Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det er især indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der har oplevet store fald. Det er glædeligt, idet denne gruppe er overrepræsenteret i fattigdomsstatistikken og har haft den mest markante stigning i antallet af fattige fra 22 til 212. af senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers og stud.polit Troels Lund Jensen 18. juli 214 Analysens hovedkonklusioner Antallet af økonomisk fattige personer er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer og antallet af ét-års fattige er faldet med 6.7 personer. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er stærkt overrepræsenterede i fattigdomsstatistikken. Disse grupper har haft den klart højeste tilvækst af fattige i perioden 22 til 212. Det er udelukkende blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der er færre økonomisk fattige i 212 i forhold til 211. Faldet inden for denne gruppe er på 1.5 personer. Det er også blandt denne gruppe at det største fald i ét-års fattige skal findes. I 212 var der således 4.85 færre ét-års fattige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund i forhold til 211. Kontakt Senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers Tlf. 33 55 77 18 Mobil 2 11 7 9 ses@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 5 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 1 www.ae.dk
Udvikling i fattigdom 22 til 212 I perioden 211 til 212 er antallet af økonomisk fattige personer dvs. personer der falder under fattigdomsgrænsen i mindst 3 år i træk, faldet fra 45.4 til 44.1. Det er det første fald i en periode på over 1 år. I samme periode er antallet af ét-års fattige, dvs. personer, der falder under fattigdomsgrænsen i det pågældende år, faldet fra 174.7 til 168. personer. Siden 22 er antallet af ét-års fattige steget med 5 pct. og antallet af økonomisk fattige er mere end fordoblet. Figur 1A og figur 1B viser udviklingen i henholdsvis ét-års fattigdom og økonomisk fattigdom i perioden 22 til 212. Figur 1A. Étårs-fattige i Danmark Figur 1B. Økonomisk fattige i Danmark 2. 18. 16. 1 1 1. 8. 6. 2. 18. 16. 1 1 1. 8. 6. 5. 45. 35. 3. 25. 15. 1. 5. 5. 45. 35. 3. 25. 15. 1. 5. Ét-års fattige Økonomisk Fattige Anm: Udvikling i antal ét-års fattige. Se boks 1 for hvordan fattigdom er opgjort. Anm: Udvikling i økonomisk fattige. Se boks 1 for hvordan fattigdom er opgjort. I 212 var 168. danskere berørt af fattigdom. Det er en stigning på 5 pct. siden 22, og betyder at 3 pct. af alle danskere var berørt af fattigdom i 212. I samme periode er antallet af økonomisk fattige steget fra 2.3 personer til 44.1 personer i 212. Det er mere end en fordobling. Det betyder at,8 pct. af alle danskere er berørt af økonomisk fattigdom. Store fald blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Fra 211 til 212 er antallet af økonomisk fattige personer faldet fra 45.4 til 44.1 personer, dvs. der er 1.3 færre personer, der i 212 kan defineres som økonomisk fattige. Fordelt på herkomst er udviklingen særlig interessant. Tabel 1 viser, at det er blandt indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande, at der er et fald. Antallet af ikke-vestlige indvandrere, der er økonomisk fattige, er faldet med ca. 1. personer, og antallet af ikke-vestlige efterkommere, der er økonomisk fattige, er faldet med ca. 5 personer. Dermed står gruppen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere for hele faldet i fattigdom, idet antallet af økonomisk fattige danskere er stort set uændret og antallet af økonomisk fattige indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er steget en smule. 2
Tabel 1. Økonomisk fattige efter herkomst 211 og 212 Antal 211 Andel 211 Antal 212 Andel 212 Forskel antal Dansk 26.364,5 26.333,5-31 -,2 Indvandrere, vestlige lande 2.773 1,5 2.946 1,6 173,8 Efterkommere, vestlige lande 428 2,2 472 2,3 44 4,1 Vækst i pct. Indvandrere, ikke-vestlige lande 1.341 3,9 9.324 3,5-1.17-11,6 Efterkommere, ikke-vestlige lande 5.538 4,6 5.31 4,1-57 -12,3 I alt 45.444,8 44.16,8-1.338-2,9 Anm: Udvikling økonomisk fattige. Se boks 1 for hvordan fattigdom er gjort op. Blandt antallet af ét-års fattige, er det ligeledes indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der står for de største fald. Antallet af ét-års fattige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund er fra 211 til 212 faldet med 3. personer og 1.85 personer. Andelen af fattige indvandrere med ikke-vestlig baggrund er faldet med 11,6 pct. og andelen af efterkommere med ikke-vestlig baggrund er faldet med 13,8 pct. Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund er dog stadig markant overrepræsenterede i forhold til resten af befolkningen. Tabel 2 viser udviklingen. Tabel 2. Ét-års fattige efter herkomst 211 og 212 Antal 211 Andel 211 Antal 212 Andel 212 Forskel antal Dansk 115.46 2,3 112.364 2,2-3.42-2,7 Indvandrere, vestlige lande 1.171 5,7 11.291 6, 1.12 5,3 Vækst i pct. Indvandrere, ikke-vestlige lande 3.364 11,6 27.359 1,2-3.5-11,6 Efterkommere, vestlige lande 1.57 7,8 1.611 7,9 14,9 Efterkommere, ikke-vestlige lande 17.237 14,4 15.389 12,4-1.848-13,8 I alt 174.685 3,1 168.14 3, -6.671-4,2 Den stærke overrepræsentation af økonomisk fattige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, skyldes blandt andet, at en større andel af disse ikke har nogen, eller en meget lille arbejdsmarkedstilknytning. Faldet fra 211 til 212 skyldes især, at S-R-SF-regeringen afskaffede fattigdomsydelserne som en del af finansloven i 212. Fra 212 fik alle lige mulighed for at få kontanthjælp, hvilket kan have hjulpet mange indvandrerfamilier over fattigdomsgrænsen. Fattigdomsydelserne, der blev indført af VKregeringen i 22, indskrænkede mange indvandrerfamiliers økonomiske råderum, idet bl.a. starthjælp, lav introduktionsydelse og kontanthjælpsloft ramte denne gruppe hårdt. Starthjælpen og introduktionsydelsen var særligt lave offentlige ydelser, som personer, der ikke havde været i Danmark i mindst syv ud af otte år, kunne få i stedet for kontanthjælp. Mange indvandrerfamilier uden nogen arbejdsmarkedstilknytning fik således disse særligt lave overførselsindkomster i stedet for kontanthjælp. 3
Ikke-vestlige indvandrere er markant overrepræsenterede Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er markant overrepræsenterede i fattigdomsstatistikken. 3,5 pct. af alle ikke-vestlige indvandrere er økonomisk fattige, og 4,1 pct. af efterkommere fra ikke-vestlige lande er økonomisk fattige. Ser vi på hele landet er,8 pct. af befolkningen økonomisk fattige og af etniske danskere er det,5 pct., der er økonomisk fattige. En markant højere andel af de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er således økonomisk fattige. Det fremgår af tabel 3. Tabel 3. Økonomisk fattige efter herkomst 22 og 212 Antal 22 Andel 22 Antal 212 Andel 212 Vækst i pct. Dansk 13.492,3 26.333,5 93,3 Indvandrere, vestlige lande 1.467 1,3 2.946 1,6 22,7 Indvandrere, ikke-vestlige lande 3.893 1,8 9.324 3,5 93,5 Efterkommere, vestlige lande 233 1,6 472 2,3 47,5 Efterkommere, ikke-vestlige lande 1.219 1,4 5.31 4,1 18,9 I alt 2.34,4 44.16,8 18,7 Siden 22 er andelen af økonomisk fattige mere end fordoblet. Fordelt på herkomst, er der store forskelle. De mindste stigninger ses blandt vestlige indvandrere og efterkommere, mens andelen af danskere og indvandrere fra ikke-vestlige lande er steget med 93 pct., og andelen af økonomisk fattige blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund er steget med hele 18 pct. Udviklingen er vist figur 2. Figur 2. Udvikling i økonomisk fattigdom 5,% 4,5% 4,% 3,5% 3,% 2,5% 2,% 1,5% 1,%,5%,% 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 5,% 4,5% 4,% 3,5% 3,% 2,5% 2,% 1,5% 1,%,5%,% Dansk Indvandrere, ikke-vestlige lande Efterkommere, ikke-vestlige lande Indvandrere, vestlige lande Efterkommere, vestlige lande Ser vi på ét-års fattige har udviklingen været den samme. Andelen af danskere, der er berørt af fattigdom i 212 er på 2,2 pct., hvilket er noget lavere end landsgennemsnittet på 3 pct. Det viser tabel 4. 4
Tabel 4. Ét-års fattige efter herkomst 22 og 212 Antal 22 Andel 22 Antal 212 Andel 212 Vækst i pct. Dansk 79.966 1,6 112.364 2,2 39,1 Indvandrere, vestlige lande 5.3 4,4 11.291 6, 37,2 Indvandrere, ikke-vestlige lande 15.421 7,1 27.359 1,2 43,3 Efterkommere, vestlige lande 824 5,5 1.611 7,9 42,3 Efterkommere, ikke-vestlige lande 6.531 7,7 15.389 12,4 6,4 I alt 17.772 2, 168.14 3, 49,8 Ser vi derimod på ikke-vestlige indvandrere og ikke-vestlige efterkommere, er andelen hhv. 1,2 pct. og 12,4 pct. Andelen af fattige efterkommere med en ikke-vestlig baggrund er steget med 6 pct. fra 22 til 212. Det er dermed den gruppe, der har været hårdest ramt af udviklingen i fattigdom. Det fremgår af figur 3. Figur 3. Udvikling i ét-års fattigdom 16% 14% 12% 1% 8% 6% 4% 2% % 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 16% 14% 12% 1% 8% 6% 4% 2% % Dansk Indvandrere, ikke-vestlige lande Efterkommere, ikke-vestlige lande Indvandrere, vestlige lande Efterkommere, vestlige lande Afskaffelsen af fattigdomsydelserne har medvirket til at reducere fattigdommen blandt indvandrer og efterkommere. Fattigdommen er dog stadig høj for disse grupper. Måden hvorpå vi kan reducere gruppen ydereligere skal findes i, at de økonomiske konjunkturer forbedres, ydereligere fokus på uddannelse, et mere rummeligt arbejdsmarked og at undgå flere vokser op i store ghettoområder. Indførelse af et nyt kontanthjælpsloft og nye fattigdomsydelser vil tvært imod øge fattigdommen i denne gruppe. 5
Boks 1. Opgørelse af økonomisk fattige De officielle tal for økonomi fattige opgøres af Økonomi og Indenrigsministeriet, i 212 skønnes at være godt 39. økonomisk fattige i Danmark, jf. Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 214. AE har baseret denne analyse på datamateriale fra Danmarks Statistik. Der er en række forskelle mellem Økonomi- og Indenrigsministeriets og Danmarks Statistiks metoder til at opgøre indkomster og dermed fattigdom. I analysen er der korrigeret for en række af disse forskelle, dog er der fortsat forskelle. Antallet af økonomisk fattige er i AEs opgørelse af fattigdom godt 44. personer i 212. Generelt er udviklingen i økonomisk fattigdom ens i to opgørelsesmetoder. Økonomi- og indenrigsministeriet definerer økonomisk fattige som personer, der tre år i træk har: - Disponibel indkomst under halvdelen af medianindkomsten - Nettoformue pr. voksen i familien på under 1. kr. - At ingen over 17 år i familien er studerende. I denne analyse indgår desuden begrebet ét-års fattige. Ét-års fattige defineres som personer, der falder ind under ovenstående fattigdomsdefinition, men blot i det pågældende år. I nedenstående beskrives de korrektioner, der er lavet i Danmarks Statistiks registre for at tilnærme analysen til det officielle lovmodel datagrundlag fra Økonomi og Indenrigsministeriet. Der er foretaget følgende korrektioner: Boligstøtte: Danmarks Statistik opgør boligstøtte som et vægtet gennemsnit af boligstøtte i december og boligstøtte i december året før. Dette har betydning for opgørelsen 212, fordi regeringen i 212 valgte at afskaffe de såkaldte fattigdomsydelser. Fattigdomsydelserne var netop udmøntet som et loft over boligstøtten. For at indregne denne lovændring fuldt ud i analysen, er det valg at opgøre boligstøtte udelukkende som den boligstøtte, der er udbetalt samme år. Børnefamilieydelse Danmarks Statistik opgør børnefamilieydelsen som et vægtet gennemsnit af børnefamilieydelsen i fjerde kvartal og børnefamilieydelsen i fjerde kvartal året før. Dette har betydning for opgørelsen 212, fordi regeringen i 212 valgte at afskaffe Loftet over børnefamilieydelsen. For at indregne denne lovændring fuldt ud i analysen, er det valg at opgøre børnefamilieydelsen udelukkende som den børnefamilieydelse, der er udbetalt samme år. Lejeværdikorrektion: I Lovmodellen tillægges den disponible indkomst 4% af den beregnede lejeværdi af egen bolig beregnet i forhold til den offentlige vurdering. DST benytter en stigende procentsats, som følger lejeværdiopgørelsen i Nationalregnskabet og som i 212 var 5,2%. Dette er der korrigeret for i beregningerne. Korrektion af private pensionsindbetalinger: Samlede indbetalinger til privattegnede pensioner er fratrukket den disponible indkomst, da dette ligeledes gøres i ekspertudvalgets beregninger af økonomisk fattige. Nettobeløb indsat i virksomhedsordning Beløb indsat i virksomhedsordninger (netto) er ligeledes fratrukket den disponible indkomst. Grøn check Grøn check er et skattefradrag som gives til personer som opfylder kriterierne for grøn check, jf. http://www.skm.dk/skattetal/satser/satser-og-beloebsgraenser/groen-checkloven/. Denne er medregnet som et lump-sum tillæg til den disponible indkomst. Denne korrektion er foretaget, da grøn check ikke indgår i DST s indkomstdata. Familiebegreb Ydermere er der korrigeret for forskelle i familie opgørelsen, da familier i Lovmodellen opgøres ved d-familier og familier i DST opgøres ved e-familier. Derudover er der ligeledes brugt et treårigt glidende gennemsnit for medianindkomsterne fremskrevet med forbrugerprisindekset, hvilket er nærmere beskrevet i ekspertudvalgets rapport, s. 58: http://www.sm.dk/temaer/sociale-omraader/ekspertudvalg-fattigdom/documents/udvalgets%2rapport.pdf Der ses ligeledes bort fra studerende, samt personer der er i familie med studerende. Dette gør sig gældende for begge definitioner. Derudover slettes personer som Har haft bopæl i Danmark i mindre end 35 dage på et år som i løbet af året er blevet enker eller enkemænd Anbragt barn under 18 år som ikke er skattepligtige eller begrænset skattepligtige med en ækvivaleret indkomst på kr. i familie med personer fra ovennævnte grupper 6