Kolding Kommune var berettiget til at undtage dele af oplysningerne i skemaet i bilag 3, punkt 3 fra aktindsigt med henvisning til 12, stk. 1, nr. 2 i offentlighedsloven. Statsforvaltningen lægger vægt på, at det ikke kan udelukkes, at der er en nærliggende risiko for, at offentliggørelse vil påføre Falck Jobservice A/S et økonomisk tab, såfremt en konkurrent får kendskab til, hvordan virksomheden udfører sine opgaver. Statsforvaltningen finder dog, at det kun er de pågældende underafsnit under overskrifterne på de enkelte hovedområder 1-3, der kan undtages fra aktindsigt. Statsforvaltningen finder således, at den del af skemaet, der alene vedrører angivelsen af overskrifterne på hovedområderne 1-3, alle oplysninger under hovedområde 4: samarbejde med læger, a-kasser og faglige organisationer samt det månedsinddelte tidsforløb, ikke kan undtages fra aktindsigt, jf. 12, stk. 2 i offentlighedsloven. På den baggrund har statsforvaltningen anmodet Kolding Kommune om at oplyse, hvad kommunen agter at foretage sig i anledning heraf. Ad punkt 4) Virksomhedsindsatsen Ad punkt 4.1) - Udrykningshold til virksomhederne Ad punkt 4.2) - Tæt samarbejde med virksomheder med stort fravær SIDE 10

Statsforvaltningen har noteret sig, at bilag 3, punkt 4, 4.1 og 4.2 indeholder oplysninger, der detaljeret beskriver Falck Jobservice A/S indsats i forhold virksomhederne, herunder udrykningshold til virksomhederne og tæt samarbejde med virksomheder med stort fravær samt detaljerede tidsplaner til gennemførelse af disse tiltag. Statsforvaltningen finder på den baggrund, at Kolding Kommune var berettiget til at undtage dele af dette punkt fra aktindsigt med henvisning til 12, stk. 1, nr. 2 i offentlighedsloven. Statsforvaltningen lægger vægt på, at det ikke kan udelukkes, at der er en nærliggende risiko for, at offentliggørelse vil påføre Falck Jobservice A/S et økonomisk tab, såfremt en konkurrent får kendskab til, hvordan virksomheden udfører sine opgaver. Statsforvaltningen finder dog, at det kun er den del af oplysningerne, der vedrører den specifikke virksomhedsindsats samt de detaljerede tidsplaner hertil, der kan undtages fra aktindsigt. Statsforvaltningen finder således, at det indledende afsnit under punkt 4, ikke kan undtages fra aktindsigt, jf. 12, stk. 2 i offentlighedsloven. På den baggrund har statsforvaltningen anmodet Kolding Kommune om at oplyse, hvad kommunen agter at foretage sig i anledning heraf. Ad punkt 5) Sammenhængende og fokuseret indsats for borgerne Ad punkt 5.1) - Den tidlige indsats (uge 0-8) Ad punkt 5.2) - Afklaringsfasen (uge 9-26) Ad punkt 5.3) - Afprøvningsfasen (uge 27-39) Ad punkt 5.4) - Længerevarende sygedagpengeforløb (+ 39 uger) Statsforvaltningen har noteret sig, at bilag 3, punkt 5, 5.1 5.4 indeholder et koncept, som meget detaljeret beskriver, hvordan Falck Jobservice A/S ønsker at udføre opgaven med at nedbringe antallet af personer på sygedagpenge via en faseopdelt indsats samt detaljerede tidsplaner for disse. Statsforvaltningen finder på den baggrund, at Kolding Kommune var berettiget til at undtage disse oplysninger fra aktindsigt med henvisning til 12, stk. 1, nr. 2 i offentlighedsloven. Statsforvaltningen lægger vægt på, at det ikke kan udelukkes, at der er en nærliggende risiko for, at offentliggø- SIDE 11

relse vil påføre Falck Jobservice A/S et økonomisk tab, såfremt en konkurrent får kendskab til deres udarbejdede koncept på sygedagpengeområdet. Ad punkt 6) Effektiv og jobrettet sagsbehandling Ad punkt 6.1) - Udvikling af standarder og kvaliteter Ad punkt 6.2) - Kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere Ad punkt 6.3) - Positiv opfølgningskultur Ad punkt 6.4) - Kvalitetssikring Statsforvaltningen har noteret sig, at bilag 3, punkt 6, 6.1 6.4 indeholder oplysninger om forskellige tiltag til sikring af en effektiv og jobrettet sagsbehandling samt tidsplaner til gennemførelse af disse tiltag. Statsforvaltningen finder på den baggrund, at Kolding Kommune var berettiget til at undtage dele af disse oplysninger fra aktindsigt med henvisning til 12, stk. 1, nr. 2 i offentlighedsloven. Statsforvaltningen lægger vægt på, at det ikke kan udelukkes, at der er en nærliggende risiko for, at offentliggørelse vil påføre Falck Jobservice A/S et økonomisk tab, såfremt en konkurrent får kendskab til, hvilken metode virksomheden anvender til løbende at sikre udførelsen af sine opgaver. Statsforvaltningen finder dog, at det kun er den del af oplysningerne, der vedrører udvikling af standarder og kvaliteter, positiv opfølgningskultur samt det tredje- og næstsidste afsnit på side 28, der kan undtages fra aktindsigt. Statsforvaltningen finder således, at det indledende afsnit under punkt 6, den resterende del af afsnittet om kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere samt kvalitetssikring, ikke kan undtages fra aktindsigt, jf. 12, stk. 2 i offentlighedsloven. Statsforvaltningen lægger herved vægt på, at disse oplysninger ikke i sig selv indeholder oplysninger om tekniske indretninger, fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold eller lignende, som er af væsentlig økonomisk betydning for Falck Jobservice A/S. På den baggrund har statsforvaltningen anmodet Kolding Kommune om at oplyse, hvad kommunen agter at foretage sig i anledning heraf. Ad bilag 5, punkt 2.3) Afregningsmodel: Reduktion i forhold til øvrigt kommunal forsørgelse SIDE 12

Statsforvaltningen har noteret sig, at bilag 5 under punkt 2.3 indeholder oplysninger om, hvilken model og beregningsmetode, der skal anvendes til at opgøre Kolding Kommunes reelle besparelse, når henses til, at udgifter samtidig kan være øget til øvrig kommunal forsørgelse. Statsforvaltningen har endvidere noteret sig, at afregningsmodellen er endelig udfærdiget efter forhandlinger mellem Kolding Kommune og Falck Jobservice A/S. Statsforvaltningen finder på den baggrund, at Kolding Kommune var berettiget til at undtage dele af dette punkt fra aktindsigt med henvisning til 13, stk. 1, nr. 5 i offentlighedsloven. Statsforvaltningen lægger vægt på, at det ikke kan udelukkes, at meddelelse af aktindsigt i de pågældende oplysninger vil kunne svække kommunens forhandlingsposition i forbindelse med senere kontraktindgåelser på sygedagpengeområdet, og at afslag således kan sikre kommunens stilling som part i kontraktforhold. Statsforvaltningen finder dog, at det kun er den del af punktet, der vedrører modellen og beregningsmetoden, som kan undtages fra aktindsigt. Statsforvaltningen finder således, at 2. afsnit, som delvist er overstreget, ikke kan undtages fra aktindsigt, jf. 13, stk. 2 i offentlighedsloven. Statsforvaltningen lægger herved vægt på, at der allerede i det forrige afsnit i samme dokument er meddelt aktindsigt i tilsvarende oplysninger. På den baggrund har statsforvaltningen anmodet Kolding Kommune om at oplyse, hvad kommunen agter at foretage sig i anledning heraf. I øvrigt : Statsforvaltningen har sendt en kopi af denne skrivelse til Kolding Kommune. Udtalelsen vil snarest blive offentliggjort på statsforvaltningens hjemmeside på internettet www.statsforvaltning.dk. Med venlig hilsen Stella Bøttger SIDE 13

specialkonsulent / Lars Voltelen fuldmægtig SIDE 14