IT-strategi for tværsektoriel sundhedskommunikation notat juni 2008 på implementering af projekter i it-strategien til understøttelse af samarbejdet mellem sygehus, kommuner og praksissektoren i Region Syddanmark. Indholdsfortegnelse Side 1) IT-strategi for tværsektoriel sundhedskommunikation 2 2) Elektronisk kommunikation 2 2.1 Projekt sygehus/hjemmepleje 3 2.2 Projekt elektronisk genoptræningsplan 5 2.3 Projekt sygehus/sundhedspleje 7 3) Projekt fælles informationssystem VisInfoSyd 9 4) Telemedicinske projekter 10 4.1 Telemedicinsk understøttelse af sårbehandling 10 4.2 Telemedicinsk understøttelse af AK-behandling 11 4.3 Telemedicinsk behandling af hudlidelser 11 4.4 Anvendelse af videokonference til udskrivningskonference 12 5) Analyseprojekter 12 5.1 Indsatsen over for sindslidende 12 5.2 Forbyggelsesområdet 13 5.3 Syge/dagpengeområdet 13 5.4 Lovgivning projekt quickguide 13 6) Organisering 13 7) Konklusion og perspektivering 14 1
1. IT-strategi for tværsektoriel sundhedskommunikation Region Syddanmark og kommunerne i regionen har i fællesskab vedtaget en strategi for itunderstøttelse af sundhedsaftalerne og samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og praksissektoren i Region Syddanmark. Ambitionen er, at strategien og e-kommunikation bliver et vigtigt indsatsområde i Region Syddanmark til sikring af det tværsektorielle samarbejde om det sammenhængende patientforløb. og sidste nyt Arbejdet med implementeringen af it-strategien er nået til fase 2. Der er forsinkelser i kommunikationsprojekterne. Forsinkelserne skyldes både tekniske samt organisatoriske problemstillinger. Herudover påvirker konflikten aktiviteterne i projekterne. Der er derfor behov for justeringer i tidsplanerne, og nye tidsplaner for projekt sygehus-hjemmepleje og elektronisk genoptræningsplan er foreslået. De nye tidsplaner fremgår under de enkelte projekter. Der tages dog forbehold for konfliktens varighed, og for at det derfor heller ikke har været muligt at indhente accept fra alle på de nye tidsplaner. Siden udsendelse af sidste statusnotat i januar 2008 har de involverede parter arbejdet med at løse nogle af de problemstillinger, som udfordrer implementering af it-strategien. De største udfordringer ligger på sygehusene. En af årsagerne er, at der på sygehusene er mange systemer, samt at sygehusene skal implementere flere standarder til afsendelse af data, end det er tilfældet i kommunerne. Dette gør udvikling og implementering besværlig og omkostningstung. Der er nu indgået kontrakter med samtlige relevante leverandører. Der er i samarbejde med it-staben fundet en løsning på, hvilket it-system på sygehusene (PAS / EPJ) e-kommunikation lander i og afsendes fra. Derudover arbejdes på en plan for den manglende integration mellem sygehussystemerne, som blandt andet udfordrer tidstro registrering. MedCom-standarder På grund af den øgede kommunekommunikation har det været nødvendigt med en ny version af MedComs korrespondancestandard. Det er planen, at alle it-systemer skal kunne sende og modtage den nye standard pr. 1. oktober 2008. Der har endvidere manglet en konvertering af plejestandarder fra Edifact til XML-format. MedCom har lavet konverteringen men mangler endnu færdiggørelsen af dokumentationen. For bl.a. at ruste it-projektlederne bedre til dialog med it-leverandørerne afholdes den 12. juni et kursus om MedComs standarder. EDI-helpdesk Med den øgede kommunikation er der et stort behov for at overvåge trafikken samt yde support til brugere af elektronisk kommunikation på både sygehuse, i praksis og kommuner. It-staben arbejder på at etablere en EDI-helpdesk med to medarbejdere, hvoraf den ene er ansat. 2. Elektronisk kommunikation I it-strategiens prioriterede handlingsplan er den meddelelsesbaserede kommunikation mellem sygehuse og kommuner det vigtigste indsatsområde. Der er igangsat 2 projekter, der har deltagelse fra samtlige kommuner og sygehuse: Elektronisk kommunikation mellem sygehusene og hjemmeplejen (projekt sygehus/hjemmepleje (2.1)) Elektroniske genoptræningsplaner (projekt elektronisk genoptræningsplan (2.2)) Derforuden er for de kommuner og sygehuse, som ønsker det, igangsat følgende projekt: Elektronisk kommunikation mellem sygehusene og sundhedsplejen (projekt sygehus/sundhedspleje (2.3)) 2
2.1 Projekt sygehus-hjemmepleje Sygehus-hjemmeplejeprojektets formål er at understøtte samarbejdsaftalerne mellem kommuner og sygehuse i forbindelse med indlæggelse og udskrivning af borgere. Målsætning er fuld implementering af MedCom s kommunikationsstandarder for henholdsvis advis, varsling samt indlæggelses- og udskrivningsrapport. Projektet kan overordnet set opdeles i følgende 3 faser: Fase 1 Advis Teknisk og organisatorisk implementering Gennemført 1.1.2008 Revideret: September 2008 Fase 2 Korrespondance Teknisk og organisatorisk implementering. Overgangsløsning til varsling og plejerapporter Gennemført 1.7.2008 Revideret: 1.6.2009 Fase 3 Varsling (MedCom standard) (Færdigbehandling) og Plejerapporter (MedCom standard) (Indlæggelses- og udskrivningsrapport) Gennemført 1.1.2010 Fase 1 Mål: Fuld udbredelse af elektroniske advismeddelelser og indlæggelsessvar mellem sygehus og kommune. Målet er næste nået. Forsinkelser skyldes fortrinsvis tekniske udfordringer. A. Kommunerne 2 kommuner er endnu ikke i drift: Kolding Kommune har interne tekniske problemer og kan derfor ikke implementere nyt. Dog er der lavet aftale om at afprøve advisdelen, så teknikken er testet, inden der åbnes op for drift. Sønderborg Kommune er teknisk og organisatorisk klar til at gå i drift pr. 01.06.08. B. Sygehusene Sydvestjysk Sygehus kører pilotprojekt med Esbjerg Kommune og afd. M og O henover sommeren. Det forventes, at øvrige afd. og kommuner er i drift pr. september 2008. Sygehus Sønderjylland kan ikke for alle afd. s vedkommende nå at være klar med fase 1 til 01.06.08, som udmeldt, grundet strejken. De øvrige sygehuse sender adviser og arbejder målrettet med den organisatoriske implementering af indlæggelsessvar og tidstro registrering. Fase 2 Mål: Implementering af korrespondancemeddelelsen for at give mulighed for at kommunikere varslingsmeddelelser og ind- og udskrivningsrapporter mellem sygehus og kommune. Desuden opfordres til kommunikation med andre sundhedsaktører: Praktiserende læger, speciallæger, apoteker med videre. 3
Kommunerne har til opgave at implementere afsendelse af indlæggelsesrapport i korrespondanceformat. Sygehusene har til opgave at implementere afsendelse af udskrivningsrapport og varsling om færdigbehandling i korrespondanceformat. A: Sygehuse OUH Svendborg Sygehus er i drift OUH Odense Universitetshospital forventer at blive klar til 01.07.08. Igangværende strejke kan dog få indflydelse på testperioden, som skulle være startet ultimo maj. Sygehus Lillebælt, SVS og SHS afventer diverse pilotforløb, tests, tilrettelser af skabeloner, beslutning om valg af løsning samt tilbud og leverance fra leverandører. SVS: Forventet leveringsdato er 01.02.09 SHS: Forventet leveringsdato er 01.03.09 Sygehus Lillebælt: Der er udarbejdet kravsspecifikation for Sygehus Lillebælt, men grundet konflikten har det ikke været muligt at indhente tilbud fra leverandøren, hvorfor der ikke er nogen leveringsdato. B. Kommuner Kommuner, som sender indlæggelsesrapport: Nyborg, Svendborg, Fåborg-Midtfyn, Fredericia og Tønder. Kommuner, som modtager varsling om færdigbehandling og udskrivelsesrapport: Nyborg, Svendborg, Fåborg-Midtfyn, Langeland og Ærø. Kommuner, som korresponderer med praktiserende læger: Assens, Nyborg, Svendborg, Langeland, Esbjerg, Fanø, Fredericia, Fåborg-Midtfyn, Haderslev, Tønder og Aabenraa. Kommuner, som korresponderer med apoteker: Svendborg, Fredericia, Haderslev og Tønder. Fase 3 Mål: Implementering af MedCom-standarderne for varsling og indlæggelses- og udskrivningsrapporter. A. Sygehuse Processen med udvikling af disse standarder i sygehussystemerne er igangsat. Der er indtil videre afholdt 3 møder med IT-staben og de 6 sygehusprojektledere. Den endelige beslutning om fælles PAS/EPJ-system kan dog påvirke processen og dermed udviklingen af de endelige standarder. B. Kommuner Der afholdes møder med EOJ-leverandørerne for at præsentere dem for vores tidsplan. Det er vores forventning, at tidsplanen kan holdes. Tidsplanen kan dog risikere at blive påvirket af, at standarderne for indlæggelses- og udskrivningsrapport først er konverteret til XML pr. 31.03.08 men fortsat mangler den endelige dokumentation fra MedCom. XML-versionerne er således ikke frigivet endnu. For en samlet oversigt over, hvilke kommunikationsstandarder der kan sendes og modtages i de enkelte kommuner og sygehus-systemer se bilag 1. Der er i projektet afholdt 5 møder for samtlige projektledere i sygehus/hjemmeplejeprojektet, senest den 04.06.08. Næste skridt Opfølgning på de 2 kommuner og sygehuse, der ikke er i mål med fase 1. Opfølgning på og fortsat igangsætning af proces på fase 2 og 3 i henhold til tidsplan. 4
Ovenstående sker dels i forbindelse med de fortsatte store projektledermøder for alle kommuner og sygehusenheder, dels via kontakt til de enkelte kommuner og sygehuse. Tidstro registreringer på sygehusene: Generelt vil det være en stadig udfordring at sikre tidstro registrering. Der bør løbende følges op på dette via information og undervisning til personalet på sygehusene. Emnet bør til stadighed være et fast punkt på dagsordenen for de lokale Samordningsfora. Sygehussystemer: Se under generelle udfordringer Implementering af den regionale samarbejdsaftale og dermed ændrede arbejdsgange og nye meddelelser. At EOJ-systemerne Zealand Care og Vitae får udviklet indlæggelsesrapporten, så kommuner med disse systemer kan komme i gang med at sende indlæggelsesrapporten til sygehusene. At få de sidste 7 Rambøll Care-kommuner i gang med at sende indlæggelsesrapport. 2.2 Projekt elektronisk genoptræningsplan Projekt elektronisk genoptræningsplans formål er at understøtte sundhedsaftalerne mellem kommuner og sygehuse i forbindelse med genoptræning. Målsætning er implementering af MedComs kommunikationsstandard, den dynamiske genoptræningsplan. Projektet kan overordnet set opdeles i følgende 3 faser: Fase 0 MedCom pilot Pilottest af DGOP standarden Fase 1 Korrespondance Teknisk og organisatorisk implementering Overgangsløsning til genoptræningsplaner Gennemført 1.1.2008 Revideret: 31.12.2008 Fase 2 Korrespondance og den gode genoptræningsplan anvendes parallelt i takt med at DGOP-standarden bliver implementeret og taget i brug Fase 3 Den gode genoptræningsplan Teknisk og organisatorisk implementeret i de relevante IT-systemer i kommunerne og på sygehusene i regionen Gennemført 1.1.2009 Revideret: 31.12.2009 Fase 0 Mål: Pilottest af DGOP-standarden. Region Syddanmark deltog i pilottesten med sygehusene på Fyn, hvor genoptræningsplanen sendes i DGOP-standarden men bliver konverteret til korrespondancemeddelelsen inden afsendelse til modtager. Pilottesten på Fyn er afsluttet. Sygehusene på Fyn kører i fuld drift og sender til de 12 kommuner, der har meldt klar til at modtage. 5
Ændringsønsker medførte i efteråret 2007 flere versioner af standarden. Den aktuelt kørende version er 0.93. Dette har medført forskellige problemer, hvorfor MedCom-projektet er blevet forlænget til medio 2008. Fase 1 Mål: Alle sygehusene i Region Syddanmark skal kunne sende, og alle 22 kommuner skal kunne modtage elektroniske genoptræningsplaner i korrespondancemeddelelse. A. Sygehusene Det er fortsat kun sygehusene på Fyn, der kan sende genoptræningsplanerne elektronisk i korrespondanceformat. Det forventes, at de jyske sygehuse er klar pr. 1. november 2008. Vores tidsplan er således væsentligt forsinket. Der er i perioden januar til april blevet afsendt 1491 elektroniske genoptræningsplaner fra de fynske sygehuse, svarende til knap 69 % af de udarbejdede genoptræningsplaner på Fyn. Der sendes elektronisk til alle de praktiserende læger. B. Kommunerne 13 ud af 22 kommuner kan modtage den elektroniske genoptræningsplan fra de fynske sygehuse. Fase 2 Mål: Overgangsfase hvor der arbejdes videre med genoptræningsplanerne i korrespondanceformatet, samtidigt med at nogle parter bliver klar med DGOP-standarden. A. Sygehusene OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus har fået udviklet genoptræningsplanen i GOP-standarden, men konverterer den i eget system inden afsendelse til en korrespondancemeddelelse. Tidsplan: Er i drift. Sygehus Sønderjylland får leveret løsningen i en GOP-standard. Konverteringen til korrespondance vil efterfølgende bliver foretaget hos VANS (det elektroniske posthus). Tidsplan: I drift fra november 2008. Sydvestjysk Sygehus får leveret løsningen i en GOP-standard. Konverteringen til korrespondance vil blive foretaget hos VANS. Tidsplan: i drift fra november 2008. Sygehus Lillebælt har fået udviklet løsningen i korrespondanceformat. Tidsplan: I drift fra november 2008. B. Kommunerne For indeværende kan kun ét af de kommunale EOJ-systemer modtage genoptræningsplanen i DGOP-standarden. Det er CSC systemet Vitae, som findes i Haderslev og Sønderborg kommuner. Fase 3 Mål: Alle sygehuse og kommuner i regionen skal kunne håndtere MedCom-standarden, DGOP. Se under fase 2. P.t. er det kun Sygehus Lillebælt, der mangler at få udviklet GOP-standarden. Det vil være realistisk at forskyde tidsplanen til 31/12-2009 De fynske sygehuse kan sende den strukturerede standard, når alle kommuner er klar til at modtage. For oversigt over modtagelse af elektroniske genoptræningsplaner i kommunerne se bilag 1. 6
Der er i alt afholdt 3 møder for projektlederne i projekt elektronisk genoptræningsplan. Det næste møde afholdes den 4. juni 2008. Næste skridt Opfølgning på fremdriften af proces på fase 2 og 3 i henhold til revideret tidsplan. En stor udfordring bliver at styre hvilke modtagere, der kan hvilke meddelelsestyper GOP eller korrespondance. Sygehussystemerne: Se også under generelle udfordringer. Registreringspraksis: Der vil være en organisatorisk udfordring i forhold til ensartet registreringspraksis, så kommunerne ikke oplever store forskelle i indhold. Kvaliteten af indholdet i planen er også en udfordring. Der er netop gennemført en audit på genoptræningsplanerne i april 2008, resultaterne herfra kan måske medvirke til at påvirke den fremtidige udfyldelse af planerne. Organisering i kommunerne: Det kan blive en udfordring for kommunerne at finde ud af, hvor i organisationen/systemerne genoptræningsplanerne skal lande. 2.3 Projekt sygehus/sundhedspleje Projekt sygehus/sundhedsplejes mål er at understøtte tværsektorielt samarbejde mellem kommuner og sygehuse på fødselsområdet. Målsætningen er implementering af MedComs kommunikationsstandarder for henholdsvis fødselsanmeldelse, korrespondance og relevante epikriser. Derforuden er en løsning til afsendelse af jordmoderanmeldelsen til Kirkeministeriet under udarbejdelse. Projektet er overordnet opdelt i følgende 5 faser: Fase 1 Fase 2 Pilottest af elektronisk fødselsanmeldelse i Svendborg Pilotdrift Udbredelse Af elektronisk fødselsanmeldelse fra Fyn Fase 3 Pilottest Elektronisk forsendelse af korrespondance, jordmoderanmeldelse, epikriser Fase 4 Udvikling Hos de øvrige fødesteder mhp. elektroniske forsendelsesmuligheder Fase 5 Udbredelse Elektronisk forsendelse af fødselsanmeldelse, korrespondance, jordmoderanmeldelse, epikriser 7
Fase 1 Mål: Målet er pilottest på elektronisk forsendelse af fødselsanmeldelsen fra sygehus til kommune. Involverede parter er Svendborg Kommune og Svendborg Sygehus. Fra februar 2008 afsendes fødselsanmeldelsen elektronisk til kommunen. De sidste tilpasninger af indholdet i fødselsanmeldelsen testes. Fase 2 Mål: Planlægning og udbredelse af elektronisk forsendelse af fødselsanmeldelse til interesserede kommuner fra OUH og Ærø, som anvender samme it-system. Igangsætning afventer de sidste tilretninger af indholdet i fødselsanmeldelsen og itsystemerne. Interesserede kommuner er i gang med den tekniske opsætning og test. Fase 3 Mål: Pilottest af elektronisk forsendelse af: Jordemoderanmeldelse fra sygehuset til Den elektroniske Kirkebog i Kirkeministeriet. Korrespondance mellem sundhedsplejersken og jordemoder i forbindelse med varsling af fødsler og kommunikation vedrørende komplicerede svangreforløb. Korrespondance mellem barselsafdelingen og sundhedsplejersken til ad-hoc kommunikation i forbindelse med komplicerede fødselsforløb. Epikriser fra børneafdelingen til sundhedsplejen på indlagte børn med relation til sundhedsplejen. Involverede parter er Svendborg Kommune og Svendborg Sygehus. Efter henvendelse fra praktiserende læge er der igangsat et pilotprojekt om anvendelse af korrespondancemeddelelsen mellem sundhedstjenesten og relevante sundhedsaktører i Svendborg Kommune. Fase 4 Mål: Udvikling af de øvrige fødesteders mulighed for afsendelse af elektronisk fødselsanmeldelse. Fase 5 Mål: Planlægning og udbredelse af elektronisk afsendelse af korrespondance, jordmoderanmeldelse samt epikriser. Der har været afholdt 2 møder i pilotgruppen. Det sidste afsluttende møde planlægges afholdt inden sommerferien. Næste skridt Afslutning af pilottest med godkendelse af indhold af oplysningerne i fødselsanmeldelsen hos sundhedstjenesten i kommunen. Afprøvning af øvrige elektroniske kommunikationsmuligheder Udbredelse til fødestederne på OUH og Ærø og de interesserede kommuner Møde med øvrige fødesteder om muligheder for og ønsker om deltagelse i projektet (igangsætning af fase 4). Der ligger en økonomisk og prioriteringsmæssig udfordring på de sygehuse i forbindelse med indkøb af elektronisk registreringssystem, hvor man på nuværende tidspunkt ikke har et system. Og der ligger på samme måde en økonomisk og prioriteringsmæssig udfordring på de sygehuse, som har et fødselsregistreringssystem, men ikke kan sende elektronisk. 8
Fødested i Kolding har et elektronisk fødselsregistreringssystem, som ikke kan sende elektronisk på nuværende tidspunkt. Fødestederne i Sønderborg og Haderslev har ikke et elektronisk fødselsregistreringssystem. Fødested i Esbjerg har et elektronisk fødselsregistreringssystem, som ikke kan sende elektronisk på nuværende tidspunkt. 3. Projekt fælles informationssystem VisInfoSyd Det er vedtaget at etablere en fælles informationsplatform, VisInfoSyd for det tværsektorielle samarbejde mellem sygehusene, kommunerne og lægepraksis. På VisInfoSyd skal al relevant sundhedsfaglig information være tilgængelig for de parter, der samarbejder om det tværsektorielle patientforløb. Der er etableret en redaktionsgruppe for VisInfoSyd: Peder Jest, direktør OUH Sten Dokkedahl, sundhedsdirektør, Faaborg-Midtfyns kommune Helle Aarenstrup Jensen, praktiserende læge Christian Rosendal, praktiserende læge Per Grinsted, praksiskoordinator Anette Bækgaard Jakobsen, afdelingschef, Psykiatristaben Lis Pavia Hansen, web-redaktør Gitte Hammershøj, web-redaktør Tove Lehrmann, chefkonsulent, Afdeling for kommunesamarbejde. Redaktionen har holdt 3 møder siden januar måned. Der er etableret en version 1.0 af VisInfoSyd på adressen www.visinfosyd.dk. Systemet bygger på VisInfo fra Fyns Amt. Det er ved at blive tilpasset regional information og med den menu-struktur, der er planlagt for VisInfoSyd. Der er lagt kontaktinformation ind på alle lægepraksis og speciallægepraksis i regionen inklusiv eventuelle hemmelige telefonnumre. Informationen er beskyttet af password. Der er sendt breve ud til alle sygehusafdelinger for at indhente deres kontaktinformation. Der er sendt breve ud til alle terapiafdelinger med anmodning om beskrivelse af genoptræningstilbud i en fast skabelon. Nyhedssiden er flittigt brugt til at give samarbejdspartnere hurtig besked - ikke bare af fynske leverandører af nyheder (fynske sygehuse og kommuner, som har været vant til at anvende VisInfo fra Fyns Amt) men også af de jyske sygehusafdelinger, praksiskonsulenter og kommuner. Under konflikten sendte redaktionen mail ud til alle sygehuse og alle kommuner og opfordrede til, at benytte VisInfo- Syds nyhedsfunktion. Næste skridt Levering af version 2.0 - inklusiv nye funktioner vedrørende menustruktur, kalender, nyhedsside. Opbygning af sider for kontaktinformation fra sygehusafdelingerne. Der opbygges en specialeopdelt tilgang. Opbygning af skabeloner for kommunal kontaktinformation og udsendelse af brev ud til kommunerne med anmodning om kontaktinformation på alle relevante funktionsområder Konvertering af information fra de gamle amters praksisinformation på sundhed.dk med henblik på at lægge den ind i VisInfoSyd. Informationen er gennemset. En meget stor udfordring har været, at systemet har været utroligt langsomt. Mange læger har klaget over, at de ikke kunne anvende VisInfoSyd i deres daglige klinik. Regionens Kommunikationsafdeling og it-stab har rettet fejlen. 9
4. Telemedicinske projekter It-strategien udpeger telemedicin som et område med et stort potentiale for at udbygge digitaliseringen af samarbejdet. På den baggrund igangsættes telemedicinske spydspidsprojekter med en generel udbredelse i Region Syddanmark som mål. Der arbejdes pt. med følgende områder: Telemedicinsk understøttelse af sårbehandling (Sår i Syd (4.1)) Telemedicinsk understøttelse af AK-behandling (Web-AK (4.2)) Telemedicinsk behandling af hudlidelser (Teledermatologi (4.3)) Anvendelse af videokonferenceudstyr til udskrivningskonference (4.4) Det er ambitionen at anvende MTV-metoden (Medicinsk Teknologivurdering) som ramme om igangsættelse af kommende telemedicinske projekter. Og det er hensigten på sigt at samle et katalog med pilotprojekter inkl. Kom-godt-i gang -beskrivelser af de enkelte projekter. Opbygning af et regionalt telemedicinsk center Regionens it-stab vil stå for opbygningen af et regionalt center for telemedicin. Centeret planlægges at rumme en søjle for telemedicin for sygehusene, telemedicin tværsektorielt og telemedicin eller velfærdsteknologi i kommunerne. 7 kommuner i regionen har givet tilsagn om at deltage, og it-staben vil indkalde til møde snarest. Generelle udfordringer Flytning af behandlingsansvar fra en sektor til en anden Finansiering og økonomi: Sygehusene har pt. den største udgift i forhold til etablering og udvikling, mens det er kommunerne, som har størst gevinst. Hertil er manglende DRG-takster for telemedicinske ydelser en stor udfordring en udfordring som skal løses på nationalt plan Integration: Integration til eksisterende løsninger / single-signon-problematik, så de forskellige løsninger ikke fungerer som isolerede øer Udbredelse og organisering: Udarbejdelse af modeller for udbredelse, der tager hensyn til, at arbejdsgange og praksis er forskellig fra sted til sted 4.1 Telemedicinsk understøttelse af sårbehandling Sår i Syd Målet er forbedring af behandlingen af kronisk sår gennem anvendelse af telemedicinsk løsning - blandt andet via øget samarbejde mellem sygehus og kommune. Sygehus Sønderjylland har i samarbejde med hjemmeplejen og almen praksis etableret en telemedicinsk løsning til behandling af patienter med blandt andet fodsår, sårjournalen. Særligt uddannede kommunale hjemmesygeplejersker tager billeder af patienternes sår og er i tele-kontakt med speciallægen på sygehuset. Patienter kan derved undgå ressourcekrævende rutinekontroller på sygehuset, og behov for specialistbehandling kan opfanges hurtigt. Der er udarbejdet en mini-mtv med fokus på udbredelse af konceptet. Der er etableret mulighed for at kunne sende edifact fra sårdatabasen til den praktiserende læges patientjournal, når behandlingen ændres. Der arbejdes således i tråd med anbefalinger i MTV en på at sikre bedre integration mellem sårdatabasen og de journalsystemer, der anvendes hos parterne. Næste skridt Næste skridt vil være etablering af et projekt, der tager anbefalinger i MTV en til indtægt og etablerer anvendelse af sårjournalen på andre sygehusafdelinger, der varetager sårbehandling i samarbejde med kommunernes hjemmesygepleje.. Se under generelle udfordringer 10
4.2 Telemedicinsk understøttelse af AK-behandling Web-AK Målet er gennem anvendelse af telemedicinske løsninger at bidrage til bedre behandling af patienter i antikoagulansbehandling (AK-behandling) blandt andet gennem opsamling af behandlingsdata og ved at sikre behandler overblik over behandling og dermed mulighed for hurtig reaktion ved problemer. Der er gennemført et pilotprojekt, der havde til formål at afprøve en web-baseret understøttelse af patienter i AK-behandling. I projektet blev der etableret mulighed for, at patienter i hjemmebehandling i stedet for at udfylde papirbaserede skemaer, som sendes til AK-centeret hver 3. måned, kunne indtaste deres blodprøvesvar på sundhed.dk og få forslag til medicindosering. Ca. 70 patienter deltog i projektet over et halvt år. Al indtastning på sundhed.dk blev opsamlet i den kliniske database ThromboBase. Projektet blev afsluttet med en MTV-rapport. Rapporten er sendt til sundhedsministeriet, som økonomisk har støttet projektet. Næste skridt Der arbejdes på at etablere et eller flere delprojekter, som blandt andet tager højde for anbefalingerne i MTV en. Formålet er at etablere it-redskaber til understøttelse af patienters behandling med blodfortyndende medicin i forskellige behandlingsregimer eksempelvis kontrol i ambulatorium, kontrol hos egen læge, selvbehandling. Behandlingen afhænger af patientens tilstand og sygdommens sværhedsgrad. Se under generelle udfordringer. 4.3 Telemedicinsk behandling af hudlidelser Teledermatologi Målet er udbredelse af teledermatologi for at forbedre og optimere patientforløb for patienter med lette hudlidelser. Teledermatologi giver mulighed for at få en vurdering fra en specialist uden personligt fremmøde hos speciallægen. Ved hjælp af teledermatolog kan patienten derfor fortsætte behandling hos egen læge, der gennem billedforsendelse kan indhente råd og vejledning hos specialisten. I det tidligere Fyns Amt er gennemført et projekt, hvor teknologien blev afprøvet. På baggrund af disse resultater arbejdes der på at etablere et projekt, hvor teledermatologi udbredes i hele Region Syddanmark. Der er udpeget en projektgruppe, og der er indkaldt til opstartsmøde i denne gruppe den 29. maj 2008. Tidsplan Der er udarbejdet en projektbeskrivelse for udbredelse af teledermatologi i Region Syddanmark. Kvalitets- og EfteruddannelsesUdvalget (KEU) for almen praksis i Region Syddanmark har på et møde den 4. marts 2008 godkendt ansøgning om tilskud til Projekt udbredelse af teledermatologi i Region Syddanmark. Aftaler foto- lokale møder i gang- Opsamling på plads Projektopstart kursus og besøg af sætning 2 og 3 datakonsulent Medio 2008 aug/sept 2008 1. oktober 2008 april 2009 Næste skridt Afholdt opstartsmøde for projektgruppen den 29. maj 2008 11
Planlægning af informationsmøder for de praktiserende læger Planlægning af fotokurser for praktiserende læger at få de praktiserende læger og speciallæger til at deltage i projektet 4.4 Anvendelse af videokonferenceteknologi til udskrivningskonference Målet er udbredelse af videokonference til understøttelse af det allerede eksisterende samarbejde om udskrivning af patienter med efterfølgende behov for ydelser i den kommunale hjemmepleje. Anvendelse af videokonference til udskrivningskonference kan betyde optimerede patientforløb samt spare transport- og indlæggelsestid. Der er afholdt et inspirationsarrangement om udskrivningskonference via videokonference Der er indkommet interessetilkendegivelser i forhold til opstart af pilotprojekter Der er udarbejdet et udkast til kom godt i gang med videokonference. Næste skridt Opstart af pilotprojekter It-staben undersøger mulighed for, at man kan anvende AD-systemet til kortlægning af videokonferenceudstyr i Region Syddanmark. Målet er understøttelse af udvidede samarbejds- og anvendelsesmuligheder Evalueringsmøde Økonomi: Der ligger en økonomisk udfordring i forhold til indkøb af videokonferenceudstyr på sygehusene og i kommunerne Det er vigtigt at få udstyret bragt i anvendelse, da succesen også afhænger af hyppighed af anvendelse. Derfor kan det anbefales, at man tænker i flere anvendelsesmuligheder, og at udstyret placeres centralt, så flere afdelinger har adgang til det. 5. Analyse-projekter I IT-strategien opereres der foruden implementeringsprojekterne også med analyseprojekter, hvor nøjere analyse af kommunikationsbehov og muligheder bør undersøges grundigere før iværksættelse af egentlig implementering. Der er brug for analyseprojekter i forhold til elektroniske kommunikationsmuligheder inden for følgende områder: Indsatsen over for sindslidende (5.1) Forbyggelsesområdet (5.2) Syge/dagpengeområdet (5.3) Lovgivning (5.4) 5.1 Indsatsen over for sindslidende Der er 2 spor i projektet: Implementering af de eksisterende kommunikationsstrømme fra de somatiske sygehuse til hjemmeplejen til også at omfatte de psykiatriske sygehusafdelinger. Kortlægning af yderligere kommunikationsbehov mellem sygehuspsykiatrien og kommunerne. 12
Implementering af eksisterende kommunikationsstrømme varetages i sygehus-hjemmeplejeprojektet. Regionens psykiatristab har igangsat en kortlægning af, hvilke yderligere kommunikationsbehov der findes mellem psykiatrien og kommunernes forskellige funktionsområder. På baggrund af denne kortlægning undersøges, hvad der umiddelbart er mulighed for at implementere. En implementerings- og handlingsplan fastlægges. 5.2 Forebyggelsesområdet Der ønskes en let og hurtig måde, hvorpå de praktiserende læger kan henvise patienten til kommunal forebyggelse. Teknisk set er der 2 muligheder i spil: Anvendelse af LÆ-blanketter, hvor MedCom er ved at etablere mulighed for elektronisk udveksling Anvendelse af det henvisningshotel, som er etableret til håndtering af henvisninger fra lægepraksis til speciallæger. VisInfoSyd-redaktionen arbejder med problemstillingen. Der er dog behov for en national konsensus på området, så Region Syddanmark implementerer fælles nationale løsninger. 5.3 Syge/dagpengeområdet Samarbejdet og kommunikationen mellem sygehusene og kommunernes syge/dagpengeområde ønskes kortlagt. På baggrund af kortlægningen kan konkrete implementeringsprojekter igangsættes. MedCom gennemfører et projekt med digitalisering af LÆ-blanketter. Færdiggørelse og konklusion på MedComs projekt afventes. 5.4 Projekt quick-guide Der er udarbejdet en quick-guide til sundhedspersonalet om reglerne for elektroniske videregivelse af patienthenførbare helbredsoplysninger mellem sygehus kommune praksis. (bilag 2) 6. Organisering Arbejdet med implementering af it-strategien for tværsektoriel sundhedskommunikation er organiseret i: Fælles IT-styregruppe med deltagelse af sygehusene, kommunerne, almen læger og sundhedsstaben i regionen. Sundhedsdirektøren er formand. Fælles projektsekretariat i Afdelingen for Kommunesamarbejde, Region Syddanmark med 1 chefkonsulent, 3 konsulenter, 1 AC-medarbejder og en projektsekretær. Projektsekretariatet varetager den overordnede projektledelse. Fælles regionale projektgrupper. Her koordineres aktiviteterne og udveksles erfaringer. Lokale projektgrupper på hvert sygehus og i hver kommune. Ansvarlige for implementering i kommunen/på sygehuset. De lokale samordningsfora orienteres via statusrapporter med henblik på den lokale opfølgning på implementeringsprocessen samt nye elektroniske kommunikationsmuligheder. 13
7. Konklusion og perspektiver Vi er godt på vej i forhold til ambitionen om at gøre it til et vigtigt indsatsområde for det tværsektorielle samarbejde om det sammenhængende patientforløb i Region Syddanmark: It-understøttelsen er en integreret del af sundhedsaftalerne. It-strategien indgår som Grundaftale for tværgående temaer De lokale samordningsfora er ved at specificere hver deres implementeringsplaner og it-tiltag i de specifikke sundhedsaftaler. It er en integreret del i arbejdet med en fælles regional samarbejdsaftale om indlæggelse og udskrivning. It er en del af kronikerstrategien Ved siden af it-strategiens projekter arbejdes der i projektsekretariatet med forskellige udviklingsområder i forhold til it-understøttelse af tværsektorielt samarbejde. Blandt andet er der stor interesse fra praksis om større fokus på elektronisk kommunikation. Der arbejdes frem mod udbygning af it-strategien for tværsektoriel sundhedskommunikation med en itstrategi for kommunikation med praksis. Af initiativer, som allerede er igangsat, kan nævnes: Kvartalsvis udsendelse af nyhedsbreve om elektronisk kommunikation til læger og speciallæger Udarbejdelse af forslag til procedureaftale mellem kommune og praksis vedrørende anvendelse af korrespondance Opstart af pilotprojekt mellem sundhedsplejen i Svendborg Kommune og læger Faste møder med datakonsulenterne Formidlingsdelen har fået større fokus i og med, at der med øget kommunikationsmuligheder ligeledes er behov for at vide, hvem der kan hvad. På Region Syddanmarks hjemmeside lægges der nu hver måned en opdateret status på, hvem der kan hvad. Fase 2 i it-strategien er en overgangsfase, hvor korrespondancemeddelelsesstandarden tages i anvendelse. Man kan overveje, om en sådan overgangsfase er en hensigtsmæssig strategi. Vi bruger tid og ressourcer på midlertidige løsninger. Det har dog vist sig at være en rigtig beslutning. Implementering af de rigtige kommunikationsstandarder vil tage tid for leverandørerne, og næsten ingen har gjort det endnu. Den midlertidige løsning med anvendelse af korrespondancestandarden betyder, at vi får etableret kommunikation mellem alle parter langt hurtigere, end hvis de rigtige kommunikationsstandarder skulle i brug. Organiseringen af arbejdet i både regionale og lokale projektgrupper fungerer godt både i forhold til fremdrift, videndeling og erfaringsudveksling, men også som et værdifuldt netværk i forhold til gensidig hjælp og udviklingsmuligheder. Foruden deltagerne i projektgrupperne er der mange andre aktører og interessenter, som alle har indflydelse på implementering af it-strategien. Foruden projektmøderne afholder projektsekretariatet faste statusmøder med regionens it-stabe, datakonsulenterne, MedCom, ad-hoc møder med itleverandører mv. Slutteligt er det vigtigt at holde sig for øje, at overholdelse af tidsplanen i it-strategien er af stor betydning, da de involverede parter indbyrdes er afhængige af hinanden. Det kræver ledelsesmæssigt fokus og prioritering - også i forhold til at allokere de nødvendige ressourcer. 14
Bilag 1 15
16
17