28.10.2013 Til Køge Byråd Høringssvar, forslag til Kommuneplan 2013. Vi har i vores høringssvar fra Landsbyforeningens lokalråd fokuseret på den del af kommuneplanen, der berører vores del af kommunen, særligt med hensyn til udvikling og trafik. Overordnede bemærkninger. Det er afgørende for et område som vores, at kommuneplanen sikrer mulighed for udvikling. Manglende udvikling betyder afvikling og vil gøre området til et mindre attraktivt sted at bosætte sig med risiko for, at områdets sociale og økonomiske sammensætning med stor sandsynlighed ændres til ugunst for området og hele kommunen. For landsbyforeningen såvel som for kommunen som sådan er det ønskværdigt, at hele kommunen, også det åbne land og landsbyerne mod vest, udvikler sig og fremstår attraktiv og tiltrækkende, og bl.a. derigennem vil være i stand til at tiltrække et socialt og indkomstmæssigt varieret udsnit af de mange fremtidigt nye beskæftigede i kommunen. Det er vigtigt at sikre disse mennesker muligheden for at vælge mellem mange varierede boformer og bosteder. Det vil være et aktiv for kommunen også at kunne tilbyde disse mennesker at bo i omgivelser, der er anderledes end, hvad man finder i Storkøbenhavn. Med skolen og den nye integrerede institution (børnehave og vuggestue) centralt placeret, appellerer vores område også til unge ressourcestærke familier, der vil sætte pris på den meget attraktive beliggenhed på landet med skoven tæt på, og alligevel nær offentlig transport til hovedstaden, station i Borup, og motorvejstilkørsler mod nord, syd og vest. Imidlertid præges kommuneplanforslaget især i sin behandling af landsbyer og det åbne land desværre af en underliggende forståelse af begreberne landskabelige værdier, kulturhistoriske værdier, bevaringsværdig, beskyttelse og værne om, der forekommer forenklede og statiske og uden hold i den natur- og kulturhistoriske virkeligheds reelle udvikling. Den handlingsmæssige konsekvens af en sådan forståelse er hæmmende for et områdes udvikling. Derfor er det af yderste vigtighed at kommuneplanen åbner mulighed for en naturlig udbygning i vores område, eksempelvis ved at lade Gørslev og Østervang, byens gamle stationsby med et mindre antal huse, vokse sammen lidt efter lidt, således at der gives mulighed for bebyggelse på arealerne langs Slimmingevej som en fortsættelse af bebyggelsen Askevang, og på den nordlige og sydlige side af Østervang, vejen mellem Gørslev og Østervang. Langs Slimmingevejs nordlige side mellem skolen og idrætsforeningens er også arealer, der naturligt kan inddrages som et område, der kan udlægges til bebyggelse. Der er flere andre steder i vores område arealer, der ligger åbne mellem bebyggelse og som naturligt kunne anvendes til ny boligbebyggelse. Her tænkes på såvel traditionelle enfamilieshuse, som boliger med større tilhørende arealer, til mindre dyrehold, heste,
2 får eller lignende, ligesom nogle kunne finde det attraktivt at bo i en mindre rækkehusbebyggelse i stil med boligerne på den tidligere Østervang kros arealer. Flere personer har på Lokalrådets forespørgsel tilkendegivet, at de gerne vil sælge jord til disse formål, og andre at det ønsker de ikke, men det er hæmmende for udviklingen, at der i kommuneplanen er lukket af for muligheden. Kommuneplanen bør derfor gennemskrives med henblik på udfærdigelse af udviklingsplaner og udvidede rammer for de mindre landsbysamfund, herunder særligt Gørslev-Slimmingeområdet. Nu hvor kommunalbestyrelsen officielt har besluttet at etablere en ny integreret børneinstitution fra 0-6 år og stoppet planerne om nedlæggelse af Gørslev Skole og SFO samtidig med satsningen på et nyt erhvervsområde vest for Bjæverskov (Bjæverskov Vest), mener vi i lokalrådet, at dette bør følges op af nye overordnede rammer for Gørslev-, Slimminge- og Vollerslevområdet, så det tydeligere fremstår, at der satses på udvikling af området. Skolen er et vigtigt omdrejningspunkt for at opretholde et bæredygtigt samfund i konstant udvikling i vores område. Den nye skolereform og den nye strategi for Gørslev skole, Gørslev-modellen se http://www.goerslev-omegn.dk/wp-content/uploads/2013/09/g%c3%b8rslev-skole-forberedtp%c3%a5-fremtiden.pdf, kan og bør bruges som afsæt for en ny start på skole- og pasningsområdet. Det nævnes i kommuneplanen, at byvækst fortrinsvis skal ske i tilknytning til den eksisterende infrastruktur (trafikanlæg, skoler, institutioner, forsyning mv.), men vi er ikke enige i, at byvæksten primært, forstået som langt overvejende, skal foregå i Køge by og Borup samt bydelene Køge Nord, Herfølge og Hastrup. Her glemmes hele den sydvestlige del af kommunen. Vi er i lokalrådet opmærksomme på, at den såkaldte fingerplan sætter de overordnede rammer for kommuneplanen, men ønsker at påpege, at der er station i Borup, som kun ligger 10 km. væk, og således er det helt naturlige pendlerudgangspunkt. Det nævnes endvidere, at der i den vestlige del af kommunen er en restrummelighed i forhold til udvikling af nye boliger, men ingen restrummelighed i øst, og derfor vil man her udpege fire kystnære udviklingslandsbyer. Hvad er begrundelsen for at fire kystnære landsbyer udpeges som særlige udviklingslandsbyer? Så længe der er udbygningsmuligheder i vest, bør disse opprioriteres og udnyttes. Se i øvrigt nedenfor. Forslag til ændringer af konkrete formuleringer i forslaget Kommuneplanen har generelt alt for meget fokus på udvikling i den østlige del af kommunen og bør gennemskrives med det for øje, også at fremhæve udviklingen af den vestlige del af kommunen. Man kunne begynde med at tilpasse forordet på side 1. Side 1, spalte 2, afsnit 2 Til afsnittet bør tilføjes: Byrådet lægger i forslaget op til, at der i den kommende byrådsperiode igangsættes et arbejde med landsbyplaner.
3 Side 1, spalte 2, afsnit 3 Teksten er et godt eksempel på, at planen er meget østligt orienteret. Det er netop tiltag som de beskrevne, vi efterlyser for vores område. De nævnte landsbyer kan vel ikke allerede være valgt? Man bør stræbe efter en mere ligelig udvikling af områderne i kommunens østlige og vestlige del, eller i det mindste erstatte en af de fire udvalgte landsbyer med Gørslev området. Teksten bør derfor ændres, eksempelvis til: udpeger vi fire udviklingslandsbyer fordelt mellem kommunens vestlige og østlige del, og som vi vil se på i den kommende byrådsperiode., eller udpeger vi tre kystnære udviklingslandsbyer og én udviklingslandsby i den vestlige del af kommunen, som vi vil se på i den kommende byrådsperiode.. Side 4, spalte 1, afsnit 4 Byrådet har som mål at sikre en udvikling i hele kommunen, ud fra det konkrete by- eller landområdes potentiale. Helt konkret betyder det, at dette forslag til Kommuneplan 2013 sikrer, at der kan ske en balanceret udvikling i de eksisterende byområder Som teksten står, sikrer planen ikke udvikling i landsbyerne og landområderne, og den bør ændres til; Byrådet har som mål at sikre en udvikling i hele kommunen, ud fra det konkrete by- eller landområdes potentiale. Det betyder, at udvikling i landsbyerne og det åbne land også skal tilgodeses. Helt konkret betyder det, at dette forslag til Kommuneplan 2013 sikrer, at der kan ske en balanceret udvikling i de eksisterende byområder Side 4, spalte 1, afsnit 5 Da byrådet har valgt at fokusere udviklingen på de større sammenhængende byområder, vil det kun i mindre grad være muligt at udvikle til boligformål i det åbne land. Denne kommuneplan udpeger fire særlige udviklingslandsbyer, og byrådet vil derudover løbende følge med i restrummeligheden i de øvrige landsbyer. Teksten bør tilgodese muligheden for udvikling til boligformål i landsbyerne og det åbne land: Byrådet har valgt at fokusere udviklingen på de større sammenhængende byområder højest, men ser positivt på en balanceret udvikling til boligformål i landsbyområderne, eksempelvis Gørslevområdet. Denne kommuneplan udpeger fire særlige udviklingslandsbyer, og byrådet vil derudover løbende følge med i restrummeligheden i de øvrige landsbyer. Alt afhængig af formuleringen omkring udviklingslandsbyer. Side 6, spalte 2, afsnit 4 Gørslev området bør tilføjes til afsnittet, så afsnittet lyder som følgende; Byrådet vil arbejde for, og har en forventning om, at der i den næste revision af Fingerplanen bliver mulighed for stationsnær byudvikling ved Herfølge og Borup stationer, samt udvikling øst for Hastrup ved Ravnsborg og af Gørslev området.
4 Side 8, spalte 2, afsnit 1 Sidste punktum bør tilføjes under hensyntagen til at udviklingen i landsbyerne foregår på et niveau, så disse ikke afvikles. Afsnittet kommer til at se sådan ud; Et af fingerplanens mål er at styrke den kollektive trafikbetjening, hvorfor udlæg af nye byzonearealer hovedsagelig kun kan lade sig gøre i tilknytning til den eksisterende fingerbystruktur dog under behørig hensyntagen til, at udviklingen i landsbyerne foregår på et niveau, så disse ikke afvikles. Side 10, spalte 1, dot 2 2 dot tilføjes Gørslev området, hvilket er i harmoni med udviklingen af virksomhedsområdet vest for Bjæverskov, og hensynet til Gørslev skole, så ordlyden bliver: sikre at byvæksten fortrinsvis sker i tilknytning til den eksisterende infrastruktur (trafikanlæg, skoler, institutioner, forsyning m.v.) og primært placeres i Køge by og Borup samt bydelene Køge Nord, Herfølge, Hastrup og Gørslev området Side 10, spalte 1, dot 5 5. dot skal skrives om, så det klart fremgår, at byrådet ikke vil afvikle landsbyerne. Et stop for udvikling, eller meget begrænset udvikling er lig med afvikling af landsbyerne. Ordlyden kunne være: Sikre at landzonelandsbyernes udvikler sig harmonisk, så de ikke afvikles, og dermed bevare landsbyernes identitet Side 10, spalte 1, dot 6 Ordene de planlagte slettes, så ordlyden bliver følgende: søge at fremme opførelsen af nye boliger i alle de landsbyer, hvor mulighederne for nye boliger endnu ikke er udnyttede. Side 10, spalte 1, dot 7 Gørslev området bør indføjes her, så ordlyden bliver: arbejde for en udvidet ramme til nye boliger i de fem landsbyer: Gl. Hastrup, Egøje, Vedskølle, Svansbjerg og Gørslev området, hvor de planlagte muligheder for nye boliger er ved at være opbrugte Side 10, spalte 1, nyt dot tilføjes søge at planlægge nybyggeri i landsbyerne, så der foregår en harmonisk udvikling af disse Side 14, spalte 1, afsnit 4, Rækkefølge for udbygning Gørslev området har et ønske om at bidrage med en balanceret udbygning af boligområderne i kommunen, som vil være aktuelt med de næste års mange anlægsarbejder i Køge området, og den
5 heraf forventede tilflytning af nye borgere til kommunen. Vi har tidligere set, at familier kan være tiltrukket af knap så høje grund- og huspriser, som det er tilfældet i Køge by og nærmeste omegn. Vi ser derfor gerne en udspecificering af rækkefølgeplanen, hvor udbygningen opprioriteres tidsmæssigt for Gørslev området i forhold til det der blev nævnt på borgermødet om kommuneplanen 2. oktober 2013. Side 25, spalte 3(1), afsnit 2 Gørslev området har oplevet det stik modsatte. Busdriften er blevet stærkt forringet over en længere årrække, ved at man har fjernet busruten gennem Gørslev, Vollerslev og Nyvang. Det bør derfor fremgå tydeligt, at den fremtidige udvidelse og forbedring af busdriften også vil gælde landsbyerne. Afsnittet foreslås udbygget, så det får følgende ordlyd: I de seneste år er busdriften i Køge Kommune styrket. Det har betydet bedre busforbindelser mellem Køge by og hhv. Bjæverskov og Borup samt indførelse af A-busser, der kører fra Herfølge i syd til Køge Sygehus og Campus Køge i nord. Resultatet af den øgede busbetjening har været en markant passagerfremgang og dermed mulighed for yderligere forbedringer af buslinjerne. Fremadrettet vil byrådet arbejde for fortsat udvidelse og forbedring af busdriften. Dette gælder også udvidelse og forbedring af busdriften mellem landsbyerne og fra landsbyerne til Køge by i øst og Borup i vest. Afsnit 1.9, Grøn struktur og afsnit 2.2 Transport og infrastruktur. Udfletning mellem syd- og vestmotorvejen. Den øgede trafikmængde fra den kommende Fehmern forbindelse skal tænkes ind i planerne, så vejnettet ikke bliver overbelastet. Det samme gælder den øgede trafik i almindelighed på både Sydog Vestmotorvejen. Det er nu sådan, at Slimmingevej og Lundegårdsvej, en ganske smal asfaltvej, fungerer som forbindelsesvej mellem de to motorveje, og belastes af megen tung trafik i form af et stort antal lastbiler. Det er således af afgørende betydning for den trafikale belastning i området, at det lykkes at få etableret en direkte udfletning mellem syd- og vestmotorvejen i alle retninger. Vi skal have den voldsomme trafik lagt udenom landsbyerne, ellers ødelægges disse. Trafik Nedenfor har vi listet en række mere konkrete ønsker/forslag, som bør være vigtige fokusområder af betydning for trafiksikkerheden og for bevaring og udvikling af Gørslev og omegn, 1. På veje gennem byerne Gørslev, Slimminge og Vollerslev bør der ved bygrænsen laves en markering med adfærdsregulerende effekt. På sigt ser vi gerne modellen fra Bjæverskov og Lellinge med rundkørsler og/eller midterrabat ført videre ud til Slimminge og Gørslev og omegn. Desuden er der behov for en rundkørsel ved tankstationen i Slimminge og ved Gørslev skole. For hurtigst muligt at få taget hul på problemet med alt for mange og meget hurtigkørende biler gennem byerne, kunne man nogle af stederne starte med chikaner. Alt for mange biler og lastbiler kører 100 km/t eller mere ad Slimmingevej gennem Gørslev og Vollerslev og ad Lundegårdsvej, det bør der sættes en effektiv stopper for.
6 2. Der bør etableres cykelsti langs med Lundegårdsvej til og fra Gørslev Skole. 3. Som alternativ til en rundkørsel ved Gørslev Skole kunne den eksisterende Lundegårdsvej føres nord om gården overfor skolen og ud på Slimmingevej udenfor Gørslev by. Den eksisterende del af Lundegårdsvej ved Gørslev skole kunne gøres blind. 4. For at fremme mere sikker færdsel på eksisterende kombinerede cykel- gangstier, f.eks. fra Bjæverskov og videre ud mod Slimminge, kunne man lave en synlig opdeling med en stribe som adskiller gang- og cykelsti, samt optegne ikoner for cyklende og gående trafik. Vi har erfaring for, at der alt for ofte opstår farlige situationer mellem gående og cyklister. 5. Vedligeholdelse af cykelstier og veje bør opgraderes. Der ligger ofte alt for meget skidt på cykelstier og veje, som gør det farligt at færdes der. I Køge kan man hver dag se fejemaskiner køre og gøre rent. Vi kan i Gørslev og omegn ikke mindes, hvornår der sidst har været en fejemaskine forbi! 6. Den kollektive trafik bør opgraderes. Den hidtidigt førte politik med afvikling af den kollektive trafik i området, har og er fortsat med til at affolke området. Ifølge egne undersøgelser, er det intet problem at få den eksisterende busrute omlagt til at gå ad Slimmingevej til Gørslev og herfra videre forbi Gørslev skole ad Lundegårdsvej til Køge- Ringsted vejen. Et sådant initiativ ville harmonere godt med det, der står i kommunalplan 2013; Fremadrettet vil byrådet arbejde for fortsat udvidelse og forbedring af busdriften. 7. Vedligeholdelse af vejene har vi længe ikke set så meget til. I år er der sket lidt syd for Gørslev, men den meget trafikerede Lundegårdsvej er f.eks. i en elendig forfatning med masser af huller på vejen og i vejsiden, hvilket særligt sikkerhedsmæssigt er forkasteligt. Vi har bedt kommunen om at se på det, men der sker intet. 8. Vedligeholdelse og anlæg på offentlige arealer bør opgraderes i Gørslev og omegn. Det er trist f.eks. at se, at den smukke bøgehæk om skolens areal ikke vedligeholdes med klipning, og at se et rekreativt åndehul i hjertet af Gørslev by blive misligholdt, som det er tilfældet, når man samtidig kan konstatere, at der bliver pumpet tilsyneladende uanede midler ind i anlægget omkring SparNord bank i Køge. Det gælder både anlæg af rundkørsel og beplantning af og omkring denne. Vi har fuld forståelse for, at Køge er centrum for vor kommune, og gerne må virke som en magnet på befolkning og erhvervsliv i oplandet, men det skal ikke være på bekostning af trivslen i landsbyområderne. Cykelruter Foreningen deltager gerne i arbejdet med at udvikle såvel rekreative som transportmæssigt hensigtsmæssige cykelruter i området. Af førstnævnte kan eksempelvis nævnes en udnyttelse af det gamle baneanlæg, hvor det stadig er muligt, og hvoraf en del allerede nu fører fra Vollerslevvej til Skovboskolen, af sidstnævnte kan eksempelvis nævnes behovet for en let farbar og trafiksikkerhedsmæssig forsvarlig cykelrute mellem Borup station og Gørslevområdet.
7 Stiforbindelser Allerede eksisterende stier bør vedligeholdes og afmærkes på en måde, så også turister og nytilflyttede kan få glæde af dem, men ikke mindst for at sikre deres eksistens på sigt. Lokalrådet indgår gerne i et samarbejde med kommunen om at udpege sådanne stier og foreslå nye forbindelser. Det noteres med glæde, at der er planlagt en sti langs Slimminge å. Afsnit 2.9 Naturen og det åbne land. Der henvises til de mange bemærkninger ovenfor om udvikling for at sikre mod afvikling. Det er således vigtigt, at der sikres en formulering også i dette afsnit af kommuneplanen, der giver mulighed for den ønskede udvikling af kommunens sydvestlige område. Se forslag til omformulering nedenfor i kursiv. Om kommuneplansforslagets brug af begreberne kulturhistorisk værdi, landskabelig værdi, bevaringsværdig, beskyttelse og værne om og dets konsekvenser. Et historisk tilbageblik. På side 27 fremhæves, at landsbyer som Gørslev fortæller historie om tiden med udskiftningen i landbruget, og husmandsbrugene ved Spanager fortæller om tider med landbrugsreformer. Dette er fuldkommen korrekt ligesom det ville være, hvis man havde skrevet det samme om Slimminge, Vollerslev, Lidemark, Bjæverskov, Vemmedrup, Fløjterup, Ringsbjerg, Sædder, Herfølge, Søllerup, Gummerød, Tessebølle, Guderup og alle landsbyerne nord for Køge Å. Den generelle historiske udvikling fra de store landbrugsreformer i slutningen af 17-hundredtallet frem til nu gennemsyrer jo hele Danmark og naturligvis også hele Køge kommune. Gørslev er blot et godt eksempel på en stjerneudskiftet landsby, ligesom Spanager er et udmærket eksempel på udstykning af husmandssteder efter lensafløsningsloven af 1919. Spanager er, som beskrevet i kommuneplanen, et lige så godt eksempel på en sådan type udstykning som Rødbylund. Og man kunne med lige så god ret fx have nævnt Vollerslev og Lidemark kirkers afgivelse af jord til husmandsudstykninger som konsekvens af samme lovkompleks (her dog præstegårdsloven). Eller man kunne med samme kulturhistorisk værdi have fremhævet statshusmandsbrugene efter loven af 1899. Dem er der også mange af, og de er kulturhistorisk set med deres særlige baggrund mindst lige så interessante som de senere udstykninger efter 1919-lovene. Pointen er, at ånden i kommuneplanen emmer af at ville fremhæve nogle enkelte/få landsbyer som noget ganske særligt, nærmest unikt, der ikke må tilsidesættes og har særlige kulturhistoriske værdier og skal bevares : underforstået forblive uforandrede nærmest som museale genstande.
8 Tager man Gørslev som eksempel, er det som nævnt korrekt, at den er et godt eksempel på en stjerneudskiftet landsby. Dens facon med 8 tilbageværende gårde i byen og 8 udflyttede gårde i lagkageudsnittene (og i øvrigt 2 universitetsgårde udflyttet til Nyvang) var i virkeligheden et kompromis bestemt af, at greven på Giesegaard (Juellund) ikke var villig (havde råd) til at etablere den optimale og foreslåede udskiftning, efter hvilken endnu flere gårde skulle være udflyttet fra byen. Bl.a. Ertebjerggård flyttede dog senere for egen regning ud på sin jord. Men hvad ville der være galt ved fx at flytte en gård (produktionsbygninger og stuehus) fra landsbyen ud på dens marker. Det kunne vise sig hensigtsmæssigt for gården og for beboerne i landsbyen, og man kunne samtidigt efterlade et stykke jord i byen til nye huse, der kunne tiltrække borgere med særlig interesse for at flytte ud i et aktivt og levende landsby- og landmiljø. Det ville være at fuldbyrde ånden i landboreformerne og følge strukturelle træk ved den kulturhistoriske udvikling af det åbne land. Lokalrådet mener naturligvis ikke, at man skal skalte og valte med et områdes landskabelige og kulturhistoriske værdier og foreslår derfor, at man i en indledende tekst i hvert enkelt afsnit om det åbne land og afsnit om landsbyer med og uden byzone (afsnit 1.9 - afsnit 1.10 - afsnit 2.9 - afsnit 3.2 - afsnit 3.3 - afsnit 4.4 område 13 i rammebeskrivelserne) pointerer følgende: Ved udmøntning af kommuneplanen (lokalplaner) mener byrådet, at kommuneplanens formuleringer som fx at sikre, at bevaringsværdige træk og landsbyens karakteristika respekteres (s. 207) skal forstås dynamisk og udmøntes sådan, at lokalområdet nødvendigvis må forandres og udvikles samtidigt med, at de lokale natur- og kulturhistoriske karakteristika og strukturelle træk i det åbne land og i landsbyer fastholdes og gerne forstærkes. Der skal administreres under skyldig hensyntagen til forandringens nødvendighed uden at den står i modsætning til de natur- og kulturhistoriske værdiers udvikling og historie - også på landet. Det handler om på en harmonisk måde at opretholde et bæredygtigt liv i landsbyerne, så landsbyerne fremstår smukke og intakte, til glæde for de borgere, der kan lide at færdes her, og som rekreerer sig ved det. Derfor er det også direkte forkert, når der i planen er lagt op til, at området ikke kan udbygges. Gørslev kan som ovenfor nævnt eksempelvis udbygges mod øst, så Østervang og Gørslev derved bliver et sammenhængende byområde. Et lidt større befolkningsgrundlag vil sikre et endnu bedre grundlag og forståelse for, at der tilflyder midler til området. Den politik der har været ført hidtil har resulteret i decideret affolkning af området, og det er på tide endeligt at gøre op med denne politik Afsluttende bemærkning Landsbyforeningen ønsker med dette svar at tilkendegive sin interesse i det videre planlægningsarbejde og stiller således meget gerne sit lokale kendskab til rådighed for kommunens
9 behandling af såvel kommuneplan som lokalplaner og andre planer, være sig indenfor bebyggelse, natur, kultur, trafik, børn og unge, og meget andet. -------------------- Til orientering vil dette høringssvar blive lagt på landsbyforeningens hjemmeside www.goerslevomegn.dk. Med venlig hilsen, på foreningens vegne, Annette Goldschmidt, næstformand i Lokalrådet, Giesegårdvej 110, Gørslev, 4100 Ringsted.