Pædagoguddannelsen Studiehåndbog 2009 Skolevangen 45, Hjørring
Forord Denne studiehåndbog uddyber og supplerer de bestemmelser, der er fastsat i studieordningens 1. del: Studieordning for pædagoguddannelsen på Professionshøjskolen University College Nordjylland. Studiehåndbogen gælder for studerende, som er optaget på ny pædagoguddannelse efter 1.september 2007. Studiehåndbogen er opbygget således, at der i første halvdel er bestemmelser og beskrivelser, som relaterer til studieordningens 1. del, og som følger dispositionen i denne: 1. Indledning 2. Progressionen i uddannelsens tilrettelæggelse 3. Pædagoguddannelsens struktur og tilrettelæggelse 4. Semesteroversigt 5. Pædagoguddannelsens faglighed og videngrundlag 6. Specialisering 7. Det tværprofessionelle element 8. Praktikuddannelsen 9. Bedømmelser i pædagoguddannelsen 10. Internationalisering 11. Undervisnings- og arbejdsformer 12. De studerendes deltagelsespligt i uddannelsen 13. De studerendes indflydelse på tilrettelæggelsen af undervisningen og indflydelse i råd og udvalg 14. Studievejledning og faglig vejledning 15. Kvalitetssikring og udvikling 16. Overgangsregler 17. Merit, orlov og overflytning 18. Meritpædagoguddannelsen 19. Referencer 20. Beskrivelser af de obligatoriske fag, linjefag, praktikuddannelse, specialisering og det tværprofessionelle element i pædagoguddannelsen. Studiehåndbogen udarbejdes og revideres løbende i takt med implementeringen af den nye uddannelse. Bl.a. derfor er der i denne udgave ikke uddybende og supplerende beskrivelser af samtlige ovennævnte punkter. Derefter følger supplerende afsnit, som beskriver den konkrete tilrettelæggelse af studieforløbet på pædagoguddannelsen på Skolevangen 45 i Hjørring, opdelt på semestre: 21. Uddannelsens konkrete tilrettelæggelse. 4. Semesteroversigt 2
Pædagoguddannelsen 1. studieår Tema: Kultur og kulturelle udtryksformer Studieåret 2007-08 som eksempel 1. semester 30. JUL 31 6. AUG 32 13. - 33 20. - 34 ECTS-point 27. - 35 Fag Fordeling I alt 3. SEP 36 Introduktion Intro Sundh. 3 10. - 37 Skabende uge Skab. Uge Udtryk 3 17. - 38 Linjefag Linjefags-intro Værk. 3 24. - 39 1. OKT 40 8. - 41 9 15. - 42 22. - 43 Obligatoriske fag Pæd. 6 29. - 44 Pædagogik, IIS 3 5. NOV 45 IIS og DKK DKK 5 12. - 46 19. - 47 Valg af linjefag 26. - 48 3. DEC 49 10. - 50 Pædagogik, 17. - 51 IIS og DKK 14 24. - 52 Pæd. 1 31. - 1 IIS 1 7. JAN 2 Praktikforberedelse Prak.inf., pæd, DKK 1 14. - 3 IIS, DKK, linjef. Linjef. 1 4 21. - 4 1. års praktikuddann. Praktik Praktik 28. - 5 3 I alt 1. sem. 30 (HS07A+B) 2. semester 4. FEB 6 Praktik Praktik 11. - 7 med 18. - 8 indkald 25-9 3. MAR 10 Praktik 10. - 11 (m. indkald) 17. - 12 24. - 13 31. - 14 Praktik 11 7. APR 15 Kultur og pædagogik Projekt Pæd. 4 14. - 16 IIS 2 21. - 17 DKK 2 28. - 18 Linjef. 3 5. MAJ 19 12. - 20 19. - 21 1. årsprøver 11 26. - 22 Den pæd. Institution Prak.inf., pæd, Pæd. 2 2. JUN 23 IIS, DKK, linjef. IIS 4 9. - 24 DKK 1 16. - 25 Linjef. 1 23. - 26 8 8 30. - 27 I alt 2. sem. 30 7. JUL 28 3
8. Praktikuddannelsen Praktikuddannelsen er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog og Studieordning for pædagoguddannelsen på Professionshøjskolen University College Nordjylland. Nedenstående er en uddybning af praktikuddannelsen på Skolevangen i Hjørring. En mere detaljeret beskrivelse af praktikuddannelsen findes i Praktikhåndbogen for pædagoguddannelsen i Hjørring. Seminariet samarbejder med Region Nordjylland og kommunerne i Vendsyssel om 1., 2. og 3. praktikperiode. Regionen og kommunerne er forpligtet til at stille praktikpladser til rådighed. Seminariet fordeler de praktikpladser, der stilles til rådighed, under hensyn til de studerendes ønsker om praktiksted og specialiseringen i 3. praktikperiode. Praktikfordeling sker normalt ca. 2 måneder før praktikkens start. Den studerende kan på eget initiativ vælge at afvikle en praktikperiode i udlandet. Praktikstedet skal godkendes af seminariet. Før alle praktikperioder afsættes tid til forberedelse af praktikken. Den studerende skal på baggrund af researchdage på praktikstedet og en udviklingsdialog med sin praktiklærer udarbejde egne målformuleringer, der senere anvendes i forbindelse med målfastlæggelsen for praktikperioden. De studerende arbejder i studiegrupper, der fungerer gennem praktikperioden. Der gives vejledning i studiegrupperne. I praktikperioderne besøger seminariets praktiklærer den studerende på praktikstedet. Formålet med praktikbesøget er at varetage seminariets andel i samarbejdet omkring fastlæggelse og opfølgning af målene for den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af praktikken. I praktikperioderne indkalder seminariet de studerende til praktikrelateret undervisning på seminariet med det formål at supplere uddannelsen på praktikstedet. I 1. praktikperiode er der 5 dage til rådighed. I 2. og 3. praktikperiode er der 10 dage til rådighed. Den studerende skal i alle tre praktikperioder udarbejde en skriftlig dokumentation i forbindelse med praktikken. De nærmere krav til den skriftlige dokumentation fastlægges i Praktikhåndbog for pædagoguddannelsen i Hjørring. Den studerende skal inden 1. praktikperiode have undervisning i og bestå et førstehjælpskursus. Den studerende skal ligeledes have kendskab til kravet om tavshedspligt og reglerne om magtanvendelse i institutionsarbejdet. Målene for hele praktikuddannelsen og kravene til godkendelse af praktikperioderne er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen og Praktikhåndbog for pædagoguddannelsen i Hjørring. 4
9. Bedømmelser i pædagoguddannelsen Nedenstående er en uddybende beskrivelse af rammer og kriterier under overskriften Bedømmelser i pædagoguddannelsen. Førsteårsprøven Prøven skal give de studerende mulighed for at dokumentere i hvilken grad, den studerende har tilegnet sig viden om pædagogers forskellige opgaver og arbejdsområder samt viden om undervisningsfagenes hovedelementer og deres mulighed for hver for sig og sammen at bidrage til belysning og løsning af pædagogiske opgaver. (uddannelsesbekendtgørelsen 20, stk. 1) Faglærerne udarbejder før prøveperiodens begyndelse en pensumafgrænsning i alle fag, som indgår i eksamensgrundlaget. Prøven er en tværfaglig projektprøve inden for temaet Relationer og pædagogiske processer ud fra et selvvalgt emne. Grundlaget for førsteårsprøven er således den udarbejdede pensumafgrænsning og en projektrapport med tilhørende litteraturliste. Projektrapporten må maksimalt have et omfang på 20 normalsider, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag. De studerende skal tilmelde sig prøven i grupper på mellem 3-5 studerende. Gruppesammensætningen er efter tilmeldingen bindende. Tidspunkterne for tilmelding til prøven, godkendelse af emne og problemformulering samt aflevering af projektrapport og afvikling af prøven meddeles inden forløbets start de studerende. Førsteårsprøven afholdes som en intern prøve og bedømmes efter 7-skalaen. Ved eksamen deltager gruppens vejleder som eksaminator og en intern censor. Den mundtlige prøve indledes med en fælles fremlæggelse på maksimalt 20 minutter. Den samlede fremlæggelse og projektrapporten er udgangspunktet for en efterfølgende, individuel, faglig dialog med hver af gruppens medlemmer med en varighed på 15 minutter. Den studerende bedømmes individuelt ud fra en samlet vurdering af projektrapporten, den mundtlige fremlæggelse og den faglige dialog. Den afsluttende prøve i Individ, institution og samfund Ved afslutningen af 4. semester afholdes eksamen i faget Individ, institution og samfund. Prøven tilrettelægges skiftevis som intern og ekstern eksamen. Pædagoguddannelsen afgør ved lodtrækning, om prøven er intern eller ekstern og giver de studerende meddelelse herom ved starten af 4. semester. Eksamen afholdes på grundlag af et udarbejdet skriftligt projekt indenfor faget. Projektet udarbejdes i grupper på 3-5 studerende. Projektgruppen tildeles en vejleder, der ligeledes fungerer, som den studerendes eksaminator. Projektet må maksimalt have et omfang på i alt 25 normalsider inklusiv forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste. Det skal fremgå af projektet, hvilken studerende som er ansvarlig for de enkelte dele af projektet. Eksamen er en mundtlig faglig samtale mellem den enkelte studerende, eksaminator og censor. Tidsrammen for eksamen er 15 minutter. Efter eksamens afholdes votering hvor alene eksaminator og censor deltager. Tidsrammen er her 5. minutter. Den studerende meddeles herefter den opnåede karakter, som udtrykker i hver høj grad målene for faget er opnået. Bedømmelsen er en samlet vurdering af det skriftlige projekt og den studerende evne til at indgå i en faglig samtale. Eksamen bedømmes efter 7-trinsskalaen. 5
11. Undervisnings- og arbejdsformer Nedenstående er en uddybende beskrivelse af aktiviteter under overskriften Særlige studietilbud og -forløb. Kursus i tekstbehandling og informationssøgning Målet er, at den studerende - bliver i stand til at udnytte edb til skriftlige arbejder og informationssøgning og kommunikation i løbet af uddannelsen. Indholdet er: - Øvelser i brug af tekstbehandling, informationssøgningsprogrammer og elektronisk kommunikation. Frivilligt kursus i vandaktiviteter Der tilbydes på 1. semester et frivilligt kursus i vandaktiviteter for alle studerende. Dette kursus er samtidig et indledende modul på 16 lektioner af svømmelæreruddannelsen. Deltagelse heri er en forudsætning for deltagelse i svømmelæreruddannelsen. Målet med kurset i vandaktiviteter er at opleve bevægelse/lege i vand at få indsigt i vandets stimulerende virkning på bevægelsesudviklingen at få kendskab til funktionshæmmedes muligheder i vand. Aktiviteterne tager udgangspunkt i tilvænningsøvelser, som indeholder bevægelse i vand glide- og flydeøvelser vejrtrækningsøvelser dykkeøvelser spring i vandet. Resten (84 lektioner) af svømmelæreruddannelsen ligger på 4. og 5. semester. Svømmelæreruddannelse Svømmelæreruddannelsen tilbydes i henhold til Bekendtgørelse om uddannelse af svømmelærere (Svømmelærerprøven), nr. 718 af 21.07.2000: Bekendtgørelse om uddannelse af svømmelærere (Svømmelærerprøven) I medfør af 2, stk. 3, i lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 10. juli 1997, og af 2, stk. 8, og 18, stk. 2, i lov nr. 508 af 30. juni 1993 om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., som senest ændret ved lov nr. 486 af 31. maj 2000 og 491 af 31. maj 2000, fastsættes: Kapitel 1 Uddannelsens formål og struktur. 6
1. Uddannelsens formål er, at den studerende tilegner sig alsidige forudsætninger for at begrunde og anvende svømning i forskellige pædagogiske sammenhænge. Den studerende skal tilegne sig faglig og pædagogisk indsigt samt praktiske færdigheder i de studieområder, der er angivet i 4. 2. Svømmelæreruddannelsen udbydes af lærerseminarierne som frivillig undervisning for lærerstuderende i henhold til bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen. Stk. 2. Svømmelæreruddannelsen kan desuden udbydes for andre uddannelsessøgende end lærerstuderende i henhold til lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. af lærerseminarierne og af andre institutioner, der er godkendt hertil af Undervisningsministeriet. 3. Uddannelsen har et omfang på 0,1 studenterårsværk, svarende til 6 points i European Credit Transfer System (ECTS-point), heraf ¼ praktik med børneundervisning. Dette lægges til grund for planlægningen af uddannelsen. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Stk. 2. Institutionen kan fritage en studerende for dele af uddannelsen, når det dokumenteres, at den studerende gennem uddannelse eller på anden måde har opnået tilsvarende kvalifikationer. Stk. 3. Der er for lærerstuderende mødepligt til uddannelsen, som den tilrettelægges af seminariet efter denne bekendtgørelse, jf. 2, stk. 1, og 7. 4. I uddannelsen indgår følgende studieområder: Kapitel 2 Uddannelsens indhold. 1) Basis: Tilegnelse af basale generelle erfaringer med og forståelse af principper for bevægelse i vand. Tilvænningsøvelser, lege med og uden redskaber, boldaktiviteter, udspring og ekspressive aktiviteter. 2) Svømmearter: Crawl, rygcrawl, brystsvømning, butterfly, høj og lav rygsvømning, herunder starter og vendinger. 3) Teori: Idrætspædagogiske og didaktiske emner vedrørende aktiviteter i vand, herunder kendskab til funktionshæmmedes muligheder i vand. Fysiologiske, biomekaniske og træningsmæssige forhold. 4) Sikkerhed: Teoretisk kendskab til og praktisk færdighed i livredning, selvredning og forskellige bjærgeformer. Faremomenter i forbindelse med vandaktiviteter, f.eks. dykning, undervandssvømning og udspring. Kendskab til regler og forskrifter på området. Kapitel 3 Bedømmelse 5. Den studerendes undervisningsfærdighed bedømmes af læreren på grundlag af arbejdet i praktikundervisningen og en i forbindelse hermed udarbejdet skriftlig opgave, dog medvirker en intern censor ved bedømmelsen af opgaven. Der gives bedømmelsen Bestået / Ikke bestået. Stk. 2. Der afholdes desuden en intern prøve i praktiske færdigheder. De enkelte dele af prøven aflægges normalt inden for ét semester. Ved bedømmelsen lægges vægt på, at den studerende har god forevisningsfærdighed. 7
Stk. 3. Prøven i praktiske færdigheder efter stk. 2 omfatter følgende: 1) Distancesvømning: 1000 m fri svømning uden pause på max. 30 min. 2) 100 m crawl, 100 m rygcrawl, 100 m brystsvømning, 25 m butterfly, 50 m lav og 50 m høj rygsvømning. Der vises startspring og vendinger i relation til de enkelte svømmearter. 3) I spring fra vippe vises stående hovedspring, hovedspring med tilløb samt 4 frie spring, herunder rotationsspring. 4) Alsidigt selvkomponeret gruppeprogram (2-4 deltagere), som indeholder udvalgte elementer fra studieområdet Basis, jf 4, nr. 1. Endvidere kan synkronsvømning, drama og andre aktiviteter inddrages. 5) Selvredningsprogram med øvelser der kan bruges på åbent vand herunder, udspring fra vippe påklædt, afklædning i vand, hvilesvømning,vandtræning og minimum 2 minutters flydning. 6) Livredning, hvor den studerende skal vise sikkerhed i a) 25 m svømning, to på hinanden følgende dykninger (mindst 3 m) fra vandtrædning efter bjærgedukke eller lignende (5 kg), som derefter bjærges 25 m. Der gives ét forsøg til hver dykning. b) Dykning fra udspring med undervandssvømning efter bjærgedukke. Dukken hentes 15 m fra udspringsstedet og bjærges tilbage hertil. c) 50 m bjærgning af forestillet bevidstløs person (max. 3 min.), hvor bjærgeren skal være påklædt. d) 25 m bjærgning af træt svømmer (min. 2 former). Undsætning af panisk svømmer. I tilknytning hertil demonstreres frigørelsesgreb. Svømmeren hjælpes/beroliges, bjærges til kant og tages fra vand til land. e) Kendskab til og praktiske færdigheder i trinvis førstehjælp til bevidstløse samt anvendelse af sikkerhedsudstyr i hal. Stk. 4. Der gives i begge prøver bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. For at bestå uddannelsen skal den studerende have opnået bedømmelsen Bestået i begge prøver. Stk. 5. Institutionen udsteder bevis for gennemført uddannelse. 6. I øvrigt gælder reglerne om klager over eksamen m.v. og om anke i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (eksamensbekendtgørelsen). Stk. 2. Censorformanden for læreruddannelsen varetager censorformandens opgaver ved nedsættelse af eksamensankenævn. Kapitel 4 Andre regler 7. Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsen i en studieordning. Stk. 2. Studieordningen skal indeholde regler om: 8
1) Praktikken, jf 3, stk. 1. 2) Meritoverførsel, jf 3, stk. 2. 3) De studerendes pligt til at deltage i uddannelsen, jf 3, stk. 3. 4) Omfanget af uddannelsens studieområder, jf. 4. 5) Den skriftlige rapport, jf. 5, stk. 1. Stk. 3. Det skal fremgå af studieordningen, at institutionen, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen. 8. Undervisningsministeriet kan tillade afvigelser fra bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig med tilladelsen fastsættes varighed og rapporteringsform. Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold. 9. Klager over en institutions afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes for Undervisningsministeriet. Klagen indgives til institutionen, der videresender klagen til Undervisningsministeriet ledsaget af en udtalelse, som klageren har haft lejlighed til at kommentere inden for en frist af 1 uge. Stk. 2. Fristen for indgivelse af klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Kapitel 5 Ikrafttræden m.v. 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2000. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 475 af 26. august 1982 om uddannelse af svømmelærere på seminarier og kursus ophæves. Undervisningsministeriet, den 21. juli 2000 12. De studerendes deltagelsespligt i uddannelsen De studerendes møde- og deltagelsespligt i uddannelsen er beskrevet i Studieordning for pædagoguddannelsen på Professionshøjskolen University College Nordjylland. Nedenstående er en uddybning af de studerendes møde- og deltagelsespligt i uddannelsen på Hjørring Seminarium. De studerendes møde- og deltagelsespligt i uddannelsen Som led i deltagelsespligten har den studerende mødepligt til undervisningen på 1. og 2. semester og til praktikuddannelsen. Deltagelse i undervisning på 1. og 2. semester registreres af læreren. Hvis der har været for meget fravær, er mødepligten ikke opfyldt, hvilket meddeles både den enkelte studerende og vedkommendes studielærer. Hvis en studerende ikke opfylder mødepligten, underretter den enkelte lærer afdelingslederen, som afgør, hvilke muligheder den studerende har for at kunne opfylde deltagelsespligten. 9
Deltagelsespligten kan i den resterende del af uddannelsen opfyldes på forskellige måder alt efter fagenes eller uddannelsesforløbets indhold og tilrettelæggelse. På de enkelte hold drøfter undervisere og studerende i fællesskab, hvordan de studerendes arbejde med faget kan tilrettelægges. Underviserne fastsætter efter drøftelse med de studerende, hvordan deltagelsespligten skal opfyldes. Den studerende har ansvaret for at kunne dokumentere opfyldelse af deltagelsespligten for det pågældende undervisningsforløb. Erfarer eller formoder underviseren, at den studerende ikke opfylder deltagelsespligten, giver underviseren meddelelse til afdelingslederen herom. Afdelingslederen afgør herefter, hvilke muligheder den studerende har for at indhente det forsømte. Eksempelvis muligheden for at den studerende kan udarbejde en skriftlig dokumentation for arbejdet med et nærmere bestemt kundskabsområde. Emnet skal i den forbindelse godkendes af den pågældende underviser, som ligeledes afgør, om den skriftlige dokumentation kan opfylde deltagelsespligten. Opfyldes deltagelsespligten ikke, kan afdelingslederen pålægge den studerende at gå dele af uddannelsen om. Hvis en studerende gentagne gange eller gennem længere tid har undladt at opfylde sin deltagelsespligt, og den studerende har modtaget skriftlig advarsel herom, kan rektor bortvise den studerende fra uddannelsen, jf. uddannelsesbekendtgørelsen 19, stk. 3. 13. De studerendes indflydelse på tilrettelæggelsen af undervisningen og indflydelse i råd og udvalg Som et vigtigt element i udviklingen af ansvarlighed hos de studerende lægger pædagoguddannelsen vægt på de studerendes medindflydelse og medansvar for studiets organisering - herunder den detaljerede fastsættelse af uddannelsens form og indhold. Dette organiseres ved de studerendes deltagelse i temamøder samt faste råd og udvalg. De studerende kan vælge repræsentanter til følgende råd og udvalg: Uddannelsesudvalget Studierådet Praktikudvalget Kantineudvalget Kunstudvalget De studerendes råd De studerende kan vælge at deltage i temamøder indkaldt af uddannelsens ledelse. Indholdet kan blandt andet være: Studiemiljø Uddannelsesændringer Undersøgelser og drøftelser af forhold på uddannelsen Tværprofessionelle uddannelsesmuligheder 14. Studievejledning og faglig vejledning I Studieordning for pædagoguddannelsen på Professionshøjskolen University College Nordjylland er mål, indhold og forskellige former for vejledning beskrevet. I forlængelse heraf følger her nærmere bestemmelser om vejledningens organisering. Den koordinerende studielærer Til hver klasse er der på første studieår tilknyttet en koordinerende studielærer. 10
Det er den koordinerende studielærers opgave - at planlægge, koordinere og deltage i introugen og at informere om studiestart herunder indkøb af litteratur - at videregive relevante informationer til klassen - at koordinere og facilitere udviklingen af klassens studiemiljø i samarbejde med de studerende og studielærerne samt øvrige lærere - at koordinere og følge op på klassens fremmøde på tværs af fag og forløb - at formidle studieordningens og studiehåndbogens bestemmelser - at foretage praktikfordeling (fordeling af praktiksteder, praktiklærere og studiegrupper samt introduktion til studiegruppearbejdet) i samarbejde med årgangens øvrige koordinerende studielærere samt praktikkoordinator og praktiksekretær - at planlægge, koordinere og gennemføre de dele af praktikperioden, som ikke er fagundervisning i samarbejde med praktikkoordinator (indkald, efterbehandling af praktikken, optakt til 1. årsprøve og etablering af projektgrupper) Studielærer Til hver studerende er tilknyttet en studielærer Det er studielærerens opgave - at understøtte udviklingen af klassens studiemiljø - at evaluere 1. studieår i forhold til den studerendes eget læringsudbytte - at give individuel studievejledning herunder indledende samtaler og opfølgning vedr. orlov, fravær, omgang og ophør - at afholde udviklingssamtaler - at være praktiklærer for den studerende - at vejlede i forbindelse med valg af praktiksted, fremstilling af praktikdokument og læringsmål - at aflægge praktikbesøg i forbindelse med midtvejsvurderingen af praktikforløbet samt deltagelse i evt. vurderingsmøder ved praktikkens afslutning - Studievejledning Studievejledningen er både generel og individuel. På 1. studieår gives både den generelle vejledning af den koordinerende studielærer, og den individuelle vejledning gives af den studerendes studielærer. I resten af studiet gives den generelle vejledning af pædagoguddannelsens centrale studievejleder, mens den individuelle vejledning gives af den studerendes studielærer. Behandling af sager vedr. ændringer i den enkelte studerende studieforløb, herunder ansøgninger om orlov, foretages af den centrale studievejleder i samarbejde med studiesekretæren. 11
Den generelle del indeholder: - orientering om uddannelsen, som den er tilrettelagt i henhold til gældende bekendtgørelser samt studieordning og studiehåndbog - uddybning af de studerendes ansvar og muligheder i forhold til deres studieforløb og de studerendes mulighed for indflydelse på uddannelsens tilrettelæggelse. Den individuelle del indeholder: - vejledning om egen indsats, individuelle muligheder og mål samt evaluering af eget udbytte af uddannelsen. I grundlaget for den individuelle studievejledning indgår standpunktsvurderinger i de enkelte fag, evalueringer i forbindelse med projekter og tværfaglige forløb, bedømmelser i praktikperioderne og bedømmelsen efter 1. studieår. I forbindelse med studiet afholder studielærerne udviklingsdialoger med hver enkelt studerende. Målet med disse udviklingsdialoger er at evaluere, vejlede og fastlægge individuelle mål for den studerendes arbejde i studiet som helhed, herunder ligeledes forberede den studerende på udarbejdelse af konkrete læringsmål for praktikperioden. Faglig vejledning Den faglige vejledning indgår som en integreret del af undervisningen såvel på seminariet som i praktikken. Grundlaget for den faglige vejledning er den studerendes arbejde med faget, herunder i de temaperioder, hvori faget indgår. Vejledningen gives af de lærere, der har ansvar for den pågældende undervisning. Den er både generel og individuel. Det er lærerens opgave i den løbende faglige vejledning at orientere en studerende, hvis standpunkt ikke er tilfredsstillende, så der er mulighed for at forbedre indsatsen i det pågældende fag inden den endelige standpunktsbedømmelse. Den faglige vejlednings indhold er - at støtte den studerende i arbejdet med tilegnelse af stoffet - at sikre en løbende evaluering af undervisningen i fagene og de tværfaglige forløb - at undervise de studerende i studiemetoder, som har særlig betydning i forhold til uddannelsens formål og indhold - at bedømme den studerendes faglige og samarbejdsmæssige indsats i studiet. 21. Uddannelsens konkrete tilrettelæggelse Første studieår: 12
1. semester: Relationer og pædagogiske processer Studieforløbet på 1. studieår er tematiseret under overskriften "Relationer og pædagogiske processer", uanset om der er tale om fagopdelte eller tværfaglige uddannelseselementer. Målet er, at den studerende gennem undervisningen får indsigt i og forståelse for temarammen Relationer og pædagogiske processer herunder indsigt i de forskellige fagområders bredde og indholdselementer samt fagområdets bidrag til forståelsen af pædagogisk arbejde. På første semester lægges der særlig vægt på at arbejde med klassens læringsmiljø og den enkelte studerendes udvikling af studiekompetencer. Introduktion Uddannelsens første uge tilrettelægges som introduktionsuge med det mål at den studerende får kendskab til studiemiljøet og det at være studerende på pædagoguddannelsen i Hjørring at den studerende får skabt grundlag for at forstå samarbejdsrelationers betydning for læring Indholdet er generel introduktion og studievejledning (herunder information om studielærerordningen) undervisning i drama (introduktion til skabende uge) og sundhed, krop og bevægelse (hvor "udeliv" er et tema) introduktion til IT og studiegruppearbejde. Der medvirker tutorer i studieintroduktionen. Skabende uge Uddannelsens anden uge tilrettelægges tværfagligt som Skabende uge. Målet med skabende uge og begrundelsen for at den ligger i starten af uddannelsen er - at de studerende lærer egne skabende ressourcer at kende - at de lærer stedet at kende - at de lærer hinanden at kende - at de udvider læringsbegrebet - at de skaber en forestilling ved brug af forskellige kulturelle udtryksformer. I løbet af ugen produceres med anvendelse af en række forskellige udtryksformer en forestilling, som vises for et indbudt publikum fra pædagoguddannelsens praktikinstitutioner. Introduktion til linjefag Introduktionen til linjefag strækker sig over 3 uger. Målet med introduktionen til linjefagene er at den studerende får en præsentation af linjefagenes indhold, arbejdsformer og teori. Indholdet er legekultur og skabende aktiviteter, æstetiske læreprocesser didaktiske overvejelser 13
pædagogiske læreplaner. Forløbet tilrettelægges som en vekslen mellem fælles oplæg for hele holdet, klasseundervisning og selvstudium i studiegrupper. Forløbet afsluttes med, at de studerende vælger linjefag. Der gennemføres efterfølgende undervisning i det valgte linjefag. Temaet Relationer og pædagogiske processer Dette forløb strækker sig normalt over ca. 12 uger. I forløbet indgår de obligatoriske fag og linjefag under den fælles overskrift "Relationer og pædagogiske processer": Pædagogik, hvor der bl.a. tages udgangspunkt i følgende: Dannelse opdragelse, læring, socialisering og udvikling Etik værdier, menneskesyn og demokratiforståelser i pædagogisk arbejde Inklusion og eksklusion Dansk, kultur og kommunikation, hvor der bl.a. tages udgangspunkt i følgende: Kommunikation verbal og alternativ kommunikation, herunder samtale og æstetisk kommunikation Kulturelle fællesskaber udtrykt gennem lege, ritualer, traditioner og æstetiske udtryksformer Kulturmøder og kulturel mangfoldighed, herunder tosprogethed. Individ, institution og samfund, hvor der bl.a. tages udgangspunkt i følgende: Institutionskultur interne og eksterne relationer Den samfundsmæssige og socialpolitiske udvikling og dens betydning for pædagogens ansvarsområder i velfærdsstaten - herunder inklusion og eksklusion Pædagogens juridiske forpligtelser. Forløbet tilrettelægges som udgangspunkt som fagopdelt klasseundervisning, suppleret med tværfaglig holdundervisning, studiegruppearbejde og fremlæggelser. Forløbet afsluttes med et miniprojekt af 2 ugers varighed. I forbindelse med forløbet udarbejder fagenes lærere et problemkatalog, som indeholder en række forskellige problemstillinger i relation til fagenes perspektiver i forhold til det fælles tema. De studerende arbejder med én problemformulering, som tager udgangspunkt i en problemstilling i problemkataloget. I studiegrupper og under vejledning udarbejdes en synopsis på 2 sider, hvori der fremsættes begrundede handleforslag på baggrund af en analyse, der inddrager faglige begreber fra fagene. Arbejdet fremlægges på hold, som dannes ved opdeling på tværs af klasser, og hvor der deltager en lærer på alle hold. Der gennemføres samtidig undervisning i førstehjælp i forløbets første uger. Frivilligt kursus i vandaktiviteter Der tilbydes på 1. semester et frivilligt kursus i vandaktiviteter for alle studerende. Dette kursus er samtidig et indledende modul på 16 lektioner af svømmelæreruddannelsen. Deltagelse heri er en forudsætning for deltagelse i svømmelæreruddannelsen. Se nærmere om kurset i vanaktiviteter og svømmelæreruddannelsen under 11. Undervisnings- og arbejdsformer. 14
Praktikforberedelse til 1. studieårs praktik Der afsættes 2 uger til forberedelse af praktikken. På baggrund af researchdage på praktikstedet og en udviklingsdialog med den studerendes studielærer, som samtidig er individuel studievejleder, udarbejder den studerende et praktikdokument (jf. uddannelsesbekendtgørelsens 15). Heri indgår målformuleringer, der senere anvendes i forbindelse med fastlæggelse af de konkrete læringsmål for praktikken. De studerende arbejder i studiegrupper, der fungerer gennem hele praktikperioden. Der gives vejledning i studiegrupperne. I praktikforberedelsen indgår undervisning i de obligatoriske fag og linjefag. 1. studieårs praktik begynder i de 2 sidste uger af 1. semester. 2. semester: Relationer og pædagogiske processer (fortsat) Målet for temaet er, at den studerende uddyber sine praktiske færdigheder og sin viden om Relationer og pædagogiske processer herunder indsigt i de forskellige fagområders bredde og indholdselementer samt fagområdets bidrag til forståelsen af pædagogisk arbejde. Inden for temaet skal bearbejdes en selvvalgt problemformulering med relevans for 1. praktikperiode. Temaet har en varighed på ca. 19 uger inklusiv 1. praktikperiode. Temaet er projektorganiseret arbejde i grupper på 3-5 deltagere. Kriterier for gruppeinddeling fastlægges af de studerende selv. Til hver gruppe er tilknyttet en vejleder, som ligeledes er eksaminator ved gruppens førsteårsprøve. Projektgruppen udarbejder som produkt en projektrapport på maksimalt 20 normalsider. Projektrapporten skal indeholde analyse af og teoretiske overvejelser over den i 1. praktikperiode indsamlede empiri, som relaterer sig til den valgte problemformulering. Projektrapporten og den mundtlige fremlæggelse danner grundlaget for førsteårsprøven. Projektet indgår i bedømmelsesgrundlaget og skal indeholde en fortegnelse over hvilke dele af projektet den enkelte eksaminand har udarbejdet. Pædagogik, dansk, kultur og kommunikation, individ, institution og samfund samt linjefag indgår i temaet vurderet ud fra en relevans for den valgte problemformulering. Temaet afsluttes med en 1. års prøve, som skal give de studerende mulighed for at dokumentere i hvilken grad, den studerende har tilegnet sig viden om pædagogers forskellige opgaver og arbejdsområder samt viden om undervisningsfagenes hovedelementer og deres mulighed for hver for sig og sammen at bidrage til belysning og løsning af pædagogiske opgaver. (uddannelsesbekendtgørelsen 20, stk. 1) Kultur og kulturelle udtryksformer Målet er, at den studerende uddyber sin viden om pædagogiske institutioners samfundsmæssige og kulturelle opgaver samt institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogiske praksis. Samt at den studerende udvikler forudsætninger for at formidle og skabe kultur i pædagogisk praksis. Forløbet er organiseret som fagopdelt undervisning i fagområderne : pædagogik, individ, institution og samfund, dansk, kultur og kommunikation og linjefag. Forløbet har en varighed på ca. 5 uger. Forløbet er en forberedelse til 2. praktikperiode, som har overskriften Den pædagogiske institution. På baggrund af researchdage på praktikstedet og en udviklingsdialog med den studerendes studielærer, som 15
samtidig er individuel studievejleder, udarbejder den studerende et praktikdokument (jf. uddannelsesbekendtgørelsens 15). Heri indgår målformuleringer, der senere anvendes i forbindelse med fastlæggelse af de konkrete læringsmål for praktikken. De studerende arbejder i studiegrupper, der fungerer gennem hele praktikperioden. Der gives vejledning i studiegrupperne. Andet studieår: 4. semester: Flerkulturelt Tema Målet med temaet er: At den studerende opnår viden om forskellige kulturbegreber i forhold til pædagogiske sammenhænge At den studerende kan analysere kulturelle fællesskaber og kulturmøder At den studerende opnår færdigheder i at kunne tilrettelægge og gennemføre pædagogisk arbejde under hensyntagen til forskellige kulturer og deres udtryk Temaet strækker sig normalt over 6 uger. I forløbet deltager 4. semester (sommeroptaget) og 5. semester (vinteroptaget). Temaet er organiseret ved introducerende faglige oplæg af temaets undervisere og gæstelærere. De studerende arbejder projektorganiseret i grupper på 5-6 studerende med vejledning. Der stilles krav til gruppen om indsamling af egen empiri. Af fag indgår pædagogik, Dansk, kultur og kommunikation samt de tre linjefag. Temaet indeholder følgende faglige elementer: Kulturbegreber (herunder æstetiske og antropologiske) Børne- og ungdomskultur som eksempel på kulturelle fællesskaber Kulturelle udtryksformer (herunder visuel kultur) Menneskesyn og demokratiforståelse Kulturel mangfoldighed i børns udvikling Andetsprogstilegnelse (herunder to-sprogethed) Forestillinger og normer af etisk, ideologisk og religiøs karakter Feltarbejde Kulturanalyse Kulturformidling Produkt Projektgruppen udarbejder og afleverer et skriftligt produkt i form af en skriftlig opgavebesvarelse, som dokumenterer arbejdet med den valgte problemformulering. Den skriftlige opgavebesvarelse må have et omfang på maksimalt 3 normalsider (eksklusiv forside, litteraturliste og bilag). Projektgruppen forbereder og afholder der udover en kulturformidlingsdag for praktikinstitutioner, som afslutning på temaet. Godkendelse af temaet Vejlederen godkender den enkelte studerende på baggrund af en helhedsvurdering af fremmøde, den skriftlige opgavebesvarelse og kulturformidlingsdagen.. 16
Skemaforløb: undervisning i de obligatoriske fag og linjefag Dette forløb strækker sig normalt over ca. 7 uger. I forløbet indgår de obligatoriske fag og linjefag. Undervisningen er hovedsageligt organiseret som skemalagt undervisning i de enkelte obligatoriske fag og linjefag. Projektperiode: fordybelse i faget Individ, institution og samfund Perioden har en varighed på ca. 7 uger inklusiv eksamen. I forløbet indgår faget Individ, institution og samfund. Undervisningen er tilrettelagt projektorganiseret med 3-5 studerende i hver gruppe. Projektgruppen udarbejder, ud fra en selvvalgt problemformulering, et projekt på maksimalt 25 normalsider, som danner grundlag for den afsluttende eksamen i faget Individ, institution og samfund. Projektgruppen tildeles en vejleder i forbindelse med udarbejdelsen af projektet. Den tildelte vejleder fungerer tillige som eksaminator til den studerendes eksamen. Se den nærmere beskrivelse af eksamen under punkt 9 bedømmelser i uddannelsen. 17