Generel Klinisk Studieplan Modul 1: Sygepleje, fag og profession Neurologisk afsnit N09 Regionshospitalet Viborg Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Neurologisk afdeling består af et akut neurologisk afsnit N09 i Viborg og 2 rehabiliteringsafsnit N2051 og N2021 i Skive samt tilhørende ambulatorium og neurofysiologisk afsnit. Ledelsen af neurologisk afdeling varetages af en afdelingsledelse bestående af ledende overlæge og oversygeplejerske. Afdelingsledelsen forestår i fællesskab den overordnede ledelse af afdelingens patientbehandling, patientpleje og drift indenfor de rammer der er fastlagt af hospitalsledelsen. Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af afdelingssygeplejerske og souschef. For mere information om N09 på hjemmesiden: http://www.regionshospitaletviborg.dk/afdelinger/neurologisk+afdeling/neurologisk+afsnit+n09/pr%c3%a6sentation+af+n 09 Samarbejdsrelationer Vi har samarbejde både tværfagligt og monofagligt. For mere information se hjemmesiden: http://www.regionshospitaletviborg.dk/afdelinger/neurologisk+afdelingviborg.dk/afdelinger/neurologisk+afdeling?edition=1 Patient/borger kategorier Patienter der modtages i afdelingen har lidelser i centralnervesystemet, som kan være: Blodpropper eller karbristninger i hjernen (apoplexia-cerebri) Blodpropper eller karbristninger i rygmarven Svulster i hjerne og rygmarv Betændelse i hjerne og rygmarv Komplicerede cerebrale følger efter ulykker Funktionelle lidelser (sygdomme uden fysisk forklaring) Neurologiske sygdomme f.eks. parkinson, myastenia gravis, dissemineret sclerose, polyradikulitis, epilepsi, amytrofisk lateralsclerose (ALS), migræne og hovedpine mm. HR-afdelingen, Uddannelse Modul 1: Side 1 af 6
Centrale kliniske problemstillinger I apopleksiafsnittet retter de overordnede kliniske problemstiller sig mod den akutte apopleksipatient. Det indbefatter bl.a. Sygepleje og observationer til den akutte apopleksipatient (f.eks. diverse NIP scoringer) Sygepleje til ernæringstruede patienter og patienter med dysfagi som betyder tygge- og synkeproblemer Sygepleje til patienter med inkontinens og urinretention Sygepleje til patienter med obstipation Sygepleje til patienter med afasi (taleproblemer) Sygepleje til patienter med behov for hjælp til mobilisering og lejring Sygepleje til patienter med temperaturforhøjelse Sygepleje til patienter med forstyrrelser i kredsløbet f.eks. forhøjet BT Sygepleje til patienter med respirationsproblemer Neuropædagogisk sygepleje (pædagogisk tilgang til patienter med hjerneskade f.eks. den specielle kommunikation) Tværfaglige og tværsektorielle forhold Plejepersonalet består af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Afsnittet er delt således, at en fast stab af plejepersonalet er tilknyttet almen neurologi og en fast del er tilknyttet apopleksiafsnittet. I begge afsnit tilstræbes det at arbejde ud fra princippet om tildelt patientpleje. Der er tilknyttet en fast gruppe af fysioterapeuter, ergoterapeuter, talepædagog, afdelingsportør og neuropsykolog, som mere eller mindre dagligt findes på afsnittet. Desuden er der et tæt samarbejde med neurorehabiliteringsafsnittene N2051 og N2021 på Regionshospital Skive. Herudover et tæt samarbejde Hammel Neurocenter, primær sektoren og hospitalets diætister. Endvidere samarbejdes der tæt med neurokirurgisk afdeling og onkologerne i Ålborg og Århus, samt med det palliative team på Regionshospitalet Viborg. I enkelte tilfælde etableres kontakt til hospice. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer Patienter der indlægges på afsnittet har lidelser i centralnervesystemet eller perifere nervesystem, som følger af f.eks. en apopleksi(blodprop i hjernen eller hjerneblødning), blodpropper eller karbristelser i rygmarven, svulster i hjerne eller rygmarv, betændelse i hjerne eller rygmarv, komplicerede cerebrale følger efter ulykker, funktionelle lidelser (sygdomme uden fysisk forklaring), neurologiske sygdomme f.eks. parkinson, mystenia gravis, dissemineret sclerose, polyradikulitis, epilepsi, amytrofisk lateralsclerose, migræne, hovedpine mm. Patienter er indlagt på afsnittet i den akutte fase hvorefter de eksempelvis udskrives til neurorehabilitering, primær sektoren eller hjemmet. Nogle patienter er dog blevet så skadet, at de er indlagt til et terminalt forløb. HR-afdelingen, Uddannelse Modul 1: Side 2 af 6
Sygeplejefaglige opgaver Den studerende følges med en klinisk vejleder/sygeplejerske (evt. andet plejepersonale) i udvalgte arbejdssituationer. Indholdet tager afsæt i og er relateret til læringsudbyttet for den kliniske del i modul 1: Observere og reflektere over sygeplejerskens arbejdsområde: Patientkontakt Grundlæggende sygeplejehandlinger, observationer ved normale tilstande samt ved afvigelser og indsamling af fysiologiske data, herunder måling af f.eks. BT, puls, temperatur, urinstiks, saturation mv Indlæggelsessamtale, udskrivelse, sygeplejerapport, diverse møder, konferencer, undersøgelser, samtaler, samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere, stuegang, medicinadministration mm Udføre korrekt håndhygiejne, udvise korrekt uniformsetikette og have kendskab til retningslinjer herfor på e-dok Indlede en patientkontakt og foretage en dataindsamling af patientens oplevelse af egen krop og det at være patient: Indlede en patientkontakt Patientens oplevelse af egen krop og det at være patient, f.eks.: o at have behov for hjælp til f.eks. kropspleje o hvilken betydning påklædning har for patienten Tage udgangspunkt i patientens egne ressourcer, vaner, ønsker og blufærdighed i forbindelse med plejen Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Afsnittet er under kraftig udvikling, hvor vi tilstræber at blive endnu bedre indenfor vores speciale. Der arbejdes med udvikling af forskellige diagnosegrupper som f.eks. apopleksi, parkinson, epilepsi, sclerose og hjernetumor. Endvidere findes der forskellige grupper som arbejder med udviklingstiltag som stuegangsfunktionen, afdelingskulturen, ernæring, kompetencebeskrivelser og udarbejdelse af introduktionsmateriale til nyansatte. Der er flere superbrugere af EPJ. Der uddannes sygeplejersker til kliniske vejledere og social- og sundhedsassistenter til praktikvejledere. Der arrangeres undervisning på afsnittet, hvor de studerende er velkomne til at deltage. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder På afsnit N09 kan den studerende, afhængig af hvilket modul den studerende er på, f.eks. se eller anvende nedenstående metoder: Sygeplejeprocessen f.eks. i EPJ Ernæringsrisikovurdering Glasgow coma scale HR-afdelingen, Uddannelse Modul 1: Side 3 af 6
Nip Konferencer rapporter Braden scala Patientvejledning f.eks. brochure om kolesterolsænkende kost Kliniske Retningslinjer f.eks. temperaturmåling, PEG-sonde Procedurebeskrivelser ADL-træning (primært ergoterapeuterne) Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse I hospitalets uddannelsesafdeling er ansat en uddannelseskoordinator og 4 uddannelsesansvarlige til at varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere på afsnittene. Se kontaktpersoner på hjemmesiden: (uddannelseskoordinator og uddannelsesansvarlige) http://www.regionshospitaletviborg.dk/uddannelse/grunduddannelse/sygeplejerske/kontakt+os http://www.regionshospitaletviborg.dk/afdelinger/neurologisk+afdeling/neurologisk+afsnit+n09/om+afsnittet/personale/kli niske+vejledere?edition=1 (kliniske vejledere afsnit N09) Introduktionen til klinikken foregår på sygeplejeskolen før hvert modul og varetages af de uddannelsesansvarlige og uddannelseskoordinatoren. De uddannelsesansvarlige har ansvaret for at anvise uniformer og omklædningsrum, samt evt. at udlevere nøgler til hospitalet. I apopleksiafsnittet er den kliniske undervisning organiseret i en studieenhed. Det vil sige, at den studerende sammen med vejleder og de øvrige studerende/elever arbejder i denne gruppe. En studieenhed er et afgrænset rum i et afsnit, hvor de studerende og elever studerer og lærer sygepleje i et tæt samarbejde med hinanden og deres vejledere. Det afgrænsede læringsrum indeholder et bestemt antal senge og patienter afhængig af den aktuelle plejetyngde. Studieenheden fungerer i dagvagterne i hverdagen. Hvis den studerende er i aften, natte- eller weekendvagt, vil den studerende fortrinsvis være tilknyttet egne patienter og det tilstræbes, at den studerende er i vagt med en klinisk vejleder. På den første eller anden dag introduceres den studerende til afsnittet af klinisk vejleder. Den kliniske vejleder planlægger den studerendes arbejdstid under hensyn til modulets læringsudbytte samt den studerendes ønsker. Ca. 14 dage inden den studerende starter på afsnittet, udsendes en velkomstmail via fronter. Det forventes, at den studerende giver en tilbagemelding på modtagelsen af velkomstmailen. Læringsmiljø /Studiemiljø Studieenheden har et lokale med en fast installeret computer. Her mødes vi i studieenheden hvor vi planlægger og reflekterer over dagens begivenheder. Der er mulighed for at sætte sig i lokalet for at skrive rapport eller i e-portfolio, men ellers HR-afdelingen, Uddannelse Modul 1: Side 4 af 6
henvises der til vores kontor, hvor der er flere computere til rådighed. Der er mange fordele ved at få sin læring i et afgrænset rum. Først og fremmest tillader det trygge rammer med en masse mulighed for vejledning, da du er tæt på din kliniske vejleder. Samtidigt giver det et læringsmiljø, hvor du kan lære meget af de andre elever/studerende og de kan lære meget af dine oplevelser og observationer. Vi tilstræber, at planlægge undervisning omkring konkret problemstillinger, hvor underviseren kan være den kliniske vejleder, praktikvejlederen eller studerende/elever. For at få det fulde udbytte af læringsmiljøet på N09 forventes, at den studerende: Møder velforberedt, dvs. med udgangspunkt i egne erfaringer, viden og holdninger og har gjort sig skriftlige overvejelser i forhold til læringsudbyttet for modulet, og er startet på den individuelle kliniske studieplan. Sætter sig ind i N09 s uddannelsestilbud via generelle kliniske studieplan og N09 s hjemmeside Sætter sig ind i modulbeskrivelsen Bruger e-portfolio som studie-, refleksions- og som kommunikationsredskab med klinisk vejleder Aktivt og engageret arbejder med at nå læringsudbyttet Tager ansvar for egen læring Overholder aftaler Vejlednings- og evalueringstilbud Vejledning: Ved planlægningssamtalen strukturerer vejleder i samarbejde med den studerende den kliniske undervisningsperiode i henhold til den individuelle kliniske studieplan / ugeplan Den studerende får daglig før-, under- og eftervejledning og reflekterer i relation til autentiske sygeplejesituationer og træner kliniske færdigheder Fælles refleksion, hvor studerende og uddannelsesansvarlig sygeplejerske mødes og underviser og reflekterer med hinanden på tværs af afdelinger/afsnit Studieredskaber: E-portfolio er et obligatorisk studieredskab i den kliniske undervisning. Den indeholder en præsentations- og en arbejdsportfolio, som den studerende skriver i. Individuel klinisk studieplan og ugeplaner er en del af e-portfolio Den studerende giver klinisk vejleder, uddannelsesansvarlig og teoretisk underviser adgang til e-portfolien, så de kan følge den studerendes skriftlige studiearbejde, og give skriftligt eller mundtligt tilbagemelding, for at optimere den studerendes læring Evaluering: Der afholdes en afsluttende samtale med klinisk vejleder og den studerende, hvor den studerendes læringsudbytte evalueres Kliniske vejlederes sygeplejefaglige -og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Er faglig kompetent sygeplejerske Har pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse eller 9 ECTSpoint HR-afdelingen, Uddannelse Modul 1: Side 5 af 6
Har interesse for at vejlede og undervise Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage/møder/supervision af uddannelses ansvarlige Uddannelsesansvarlig: Er sygeplejerske med bred klinisk sygeplejefaglig baggrund Har relevant diplom, master eller kandidatgrad Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage/kurser/supervision af ekstern supervisor Har gode samarbejds- og organisatoriske evner Har indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Opgivet pensum på modul 1 er minimum 45 sider. Derudover anbefales den studerende selv at finde supplerende litteratur. Christensen, Birgitte (2002). Hvorfor hvordan, kort introduktion til behandlingskoncepterne brugt på geriatrisk afdeling (25 sider) Houmark, Pia (2007). Hvordan værne om patienters integritet ved kropspleje. Sygeplejersken nr. 24 (4 sider) Klinisk retningslinie for håndhygiejne på Regionshospitalet Viborg (2 sider) Nordjyllands Amts Sundhedsvæsen (1999). Emmas hvide verden. "Første møde med et fremmed menneske. Rabøl A/S, Farsø. s. 26-35) (9 sider) Tellervo, Jorit (2003). Jocelyn Lawlers regler om at overkomme forlegenhed. Sygeplejersken nr. 12 (2 sider) Tellervo, Jorit (2003). Det snavsede dilemma. Sygeplejersken nr. 12 (4 sider) I alt ca. 46 sider Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende skal: Have udvist studieaktivitet knyttet til deltagelse i sygeplejefaglige opgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan. Jvnf. Afsnittet sygeplejefaglige opgaver Opnå deltagelsespligten på et omfang på gennemsnitligt 30 timer om ugen Deltage i planlagt studieaktivitet: Indlede patientkontakt og foretage dataindsamling. Dokumenteres i e-portfolio Godkendelse af den generelle kliniske studieplan Dato: 28.02.11 Skolens godkendelse: HR-afdelingen, Uddannelse Modul 1: Side 6 af 6