1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt, jazzteltet ligger foran kirken. Marselisløbet løbes nu i vort sogn, desværre i kirketiden. Og konfirmanderne er begyndt. Flere af dem er i kirke i dag, for første gang som konfirmander. Velkommen! I andre: Tag godt imod dem, bak dem op, smil til dem og I konfirmander, vær flinke over for dem her i kirken ligesom I er over for mig. Efter højmessen spiser vi kirkefrokost sammen for første gang efter en lang og skøn sommer. Denne søndag vil løfte os op, befri os, give os en tro med en kærlighed der forløser og fører os ind i fredens liv. Det skal vi høre om i dag. Nogen af os skal først bøjes, fordi vi tror vi er så gode, har kolde hjerter, ser ned på dem, vi tror, er dårligere end vi og mangler at gøre det, der er virkelig kærligt. Andre af os som synes vi er galt på den trænger til at aflevere det og blive løftet op i højhed. Lad os derfor nu
2 sammen gå til Gud og bekende hvem vi er og har gjort. Side fire i guiden til denne gudstjeneste. Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Luk 7,36-50 Bøn. Lad os bede! Kære hellige Ånd, forløs til tro og kærlighed, så vi hengiver os til dig og vore medmennesker og igen og igen går ind i din fred. Amen. Prædiken Man kan være så rigtig og så alligevel fejl på den. Man kan være helt fejl på den og så alligevel rigtig. Det møder vi i dag. Det er farligt at være et godt og respekteret menneske, at være bevidst troende og moralsk! Det kan du blive kold og selvretfærdig af. Intellektuelt, moralsk, trosmæssigt. Man sammenligner sig med andre, ser ned på andre. Føler du dig ramt? Der er hjælp at få i dag! Omvendt: Du oplever, at du er et dårligt menneske,. Det er du flov over og skammer dig over. Dine dårlige sider er måske kendt af andre eller det er de måske ikke, men de skulle bare lige vide, hvad der findes herinde bagved. Er det dig? Der er hjælp at få i dag!
3 Simon er et dydsmønster. Man så op til ham, for han hørte til farisæerretningen, forbilleder på styrke og karakterfasthed. I begyndelsen stod farisæerne og Jesus også hinanden nær. Simon inviterer da også Jesus til festmiddag hjemme hos sig. Han er bevidst om at være ville være sammen med Jesus. Du inviterer jo heller ikke hvem som helst til spisning. Og det gjorde man slet ikke i den kultur. Men så kommer der noget forstyrrende ind. En kvinde, vi får ikke hendes navn, mærkeligt nok, hun bliver jo helten. Kvinden, som hun hedder i teksten, er slet ikke er inviteret men hun går ind i huset og salver Hans fødder mens Han ligger til bords. Det mærkelige er ikke, at hun kommer derind, for folk kunne følge med i periferien i huset, der var åbent ud mod gaden. Det mærkelige er det, hun gør. Hun salver og vasker Hans fødder med olie og tårer og tørrer efter med sit udslåede hår. Det er helt uanstændigt og har erotiske undertoner. Det provokerer og forarger Simon. Jamen, når han tillader sådan en som hende, en prostitueret, at gøre det mod sig, kan han ikke være fra Gud. Det er for langt ude. Simon siger det ikke åbent med ord, kun ved sig selv, men Jesus kan mærke det på ham.
4 Da er det Jesus har noget at sige til Simon. Han ser på kvinden og taler til Simon. Simon, jeg har noget at sige dig! Det er en vigtig sætning. Han taler til ham med navns nævnelse: Simon! Og: Jeg har noget at sige dig! Det er vigtigt! Sådan er det at være i kirke. Jesus har noget at sige til os personligt, eksistentielt. Vi bliver tiltalt. Han sætter fingeren på det ømme punkt. Hvorfor denne pinlige, afslørende, negative beskæftigelse? Jo, for kun sådan kan der forløses anger, gråd, tro, kærlighed, fred og frihed. Det er det, Han er ude på, når jeg føler mig ramt af Ham og bliver nervøs. Jesus peger på det, Simon ikke gjorde. Du handlede køligt og ikke i kærlighed. Du sammenligner dig med andre. Der er noget galt med dig, Simon. Din tro er ikke forbundet med hengivenhed. Du plejer din selvretfærdighed. Du tror, men har ikke kærlighed. En tro uden kærlighed er intet. Jesus peger på det, kvinden gjorde. Hvorfor gør hun det? Hun har i mødet med Jesus erfaret, at det skidte, hun har gjort, er tilgivet. Hendes store skyld har Han taget fra hende. Hendes ligefrem mange synder har forladt hende i forhold til livets højeste myndighed. Det skabte noget nyt i hendes liv. Hun fik tillid til Ham og det, Han sagde til hende. Det forløste
5 spontaniteten, angerens og lettelsens gråd, ja, og kærlighedens gråd som en hyldest til Jesus. Det er det, Jesus vil forløse os til. I mødet med Jesus, går Han ind i vort liv og vil være sammen med os, også når vi er galt på den. Når Simon, den pæne mand, der dyrker sin egen prægtighed, er på den. Når kvinden, den slette kvinde lige midt i hendes oprør mod Guds vilje, er på den. Han vil fællesskab med os som vi er. I mødet med Ham bliver det klart, hvad der er galt fat med os. Kvinden, så hun angrer. Simon, så han får mulighed for at opdage, hvad der bag den pæne facade er galt fat med ham. Og da kan Jesus komme til at befri os: Dine synder forlades dig. De er dig forladt. Jeg tager dem fra dig. Du skal ikke mere bære på dem. Han gentager det over for hende, forsikrer hende derom. Og nu til os også. Det kan du tage imod i tro. Hvad er tro? Det synger vi sammen om - om lidt i en nyere salme, vi ikke kender så godt, men vi skal lære den at kende: Troen er frygtløst at kaste sig ind på den frelse, som frit har os søgt. At tro er at stille sig under ordet, som myndigt får røst og finde sig tiltalt og tåle dets sandhed og gribe dets trøst (582, v.4f). Ud af troen kommer angerens og kærlighedens gråd. Troen er virksom i kærlighed. Kristendom er mødet med Jesus,
6 der befrier os. Det kan loven og kravene og vores rigtighed ikke, men det kan Jesus og troen, der griber om Ham pog lever ud af det. DET er kristendom. Det er det, det går ud på. Det er at vælge livet og lykken, at afstå fra vores egen lovretfærdighed og gribe om Guds retfærdighed, som vi hørte om i den første og anden læsning. Hvem er Han, som lader kvinden handle mod sig som hun gør og siger de befriende ord til hende. Hvem er han, som forlader synder? Kan Han det? Hvorfra har Han autoritet til det? Hvad er i spil? Hvad sker der? Ja, hvas svarer vi? Mens de spekulerer på det, sætter Han kvinden fri: Din tro har frelst dig, så du nu er reddet og helet. Gå ind i freden Gå hele tiden ind i den hver gang du måtte falde. Hvordan skal den tro blive min? Kan jeg tro? Ja, du kan få den. Lyt, når Han taler, så kommer troen til dig. Det hørte vi om i den anden læsning. Hvordan gik det med Simon? Vi ved det ikke. Det skal du og jeg svare på - i vores eget liv! Og turde lade Ham afsløre os og gøre godt mod os, så får vi en tro med kærlighed og hengivenhed. Dér er friheden, dér er freden. Det er det, Jesus vil give os. Amen.
7