Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes af et bredt udsnit af datamateriale på området, og en stor del af frafaldet på erhvervsuddannelserne er derfor bekymrende forudsigeligt. Hver femte af de 40-50.000 unge, der hvert år starter på en erhvervsskole, mener ikke selv de var parate til den erhvervsuddannelse, de gik i gang med. Det fremgår af en ny undersøgelse blandt 900 unge, som Epinion har foretaget for DI. De nye tal understøtter resultater fra de PISA-undersøgelser, der i flere omgange har dokumenteret, at 15-20 pct. af alle afgangselever fra grundskolen mangler grundlæggende forudsætninger for uddannelse 1. Afgangselever fra grundskolen uden funktionelle kompetencer i læsning, matematik og naturfag, sammenholdt med elever fra EUD, der ikke føler sig uddannelsesparat Naturfag Matematik Læsning Ikke-parate til EUD efter eget udsagn 0% 5% 10% 15% 20% 25% Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt 900 unge, Epinion for DI, oktober 2011 Analyser fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole har tidligere bekræftet, at problemet er langt mere udbredt på erhvervsskolerne end gymnasierne 2, men samtidig viser nye DI-beregninger, at problemet er vokset dramatisk gennem det seneste årti. Det fremgår af nedenstående opgørelse over udviklingen i karaktergennemsnittet fra folkeskolen for elever på erhvervsuddannelsernes grundforløb. 1 Bl.a. Niels Egelund 2010: PISA 2009-undersøgelsen 2 Niels Egelund 2008: PISA og ungdomsuddannelserne 1
Andel af alle elever 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Udvikling i karaktergennemsnit fra folkeskolen for elever på erhvervsuddannelsernes grundforløb 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 4,00 og lavere 4,01-5,00 5,01-7,00 7,01-8,00 8,01 og højere Kilde: Undervisningsministeriets databaser og DI-beregninger Mens andelen af elever med middelkarakterer (5,01-7,00) fra grundskolen er faldet fra 36 pct. til 25 pct., er andelen med de laveste gennemsnit (4,00 og lavere) steget fra 35 til 47 pct., og udgør nu næsten halvdelen af eleverne på erhvervsuddannelsernes grundforløb. Andelen med karaktergennemsnit i den højere ende (højere end 7,00) er set over hele perioden svagt faldende, og udgør ca. 5 pct. af den samlede elevmasse på grundforløbene i 2010. Kun 2 ud af 100 elever har over 8 i gennemsnit. Forudsigeligt frafald Konsekvensen af, at mange unge optages på erhvervsskolernes grundforløb uden at være rustet til uddannelserne, er frafald. At frafald i særlig grad er et problem på erhvervsuddannelsernes grundforløb, har været kendt længe, men på baggrund af en særkørsel fra oktober 2011, er det muligt at kvantificere, hvor stor en del af frafaldsproblemet, der kan henføres hertil. Denne særkørsel, som Danmarks Statistik har foretaget for LO, kortlægger nemlig frafaldsmønsteret i ungdomsuddannelserne for hele årgang 1988. Fordeling af samtlige afbrud i ungdomsuddannelserne for årgang 1988 Almengymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Erhvervsfaglige grundforløb Kilde: LO, oktober 2011, og DI-beregninger 2
Ifølge DI s beregninger på LO s særkørsel skete seks ud af ti afbrud i ungdomsuddannelserne for årgang 1988 på erhvervsuddannelsernes grundforløb. Samtidig viser beregningerne, at flertallet af gentagne afbrud også finder sted på grundforløbene. Af de resterende 40 pct. af årgang 1988 s afbrud skete 17 pct. på de alment gymnasiale uddannelser, 14,5 pct. på erhvervsuddannelsernes hovedforløb og 8,5 pct. på de erhvervsgymnasiale uddannelser. Årgang 1988 forlod grundskolen i 2003/2004, og tendensen på grundforløbene næppe blevet mindre, idet de unges faglige forudsætninger på grundforløbene er markant forringet i perioden fra 2003 til 2010, som det fremgår af diagrammet over udviklingen i karaktergennemsnit. Der findes efterhånden megen anden dokumentation for, at store dele af frafaldsproblemerne er forudsigelige. En undersøgelse fra april 2011 blandt lærere på de tekniske skoler konstaterer f.eks., at alt for mange elever på de tekniske skoler slet ikke burde være der, da de mangler motivation og faglige kundskaber, og derfor ikke har en reel chance for at fuldføre uddannelsen. Udvalgte udsagn fra lærerne på de tekniske skoler vedr. elevernes forudsætninger "Andelen af dårligt motiverede elever er vokset de senere år" "Eleverne er blevet fagligt svagere de senere år" "Frafaldet på de tekniske skoler vil stige trods bestræbelserne for at nedbringe det" 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Kilde: Megafon, april 2011 for Politiken og Uddannelsesforbundet Blandt de knap 600 lærere i undersøgelsen svarer 72 pct., at andelen af dårligt motiverede elever er vokset de senere år. 62 pct. vurderer, at eleverne er blevet fagligt svagere, og 54 pct. tror, at frafaldet på de tekniske skoler vil vokse, trods alle de bestræbelser, der gøres for at nedbringe det. 3 Bjørnetjeneste? Erhvervsskolerne har imidlertid ikke mulighed for at afvise elever eller henvise dem til relevante tilbud, der kan ruste dem til uddannelsen, hvis de er blevet vurderet at være uddannelsesparate til erhvervsuddannelserne. Som systemet er indrettet i dag, er det Ungdommens Uddannelsesvejledning, der afgør, om unge er uddannelsesparate. Det sker på baggrund af dialog med den unge, grundskolen og evt. andre relevante myndigheder. 3 Politiken, 8. april 2011 3
En evaluering af vejledningssystemet fra november 2011 vedrørende vurdering af uddannelsesparathed dokumenterer, at det trods mange unges manglende grundlæggende faglige forudsætninger kun er en meget lille andel, der ikke har opnået fri adgang til erhvervsuddannelsernes grundforløb. Pct. Antal Uddannelsesparate 95,4% 57.262 Ikke-parate til erhvervsuddannelser 0,3% 160 Ikke-parate til gymnasiale uddannelser 4,3% 2.578 Samlet antal uddannelsessøgende 100,0% 60.000 Kilde: Epinion, Pluss Leadership og CEFU, november 2011 Af et samlet antal uddannelsessøgende på ca. 60.000 viser evalueringen, at kun 160 svarende til 0,3 pct. blev vurderet ikke-uddannelsesparate til erhvervsuddannelserne. Dermed har stort set alle unge frit kunne starte på et grundforløb. Tilsvarende blev 2.578 unge vurderet ikke-uddannelsesparate til de gymnasiale uddannelser svarende til 4,3 pct. af det samlede antal uddannelsessøgende. Svækker uddannelsernes image Samtidig med, at Danmark på denne måde risikerer at tabe mange unge, svækker det også mulighederne for, at erhvervsuddannelserne kan tiltrække kvalificerede unge til erhvervsuddannelserne. Trods politisk fokus på området, viser DI s nye undersøgelse blandt de unge, at uddannelserne fortsat har massive imageproblemer. Hvilken status forbinder du med at gå på en erhvervsuddannelse/gymnasial uddannelse? Lav status Middel status Høj status Ved ikke 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Gymnasieuddannelse Erhvervsuddannelse Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt 900 unge, Epinion for DI, oktober 2011 29 pct. af de 900 unge i DI s undersøgelse forbinder erhvervsuddannelserne med lav status og kun fire pct. forbinder dem med høj status. Det omvendte billede gør sig gældende for gymnasierne endda endnu 4
mere udtalt, idet 39 pct. forbinder de gymnasiale uddannelser med høj status, og kun tre pct. forbinder dem med lav status. 25 pct. af de unge i DI s undersøgelse forklarer endvidere erhvervsuddannelsernes lave status med, at der går for mange på erhvervsskolerne, som ikke har forudsætningerne for at være der. Alle er enige om, at flere unge skal have en ungdomsuddannelse og gerne en erhvervsuddannelse. Men alt tyder på, at de unges sandsynlighed for succes vil være større, hvis man ikke overlader det til erhvervsskolerne at overtage stafetten direkte fra et forfejlet grundskoleforløb, og derved kaster de unge ud i nye forudsigelige nederlag på skolebænken. Spørgsmålet er derfor, om ikke en stor del af de unge på erhvervsskolernes grundforløb ville have bedre gavn af et relevant tilbud, der reelt ruster dem til uddannelserne, inden de går i gang. 5