Fysioterapi Rigshospitalet Tværfagligt smertecenter Thomas Friis Larsen, PT Lene Møller Schear Mikkelsen, PT, MR Henvisning til Fysioterapi Inklusion: Skal være stabilit medicineret Muskuloskeletale problemer eller lavt aktivitetsniveau. Skal være motiveret for at deltage i et aktivt forløb Ekslusion: Psykiatrisk manifestation eller akut krise/chok Patienter med svær nedsat funktionalitet. 1
Internvetion Fysioterapeutisk vurdering og undersøgelse Individuel behandling Gruppebaseret træning Hjemmebaseret træningsprogrammer Flowchart for Fysioterapi 2
Formål med fysioterapeutiske forløb Forståelse for Kroniske smerter Forbedre funktions- og aktivitetsniveau Redskaber til at arbejde aktivt med smerten Øge kropbevidsthed Træning med respekt for smerter og egne grænser - Pacing. ) Undersøgelse Grundig Anamnese Undersøgelse Funktionsniveau bevægelighed Spændingniveau Sensibillitet Screening røde flag Forklaring af biomekaniske fund og smerteteori. 3
Tegn På kronificering Når vævet har haft tid nok til at hele hvis det har fået en -syndrom diagnose Andre output-forandringer (sved, hævelse etc) mange kliniske fund der ikke passer sammen Høj score på FABQ, TSK, Örebro mv (se maaleredskaber.dk) stimulus afhængige fænomener tilstede (allodyni) Inkonsistesns i behandlingseffekt og mirakler smerten flytter sig rundt Symptomer ved kroniske smerter Alt gør ondt (hjernen kan ikke skelne input længere) Ændring fra den oprindelige smerte spredning bilaterale smerter pludselige/spontane anfald Smerten har fået sit eget liv Ingen varig effekt af behandling og/eller medicin Desperation og afmagt ulogiske symptomer 4
Patientbeskrivelser af smerter I starten troede jeg det ville gå væk. Nu accepterer jeg, at jeg skal have ondt altid. Det værste er savnet om dengang hvor jeg var normal Det værste er, at men ikke kan se den. Naboerne tror, at jeg går hjemme og slapper af hele dagen Når den kommer er jeg prisgivet. Jeg ligger bare der - har ondt af mig selv og er sur på hele verden! Min hånd føles ahh hvordan skal jeg forklare det anderledes? Det værste er når vi rører ved hinanden. Jeg vil jo gerne, men det føles som om al berøring brænder! Hvad er smerte Du behøver ikke at have en skade for at have ondt - og omvendt! Smerteoplevelsen bliver mindre forudsigelig i relation til belastning jo længere tid man har haft ondt Frygt, katastrofe-tanker mv. forværrer smerte Du skal ikke leve i smerten, men lære at leve med den 5
Psykosociale Faktorer Gule flag Opmærksomhed på: Det gør ondt fordi der er noget i stykker Du skal helbrede mig Jeg vil ikke pga mine smerter Jeg ser ikke så mange mennesker længere pga mine smerter Fysioterapeutisk Nøglepunkter Giv patienten TID til at forklare sig Tro på patienten - og fortæl dem det Anamnese er ofte (mindst) lige så vigtig som en fysisk undersøgelse ved første konsultation Lyt efter gule flag Forklar Patienten: Gule flag Alle fund i undersøgelsen Hypoteser, deres betydning for din prognose Tal om patienten i dine eksempler Bed patienten forklare det du fortæller dem 6
Vigtig information til patienen Det er normalt at få flair-ups Smerte er (for dem) normalt - det er forværring i symptomer vi gerne vil undgå Hvordan skal de håndtere flair-ups Gå efter de små mål. Det kan kræve fravalg at vælge Tænk målsætning ind i hele livet kort sigt lang sigt Pacing. Hvad er Pacing? ) 7
Afklaring af patientens ressourcer Balance i ressourcer 8
Startniveau for træning 9
Eksempel på patientcase Helle har haft kroniske lænderygsmerter i 14 a r. Hun er en passiv coper, hvilket betyder at hun sidder det mest af dagen, ligger meget ned og fa r en del medicin. Hun har fa et en depression og har en da rlig nattesøvn. Hendes store ønske er at kunne følge med datteren til hendes ridning og kunne ga fra parkeringspladsen og sta og se pa datteren. Hun har ikke været med i mange a r. Hun skal kunne følgende for at na sit ma l: ga 200 m., sta 30 min. og have en bedre kondition. Baseline, som er den vurderede evne minus 20 %, er 50 m. gangdistance og sta i 2 min. Hun vælger at start med at ga 50 m. 2 x om dagen og stiger med 10 % hver anden uge. Samtidig starter hun med 2 øvelser for hendes lændemuskler som hun kan lave 2 x om dagen med 3 gentagelser uden smerter. Efter 3 uger har hun opnået mere styrke og udholdenhed og kan sta 3 min. Hun holder 3 min. pause og gentager øvelsen. I alt gentages dette 2 x. Hver 2. uge øger hun sin sta ende stilling med ca. 10 %, startende med 1 2 minut. Hun oplever stor glæde ved at kunne være i gang med en træning som har et klart ma l. Hun ændrer sine oplevelser af motion/træning fra at være smertegivende og negative til en positiv oplevelse. Det medfører at hun begynder at cykle pa en cykel med elektrisk hjælpemotor. Hun anvender samme principper nu: start med at finde baseline, som er 7 min. med efterfølgende øgning pa 10 %. I tilfælde af cykling oplever hun, at hun kan øge med mere, sa her stiger hun med 20 %. Hendes aktionsradius er nu udvidet til at kunne handle selv. Efter ca. 1 2 a r har hun næsten opna et sit ma l. Hun kan holde ud at sta 20 min., men hun kan variere med at ga ind imellem. I hele forløbet har hun ført et træningsskema. Der er fa dage, hvor hun har halveret sin daglige træning pa grund af smerter. I processen har hun fa et en tiltagende glæde ved træning, hun har fa et mulighed for aktiviteter ud af huset, hun er begyndt at deltage i sociale sammenhænge, hendes nattesøvn er forbedret, og hun er mindre træt. Alt i alt er hun i en positiv selvforstærkende spiral, mod tidligere i en negativ selvforstærkende spiral. 10
Kroniske smertepatienters oplevelser af sundhessystemet ) 11