Oplæg for deltagere på messen.



Relaterede dokumenter
Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Hvad er der med den der skolereform?

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereformen 2013

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

FOLKESKOLEREFORMEN.

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Hyldgård Ny folkeskolereform

Spørgsmål og svar om den nye skole

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Skolereform har tre overordnede formål:

Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Skolereform i forældreperspektiv

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Velkommen til kontaktforældremøde

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

Folkeskolereform 2014

Skolereform din og min skole

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

#Spørgsmål og svar om den nye skole

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

SKOLEREFORM. Værdier på Bryndum Skole. engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Assentoftskolen skoleåret

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform

Skolereform & skolebestyrelse

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NY SKOLEREFORM Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.

Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Skolereformen i Greve

Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan. Informationsaften november 2014

Forældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen

Løvvangskolen. Velkommen til

Spørgsmål og svar om den nye skole

Skolereform En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Temamøde om strategi

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Transkript:

1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1

2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt - danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD-undersøgelser i dansk, matematik og naturfag, når de forlader folkeskolen Vi udvikler ikke de fagligt svage eller de fagligt stærke elevers potentiale tilstrækkeligt Mellem 15 og 17 pct. af eleverne forlader folkeskolen uden tilstrækkelige læse - og matematikfærdigheder, og for mange elever henvises til specialundervisning Danmark har relativt få fagligt stærke elever Side 2

3 Gør en god skole endnu bedre! Tre overordnede mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis For at opfylde målene bygger reformen på tre overordnede indsatser: 1. En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring 2. Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere 3. Få klare mål og regelforenkling Side 3

4 Uddybende kommentarer omkring mål og indsatser Udbyttet af undervisningen skal ikke afhænge af, hvor man bor, eller hvem der er ens forældre Det skal være spændende at gå i skole Folkeskolen skal være indrettet efter nutidens børn, så de trives og kan lide at gå i skole. Lærerne skal have uddannelse og efteruddannelse, så de har stærke kompetencer i deres fag, og de skal anvende de bedste undervisningsmetoder i deres fag. Lærerne skal nyde respekt og tillid. Side 4

5 Loven om folkeskolen vedtaget ved 3. behandling den 20. december 2013. Reformen træder i kraft i august 2014, tid til faglig fordybelse og lektiehjælp frem til næste folketingsvalg bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde, men et frivilligt tilbud for eleverne. Med reformen lægges der op til øget fokus på mål- og resultatstyring i folkeskolen baseret på få, klare nationale mål, forenkling af fælles mål samt øget fokus på viden og resultater. Den samlede ambition er, at eleverne på sigt skal kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse. Side 5

6 En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring I undervisningen indgår fremover fagopdelt undervisning i fagene samt understøttende undervisning, som supplement og understøttelse af den fagopdelte undervisning. Der fastlægges et minimumstimetal på hvert klassetrin, som svarer til en gennemsnitlig skoleuges længde inklusiv pauser på: 30 timer for 0. klasse til 3. klasse 33 timer for 4. klasse til 6. klasse 35 timer for 7. klasse til 9. klasse Side 6

7 Fra undervisning til læring Fra Hvad laver du? - til Hvad lærer du? Fra input til outcome Side 7

8 Den fagopdelte undervisning udvides. En lektion med idræt, motion og bevægelse hver dag; indgår både i den fagopdelte og understøttende undervisning Flere timer til dansk og matematik fra 4.-9. klasse Eleverne får engelsk allerede fra 1. klasse Eleverne får tysk eller fransk fra 5. klasse Håndværk og design bliver nyt fag og erstatter sløjd og håndarbejde Flere valgfag og fra 7. klasse Valgfag gøres obligatorisk for 7.- 9. klasse Styrkelse af idrætsfagets status ved at faget indgår i rækken af prøvefag til udtræk til 9. klasseprøverne Side 8

9 1. og 2. kl. Fagdelt undervisning Understøttende undervisning Bevægelse/ Motion Lektiehjælp / faglig fordybelse Pausetid I alt 750 63 150 80 157 1.200 15,05 % Pausetid Årsbasis 18,75 1,58 3,75 2,00 3,93 30 Ugebasis Side 9

10 Den understøttende undervisning skal understøtte den fagopdelte undervisning, som læreren har ansvaret for. Kan varetages af lærere, men også af pædagoger eller andre med relevante kompetencer Kan konverteres til fagopdelt undervisning Mulighed for dispensation og veksling til to voksne i klassen Motion og bevægelse i gennemsnit dagligt i 45 minutter; indgår både i fagopdelt undervisning som idræt eller i den understøttende undervisning Obligatorisk tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse, målrettet både de fagligt stærke og de fagligt svage elever Skolen skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund med større inddragelse af det lokale idræts-, kulturog foreningsliv samt forpligtende samarbejde med de kommunale musik- og billedskoler Side 10

11 De opgaver, som ikke-læreruddannet personale kan varetage, kan fx vedrøre: Pædagogiske værksteder, eksperimenter, læringsspil Lektiehjælp og anden form for træning Motion og bevægelse Sprogstimulering Dele af samarbejdet med forældrene Sammenhængen mellem skolefritidsordning og skole Udvikling og social træning af eleverne Elevadfærd, problemløsning og ro i klassen Overgang fra dagtilbud til skole Introduktion til skolen ved tidlig start i SFO Samarbejde mellem idræts-, kultur- og foreningsliv Ekskursioner, lejrskoler og fælles arrangementer på skolen Personlig støtte Forskellige opgaver på skolebiblioteket Andre pædagogiske arbejdsopgaver efter skolelederens nærmere anvisning Side 11

12 20-20-60 Beslutning i Den understøttende undervisning udmøntes med minimum 20 % lærere, minimum 20 % pædagoger og 60 % andre. Side 12

13 Tildelingsmodel Side 13

14 Understøttende undervisning Hensigten med den understøttende undervisning er at bidrage til at hæve det faglige niveau i folkeskolen og give eleverne lejlighed til i højere grad end i dag at lære på forskellige måder og arbejde med og blive anerkendt for et bredere udsnit af deres evner og interesser, herunder gennem en højere grad af kobling af teori og praksis og undervisning, som tager udgangspunkt i virkelighedsnære problemstillinger, der opleves relevante og interessante for eleverne. Den understøttende undervisning skal med varierede tilgang til undervisningen bidrage til undervisningsdifferentiering, der kan løfte især de fagligt svage elever, men også udfordre de elever, der er fagligt stærke funderet. Den længere tid i skolen gør det endvidere muligt at sikre, at alle børn er fysisk aktive og får bevæget sig hver dag og at alle børn får tilbud om lektiehjælp/faglig fordybelse. Side 14

15 Der er opstillet operative resultatmål for de nationale mål, der vil gøre det muligt løbende at følge op på udviklingen. Resultatmålene er klare, enkle og målbare: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. Side 15

16 Tiltag i Vesthimmerland ledelse m.m. Byrådet har afsat 1 mio Professionel ledelseskraft med fokus på samskabende processer i leder- og medarbejdergrupper skolernes ledelsesteam. Frem til december 2014 KL s 3 dages uddannelsesforløb (camp 19) med fokus på ledelsens rolle i forbindelse med implementering af folkeskolereformen Hvordan ser elevernes varierede og motiverende skoledag ud på din skole om 5 år? Hvordan vil I på skolen øge elevernes læring og trivsel? Hvad er jeres skoles næste skridt i digital læring og undervisning? Hvordan skal de fysiske rammer ændres eller anvendes på en anden måde for at fremme elevernes læring og trivsel? Skolebestyrelserne Dialogmøde Temalørdag for skolebestyrelserne den 25.01.2014 Elevrådene Samarbejde med Danske skolelever om kursusdag den 6.03.2014 Side 16

17 Tiltag i Vesthimmerland - Undervisning / læring Lederne under Kultur, Plan og Fritid er informeret om lovudkastet til skolereformen Møde med DGI Nordjylland Forvaltningen har deltaget i Nordjyllands Kulturskolers møde med Marianne Jelved Vesthimmerlands Museum, Limfjordsmusset, Ungdomsskolen, Vesthimmerlands Biblioteker, Kulturskolen, DGI Nordjylland, afdelingschefen for Kultur, Plan og Fritid samt skolelederne har afholdt temadag vedr. samarbejdet om den understøttende undervisning Spotkurser for lærere Engelsk i 1. klasse 2. fremmedsprog fra 5. klasse Håndværk og Design De folkeoplysende foreninger den 16.01.2014 understøttende undervisning Møde med tilmeldte aktører på Messe den 12. februar 2014 Messe den 18. marts 2014 Målgruppen er lærere, pædagoger og andre i folkeskolen (alle interesserede er velkomne) Indhold: Alle, der har noget at tilbyde i relation til uformelle læringsmiljøer, skoletjenester og andet i forhold til elevernes læring Oplæg ved konsulent om skolens indretning Side 17

18 Yderligere oplysninger http:///borger/barn/folkeskolereform/ Side 18