Til medarbejdere Forebyggelse og håndtering af mobning Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling
2
Hvad er mobning? Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid eller gentagne gange på grov vis udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende. De krænkende handlinger bliver dog først til mobning, når de personer, som de rettes mod, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem. Drillerier, der af begge parter opfattes som godsindede eller enkeltstående konflikter, er ikke mobning. Hvem mobber? Mobning kan udøves af både kolleger og ledere. Selv om mobning mellem kolleger er mere udbredt, opleves mobning udøvet af en leder tilsyneladende som ekstra belastende. Det skyldes den magt, der kan lægges bag krænkelsen, og at det ikke er muligt at få lederens opbakning og hjælp. Også underordnedes mobning af ledere kan forekomme. Ofrenes oplevelse af de krænkende handlinger er et centralt aspekt i mobning. Det er derfor uden betydning, om handlingerne er udtryk for ubetænksomhed eller et decideret ønske om at krænke offeret. Det betyder dog noget for ofrenes oplevelse af mobningen, om der er tale om ond vilje eller ej. 3
Krænkende handlinger Mobning består af krænkende handlinger. Der kan både være tale om aktive handlinger og om at undlade at handle i bestemte situationer. Mobning kan fx være: tilbageholdelse af nødvendig information sårende bemærkninger usaglig fratagelse eller reduktion af ansvar og arbejdsopgaver bagtalelse eller udelukkelse fra det sociale og faglige fællesskab angreb eller kritik af privatlivet skældud og latterliggørelse fysiske overgreb eller trusler herom fjendtlighed eller tavshed som svar på spørgsmål eller forsøg på samtale nedvurdering af ofrenes job, deres arbejdsindsats eller deres kompetence krænkende telefonsamtaler krænkende skriftlige meddelelser, også via sociale medier ubehagelige drillerier nedvurdering eller umyndiggørelse, fx pga. alder eller køn udnyttelse i jobbet, fx til private ærinder Reaktioner på mobning Mobning kan medføre reaktioner, der spænder fra svag uro og ængstelse til kronisk stress. Det kan være fysiske reaktioner som f.eks. hovedpine, mave-/tarmproblemer og kvalme, mathedsfornemmelse og hjertebanken. Det kan også være psykiske reaktioner som f.eks. angst, uro, nervøsitet, fortvivlelse, depression, apati og manglende selvtillid. Det kan også give koncentrationsproblemer, irritabilitet, aggressivitet og en følelse af usikkerhed. Mobning kan også give adfærdsmæssige reaktioner som f.eks. passivitet, rastløshed, søvnløshed, nedsat arbejdsevne, tendens til at isolere sig fra kolleger og sygefravær. 4
Forebyggelse af mobning Det er vigtigt at forebygge mobning. Forebyggelse sker ved at sikre en aktiv indsats for at højne trivslen i afdelingen sikre, at alle ansatte har arbejdsopgaver i en passende mængde og niveau holde fokus på emnet ved information og dialog og i forbindelse med APV/MTU arbejde ud fra princippet: Tal ikke bag om ryggen på dine kolleger eller leder, og stop rygter og sladder sørge for god konkret introduktion af nye medarbejdere i forhold til det psykiske arbejdsmiljø, og hvordan der arbejdes med gode kollegarelationer. skabe rammer i afdelingen for et optimalt psykisk arbejdsmiljø sikre at leder og mindst en medarbejder er veluddannede inden for konflikthåndtering, arbejdsmiljø og kommunikationsteknikker konflikter tages op og løses på så lavt niveau som muligt. Det kan være kolleger imellem, og ellers vil næste trin være at inddrage nærmeste leder eller en anden nøgleperson konflikter tages op hurtigst muligt og altid inden for få dage arbejde lokalt med hvordan denne retningslinje anvendes konkret/operationelt på eget afsnit, fx ved personalemøder 5
Håndtering af mobning Den enkeltes rolle Der kan være tre roller i en mobbesituation: Offeret, den der mobber og eventuelt den eller de der overværer det. Alle tre roller har ansvar for at sige fra i situationen. Der er nul tolerance for mobning på arbejdspladsen. Nøglepersoner Efter en mobbesag er det vigtigt, at mobbeofre har nogen, der kan lytte og tage oplevelserne alvorligt. Her kan nøglepersoner eller professionelle træde til. Nøglepersoner kan være den nærmeste leder, arbejdsmiljøgruppen, tillidsrepræsentanter, afdelingsledelsen eller LMU. Det kan også være Arbejdsmiljøafdelingen på sygehuset, egen læge eller andre eksterne ressourcepersoner fx. psykolog. Undersøg hændelsen Hvis man som nøgleperson oplever, at en ansat føler sig dårligt behandlet og vælger at fortælle om det, skal man altid tage det alvorligt. Man skal udvise diskretion både over for ofrene og de formodede mobbere og passe på med ikke at drage forhastede slutninger. Det er vigtigt at foretage en upartisk undersøgelse, hvor man inddrager alle parter - også eventuelle vidner. De involverede parter skal føle, at deres version af historien bliver hørt og taget alvorligt. Få parterne til at beskrive det faktiske hændelsesforløb. Som nøgleperson kan du styre dialogen eller mægle mellem de involverede parter, hvis den krænkede part er indforstået. Du kan eventuelt få ekstern hjælp i forbindelse med et mæglingsmøde. I nogle tilfælde kan den bedste løsning være i første omgang at afholde samtaler med de involverede parter hver for sig. Forsøg at finde enkle og praktiske løsninger på situationen. Gode løsninger er bedre end absolutte sandheder om konflikten og dens årsag. I mobbesager handler det ikke om at få hævn eller udnævne syndebukke. Mobbesager bør derfor som udgangspunkt mødes med en ikke-straffende holdning, så der ikke skabes nye ofre. 6
Efterforløb efter mobning Efter et mobbeforløb kan nøglepersonen hjælpe den ansatte med bl.a. at komme tilbage til arbejdspladsen og det fremtidige samarbejde. Det er vigtigt også at tage hånd om medarbejdere, som uretmæssigt bliver anklaget for at mobbe. Anmeldelse Hændelsen kan skadesanmeldes. Anmeldelse foregår som ved vold. Arbejdsmiljøgruppen kan hjælpe med dette. Det er i nogen tilfælde muligt at få økonomisk tilskud til psykolog fx gennem fagforening og pensionskasse. Afdelingen yder muligvis også økonomisk tilskud til psykologbehandling, hvis det er forhold på arbejdspladsen, der har udløst dit behov for psykologbehandling. Du kan finde en blanket samt oplysninger om dette på intranettet under 'Serviceguiden', 'Personaleforhold' og 'Skemaer og blanketter fra HR-Afdelingen'. Et fælles problem Vær opmærksom på, at der efter et mobbeforløb kan være behov for hjælp til arbejdspladsen, eksempelvis ekstern bistand til konflikthåndtering. Gør det til et fælles problem på arbejdspladsen, at der forekommer mobning - men undlad at bringe den konkrete sag i fokus. Yderligere oplysninger Ønsker du yderligere oplysninger omkring mobning, kan du læse mere her: Arbejdsmiljøpolitik på SLB Dokument-ID: 38777/3.1 STOP mobning. Materiale fra Team Trivsel og Arbejdsmiljø på SLB Mobning og seksuel chikane, AT-vejledning fra Arbejdstilsynet 7
Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Kabbeltoft 25. 7100 Vejle Tlf. 7940 5000 www.vejlesygehus.dk Middelfart Sygehus Rygkirurgisk Sektor Østre Hougvej 55, 5500 Middelfart Tlf. 6348 4000 www.middelfartsygehus.dk www.sygehuslillebaelt.dk/wm253803 Retningslinjen findes også på Infonet med dokument-id: 427304 Materiale nr: 110031-16.04.2015