Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Blåkærgård Røddingvej 11A 8800 Viborg Blåkærgård er et døgndækket socialpsykiatrisk bosted under Region midtjylland. Bostedet ligger i landlige og naturskønne omgivelser ca. 5 km fra Viborg. Bostedet er under serviceloven 108 (længerevarende ophold). Beboere visiteres hertil fra hele landet. Der er pt. plads til 18 beboere og bostedet er opdelt i 3 selvstændige huse Sidefløjen, Svinget og Suset samt en administrationsbygning. Personalet er inddelt i teams tilknyttet respektive afdelinger og arbejder efter kontaktpersonsordningen. Endvidere er der oprettet specialteams, hvor beboeren har et vurderet behov for en særlig intensiv indsats. Der er endvidere mulighed for at få en midlertidig tryghedsplads i fald man som borger er færdigbehandlet i behandlingspsykiatrien, men endnu ikke visiteret til socialpsykiatrisk regi. Jævnført regionens tilbud om Tryghedshotel. Læs mere om Psykiatri og Social i RM:: www.rm.dk/psykiatri+og+social Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Personalegruppen på Blåkærgård er tværfaglig og sammensat af 1 forstander, 2 afdelingsledere, administrativt personale, husassistenter, pedel, sygeplejersker, ergoterapeuter, social og sundhedsassistenter, afspændingspædagog, pædagoger og pædagogmedhjælpere. Tværsektorielt samarbejder bostedet med behandlingspsykiatrien, distriktspsykiatrien, kriminalforsorgen, somatisk sygehus, egen læge, kommunerne, aktivitets/arbejdscentre som eksempelvis Nørremarken hvor beboerne har en arbejdsfunktion samt andre socialpsykiatriske bosteder. Patientkategorier/borgerkategorier Blåkærgårds målgruppe er voksne borgere i alderen 25-60 år, med svære almenpsykiatriske lidelser dvs. Skizofreni, maniodepressiv lidelse, skizoaffektiv lidelse, personlighedsforstyrrelser m.fl. Det er borgere, som har særlige behov og hvor store individuelle hensyn rummes. Beboernes situation kan være kompliceret af hjerneskade, dobbeltdiagnose, misbrugsproblematikker og/eller behandlingsdomme. Kønsfordeling: 20% kvinder og 80% mænd, hvoraf de fleste aldersmæssigt er i 30 erne Side 1 af 13
Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger hos beboerne på Blåkærgård er ofte komplekse og direkte samt indirekte som følge af en diagnose. I tillæg til det individuelle sygdomsbillede og kortlægning samt behandling af psykiske symptomer centreres de sygeplejefaglige problemstillinger omkring: Psykologisk: misbrug, adfærdsproblematikker eller konflikt skabende adfærd, manglende evne til at skabe - og være i hensigtsmæssige relationer, manglende sociale færdigheder, kognitive funktionsnedsættelser og forstyrrelser bl.a. manglende eller nedsat impulskontrol, indlærings og hukommelsesproblemer, manglende sygdomserkendelse, medicinvægring, manglende evne til at planlægge en dagligdag og opretholde en døgnrytme, hvor almindelige, praktiske dagligdags opgaver indgår. Problemer med opmærksomhed, koncentration, hukommelse og tidsopfattelse Fysiologisk: livsstilssygdomme de mest dominerende er overvægt og diabetes. Søvnforstyrrelser., ernæring, fysisk form og personlig hygiejne. Dårlig tandstatus, hjerneskade, epilepsi. Nedsat eller forstyrret kropsfornemmelse, medicinske bivirkninger Psykosocial: Isolation, ensomhed, tillidsproblematikker, angst, mestring af lidelse i samfundssammenhænge, manglende netværk på og uden for Blåkærgård, begrænset eller manglende kontakt til pårørende. Typiske kliniske sygeplejeopgaver På Blåkærgård samarbejder sygeplejersken overordnet med beboeren om hverdagslivet og det, der knytter sig hertil. I praksis indgår således et patientperspektiv og et sygeplejeperspektiv. Patientperspektivet: Inddrage beboeren mest muligt i forhold til eget liv. Selvbestemmelse og medbestemmelse vægtes højt. Individuelle ressourcer og behov defineres og heri finder sygeplejen sit udgangspunkt. Relationen i fokus som fundament for plejen og behandlingen. At skabe, vedligeholde og afvikle en relation. Samarbejde via dialog i planlagte og spontane samtaler Livshistoriefortælling Sygeplejeperspektivet: På Blåkærgård indebærer sygeplejen en vurdering af indsatsens karakter. Der arbejdes sundhedsfremmende, forebyggende, rehabiliterende og lindrende. Side 2 af 13
Det udførende aspekt: Psykologisk: Kortlægning af det individuelle sygdomsbillede ud fra diagnosen, samt udarbejde planer for og sammen med beboeren ved ændringer i sygdomsbilledet - hvilke faresignaler skal jeg være opmærksom på. Hurtig intervention fx i forhold til et psykotisk gennembrud. Misbrugsbehandling. Social færdighedstræning eksempelvis hvordan taler man til hinanden og finder samtaleemner, hvordan siger man fra overfor andre. Analysere og perspektivere egen opfattelse af situationen. Praktisk færdighedstræning kombineret med fx ergoterapeutisk testning af færdigheder og evne til udførsel af en opgave. Det være sig støtte til og træning i rengøring, indkøb, oprydning, tøjvask, brug af transportmidler.. Risikovurdering af adfærd og adfærdsterapeutisk arbejde Kognitiv træning Udøvelse af jeg- støttende/styrkende sygepleje Aflednings- og mestringsstrategier. Eksempelvis praktisk samhandlen - at bage en kage, at gå en tur med beboeren. aktiviteter som virker samlende eller afledende. Miljøterapeutisk arbejde. At skabe rammer og struktur for den enkelte, samt i fællesmiljøet. Eksempelvis morgenmøder. Administration og observation af medicinsk behandling. Effekt, bivirkning, serumværdi, brug af PN- medicin. Medicinbestilling og dosering. Fysiologisk: Monitorering af vægt. Sygepleje i forhold til Diabetes blodsukkermålinger, kostvejledning. Fokus på den enkeltes behov for motion. Støtte til personlig hygiejne og tandpleje. Støtte til opretholdelse af en naturlig døgnrytme. Psykosocialt: At skabe betingelser for en tillidsbaseret relation. Netværksudredning. Støtte til at opretholde og udbygge et personligt netværk. Etablere eller bevare kontakt til nærmeste pårørende. Pårørendearrangementer. Motivationsarbejde i forhold til deltagelse i fælles aktiviteter isolationsbrydende. Støtte til udredning af of styring af økonomi. Side 3 af 13
Det formidlende aspekt. Planlægge og udføre psykoedukationsforløb til beboeren og/ eller pårørende. Psykoedukation er undervisning af patienter og/eller pårørende i psykiatriske lidelser og psykiske reaktioner på forskellige kriser. Undervisning vedrørende medicinsk behandling. Kost og motion. Undervisningen planlægges ud fra beboerens behov og en række didaktiske overvejelser. Vejledning i udførsel af aktiviteter Vejledning i forhold til mestring af hverdagen Kognitive terapiforløb Dokumentation af dataindsamling, planlagte og udførte sygeplejetiltag i Bostedssystemet. Risikovurdering af adfærd med dokumentation af iværksatte handlinger. Sikre kontinuitet i pleje og behandling - ved sektorovergange via koordinationsplaner og behandlingsplaner. Status minimum 1 gang årligt.. Dokumentation af medicinadministration i Bosteds medicinmodul. Ajourføring af medicinskemaer ved ordinerede medicinske ændringer. Fremlæggelse af sygeplejefaglige handlinger i forhold til beboer ved overlapssituationer. Det ledende aspekt. Udarbejdelse af status, afholdelse af statusmøder med deltagelse af kommunen. Udarbejdelse af individuelt tilpassede handleplaner med mål og delmål samt evaluering og revurdering af disse. Revidere og evaluere handleplaner for og med beboerne. Etablere kontakt til tværsektorielle samarbejdspartnere ved definerede sygeplejefaglige behov. Eksempelvis distriktspsykiater, behandlingspsykiatrien, egen læge, somatisk sygehus og andre. Effektuering af sygeplejefaglige tiltag beskrevet i koordinations og behandlingsplaner. Det udviklende aspekt. At begrunde og argumentere for sygeplejehandlinger ud fra praksis, udviklings og forskningsbaseret viden. Fx i det kollegiale refleksionsforum og ved teammøder. Overvejelser vedrørende implementering af ny viden/nye tiltag. Viden om Specielle ressourcepersoner Supervision. Se endvidere punktet angående udviklingstiltag i den generelle kliniske studieplan. Side 4 af 13
Typiske patientforløb/borgerforløb Forud for indflytning på Blåkærgård er beboeren visiteret hertil af sagsbehandler. Beboeren kan komme direkte fra eget hjem, anden institution eller behandlingspsykiatrisk regi. Der afholdes matchnings og informationssamtaler med den kommende beboer, samt påbegyndes relationsdannelse med tilknyttede kontaktpersoner. Før indflytning eller umiddelbart herefter udfylder beboeren et spørge- interviewskema, som indeholder en række afklaringspunkter og beskrivelse af aktuelle problemstillinger for den enkelte beboer. Det er beboerens opfattelse af egen situation som beskrives. Projekt Den ressourcekrævende beboer udføres. Projektet er en Metode til afklaring af forholdet mellem behov og ressourcer samt indsatsområder for beboeren. Med fokus på en effektiv og hurtig indsats og vurdering af de ressourcer der skal til. Udredning påbegyndes, og det målrettede samarbejde med hverdagslivet som omdrejningspunkt påbegyndes. Inden for en tidsramme på 3 måneder opstartes statusarbejde og handleplansarbejde med beboeren. Der oprettes handleplaner med mål og delmål for beboeren, disse evalueres og revideres gennem hele opholdet på Blåkærgård og beskrives minimum 1 gang årligt i forbindelse med statusmøde. Et typisk forløb indeholder en udredningsfase, en udviklingsmæssig og vedligeholdelsesfase samt en afviklingsfase. Varigheden af et ophold på Blåkærgård er varierende. Hefter opholdet videre visiteres beboeren til et mindre indgribende tilbud. Eksempelvis ikke døgndækket bosted, bofællesskab og egen bolig. Procedurer for udflytning følges. Der etableres kontakt til opfølgende regimer. Tilknytning til distriktspsykiatrien, bostøtte med flere med henblik på kvalitetssikring og kontinuitet i beboerens videre forløb. Metoder i klinisk praksis Metoder i klinisk praksis er omfattende og specielt målrettede. Andre procedure er retningsanvisende. På Blåkærgård arbejdes med en stor diversitet og metoderne vil ofte dække flere aspekter af sygeplejen. Metoder tilknyttet det udførende aspekt: Sygeplejeprocessen Miljøterapi Relationsarbejde - kontaktpersonsordningen. Mestringsstrategier - individuelle handleplaner for den enkelte ved ændringer i sygdomsbilledet. Jeg støttende sygepleje Side 5 af 13
Recovery tilgangen. Recovery kan betegnes som en måde at tænke på i tilgangen til alle dele af psykiatrien. Det er tanken om at mennesker med sindslidelse kan komme sig delvist eller helt. Det skal betragtes som en personlig udviklingsproces mod at komme sig og kan groft inddeles i 2 helhedsområder. 1. At komme sig socialt. 2. At komme sig helt. Broeset risikovurdering af adfærd ( 3 gange i døgnet) Broeset BVC Broeset violence checklist er et redskab som anvendes når man ønsker at vurdere risikoen for vold på kort sigt. Ved hjælp af Broeset chekliste registreres adfærd på en skala fra 0-2 ud fra 6 variable som er. Forvirring, irritabilitet, støjende adfærd fysiske trusler, verbale trusler, angreb på ting og genstande. Målet er at kunne sætte hurtigt ind med forebyggende tiltag og øge sikkerheden. Adfærdsterapi Social- og praktisk færdighedstræning Aktivering internt og eksternt. Udredning af misbrug via 3 forskellige tests. Audit- udredning af forbrug af alkohol., Dudit- Drug use disorder test og Dudit E- Drug use disorder identification test.. Kognitiv misbrugsbehandling. Abstinensbehandling efter skema. Monitorering af basale fysiske værdier- blodtryk, puls blodsukkermåling. Livshistoriefortælling Gensvar og transaktionsanalyse Sokratisk dialog Konflikthåndtering Netværksudredning Stop op metoden, som har det formål at sikre, der vurderes på en beboers tilstand over en 3 måneders periode. Til brug for vurdering af sikkerhedsrisiko og optimal psykosocial indsats. Målet er at sikre den bedst mulige indsats til beboere for at undgå /minimere utilsigtede hændelser. Metoder tilknyttet det formidlende aspekt: Psykoedukation didaktik. Den motiverende samtale Dokumentationsmetoder i bostedssystemet. Elektronisk modul for status/handleplan, mål og delmål, modul for medicinadministration, dagbog, kalendersystem, basisoplysninger vedr. beboeren, samarbejdspartnere. Advis system Side 6 af 13
Registrering af utilsigtede hændelser Aftalemapper for beboerne. Metoder tilknyttet det ledende aspekt: Projekt den ressourcekrævende beboer. Et effektivt, overbliks skabende redskab med fokus på udredning og indsatsområder. Indlæggelses og udskrivningsaftaler Deltagelse i tværfaglige behandlingsmøder, lægesamtaler, med distriktspsykiateren. Lokale procedurer og retningslinjer Den danske kvalitetsmodel Afholdelse af status. Metoder tilknyttet det udviklende aspekt:. Teammøder Supervision Kollegial refleksion, ugentligt Personalemøder med undervisnings og formidlingselementer Det sociale indikator program Værktøjskassen Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder På Blåkærgård er der kontinuerligt fokus på en række udviklings og forskningsområder. Aktuelt er fokus rettet mod: Forskningsprojekt Hvad er vi specielt gode til på Blåkærgård. Udredning. Teamfunktionen. Kollegial refleksion Dokumentationsformen i bostedssystemet specifikt i forhold til mål og delmålsmodulet. Den danske kvalitetsmodel Implementering af nye procedurer og retningsliner i praksis. Arbejdsmiljø og sikkerhed på arbejdspladsen. Stop op metoden. Broeset bvc score. Side 7 af 13
Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Organisering af vejledere: Den studerendes primære samarbejdspartner er den kliniske vejleder. Den kliniske vejleder er overordnet ansvarlig for at planlægge og koordinerer det kliniske undervisningsforløb i samarbejde med den studerende. Som udgangspunkt er det den kliniske vejleder der varetager: Planlægningssamtale ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler vejledning og feedback til fast- og planlagte studieaktiviteter vejledning til interne klinisk prøve og gennemførelse af denne Evaluering af klinisk undervisning I de daglige undervisningssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som det personale, der i det daglige udgør kontakten i de situationer og patientforløb, som den studerende indgår i. Der tilstræbes, at der hver dag er en navngiven daglig vejleder, så der ikke er i tvivl om, hvem der har ansvaret for den kliniske undervisning den pågældende dag. Om disse daglige vejledere anvender vi forskellige betegnelser såsom - ad hoc vejledere/ med vejledere/daglige vejledere. Deltagelse i den kliniske undervisning mødetider Jævnfør modulbeskrivelsen skal den studerende deltage i klinisk undervisning 30 timer om ugen, og undervisningen kan være placeres på alle tider af døgnet, hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder. Den studerendes mødetider for de første 14 dage planlægges af den kliniske vejleder, og fremsendes sammen med velkomstbrevet. Herefter aftales den studerendes mødetider og deltagelse i klinisk undervisning i forhold til muligheder for vejledning samt de aktuelle situationer og patientforløb, som den studerende indgår i. Den kliniske undervisning vil oftest være tilrettelagt på hverdage i dagtimerne, men vil også forekomme i aftentimer og i weekender. Kun undtagelsesvis og efter aftale med den studerende kan der blive tale om klinisk undervisning om natten. Som udgangspunkt planlægger vi de 30 timers ugentlig tilstedeværelse således, at den studerende samtidig har en ugentlig studiedag til fordybelse og refleksion. Hvis den studerende har særlige ønsker eller hensyn, der skal tages i forhold til mødetider og mødedage, så skal det aftales med den kliniske vejleder til planlægningssamtalen. Side 8 af 13
Daglig klinisk undervisning Den generelle kliniske studieplan, modulbeskrivelsen for modul 8 og den studerendes individuelle studieplan udgør rammen for, hvordan den studerendes læreprocesser tilrettelægges. Den kliniske undervisning forgår i autentiske sygeplejesituationer i relation til patientforløb, og udvælges ud fra deres læringsmæssige værdi i forhold til læringsudbyttet for perioden. Den kliniske undervisning er tilrettelagt, så den studerende har mulighed for at mestre progression fra det observerende og reflekterende til det selvstændigt udøvende inden for modulets beskrevne indhold. Den kliniske undervisningsperiode kan overordnet inddeles i tre faser: Fase 1, hvor den studerende introduceres til praksisfællesskabet og de sygeplejefaglige opgaver. Fase 2, hvor den studerende øver sig i at varetage sygeplejefaglige opgaver, bliver medkontaktperson for få patienter/beboere Fase 3, hvor den studerende i tæt samarbejde med sine vejledere udfører selvstændige sygeplejefaglige opgaver Faserne er dog i spil i hele det kliniske undervisningsforløb, og det er den studerendes forudsætninger og graden af kompleksitet i opgaven, der afgør hvilken fase den studerende aktuelt befinder sig i. I det daglige er vejledningen tilrettelagt som før, under og efter vejledning, hvori fokus vil være den studerendes aktuelle læreprocesser knyttet til de opgaver i praksis, som den studerende står over for eller indgår i. I forhold til psykiatriske patienter kan vejledning i den konkrete situation være uhensigtsmæssig og vanskelig at praktisere, hvilket bevirker at før - og efter vejledning prioriteres højt. Det udelukker dog ikke under vejledning i en konkret situation forstået som, at den studerende og vejlederen kan være sammen om og i en konkret situation. En situation som de forud har drøftet igennem og efterfølgende drøfter og reflektere over. Studiegrupper Som supplement til den kliniske undervisning i autentiske sygeplejesituationer tilbydes den studerende at deltage i studiegrupper. Det er et mere formaliseret refleksions- og bearbejdningsforum, hvor de studerende mødes for gensidigt at inspirere og lære af hinandens erfaringer og oplevelser i den kliniske praksis. Gruppen er sammensat af ca. 3-6 studerende samt en eller to kliniske vejledere, som i samarbejde med de studerende er ansvarlige for planlægning og afvikling. Der planlægges med, at gruppen mødes 3-4 gange a 3 timers varighed i løbet af den kliniske undervisningsperiode. Side 9 af 13
Planlagte vejlednings- og evalueringssamtaler I løbet af det kliniske undervisningsforløb er der planlagt med følgende vejlednings- og evalueringssamtaler. Planlægningssamtale: Klinisk vejleder og den studerende afholder en planlægningssamtale inden for de første to uger af den kliniske undervisningsperiode. Formålet med samtalen er en gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den studerendes individuelle kliniske studieplan. Klinisk vejleder finder et tidspunkt til samtalen Den studerende forbereder sig til samtalen ved at udarbejde en præsentation, status over hidtidige forløb og et udkast til den individuelle kliniske studieplan i e- portfolio. Efter samtalen er den studerende ansvarlig for, at den individuelle kliniske studieplan ajourføres i henhold til aftaler. Ugentlig vejlednings- og evalueringssamtale: Klinisk vejleder og den studerende afholder ugentlige vejledningssamtaler. Samtalerne kan foregå både individuel og/eller gruppevis. Formålet med samtalerne er en løbende planlægning, refleksion og evaluering/justering af den studerendes kliniske undervisningsforløb. Samtalen tager afsæt i den studerendes individuelle kliniske studieplan og/eller nedskrevne refleksioner. Den konkrete afvikling aftaler den studerende og den kliniske vejleder ved planlægningssamtalen. Klinisk vejleder finder et tidspunkt til samtalen Den studerende forbereder sig til samtalen i henhold til indgåede aftaler i planlægningssamtalen. Efter samtalen er den studerende ansvarlig for at ajourføre resultat af uge vejledning og evaluering i den individuelle kliniske studieplan i e- portfolio. Afsluttende evalueringssamtale: Efter afvikling af intern klinisk prøve afholder klinisk vejleder og den studerende en afsluttende evalueringssamtale. VIA s evalueringsskema bruges til evalueringen. Den studerende udfylder skemaet forud for samtalen, og medbringer en kopi til klinisk vejleder. Klinisk vejleder og den uddannelsesansvarlige sygeplejerske bruger evalueringsskemaet til at fastholde og udvikle læringsmiljøet i afsnittet. Intern klinisk prøve: Klinisk vejleder informerer og vejleder den studerende til prøven i henhold til gældende retningslinjer i modulbeskrivelsen for modul 8. Vejledningen kan foregå både individuel og/eller gruppevis. Både de daglige vejledere, den uddannelsesansvarlige sygeplejerske og den teoretiske underviser kan indgå i Side 10 af 13
planlagte vejlednings- og evalueringssamtaler, hvor det enten findes hensigtsmæssigt eller påkrævet i forhold til studieforløbet. Der kan ligeledes indkaldes til ekstra samtaler, hvor det findes påkrævet. Lærings- og studiemiljø: Vi har tradition for et godt læringsmiljø, og personalet er som helhed positivt indstillet overfor samarbejdet med studerende og forventer at kunne indgå i inspirerende dialoger og reflekterende samtaler med de studerende. På bostedet er der et læringsmiljø, der anerkender og tager hensyn til den studerende som undersøgende, reflekterende og midt i en læreproces. Der er på bostedet adgang til pc. Stationære på de respektive kontorer, samt bærbare. Der er endvidere adgang til projektor og interaktiv tavle. Det anbefales at studerende gør brug af vores bibliotek, hvor relevant psykiatri litteratur forefindes. Der er i det lokale studiemiljø plads til at de studerende reflekterer og evt. arbejder med egne projekter sammen. Som studerende er der på Blåkærgård mulighed for at supplere din udvikling af psykiatrisk sygepleje via tværfaglig sparring, refleksion og perspektivering. fx i forhold til brugen af ergoterapeutiske redskaber i sygeplejen, pædagogiske tilgange til samtale og handling mm. Fastlagt og planlagte studieaktiviteter: I det kliniske undervisningsforløb er der en fastlagt - og en planlagt studieaktivitet. Den fastlagte studieaktivitet retter sig mod en kommunikativ aktivitet. Det er den studerende og den kliniske vejleder, der deltager i den fastlagte studieaktivitet. Introduktionen til og drøftelsen af den kommunikative aktivitet kan efter aftale foregå enten individuel eller i studiegruppen. Den planlagte studieaktivitet er i form af seminar, der er en gruppebaseret refleksion. Seminar er planlagt til at blive afviklet i uge 3-4. Det er den studerende, den kliniske vejleder og underviseren fra sygeplejerskeuddannelsen der deltager i den planlagte studieaktivitet. Forventninger til den studerende Med udgangspunkt i den studerendes forudsætninger forventer vi, at den studerende er aktiv deltager i både studiefællesskabet og afsnittets praksisfællesskab teamets fælles opgaver og rutiner. Vi forventer: at den studerendes deltagelse i klinisk undervisning på gennemsnitlig 30 timer ugentlig primært tilrettelægges efter studierelevans og aftaler om vejledning. Den kliniske vejledere har en fast Side 11 af 13
vejledningsdag og vi forventer, at den studerende er tilstede denne dag at den studerende inden det kliniske undervisningsforløb har læst og forholdt sig til det kliniske undervisningssteds generelle studieplan, og har givet den kliniske vejleder og teoretiske underviser adgang til e-portfolio at den studerende inden planlægningssamtalen har udarbejdet en præsentation, status over hidtidige forløb og et udkast til den individuelle kliniske studieplan i e-portfolie at den studerende forbereder sig og nedskriver refleksioner i e-portfolio inden de ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler med den kliniske vejleder og efter samtalen ajourfører den individuelle kliniske studieplan at den studerende møder velforberedt, og indgår aktivt i den faglige drøftelse i forbindelse med seminar og anden planlagt gruppebaseret vejledning og refleksion at den studerende har en høj grad af selvstændighed og er opsøgende, undersøgende og reflekterende i forhold til egen uddannelse og læringsmuligheder på det kliniske undervisningssted at den studerende har lyst til at arbejde med sig selv og sin personlighed, fremkomme med egne holdninger og normer, men samtidig er bevidst om egen etisk adfærd at den studerende følger op på og ajourfører det selvvalgte pensum, når behov i den studerendes individuelle kliniske studieplan indikerer dette og sådan, at selvvalgt pensum er fuldendt inden den interne kliniske prøve i modul 8 at den studerendes selvvalgte pensum understøtter den studerendes aktuelle og prioriterede læreprocesser for læringsudbyttet i modul 8, og at pensum anvendes reflekteret i forhold til den studerendes handlinger og interventioner i praksis at den studerende afleverer en kopi afleverer en kopi af evaluerings skema til den kliniske vejleder Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder er uddannet sygeplejerske, faglig kompetent og har en bred klinisk sygeplejefaglig baggrund med erfaringsgrundlag fra både behandlingspsykiatrisk og socialpsykiatrisk regi. Interesse for at vejlede og undervise og er uddannet klinisk vejleder 2009. Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage, supervision, relevant kursusaktivitet og videreuddannelse. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Side 12 af 13
Pensum for teoretisk undervisning: 240 300 sider Pensum for den kliniske undervisning: 360-600 sider, heraf opgiver den studerende 90 150 sider selvvalgt litteratur. Selvvalgt pensum indskrives i e- portfolio senest en uge før intern klinisk prøve. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum i e- portfolie. Pensum for den kliniske undervisning fremgår af pensumlisten Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at kunne deltage i den interne kliniske prøve, er det en forudsætning at: den studerende er studieaktiv jævnfør modulbeskrivelsen, modul 8, side 5. Heraf fremgår, at det er den kliniske vejleder der afgør, om den studerende har været studieaktiv. den studerendes deltagelse i klinisk undervisning har et omfang på gennemsnitligt 30 timer ugentlig. Den studerede er automatisk indstillet til den interne kliniske prøve, hvis ikke den kliniske vejleder gør indsigelser og/eller den studerende selv melder fra. Hvis den studerende selv melder fra, så skal det ske via skolen/studievejleder. den studerende har fået godkendt selvvalgt pensum på 90 150 sider Kriterier for seminar og intern klinisk prøve er vedlagt som bilag 1 og 2 i modulbeskrivelsen, modul 8. Kriterier for fastlagt studieaktivitet i form af kommunikativ aktivitet samt pensumlisten for den kliniske undervisning sendes til den studerende sammen med velkomstbrevet Udarbejdet af: Blåkærgård, august 2012 Klinisk vejleder: Anne B. Bach Mikkelsen Leder/stedfortræder: Anne Mikkelsen Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Ruth Skriver Godkendt af: August 2012 Side 13 af 13