Café D set indefra 4. semester maj 2012 Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand Indhold 1 Indledende afsnit... 5 1.1 Indledning... 5 1.2 Beskrivelse af værestedet Café D.... 6 1.3 Problemfelt... 9 1.4 Problemformulering... 10 1.5 Begrebsafklaring... 10 1.6 Hvordan vi ser os selv i projektet... 11 1.6.1 Brugernes indvirkning på os... 11 1.6.2 Hvordan vi har påvirket brugerne... 13 2 Metodeafsnit... 15 2.1 Metodologi... 15 2.1.1 Grounded Theory... 15 2.2 Videnskabsteori... 17 2.2.1 Den filosofiske hermeneutik... 17 2.2.2 Samtaleetik... 19 2.3 Forskningsprocessen... 20 2.3.1 Den åbne fase... 20 2.3.2 Den selektive fase... 21 2.3.3 Den teoretiske fase... 22 3 Den kvalitative empiriindsamling... 24 3.1 Empiriindsamling observation.... 24 3.1.1 Vi som lærlinge og samtalepartnere... 25 3.2 Empiriindsamling Interview... 26 1
Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand 3.2.1 Valg af interviewpersoner... 27 3.2.2 Design af interviewguide... 28 3.2.3 Interviewsituation... 32 3.3 Etiske overvejelser omkring kvalitativ empiri... 33 3.4 Reliabilitet og validitet... 34 4 Teoripræsentation... 36 4.1 Zygmunt Baumans flydende fællesskaber... 36 4.2 Anthony Giddens s teorier om selvidentitet og locale... 37 4.3 Axel Honneths anerkendelsesteori... 39 5 Analyseafsnit... 42 5.1 Kernekategorien sociale behov... 43 5.1.1 Selskab og sociale relationer... 44 5.1.2 Når nogen gider lytte... 45 5.1.3 Sammenfatning af sociale behov... 46 5.2 Brugernes selvidentitet... 46 5.2.1 At opfinde en identitet for at passe ind i hierarkiet... 47 5.2.2 Et godt liv... 50 5.2.3 En ressource for hinanden og for samfundet... 52 5.2.4 Sammenfatning af selvidentitet... 53 5.3 Brugernes søgen efter anerkendelse... 54 5.3.1 Om at søge anerkendelse fra caféens andre brugere... 55 5.3.2 At føle sig anerkendt for sine ressourcer... 58 5.3.3 Sammenfatning af brugernes søgen efter anerkendelse... 59 2
Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand 5.4 Fællesskab... 59 5.4.1 Ensomhed i fællesskabet... 60 5.4.2 Grupperinger af små fællesskaber... 62 5.4.3 At fastholde venskaber i de små fællesskaber... 64 5.4.4 Stol aldrig på en misbruger... 65 5.4.5 Tætte venskaber?... 66 5.4.6 Sammenfatning af fællesskab... 67 5.5 Brugernes tryghed... 68 5.5.1 Tryghed ved stedstilknytning og de fysiske rammer... 69 5.5.2 Politiet på caféen... 70 5.5.3 Tryghed ved sociale relationer og genkendelighed... 72 5.5.4 Tryghed ved stofmisbruget... 73 5.5.5 Sammenfatning af tryghed... 74 5.6 Relationer mellem kategorierne... 75 5.6.1 Selvidentitet Anerkendelse... 76 5.6.2 Fællesskab Anerkendelse... 76 5.6.3 Fællesskab Tryghed... 77 5.6.4 Kernekategori kategorier... 77 5.7 Vores teori... 78 5.7.1 Vores ansats til teori... 78 5.7.2 Forklaring af vores teori... 78 5.7.3 Krav til teorien... 79 6 Konklusion... 81 3
Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand 7 Perspektivering... 84 8 Litteraturliste... 86 9 Bilag... 89 9.1 Observationer på Cafe D... 89 9.2 Interview... 128 4
Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand 1 Indledende afsnit 1.1 Indledning Misbrugskulturen er udbredt i København og er et problem, som samfundet bruger mange økonomiske ressourcer på. I 2010 løb de kommunale udgifter til social stofmisbrugsbehandling op på 895,6 mio. kr. (Sundhedsstyrelsen, 2011: 13). De fleste stofmisbrugere betragtes derfor som en samfundsøkonomisk byrde, der ligger til last for deres omgivelser. Et skøn på antallet af stofmisbrugere på landsplan i 2009 var 33.000 (Ibid: 31), og der er efterfølgende sket en stigning. I 2009 blev der registreret 222 narkorelaterede dødsfald (Ibid: 49). Derfor er der tale om mange mennesker, som er havnet i en situation, som på længere sigt er uholdbar for dem selv, deres pårørende og samfundet. Det interessant for os, at undersøge hvilke forhold der har betydning for misbrugerne udover stofferne. Vesterbro er omdrejningspunktet for stofmiljøet i København. Mange stofbrugere udlever deres sociale liv i bydelen. De bruger bydelen til at mødes med deres venner og bekendte på gadeplan samt for at handle og indtage stoffer (Olsen et al., 2011: 40). Det anslås, at der på månedsbasis kommer 1.000-2.000 stofmisbrugere på Vesterbro. Den hårde kerne i misbrugsmiljøet består af ca. 200 personer (Ibid: 40). Stofmiljøets skaber et pres på Vesterbro, hvilket giver spændinger og uoverensstemmelser mellem stofmisbrugerne, bydelens øvrige beboere og det resterende samfund. Ved oprettelse af væresteder såsom Café D forsøger Københavns Kommune, at afhjælpe disse problemer. Café D er et af de væresteder Københavns Kommune har oprettet på Vesterbro. Set fra et samfundsmæssigt synspunkt er det vigtigt, at forholdene er optimeret. Et eksempel på dette er, at værestederne fremstår rene og sikre og brugerne derved føler sig bedre tilpas. Projektet handler for os om, at lade misbrugerne tale til os og tage udgangspunkt i dette. Vi er interesseret i de forhold, som eksisterer indenfor misbrugernes miljø. Med dette gør vi det klart, at vi anerkender og accepterer, at der er en misbrugskultur i Danmark. 5
Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand Vi ser misbrugeren som et menneske på lige fod med os andre. Vi vil ikke forsøge at opfordre misbrugeren til behandling, men i stedet lytte og på den måde søge ny viden. På en høringsrunde omkring oprettelse af et permanent fixerum på Vesterbro har vi oplevet, at misbrugerne ikke selv blev hørt. En lokal borger spurgte lederen af Mændenes Hjem om misbrugerne var blevet hørt, hertil svarede han, at det var de ikke. Mange beslutninger bliver, af politikere eller andre personer med indflydelse på stofmiljøet, taget hen over hovedet på misbrugerne. 1.2 Beskrivelse af værestedet Café D. Café D ligger på det indre Vesterbro i Den Brune Kødby - Halmtorvet. Mange stofbrugere opholder sig en stor del af deres hverdag på den åbne stofscene på Vesterbro. Mange af dem mangler på mange måder rammer og mulighed for, at få dækket helt basale behov såsom mad, drikke og adgang til toiletter. Stofbrugerne oplever også, at det er vanskeligt at finde ro og trygge rammer, når de skal indtage stoffer (Rambøll, 2011: 3). Udgangspunktet for caféen er, at skabe rammerne om et mere trygt liv og en stabil hverdag for udsatte på Vesterbro. Caféen er fra d 1. januar 2011 ejet af Københavns Kommune, som har indsat ledelsen af Mændenes Hjem til at være driftsherre for caféen (Dugnad: 14.05.2012). Caféen er et værested for udsatte, og fungerer således som et alternativt opholdssted til gaden. Caféen forsøger, at give brugerne et frirum fra livet på gaden og de tilbyder i forlængelse heraf relevante ydelser. Brugerne af caféen kan få et dagligt gratis måltid mad og drikke, rent værktøj til deres stofindtagelse samt adgang til toiletter. Maden ses som et vigtigt element, da det er med til at styrke brugernes sundhedstilstand. Caféen forsøger, at skabe en ramme, hvor brugerne har mulighed for at indgå i uforpligtende socialt samvær med ansatte og de andre, der kommer på caféen (Rambøll, 2011: 3). Caféen forsøger at se på stofbrugeren som et individ frem for at fokusere på at de er stofmisbrugere. Gennem tæt dialog med brugerne udvikles stedet efter deres egne behov og ønsker (Københavns Kommune: 14.05.2012). I caféen er der ansat en leder, to ansatte i forskellige praktik/aktiveringsordninger, ti timelønnede samt 14 frivillige (Christensen, 2011: 4). Der er typisk fire ansatte på ar- 6
Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand bejde i caféen ad gangen. Hver dag serveres der varmt aftensmad i caféen, som laves af en kok. Det skønnes, at der serveres mellem 80-125 portioner aftensmad dagligt (Ibid: 4). Maden er gratis for brugerne - dog betales der for de varme drikkevarer. Caféens toilet er også en vigtig faktor, da det bruges som stofindtagelsesrum for mange brugere. Caféens to toiletter håndteres af en ansat, der fungerer som toiletansvarlig. For at begrænse og forhindre handel med stoffer inde på selve caféen og på toiletterne, må man højst opholde sig 20 minutter ad gangen på toilettet (Ibid: 4). Der hører en gård med til caféen, som kan afhjælpe belastningen af de indendørs arealer på caféen. Af hensyn til både beboere i området og brugerne af caféen er gården indhegnet. Café D mener, at de har givet Vesterbros beboere et pusterum og har givet stofmisbrugerne et sted, hvor de kan gøre, hvad stofmisbrugere gør (Dugnad: 14.05.2012). Café D tiltrækker mange stofmisbrugere som før opholdt sig på det indre Vesterbro og specielt omkring Hovedbanegården. Vi har nu beskrevet hvordan caféen fungerer, og vil i næste afsnit beskrive caféens fysiske rammer. Café D er i vores optik ikke, hvad vi forbinder med en almindelig café. Caféen er ikke hyggeligt indrettet og har ikke en afslappende atmosfære. Den virker umiddelbart kold og stemningsløst. Caféen består af en stor gård med enkelte bænke, og indenfor er der metalborde og stole. Dens minimalistiske og kolde udtryk skinner igennem og indbyder ikke umiddelbart til hygge. Billede nr. 1: Caféen set udefra Billede nr. 2: Hegnet i gården 7
Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand Som det fremgår af billede nr.1, har caféen et dystert ydre og ligner ikke en café. Dens udseende er præget af de brugere der kommer der og det er tydeligt, at se spor efter stofindtagelse ved for eksempel kanyleaffaldsspande. Bænkene er den eneste mulighed, brugerne har for at sidde i gården. På billede 2 ses det hegn der omkredser gårdarealet. Det er tydeligt at se, at hegnet er helt tæt og man derved hverken kan kigge ind på caféen, eller ud fra caféen. Hegnet har ikke altid været der, men kom op efter en gensidig aftale med PH- caféen, som ligger ved siden af Café D. Billede nr. 3: Café D indefra Billede nr.4: Opbevaringsrum Billede 3 viser caféen indefra. Det er gennemgående for hele inventaret i caféen at det er enkelt og koldt, og bærer præg af det barske miljø. Indretningen er meget tilfældig og indeholder kun de slags borde og stole der ses på billedet. Lys, blomster eller andet man normalt ville forbinde med en café eksisterer ikke her. Graffitien på væggene er lavet af brugerne og det er deres måde, at præge caféen på. Hvis vi på billede 4 kigger ud af vinduet fra caféen, ses denne del af gården som er overdækket. Her ses det, at det ikke er oprydning og rengøring der er prioriteret hos de ansatte. Interaktionen og samværet med brugerne bliver på caféen vejet tungere end det, at holde stedet pænt. Billedet giver et udmærket indtryk af den uorden og umiddelbarhed der præger caféens udseende. Café D er altså ikke en café som de fleste forestiller sig. Vi forestiller os, at ordet café bruges til at dække over det barske miljø, der eksisterer på Café D. Som beskrevet ovenfor er værestedet et koldt og råt sted, der umiddelbart ikke indbyder til hygge og samvær. 8
Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand 1.3 Problemfelt Fra et brugerperspektiv vil vi undersøge miljøet på caféen. For at kunne finde områder, hvor vi skaber ny viden omkring brugerne, er det vigtigt for os, at lytte til brugerne og tage udgangspunkt i det som de fortæller os. Mange anser stofmisbrugere som værende en del af bunden af samfundet. Vi finder det paradoksalt, at der i det danske samfund er stor debat omkring stofmisbrugskulturen, når misbrugerne som det handler om, ikke bliver hørt. Som tidligere nævnt, oplevede vi på en høringsrunde omkring fixerum på Vesterbros væresteder, at brugerne ikke blev hørt. Vi vil med dette projekt lytte til misbrugerne om simple hverdagsting og de udfordringer de møder i deres liv samt hvilke motiver de har, for at komme på caféen. Vi vil møde stofmisbrugerne i deres miljø med et håb om, at få et indblik i deres hverdag og deres daglige problemstillinger. Ved at lytte til brugerne, indgår vi i en social relation med dem og derfor har en stor del af projektet et etisk omdrejningspunkt. Allerede efter de første besøg på Café D var det tydeligt, at se nogle emner der gik igen hos mange af brugerne. Vi opdagede efterhånden, at caféen er et sted, der betyder mere for brugerne end bare det, at få et gratis måltid mad og indtage stoffer. Caféen dækker rent faktisk nogle sociale behov hos brugerne. Da vi finder det interessant at se nærmere på motivationen for at komme på Café D, har vi taget udgangspunkt i de brugere, der primært kommer på caféen på grund af sociale motiver. På caféen kommer der både stofmisbrugere - og ikke stofmisbrugere og vi synes, det er interessant, at undersøge hvordan caféen formår, at skabe harmoniske rammer omkring så forskellige typer brugere. For udefrakommende virker caféen ikke til at indbyde til socialt samvær og tryghed, men syner som et barskt og råt sted. Vi finder det paradoksalt at caféen, trods dens omgivelser, formår at skabe fysiske rammer omkring socialt samvær der gør, at flere bruger caféen som deres sociale tilholdssted. Herudfra har vi fundet frem til følgende problemformulering: 9
Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand 1.4 Problemformulering Hvorfor kan Café D tiltrække brugere med sociale motiver, når de fysiske rammer ikke indbyder til dette? 1.5 Begrebsafklaring Café D: Brugerne: Misbruger: Ikke misbruger: Normalen: De fysiske rammer: Rum: I dag har caféen ikke et officielt navn. Caféen hed tidligere Café DUGNAD og senest Café D. I projektet bruger vi begrebet Café D om både caféen og gårdarealet udenfor caféen. I projektet skal brugerne forstås som alle der benytter sig af Café D. Begrebet skelner således ikke mellem misbrugere og ikke misbrugere. I projektet definerer vi en misbruger, som de brugere der er afhængige af hårde stoffer. Det er derfor både misbrugere der benytter sig af injektion og rygning af stoffer som kokain, heroin og metadon. En ikke misbruger definerer vi, som de der ikke er afhængige af hårde stoffer. Herunder er de brugere, som er afhængige af alkohol og/eller hash. Vores definition af normalen er majoriteten i samfundet som følger de samme normer. Med de fysiske rammer mener vi caféen, den tilhørende gård og det hegn der omringer caféens gårdareal. Herudover indgår også caféens inventar. Med begrebet rum følger vi Anthony Giddens definition af locale. Det betyder at rummet er forbundet med et bestemt 10
Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand interaktionsmiljø. Rummet er således knyttet til de individer som udgør rummet og ikke til de fysiske rammer (Kaspersen, 1998: 68-69). 1.6 Hvordan vi ser os selv i projektet Da vi har valgt, at arbejde med metoden grounded theory finder vi det centralt, at beskrive hvordan vi ser os selv i projektet. Grounded theory bygger på den symbolske interaktionismes teori, om at alt konstrueres og forandres af menneskelig handling og at forskningen tager sit udgangspunkt i aktørperspektivet (Guvå&Hylander, 2005: 15). Det betyder, at det data vi har samlet, har vigtig betydning for konstruktionen af projektet. Vores tilstedeværelse, deltagende observationer samt den måde vi bearbejder vores data på, har altså betydning for projektet. Igennem vores empiriindsamling har vi været meget fokuserede på, at det var brugernes personlige tanker og refleksioner, vi ville bruge i projektet. Vi må dog erkende, at vi fandt ud af, at selvom vi var omhyggelige og fokuserede, ville vi altid have indflydelse på brugerne, som igen ville have indflydelse på os. Den gensidige indflydelse vi har haft på hinanden viste sig, at have en større indflydelse på projektet end vi havde forudset. Den cirkulære proces har gjort det spændende at arbejde med, men samtidig givet os en del udfordringer i forsøget på at forstå brugernes livsverden. Vi vil i de følgende afsnit fokusere på, hvordan brugerne har haft indvirkning på os og dernæst hvordan vi har haft indvirkning på brugerne. 1.6.1 Brugernes indvirkning på os I opstartsfasen var vi på en høringsrunde på Vesterbro, et af besøgene var på Café D. Arrangementet var ment som et led i kampen for at få et fixerum på Vesterbro, men for os var det for at få inspiration. Vi fandt hurtigt ud af, at både de ansatte og frivillige på Café D gerne ville åbne dørene op for deres sted. Vi følte os meget velkommen og de virkede begejstrede over vores meget åbne indgangsvinkel, hvor vi ikke på forhånd 11
Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand havde lagt os fast på en problemstilling. Vi ville høre brugerne, hvad der havde betydning for dem i deres liv. Vi var meget opmærksomme på at imødekomme stedet og menneskerne med et åbent sind i henhold til grounded theory. Det eneste vi på forhånd havde talt om, i gruppen var, at alle fandt det interessant at tage udgangspunkt i brugernes verden, i stedet for samfundets, beboernes og politikernes. Inden vores første besøg var vi alle lidt nervøse, da vi skulle ind på brugernes private område. Det betød, at vi var meget bevidste om at holde os lidt i baggrunden, hvilket var svært, da vi var 6 personer. Vi kunne tydeligt mærke øjnene på os fra brugerne af caféen. De virkede utrygge ved vores tilstedeværelse i og med, at de kiggende ekstra opmærksomt på os uden at tale til os. Denne oplevelse fik os til at beslutte, at vi fremover skulle møde op to og to frem for en gruppe. Dog var der en af brugerne, Søren, der satte sig ved vores bord og ville meget gerne tale. Han virkede helt tryg ved situationen og lod sig ikke mærke af, at vi sad seks forvirrede studerende, der rigtig gerne ville tale med nogen. Da vi i starten havde brug for at danne os et indtryk af stedet og brugerne uden at overtage situationen, var vi helt bevidste om at lade brugerne komme til os. Tilmed ville vi også skabe en tryggere situation, hvor de kunne vænne sig til os. Efter det første møde, var vi stadig ikke helt trygge ved caféen. Vi havde oplevet nogle grænseoverskridende ting som for eksempel tumult på toiletterne, stofmisbrugere der fixede, samt brugere der så skæve ud, hvilket virkede skræmmende på os. Vi var alle spændte på, hvordan de næste uger ville gå. Vi lagde en detaljeret plan over de næste fire ugers besøg på caféen, så vi præcist vidste, hvem af os der skulle på caféen, og i hvilket tidsrum vi skulle være der. Vi startede på observationerne, og allerede efter anden gang på caféen var vi alle mere rolige. Vi blev mere rolige i kraft af at brugerne virkede mere rolige ved vores tilstedeværelse, og nu sad de blandt andet og fixede foran os. I kraft af at vi lærte brugerne at 12
Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand kende, begyndte vi, at se brugerne som mennesker og ikke som misbrugere eller skæve eksistenser. Efterhånden som forløbet skred frem, kunne vi se helt bort fra tumult og andre ting der foregik på caféen som førhen distraherede os. Vi følte os trygge og kunne lettere fordybe os i samtalerne med brugerne. Vi fik også kendskab til rutinerne og dagens gang på caféen, hvilket gav os en form for tryghed og forståelse for hvad de forskellige brugere foretog sig. Samtidig blev nogle af brugerne vant til at se os på Café D, og kom ofte selv og henvendte sig til os. Dog havde denne tryghedsfølelse også en negativ effekt udenfor caféen. Da vi nu kendte mange af brugerne betød dette også, at vi kunne kende dem på gaden og omvendt. Flere af os har både under og efter vores tid på caféen mødt brugerne udenfor caféen, og tankerne omkring vores forhold til dem florerede hos os alle sammen. Et medlem af gruppen gav endda udtryk for, at han følte sig usikker hvis han mødte dem på gaden, fordi han har så stort kendskab til hvad der foregår på caféen af handler med stoffer. Vi frygtede, at nogle af brugerne ville tage vores ellers gode intentioner ilde op. Det viste sig dog, at være ubegrundet frygt og ingen af os har haft dårlige oplevelser med at møde brugerne udenfor caféens rammer. 1.6.2 Hvordan vi har påvirket brugerne Som tidligere nævnt var det tydeligt at mærke, at de brugere vi har set flere gange gennem de mange observationer, er blevet trygge ved vores tilstedeværelse. Det kom blandt andet til udtryk ved, at de efter få besøg sad og fixede direkte foran os. Da flere henvendte sig selv til os for, at høre hvad vi lavede på caféen, kunne vi mærke, at vi blev mødt med nysgerrighed frem for skepsis. Det har betydet, at brugerne i højere grad har set os som en del af caféen. På den måde har vi jo længere tid vi har været på caféen, set nogle mere ærlige brugere, der glemmer, hvorfor vi er på caféen og derfor lettere kan være sig selv. Da vi første gang var på caféen for at tale med brugerne, fortalte vi brugeren Søren, at vi tidligere havde set caféen i forbindelse med rundvisningen omkring placeringen af et fixerum. Det viste sig at have en negativ indvirkning på Søren, da han forsøgte at matche vores projekt ved at tale om fixerum (Obs. 13.02.2012, del 1). Søren glemte det heldigvis til de næste gange, vi kom på caféen, og vi kunne starte forfra med 13
Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand at fortælle, at vi var på caféen for at samle inspiration til et projekt, som vi ikke havde afgjort, hvad skulle handle om. Gennem vores observationer har vi ligeledes oplevet, at brugerne har haft et særligt behov for at sætte sig selv i et godt lys, ved at sammenligne sig selv med andre brugere. Selvom vi føler os som en del af caféens brugere, når vi er derinde, repræsenterer vi stadigvæk den øvrige del af samfundet udenfor caféen. I om med at vi repræsenterer den øvrige del af samfundet kan det måske få brugerne til at opføre sig atypisk overfor os. På Café D er brugerne på hjemmebane, de kender de ansatte, hinanden og de føler sig trygge i omgivelserne. Vi har under hele processen været gæster i deres vante omgivelser, hvilket også kommer til udtryk i projektet. 14
Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand 2 Metodeafsnit 2.1 Metodologi Vi har valgt at bruge metoden grounded theory, da vi er motiveret af en nysgerrighed i forhold til brugerne på Café D. Grounded theory giver os mulighed for, at undersøge feltet med en meget åben tilgang og sætte vores fordomme i spil. Vi er ikke farvet af allerede eksisterende teorier, men går induktivt frem og lader empirien vise de problemstillinger, der er indenfor Café D. Vi har hele tiden været bevidste om vores forforståelser, som vi har sat i spil. Vi bevæger os ind i et uudforsket problemområde og søger efter interessante hændelsesforløb blandt brugerne, der kan udforskes yderligere og efterhånden kortlægges. Herigennem finder vi frem til de processer, der fremstår som vigtige for de mennesker, der findes i det pågældende område. (Guvå&Hylander, 2005:48) Et kendetegn ved en empiribaseret tilgang er argumentationen for, hvordan en teori kan udvikles på grundlag af systematiske analyser af dataene. Grounded theory indebærer at teorien udvikles i nært samspil med data, og at relationerne mellem begreberne i datamaterialet specificeres (Thagaard, 2010: 182). Teorien er således grounded i de empirisk indsamlede data. 2.1.1 Grounded Theory Grounded theory blev opdaget af to amerikanske sociologer Barney Glaser og Anselm Strauss, da de i starten af 1960 erne gennemførte en undersøgelse af mennesker, der lå for døden. Senere skrev de sammen bogen; The Discovery of Grounded Theory, som udkom i 1967. Bogen omhandler den metode, de havde udviklet i forbindelse med undersøgelsen (Hartman, 2005: 43). Udover Glaser og Strauss som opdagede grounded theory, så er metoden senere anvendt af flere andre, blandt andet i to doktorafhandlinger i psykologi: Turning processes. The change of representations in consultee-centered case consultation, som handler om hvordan konsulentcentreret konsultationer foregår i Sverige (Hyllander, 2000) og Sko- 15
Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand lepsykologers rolltagande. Överlämning och hantering av elevårdsfrågor, som undersøger hvilken rolle skolepsykologer har og hvordan denne får en indvirkning på den sociale proces med en elev (Guvå, 2001). I disse afhandlinger blev metoden anvendt både med teoribaserende og teorigenererende hensigt (Guvå&Hyllander, 2005:13). Glaser og Strauss er senere gået i hver deres retning i videreudviklingen af grounded theory. Strauss gik sammen med Juliet Corbin. Glasers forskningsproces beskrives ifølge Glaser selv, som værende mere tro mod den egentlige tanke bag grounded theory (Hartman, 2005: 65). Glaser mener, at undersøgelsen skal starte med så få forudfattede meninger som muligt, og det er det, man møder der skal danne grundlag for problemstillingen (Ibid: 60). Strauss og Corbin mener, at der fra starten skal være nogle fænomener, man skal undersøge i sit felt (Ibid: 86). Da vi gik til Café D med meget få forudfattede meninger, mener vi, at vores forskningsproces læner sig mere op af den metode, Glaser står bag, frem for den tilgang Strauss og Corbin har. Et andet punkt hvorpå de adskiller sig er i hvorvidt ens genererede teori skal verificeres. I vores projekt vil vi ikke at verificere den genererede teori. Det virker uden berettigelse at vende tilbage til datamaterialet for at bekræfte/afkræfte kategorier og relationer, da teorien netop er udsprunget fra empirien. Sociologiske fænomener og menneskelig interaktion er evigt foranderlige, og en verificering af den genererede teori vil højest føre til en modificering af teorien. Teorien vil således udspringe af vores data, der er indsamlet systematisk og analyseret gennem en forskningsproces. Dataindsamling, analyse og teori er således tæt forbundet og kan derfor være svære at skelne. Grounded theory betragtes som en induktiv metode, der dog inddrager deduktive elementer, som en del af analyseprocessen. Grounded theory kan beskrives som den gyldne middelvej mellem at arbejde induktivt og deduktivt, Glaser kalder den induktivdeduktiv blanding (Ibid: 53). Metoden beskriver, at der skal forekomme gentagende udvælgelse af data, dataindsamling og analyse igen og igen. De første data som indsam- 16
Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand les, analyseres induktivt. Derefter foretages en ny udvælgelse af data, som er deduktivt baseret. Der indsamles herefter data på det nye udvalgte dataområde, indtil teorien er færdigudviklet. Det er en interaktiv proces, hvor sandheden om virkeligheden systematisk opspores. 2.2 Videnskabsteori For bedre at kunne anskueliggøre tanken bag grounded theory finder vi det hensigtsmæssigt, at placere den i et videnskabsteoretisk perspektiv. I det følgende afsnit vil vi derfor redegøre for vores valg af den hermeneutiske videnskabsteoretiske retning. 2.2.1 Den filosofiske hermeneutik Dette projekt bevæger sig indenfor de empiriske videnskaber, der har til opgave at beskrive en del af virkeligheden eller et afgrænset område af virkeligheden (Ibid: 28). På Café D vil vi undersøge begrebsmæssige sammenhænge under sociale behov ved hjælp af metoden grounded theory. Vi bevæger os i de interne sammenhænge, der har til formål, at undersøge sammenhængen mellem forskellige meningsbærende fænomener (Ibid: 29). Vi mener, at vi som fortolkere har en stor betydning, for den mening der fremkommer. Derfor læner vi os op af den filosofiske hermeneutik, som er beskrevet af den tyske filosof Hans-Georg Gadamers. Den filosofiske hermeneutik adskiller sig netop fra den traditionelle og metodiske hermeneutik i deres syn på fortolkeren. I den filosofiske hermeneutik skal fortolkeren forstås som en aktiv del af meningsdannelsen (Højberg, 2009: 321). Gadamers gør ligeledes op med den metodiske hermeneutik i troen på, at udvalgte metoder fører til sand viden (Ibid: 320). Den hermeneutiske traditions teorier ønsker at studere menneskets forestilling om virkeligheden (Hartman, 2005: 34). Vi har den erkendelse, at ethvert menneske fortolker situationer forskelligt og tillægger den forskellige meninger. Med andre ord, kan det sagtens hænde, at brugernes virkelighed er forskellig fra gruppens, men det er stadig lige virkelig. Hermed findes hermeneutikken væsentlig at bruge i dette projekt, da den opstår på basis af observerbare for- 17
Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand tolkede handlinger, og den kan besvare, hvordan forskellige individer tillægger deres virkelighed (Ibid: 34). Hermeneutikkens fortolkningslære har til formål at fortolke meningen bag handlingen, og netop denne fremgangsmåde har vi benyttet i projektet. Da vi gennem interaktionen og vores egen fortolkning selv har været med til at skabe projektet, kan vi ikke nå frem til den endelige og objektive sandhed om verden (Højberg, 2009: 331). Dog betyder det også at der i den cirkulære vekselvirkning sker en horisontsammensmeltning, hvor man kan få provokeret sin egen forståelse af verden og derigennem få udvidet sin horisont og revurderet sine fordomme (Ibid: 325). På den måde har den cirkulære bevægelse ændret vores forståelse af brugerne over tid. I forlængelse heraf er det relevant, at pointere den måde vores fordomme og forforståelse bliver sat i spil. Når vi i projektet gør brug af begrebet fordomme, så mener vi, at det er noget vi dømmer på forhånd, det er dermed ikke noget, vi har et forudindtaget billede af. Fordomme skal ikke forstås som et negativt ladet begreb (Ibid: 322). Begrebet forforståelse har den betydning, at vi har en bevidst og erkendt forståelse, inden vi undersøger et bestemt fænomen. Vi accepterer, at vi ikke kan gå fordomsfrit ind til vores felt. Dermed kan og vil vi ikke sige os fri fra, at have inddraget nogle personlige erfaringer omkring misbrugere. Det betyder således, at det har skabt grobund for en ny forståelsesramme, der kan give anledning til nye erkendelser. Dermed er det givende for os, i vores proces med den filosofiske hermeneutik, at sætte nogle fordomme og forforståelser i spil (Højberg, 2009: 322). Set i forhold til horisontsammensmeltning, som er en uendelig proces, hvor ny viden åbner op for muligheden af at gøre nye erfaringer, sætter vi vores fordomme i spil (Ibid: 325). Dette har også gjort sig gældende i vores proces, hvor vi har udviklet vores horisont igennem revurdering af de fordomme vi havde. 2.2.1.1 Ontologi Vores videnskabsteoretiske udgangspunkt i projektet har taget afsæt i et ønske om at kunne forstå og sætte os ind i brugernes livsverden. Vi mener, at mennesket har forfor- 18
Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand ståelse og fordomme, som vi i vores empiriindsamling har sat i spil. Vi er ligeledes bevidste om, at der i interaktionen mellem os og brugerne sker en fortolkning, som har indflydelse på den videre interaktion. På den måde finder der en cirkulær bevægelse sted mellem del og helhed. De enkelte dele kan kun forstås, hvis helheden inddrages, og omvendt kan helheden kun forstås i kraft af delene (Ibid: 312). Dette vil sige, at vi skal forsøge at finde sammenhængen mellem helheden og delene, da det er disse relationer, der gør det muligt for os at forstå og fortolke. Samspillet mellem del og helhed udgør således strukturen, for de måder vi forstår og fortolker verden på (Ibid: 320). Resultatet af denne struktur er derfor den hermeneutiske cirkel, som skal forstås som det ontologiske udgangspunkt, som vi ikke kan undslippe eller sætte os udenfor. 2.2.1.2 Epistemologi Epistemologisk handler den filosofiske hermeneutik om, at virkeligheden eksisterer som nogle konstante foranderlige forståelser. Vores forståelse og udlægning af mening bygger således altid på en allerede given forståelse af verden (Ibid: 321 og 322). Dog betyder det også, at der i den cirkulære vekselvirkning sker en horisontsammensmeltning, hvor vi kan få provokeret vores forforståelse af verden og derigennem få udvidet vores horisont og revurderet vores fordomme (Ibid: 325). På den måde kan den cirkulære bevægelse ændre vores forståelse af brugerne over tid. 2.2.2 Samtaleetik Etikken tager udgangspunkt i en vision om det gode liv i forhold til andre mennesker og natur og samfund (Rendtorff, 2003: 23). Vores tilgang til projektet har været samtaleetikken. I samtaleetikken opfatter den videnskabelige praksis som et mønstereksempel på brug af sproget i sandhedens tjeneste (Rendtorff, 2003: 31). I forbindelse med vores projekt vil de således betyde, at vi først og fremmest er uden personlige interesser i hvorledes vores data kommer til at fremstå. Samtalen mellem os og misbrugerne er uden brug af samtalen som magtinstrument, hvilket stemmer overens med vores hermeneutiske indgangs- 19
Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand vinkel, altså den filosofiske hermeneutik. Dette er i modsætning til den kritiske hermeneutik og Jürgen Habermas som mener, at samtalen bruges som magtinstrument. Samtaleetikken kræver rationelt argumenterende og gensidigt lydhøre individer. Dette har ikke været et problem for os, da vi var lydhøre overfor brugerne. Brugerne kunne fortælle os, hvad de fandt interessant. Vi var aldrig nødt til at stille kritiske spørgsmål, da vores projekt ikke gik ud på at opnå enighed med brugerne. 2.3 Forskningsprocessen Grounded theory er ikke en fri metode hvor alt er tilladt, men den har nogle helt klare retningslinjer for, hvad man kan og ikke kan gøre. Glaser skriver: Funderet teorimetodologi overlader intet til tilfældighederne. Den sørger for regler til en hvilken som helst fase af en undersøgelse, med hensyn til hvad man skal gøre, og hvad man dernæst skal gøre (Hartman, 2005: 57). Forskningsprocessen er en interaktiv proces, hvor metodiske regler nøje styrer fremgangsmåden for projektet. Forskningsprocessen i grounded theory består af tre faser. Glaser kalder disse for den åbne, den selektive og den teoretiske fase (Ibid: 57). I det følgende afsnit vil det fremgå hvad, metoden går ud på og hvordan den er anvendt i vores projekt. 2.3.1 Den åbne fase Den første fase kaldes den åbne fase. I den åbne fase opstilles der ingen begrænsninger, men lader alt være åbent (Ibid: 61) I denne del af projektet foretog vi deltagende observationer samtidig med, at vi kodede vores datamateriale. Efter hvert besøg på caféen, skrev vi hver især vores observationer og oplevelser ned. Da vi havde observeret i fire uger, samlede vi alle dokumenterne i kronologisk rækkefølge i forhold til observationernes datoer. Derefter tog vi sætning for sætning og fandt frem til begreber, som vi mente passede på netop denne observation. Dermed var kodningen af observationerne foretaget, og begreberne ledte os til vores kategorier. En kategori er et meningsfænomen for mennesker som tilhører en bestemt gruppe, og det er dette fænomen man forsøger at beskrive begrebsmæssigt (Ibid: 60-61). En kategori er med andre ord en sam- 20