Beskrivelse af SFO-klub tilbuddet. i Halsnæs kommune.

Beskrivelse af SFO-klub tilbuddet i Halsnæs kommune. Forord. Der oprettes SFO-klub for børn i 4. og 5. klasse på alle folkeskoler pr. 01.08.10. SFO-klubben organiseres under SFOens ledelse, dog med skolelederen som øverste leder, da SFO-klubben er organiseret under folkeskoleloven. SFO-klubben kan optage børn der ikke går på skolen, bl.a. børn fra privatskoler. Det er vigtigt, at man prioriterer, at de nuværende juniorklubmedarbejdere forsat arbejder med denne aldersgruppe. Derved kan vi bruge den viden og erfaring de har med 4.-5. klasse. Det er vigtigt, at denne viden og erfaring bliver kendt af hele personalet på SFOen. På længere sigt kan der ske justeringer i personalegruppen i forhold til hvilken aldersgruppe, man vil arbejde med. Personalegruppen opfattes som en personalegruppe, der sammen skal forestå det pædagogiske arbejde for børn fra Mini-SFO til SFO-klubben, altså børn fra 5 år til 11 år. I Halsnæs Kommune vil vi gerne gøre en positiv forskel i børns hverdag. Dermed menes, at vi arbejder professionelt pædagogisk med børnene i skolefritidsordningerne (SFO) og SFO-klub. At gøre en positiv forskel i børns liv forudsætter, at vi forholder os til den pædagogiske kontekst børnene er i, samt sætter mål for vores arbejde med børnene. Vores tilgang til børnene i SFOen og SFOklubben er derfor præget af pædagogisk indsigt, omsorg for det enkelte barn og en aktiv deltagelse i børnenes hele liv, både i skole, fritid og hjemmeliv. Indledning. Barnets fritid har stor betydning ikke kun som fristed, hvor relationer mellem børn og voksne opstår, men også for udvikling af barnets almene kompetencer således, at SFO-klub tiden også tænkes som et læringsrum. Et rigt, varieret og lærerigt fritidsliv er et lige så vigtigt grundlag for barnets fremtid som god undervisning og god opdragelse i hjemmet. For børn i denne alder er samvær med kammerater af stor betydning, ligesom samvær med autentiske voksne, der har lyst til at være en del af børnenes liv fylder meget. I SFO-klubben har det stor betydning for børnene, hvilke pædagoger, der er på arbejde. Den tillid og nærvær de får opbygget til pædagogerne har stor betydning for deres brug af SFOklubben. Her betyder aktiviteter mindre og samvær med andre børn og voksne mere. 1

Fritidens betydning for børnenes trivsel, udvikling, dannelse og læring skal derfor tydeliggøres, og der skal skabes balance mellem barnets egen lyst og fællesskabets krav. Vi arbejder altså ikke udelukkende efter en fritidspædagogisk tankegang, men også med læring og barnets kompetencer. Åbningstid. SFO-klubben åbner, når børnene får fri fra skole og lukker kl.17.00, så den følger SFOens åbningstid. Der vil være mulighed for morgenåbning fra kl.6.00-8.00 sammen med SFOen. Morgenmodulet tilkøbes særskilt. Lokalt vil der være mulighed for at ændre på åbningstiden i samarbejde med skolen, hvis børnene en dag får før fri fra skole eller klubben skal på en længere tur, der kræver, at børnene kommer i klub tidligere end kl. 12.00. Aftenåbent aftales lokalt. Friplads. Der kan søges om friplads til SFO-klubben, både økonomisk friplads og pædagogisk friplads. Det vil der være større behov for nu, hvor det koster penge at gå i klub. Ved at søge friplads kan vi forebygge nøglebørn. Fripladsen skal dække både forældrebetalingen og penge til aktiviteter. Der kan ligeledes søges om friplads på morgenmodulet. Pædagogikken. Frihed og mulighed for at vælge selv, medbestemmelse og læren om demokrati er vigtige elementer for 4.-5.klasser. Vi skal gøre dem selvstændige, børnene vokser med ansvaret. Klubben er et udviklingsrum, hvor børnene udvikler relationer til andre børn og voksne. De udvikler deres sociale kompetencer og gennem aktiviteterne får de nogle nye færdigheder. Vi møder de enkelte børn, hvor de er udviklingsmæssigt, giver dem nogle færdigheder og oplevelser, som giver dem selvtillid og gør dem selvstændige. Dialogen med de voksne har stor betydning i klubben. Børn i denne alder har meget brug for andre voksne end deres forældre, da der er emner, det er lettere at snakke med pædagogerne om end med deres forældre. Vi får vendt mange problemer omkring seksualitet, skilsmisse, mobning, skoledagen, alkohol, rusmidler, oplevelser hjemme fra, fritidsinteresser, det at være på vej ind i puberteten, og fremtidsplaner. Børnene skal føle, at der er tid til dem, at de voksne prioriterer at være sammen med dem. Vigtigt at børnene føler at de bliver taget alvorligt Det er af stor betydning med en stabil personalegruppe, da det er vigtigt at kunne følge op på samtalen og barnet føler sig tryg ved de samme voksne. Vi tager børnene seriøse, husker hvad de har fortalt, og støtter dem i svære situationer (skilsmisse, dødsfald o.lign.) Børnene bruger de voksne på en anden måde, end da de var yngre. De voksne skal finde børnenes kompetencer og derigennem give dem succeser. De skal hjælpe med at udvikle børnenes sociale og 2

personlige kompetencer. Relationer med jævnaldrende betyder meget og det at tilhøre en gruppe. Børn i 10-12 års alderen er meget spontane, derfor skal personalet i SFO-klubben være parate til spontanitet og til at følge børnenes spor. Hvis en børnegruppe er særlig optaget af en interesse, kan medarbejderne følger op på denne interesse, og lave aktiviteter ud fra den. Hvis en drengegruppe er meget optaget af rollespil, skal vi følge op på det, ved at lave aktiviteter og ture om rollespil. Vi giver børnene indflydelse på og medansvar for eget liv og for fællesskabet. Vi forsøger at give dem et ejerskab overfor klubben, dvs. have ansvar overfor klubbens ting og kultur. Klubben skal være et frirum for børnene, en oase. Men samtidig frihed under ansvar. Børnene kan hjælpe med at sætte regler samt at de bliver overholdt. Vi voksne skal sikre, at alle føler sig trygge ved at komme i klubben, og at ingen mistrives pga. mobning. Nogle har brug for støtte fra en voksen. Børn, som har det fagligt svært, kan gennem forskellige aktiviteter i klubben få succes. Det at mærke, at de er gode til noget, giver selvværd. Vi kan hjælpe de svage og ensomme børn ind i gruppen ved f.eks. at gå i hallen og spille bold sammen. Det er vigtigt, at de får etableret nogle venskaber, og får ideer om, hvad de er gode til. Flere er begyndt at gå til bordtennis, fordi de i klubben har oplevet, at det var de gode til, og det var en god måde at være sammen på. Dette er sket i samarbejde med bordtennisklubben Det er børnenes fritid, så de må godt kunne mærke en forskel fra skoledagen. Vi skal fortsat have fokus på helheden i barnets liv. Vigtigt at kvaliteten i aktiviteterne er i orden, man kan godt stille krav til børn i 4.- 5. klasse om at lave tingene ordentligt. Tålmodighed og fordybelse hos børnene er vigtige elementer i dette. Det kræver at de voksne også er velfunderet i udførelsen af aktiviteten. I SFO-klubben har børnene en forpligtende medbestemmelse over aktiviteter og økonomi. Der kan evt. etableres et klubråd, der kan være medbestemmende over aktiviteter, indkøb, økonomi m.m. På børnemøder/ klubråd tager vi forskellige problemer op, og vi lytter til børnenes ønsker for aktiviteter i klubben. Det er vigtigt, at alt ikke er planlagt på forhånd, der skal være plads til spontanitet. Vi skal lytte til, hvad der interesserer børnegruppen i øjeblikket og følge det op. Selvfølgelig kan alt ikke lade sig gøre nu og her. Vi kan kun bruge hallen, når den er ledig, og vi kan ikke bare tage til Hillerød og bowle med det samme. Nogle aktiviteter kræver planlægning, men skal ske kort efter forslaget er kommet. Ture og aktiviteter skal beskrives pædagogisk. Det er vigtigt, at der meldes ud til forældrene, hvorfor man vælger at tage på lige netop denne tur. SFOens pædagogiske læreplaner kan udvides til også at omfatter børn i 4. og 5. klasse, med særlig fokus på den pædagogik, disse børn kræver. Kommunikation med forældre er meget 3

vigtigt. Til dette forhold vil det være oplagt at bruge forældreintra som kommunikationsmiddel, da det er få forældre, der kommer i SFO-klubben. De fleste børn i denne alder kører selv hjem om eftermiddagen. Aktiviteter og ture ud af huset er midlet til at opbygge den gode relation mellem børn og personalet. Jo ældre børnene bliver, jo mindre betyder de voksenstyrede aktiviteter, det bliver mere og mere samværet med de andre børn og med de voksen, der betyder noget. Det er vigtigt, at børnene selv lærer at løse konflikter, men hvis det er vanskeligt, går vi selvfølgelig ind og støtter op omkring det. Aktiviteter i klubben. Kreative aktiviteter :Vi lærer børnene forskellige færdigheder, så som at sy og strikke. Vi maler, laver smykker, og hvad der ellers er oppe i tiden. Vi snakker om, hvad vi skal lave, og prøver at opfylde alles ønsker. Aktiviteten er et middel til målet, at få succes, vise man kan noget, udvikle nogle kompetencer og få en god snak med en voksen. Når børnene er sammen om noget, der interesserer dem, får de nye venner og udvikler også den sociale kompetence. Computer/Wii/fjernsyn: Computer/Wii og fjernsyn er en social aktivitet, hvor man samles om et spil eller en film. Vi holder øje med, at ingen sidder alene i længere tid og f.eks. spiller computer. Det er afslappende og er en nem måde, at få alle ind i fællesskabet på. Vi holder øje med, hvad de spiller på computeren, og der er tidsbegrænsning på. Børnene er sammen på tværs af klasserne og får nye venner. Kortspil/brætspil/raflebægre: Kortene, brætspillene og raflebægrene kommer stadig frem. Det er også en god måde, at få nye eller stille børn ind i gruppen på. Det at kunne have en voksen for sig selv, mens spillet varer, giver en god tryghed. Ved spil læres også mange kompetencer, du skal vente på din tur, overholde regler og kunne regne i hovedet. Mange nye relationer er opstået omkring spillene. Billard/bordtennis: Børnene går meget op i, at lære de rigtige regler i billard og bordtennis. Vi holder konkurrencer, og det er spændende, at finde ud af, hvem der er bedst. Børnene øver sig hele tiden i at blive bedre, men spiller selvfølgelig også bare for sjov. De lærer regler og får gode relationer med de andre. Udendørsaktiviteter: Det er meget forskelligt fra klub til klub, hvilke faciliteter, der forefindes. Alle klubber spiller bold, cykler på ethjulede cykler, har forskellige spil, skyder med bue og pil m.m. Vi laver også mad på grillen, når det er vejr til det. Børnene nyder, at bruge deres krop og det sociale samvær med de andre. 4

Ture og overnatninger: Vi tager på ture og har overnatninger i klubben. Samarbejdet med de andre klubber skal bevares, da det giver nogle gode relationer mellem børn og medarbejdere. Det kan være ud fra interessefællesskaber, fælles ture ud af huset, diskoteket m.m. Vi tager i svømmehallen, i Lalandia, i biografen m.m. Aktiviteter og ture beskrives lokalt i de enkelte SFO-klubbers Pædagogiske Læreplaner. Skole-Samarbejde. Med én fælles personalegruppe, vil der automatisk være et større samarbejde mellem SFO-personalet og SFOklub-personalet. Det er lettere at snakke om børn, når vi er under samme forvaltning. Det giver en større robusthed og stabilitet i personalegruppe, at man kan hjælpe hinanden med vikarer, børnene kender alle voksne, både i SFOen og i SFO-klubben. Ved fælles p-møder, vil der være mulighed for at dele den store viden, personalet har om børn og forældre. Det vil være oplagt at klubpersonalet får et godt samarbejde med lærerne på mellemtrinnet f.eks. deltager på team-møderne af og til samt eventuelt lægger timer i skolen, det kan give SFOklub-personalet mulighed for at komme på fuld tid. Det er vigtigt med en fast struktur omkring møder, så det ikke bliver et problem, at lærere og pædagoger arbejder på forskellige tider. Det kan lade sig gøre i forhold til indskolingen, så ved planlægning kan det også lade sig gøre i på mellemtrinnet, så man også her tænker helhed ind i barnets liv. Lærerne på mellemtrinnet kan drage nytte af den viden pædagogerne har om barnet og pædagogernes tilgang til barnets forældre. En af fordelene ved at være på skolen, er at det giver SFOklubbens personale mulighed for at lave opsøgende arbejde på matriklen. De har mulighed for at kontakte de børn, der ikke går i SFOklubben, ved at medarbejderne har deres jævnlige gang på skole og i deres kontaktklasse. Ved at afsætte timer til skolesamarbejder, giver det bedre mulighed for at holde jævnlig kontakt med lærerne. Personalet i SFO-klubben vil kunne benytte skolens specialcenter til supervision og sparring, når man har et barn der mistrives. Dette vil ske i samarbejde med barnets lærer. Det vil være naturligt at tænke SFO-klubbens pædagoger med, når der indstilles børn til specialcentret, da de kan bidrage med oplysninger om hvordan barnet har det i sin fritid. De pædagogiske læreplaner (PLP). SFO en arbejder med redskabet: pædagogiske læreplaner. Det vil give god mening, at SFO klubben videreføre og bruger dette redskab, til at gøre en positiv forskel i børnenes hverdag. Sikre en tryg, omsorgsfuld hverdag, hvor børnene udfordres og udvikler sig. PLP er et godt pædagogisk redskab til at støtte børnene i deres læringsproces. I SFOklubben skal der tages udgangspunktet i aldersgruppen og børnenes 5

behov. De pædagogiske læreplaner sikrer, at man får pædagogikken på dagsorden i SFO-klubberne, ved at man skal beskrive, evaluere og dokumentere sit arbejde. De er et godt middel til at vise forældre og andre, hvad der sker i klubben. PLP består af 6 temaer: Personlige kompetencer Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdi Hver SFO-klub kan vælge at prioritere de forskelle temaer i forhold til SFO-klubbens pædagogik og aktiviteter. Aldersgruppen 4. og 5. klasse skal beskrives særskilt. De fysiske rammer. SFO-klubben har rådighed over hal, gymnastiksal, faglokaler m.m. Skole, SFO og SFO-klub er at betragte som én virksomhed, der efter aftale, deles om disse lokaler. Det er vigtigt, at SFO-klubben har base i egnede lokaler, da de fysiske rammer er vigtige for at skabe et godt klubmiljø. Økonomi. Der kan opkræves egen betaling for særlige ture og aktiviteter. Juniorungdomsskole. Erfaringen er, at der er gode kompetencer at hente her. SFO-klubben kan søge ungdomsskolen om midler til at etablere lokale hold med forskellige indhold. Det kan være dans, kreative hold, rollespil. Disse hold kan være med til at få børn ind i klubben eller til at fastholde dem. Det kan også være et samarbejde med sportsforeningerne, hvor en af deres instruktører får et hold i SFO-klubben, lønnet af ungdomsskolen. Rød tråd. Det er vigtigt, at der etableres et godt samarbejde med fritidsungdomsklubberne i forhold til den røde tråd. Det er vigtigt at hjælpe de unge mennesker videre i fritidsungdomsklubberne. Såsom særlige tiltag omkring 5. klasse, så de forsætter i fritidsungdomsklubben. Det skal fortsat være fællesarrangementer klubberne imellem. Det er vigtigt at skabe gode relationer børnene imellem, så de kender hinanden, når de fremover skal gå i fritidsungdomsklub. Der ligger meget forebyggende arbejde i at bringe børnene sammen, allerede mens de er yngre. Som udgangspunkt betragtes alle børn på SFOen som en børnegruppe fra 5 11 år. De interne overgange, der er fra Mini-SFO til SFO og fra SFO til 6

SFO-klub beskrives lokalt. Det er vigtigt, at der er en rituel overgang, evt. lokaleskift, når børnene går fra SFO til SFO-klub. Samtidig er det vigtigt med information til forældre om skiftet fra SFO til SFO-klub. Specialbørn. Det kræver særlig ressource, at have specialbørnene i SFO-klubberne. Med de ekstra ressourcer kan der skabes gode rammer for netop disse børn, under hensyntagen til deres særlige behov. Skolen er også her en vigtig samarbejdspartner. Forældresamarbejde. Det er vigtigt, at der afholdes forældremøde i SFO-klubben i samarbejde med skolen, og at SFO-klubbens personale deltager i skole-hjem samtalerne. Det vil kvalificere disse samtaler, at forældrene høre, hvordan det går i barnets fritidstilbud, samtidig vil det give lærerne mulighed for at høre om nogle kompetencer hos barnet, som de måske ikke ser så tydeligt i skolen. Den anerkendende tilgang som pædagogerne har til barnet, vil komme tydeligere frem for lærerne og forældrene til barnets bedste. Ligeledes skal personalet i SFO-klubben tænkes med, når det holdes individuelle samtaler om børn, skrives underretninger m.m. Skolebestyrelsen varetager SFO-klubbens forældres interesse. Samarbejde med foreninger. Vi skal hjælpe 4.-5. klasserne med at orienterer sig ud i (lokal) samfundet, så de evt. får lyst til at bruge de foreninger, der er. Det kan være sport, teater, musik m.m. Vi skal hjælpe med at skabe kontakt til disse foreninger. Vi kan bruge de kompetencer, som disse foreninger har, i vores arbejde i SFO-klubben, ved f. eks. At få en bokser ud fra bokseklubben, en instruktør ud fra teaterforeningen og være med i aktiviteter i SFO-klubben. Vi skal fortsætte det gode samarbejde, der allerede er, bl.a. ved sommersjov. Windsurfing instruktør, en professionel kok. Vi skal huske at koordinere vores tilbud med disse foreninger, så vores ture ikke kolliderer med f.eks. fodboldskolen. Vi skal som ansatte i SFO-klubben være de udfarende, da foreningslivet oftest er frivillige folk. Vi kan evt. tænke 3. klasse med ind i sommersjov, så børn med fælles interesse kan lave aktiviteter sammen. Dog er det vigtigt, at der følger pædagoger med, som kender børnene. Især sommeren 2010 er det vigtigt med at samarbejde mellem SFO og SFO-klub, så børnene lærer hinanden og de voksne at kende og derved får lyst til at gå i SFO-klub, når de kommer i 4. klasse. Kost. Der tilbydes et let eftermiddagsmåltid, der lægger sig op af kommunens kostpolitik. Dette beskrives nærmere på hver enkelt SFO-klub. Børnene kan også her være deltagende i planlægning og tilberedning af maden. 7

Aftalepligt Vi bakker op om de aftaler, der er mellem børn og forældre. I tvivlsspørgsmål kan forældre kontaktes. Det forventes at børn i 4. og 5. klasse selv kan overholde aftaler om gå- hjem tider m.m. Selvfølgelig er personalet altid klar til at hjælpe de børn, der har brug for det. Normering I normeringen indgår: Samarbejde med de lokale foreninger og sportsklubber, samt samarbejde med de andre SFO-klubber og fritidsungdomsklubber. Forebyggende og opsøgende arbejde, baseret på befolkningsgrundlag, ikke på indmeldte børn. Bl.a. kan der laves arrangementer for ikke indmeldte børn, som introduktion til SFOklubben. Tid til ledelse. Tid til skolesamarbejde, klasseteams og forældresamarbejde. Særlig normering til: Børn med særlige behov Dispensation Mulighed for at man kan søge dispensation, så et 3. klasses barn kan gå i SFO-klub eller sådan, at et 6 klasses barn kan blive i SFO-klubben. Forældrebetalingen følger klassetrinnet, så økonomi ikke er en motivation for forældrene til at søge dispensation. Det kan komme de børn til gode, der enten er længere fremme end klassekammeraterne eller som har brug for et par måneder mere i det ene tilbud, inden de flytter til næste tilbud. Overgangene kan være flydende ud fra barnets tarv. 8