9. 4. 2003 Generel instruktion til Tosprogede børns velfærd, sundhed og trivsel i et forløbsperspektiv (us. nr. 8460-5) Resumé Undersøgelsen er den etniske del af undersøgelsen af Børns sundhed og trivsel i et forløbsperspektiv, der netop er blevet afsluttet. I 1999 omhandlede undersøgelsen ca. 600 etniske minoritetsbørn. Børnene vil nu være 7-8 år gamle. Undersøgelsen handler om børnene, men det er børnenes mødre, der skal interviewes. Der interviewes i ugerne 16-21. Dvs fra mandag d. 14 april til søndag d. 18 juni. Undersøgelsen er en forløbsundersøgelse og der er tidligere blevet interviewet to gange i 1996 og i 1999, begge gange umiddelbart efter afslutningen af den danske del af undersøgelsen. Undersøgelsen omfatter et udvalg af tosprogede minoritetsbørn, dvs indvandrer- og flygtningebørn, der blev født i Danmark i 1995 af mødre med statsborgerskab i Tyrkiet, Eksjugoslavien eller Pakistan (de tre største indvandrernationaliteter her i landet) eller i Somalia, Sri Lanka eller Irak tre store flygtningenationaliteter. I undersøgelsen spørges der stort set om de samme ting, som i den danske del af undersøgelsen. Dog er der spørgsmål, der er udgået for at interviewet ikke skulle blive alt for langt. Vi spørger blandt andet om: Barnets fritidsinteresser Om barnet er nemt eller svært at opdrage Barnets skolegang (husk at det også er meget vigtigt at få et interview, hvis barnet ikke går i skole) Hvordan barnet passes udenfor skoletiden Barnets og forældrenes helbred Barnets sproglige udvikling både på modersmålet og på dansk. Det er meget vigtigt også at få svar på disse spørgsmål I skal under interviewet bruge Barnets Bog. Husk derfor ved første kontakt at bede IP om at finde barnets bog frem samt evt. sedler fra skolens sundhedsplejerske om højde og vægt ved 6-og 7 års-alderen. Disse ting skulle gerne (om muligt) ligge parat, når I starter interviewet. Det er tanken at interviewe familierne igen for at følge børnene indtil de bliver voksne. Derfor er det ekstra vigtigt, at vi får en god svarprocent. Sidste gang var svarprocenten 79 og det håber vi at nå igen. Da nægterne i 1999 denne gang er sorteret fra, gør det opgaven lettere for jer. De to første hovedrapporter fra undersøgelsen Etniske minoritetsbørn i Danmark det første leveår, 1998 og Tosprogede småbørn i Danmark, 2001 er begge skrevet af Kirsten Just Jeppesen og Anne Nielsen. Rapporterne kan af IP-erne lånes på det lokale bibliotek.
2 Forløbsundersøgelse af tosprogede børn Vi skal nu i gang med tredje runde af undersøgelsen af tosprogede børns velfærd, sundhed og trivsel i et forløbsperspektiv. Det er nu en ny forsker, der er ansvarlig for undersøgelsen. Programleder Kirsten Just Jeppesen, der stået for de to første dataindsamlinger, er gået på pension og det er nu programleder Else Christensen, der er forsker på undersøgelsen. Seniorforsker Anne Nielsen ved Statens Institut for Folkesundhed har udarbejdet spørgsmålene om helbred og vil også skrive om denne del af datamaterialet. Ved første dataindsamling i 1996 var fokus især på fødslen og den første tid efter fødslen. Resultaterne var meget positive for etniske minoritetsfamilier, idet de viste, at etniske minoritetsbørn får en sund og tryg start i livet. Minoritetsbørn og danske børn er på en række punkter lige godt stillet, fx er de stort set lige sunde og lige syge. Men etniske minoritetsbørn lever under ringere økonomiske levevilkår og i meget mindre boliger end danske børn. Ved anden dataindsamling i 1999 var der spørgsmål om barnets udvikling (hvad kan barnet, hvad kan det ikke), om barnets temperament og om hvordan barnet klarer sig sammen med andre børn. Desuden var der spørgsmål til de forældre, der er blevet skilt/er flyttet fra hinanden siden sidste interview. Socialt havde tosprogede børn udviklet sig som danske børn, og de fleste børn passer ind i billedet af en almindelig 3-årig. Der var fx ikke flere rastløse eller ukoncentrerede børn end blandt de danske. De tosprogede børn, der var i daginstitution, trives som regel også godt i institutionen. Dog bliver tosprogede børn i højere grad end danske børn slået og drillet af andre børn - især drillet. I denne tredje dataindsamling er børnene som nævnt 7-8 år gamle. Her spørges der igen til barnets udvikling, sundhed og sociale relationer, samt som noget helt nyt til starten af skolegangen. Desuden er der en del spørgsmål om barnets sproglige færdigheder både på dansk og på modersmålet. I 1999, da børnene var begyndt at tale, blev de betegnet som tosprogede i stedet for som etniske minoritetsbørn. I 2003 fastholdes betegnelsen tosprogede børn og det er den betegnelse, der vil blive brugt i spørgeskemaet. Hvem interviewer vi i tredje runde i 2003? Vi interviewer alle, der blev udvalgt i 1996 undtagen egentlige nægtere i 1999. Der er lidt over 500 interviewpersoner i alt. Det er vigtigt, at der også bliver gennemført interview for børn, der i en eller begge de to foregående runder ikke boede hos forældrene. Forældrene kan her være tilbageholdende med at deltage, fordi de ikke er interviewet tidligere. Her må i forklare, at det er vigtigt at få børnene med, fordi andre (fx plejeforældre) kan have svaret på spørgsmål om børnene. Specielt kan I pege på, at det er vigtigt, at vi også hører forældrenes opfattelser eller ønsker, og at denne undersøgelse faktisk er forældrenes mulighed for at komme til orde om børnenes liv. Der er både et skema 1 og et skema 2 Der er to spørgeskemaer. Skema 1 (8460-5) er til almindelige familier, hvor børnene lever sammen med en eller begge forældre. Dette skema skal også bruges til adoptivforældre, og hvis barnet bor eller har boet i uformel pleje hos bedsteforældre eller anden familie som fx en moster i mere end 2 år. I så fald er det bedstemoderen eller mosteren, der skal interviewes.
3 Skema 2 ( 8460-6) skal bruges, hvis barnet er anbragt uden for hjemmet af socialforvaltningen i familiepleje, på døgninstitution eller lignende. Hvis barnet uformelt har været i pleje i kortere tid (mindre end 2 år) hos familie, skal skema 2 også anvendes. Der vil kun være meget få børn, hvor der skal interviewes med skema 2, så det er langt fra alle interviewere, der får brug for skemaet. I må gerne gå direkte til skema 2 Hvis det af den første kontakt fremgår, at IP opfylder de ovennævnte betingelser for at gå til skema 2, behøver I ikke at åbne computeren for at springe fra skema 1 til skema 2. Det er hurtigere for jer at starte med skema 2, men vær for vores og jeres egen skyld meget opmærksomme på, at de ovennævnte kriterier præcist er opfyldt. Endelig skal det nævnes, at der kun er ét forevisningskort i skema 2. Det er det samme som forevisningskort F i skema 1, og kortet kan så bruge også i skema 2. Derfor har vi skrevet kort F i skema 2, selv om det er det eneste kort i skema 2. Forskellige papirer i undersøgelsen Der er ikke så mange papirer i den etniske del af undersøgelsen som til den almindelige børneforløbs-undersøglse, men lidt er der dog. Der et sæt af følgende 3 dokumenter 1. Et sæt forevisningskort 2. Tvillingepapir (se side 6) 3. Oversættelse af spm. 12, som bruges ved tolkning (se side 4) Desuden er der et antal tilladelses-ark, som I skal bruge, hvis IP ikke kan finde barnets bog. (Se side 5). Udsendelse af introduktionsbrev Da der er så få børn, hvor der skal interviewes med skema 2, og da vi ikke med sikkerhed ved, hvem det er, udsendes der kun ét IP-brev. Ved første kontakt kan I hurtigt afklare, om barnet er i familiepleje eller på døgninstitution. Undersøgelsen er på 6 uger, og den normale grænse for, om vi sender IP-brevene centralt eller decentralt er 5 uger. Alligevel sender vi denne gang IP-brevene her fra København, fordi vi tror, at det er mest praktisk for alle. Så slipper I i hvert fald for at holde styr på alle brevene på de forskellige sprog og nogle nationaliteter, der skal have mere end to breve. Introduktionsbrevet er på dansk samt oversat til 8 fremmedsprog, og til orientering står øverst på hvert brev hvilket sprog, de er på: Det er følgende sprog: 1. Tamilsk, som tales på Sri Lanka, 2. Somalisk som tales i Somalia, 3. Arabisk som tales i Irak, 4. Tyrkisk, som tales af tyrkerne i Tyrkiet 5. Kurdisk med latinske bogstaver, som bruges af kurderne i Tyrkiet, 6. Urdu som er Pakistans officielle sprog, 7. Serbo-kroatisk som tales i Eksjugoslavien, og 8. Albansk som tales i Eksjugoslavien.
4 Brevet skulle også have været oversat til kurdisk med arabiske bogstaver, som bruges i Irak, men det har ikke kunne lade sig gøre. Vi har ikke kunnet finde en oversætter, så vi bliver nødt til at klare os uden. Det må I forklare de sikkert ganske få kurdere fra IP-ere, Alle familier får tilsendt et brev på dansk, og hvis moderen er blevet dansk statsborger, får familien kun et brev på dansk. Mødrenes statsborgerskab fremgår af AD-kortet. Alle andre familier får både et brev på dansk og yderligere 1 eller 2 breve på fremmede sprog, efter følgende retningslinjer: fra Sri Lanka et brev på tamilsk fra Somalia et brev på somalisk fra Irak et brev på arabisk fra Tyrkiet et brev på tyrkisk samt et brev på kurdisk med latinske bogstaver fra Pakistan et brev på urdu fra Eksjugoslavien et brev på serbokroatisk/bosnisk samt et brev på albansk Hvis barnet er anbragt uden for hjemmet, følges de samme retningslinjer som ved familier, dvs moderens statsborgerskab er afgørende for hvilke brev, der bliver sendt. Det betyder, at der som regel er afsendt både et dansk og et eller to breve på fremmede sprog. Ved spm. 12 i skema 1 og 22 i skema 2 skal tolken bruge skriftlig oversættelse af spørgsmålet Spørgsmål 12 er et internationalt spørgsmål, som vi lægger meget vægt på at få besvaret omhyggeligt, fordi der her kan laves nogle meget spændende internationale sammenligninger. Da vi ikke kan vide om tolken oversætter dette spørgsmål helt korrekt, har vi på nettet hentet nogle oversættelser på de sprog, som vi har kunnet finde. Disse skriftlige oversættelser skal tolken helst læse op fra, når spørgsmålet stilles. Der er også en rubrik for barnets navn og fødselsdato. Det skal I (og tolken) hverken spørge om eller udfylde, men vi har valgt ikke at gå ind i dokumenterne og fjerne det, da vi ikke tør løbe risikoen for, at der sker noget med de mærkelige tegn. Derfor er numrene også skrevet på i hånden. Spørgsmål 12 findes på følgende sprog: Dansk (til orientering) Tamilsk Arabisk Tyrkisk på det tyrkiske sprog Urdu Serbisk Kroatisk Som I sikkert har bemærket, mangler følgende sprog: Somalisk Kurdisk med latinske bogstaver til kurdere fra Tyrkiet Albansk Hvad angår det kurdiske sprog til kurderne fra Tyrkiet kan I undskylde, at vi først er blevet så sent opmærksomme på oversættelserne på nettet, at vi ikke har kunnet nå selv at oversætte de manglende sprog.
5 De øvrige manglende sprog må tolken oversætte fra skemaet. Det skal også lige bemærkes, at der både er en serbisk- og kroatisksproget oversættelse af spørgsmål 12, selv om IP-brevet er en serbisk/kroatisk version. Der er åbenbart et fælles sprog, samtidig med at der også er nogle mere lokale varianter. Spørg efter Barnets bog ved første kontakt Når intervieweren nogle dage efter introduktionsbrevene er udsendt ringer eller opsøger familien (institutionen), så husk at bede IP om at finde Barnets Bog frem og evt sedler fra skolens sundhedsplejerske/læge, så det ligger parat til selve interviewet. I denne undersøgelse stiller vi nemlig spørgsmål om barnets højde og vægt i selve interviewet (i den danske forløbsundersøgelse bad vi mor om at udfylde et spørgeskema og indsende det efter interviewet). Der er ikke et selvudfyldelses-skema denne gang. Spørgsmål om højde og vægt skal der interviewes om, men kun hvis IP har oplysningerne på skrift. (Spm. 104) Bemærk dog jf. nedenfor at der ved spm. 104 c og d, skal sættes kryds i svarkategori 2, hvis der intet er på skrift. Spørgsmålene står i slutningen af skemaet og det burde ikke give anledning til problemer, hvis der ikke på skrift foreligger oplysninger om højde og vægt. Hvis de manglende skriftlige oplysninger vedrører alderen ved ca. 4 og 5 år, skal I udfylde den vedlagte tilladelse og huske at få den underskrevet af IP Sidst blev de praktiserende læger kontaktet (hvor der var tilladelse) og det fungerede godt. Så det gør vi også denne gang. Hvis de manglende skriftlige oplysninger mangler for alderen ca. 6 og 7 år, skal der ikke indhentes tilladelse. Det er ikke praktisk muligt at indhente oplysningerne ved skolen, som formentlig heller ikke har dem. Højde og vægt ved ca. 4 og ca. 5 år, står i Barnets bog eller en bog magen til, som anvendes i enkelte kommuner. Hvis IP ikke har barnets bog, skal I som nævnt udfylde tilladelsen og få den underskrevet. Husk at den skal være udfyldt korrekt særligt med IP-nr. og CPR-nr. Hvis der er fejl her, kan vi lige så godt smide tilladelsen ud, fordi vi ikke ved, hvilket barn tilladelsen vedrører. Og vi må desværre sige, at vi fra børneforløbsundersøgelsen tidligere på året har været ude for en del ubrugelige skema 3 og 4, hvor IP-numrene ikke var udfyldt korrekt. Så husk venligst at læse en ekstra gang på numrene. Oplysninger om barnet højde og vægt ved ca. 6 og ca. 7 år, kan evt. også stå i barnets bog, hvis moderen har skrevet det ind sammen med datoen. Ellers kan det være på en løs seddel fra skolens sundhedsplejerske eller fra lægen. Hvis der kun mangler oplysninger på skrift om højde og vægt fra 6 og 7 år, skal I som nævnt ikke indhente tilladelse til at henvende sig til egen læge. Der skal blot sættes kryds i svarkategori 2: Nej, eller intet på skrift. Hvis tolkning er nødvendigt Tolk kan rekvireres ved at ringe til Dansk Flygtningehjælp (tlf. 35 36 06 77) og bede om at tale med Linda Dambo. Derefter siger I, at det drejer sig om Socialforskningsinstituttets undersøgelse nr. 8460 om tosprogede børn, som Else Christensen gennemfører. I skal desuden oplyse, hvor IP bor, og hvilket sprog IP ønsker tolk til er IP fx fra Tyrkiet, skal endelig huske at oplyse, om sproget skal være tyrkisk eller kurdisk. Her er ganske voldsomme følelser involveret, der det er derfor meget vigtig, at det er det rigtige sprog, der vælges
6 Regningen for tolkearbejdet sendes til SFI (undersøgelse 8460). Desuden svares ja i spørgeskemaets slutning ved spørgsmål om tolk blev anvendt. Hvis der er problemer med at finde tolkning, så ring herind. Vi har brugt andre tolkebureauer i andre sammenhænge, men vi har foreløbigt kun lavet aftale med Dansk Flygtningehjælp (i 1999 var der ligeledes kun aftale med Dansk Flygtningehjælp, men det fremgår af regningerne, at der også blev brugt andre bureauer til nogle af interviewene). Vi håber dog, at det denne gang vil være muligt at klare langt fleste interviews på dansk, fordi IP-erne nu har boet 4 år længere i Danmark. Som hovedregel skal moderen interviewes Børnene er undersøgelsens centrale analyseenhed, selv om det er forældrene, der interviewes. Som hovedregel er det derfor moderen, der skal interviewes. I de tilfælde, hvor barnet bor sammen med begge biologiske forældre eller med mor og stedfar, skal barnets mor altså interviewes. Faderen og andre i familien må dog gerne svare på spørgsmålene på moderens vegne, hvis moderen fx ikke kan ret meget dansk. I disse tilfælde bør intervieweren, når spørgsmålene læses op, sige din kone i stedet for du, og når der i spørgsmålene står ægtefælle/samlever bør intervieweren sige du eller dig selv. Husk at udfylde de sidste spørgsmål i spørgeskemaet om, hvem der besvarede spørgsmålene. Bor barnet alene med sin mor eller far, er det eneforælderen uanset køn, der skal interviewes. Hvis der er delt forældremyndighed eller hvis barnet er et såkaldt delebarn (bor hos begge forældre på skift) skal den forælder interviewes, hvor barnet har sin folkeregisteradresse. Det er den IP, vi har udtrukket. Hvis barnet bor med far og stedmor, hvilket også kan forekomme i nogle tilfælde, er det far, der interviewes, med mindre far og stedmor selv ønsker, at stedmor er respondent. Er barnet i familiepleje, er det plejemor, der skal interviewes. Der er næppe enlige plejefædre, men hvis I skulle falde over en enlig plejefar, er det selvfølgelig ham, der skal interviewes. Er barnet på døgninstitution, skal der tages stilling til sammen med institutionen hvem, der skal svare på spørgsmålene. Hovedreglen er, at det er den, der bedst kender barnet. Tvillinger Begge tvillinger skal med, hvis de er udtrukket. Ved børn fra Tyrkiet kan det forekomme, at kun den ene tvilling er udtrukket; hvorimod begge tvillinger altid er med ved de andre nationaliteter, da de er totaltællinger. Der vil kun være meget få tvillingepar, så det er kun enkelte interviewere, der vil møde tvillingepar. Ved tvillinger tager I fuldt interview på papir for den første tvilling. For anden tvilling stilles der kun de spørgsmål, der handler om barnet. Resten af spørgsmålene udfyldes af intervieweren hjemme efter interviewet. De spørgsmål, der skal stilles til tvilling nr. 2, fremgår af det vedlagte tvillingpapir. Vi vil bede jer om at skrive tvilling og barnets navn på skemaet, så vi er sikre på at kunne holde styr på skemaerne.
7 Bemærk at der er nogle (nye) hensyn at tage til IP s følelser Flere af de lande, de tosprogede børns forældre kommer fra, vil være påvirkede at situationen omkring Irak, ligesom der vil være lande, hvor der er borgerkrig eller store nationale spændinger og konflikter. Undgå at komme ind på spørgsmål om disse emner, som i sagens natur kan være stærkt følelsesladede. I den forbindelse vil vi også nævne, at kurdere fra Irak ikke må kaldes for irakere. Det vil blive opfattet som en fornærmelse, for denne betegnelse bruges kun om arabere fra Irak. Tilsvarende må kurdere fra Tyrkiet ikke kaldes tyrkere. De skal kaldes enten kurdere eller kurdere fra Tyrkiet. Eksjugoslavien består i dag af følgende stater: Slovenien, Kroatien, Bosnien-Herzegovina og Makedonien. Hertil kommer Jugoslavien (der består af Serbien - herunder Kosovo med mange albanere - og Montenegro). Vi ved ikke, hvilke områder IP kommer fra, fordi oplysningerne om deres statsborgerskab i alt væsentligt er fra før Jugoslavien stort set blev opløst. AD-korter er nu på CAPI. Vi er i de seneste par undersøgelser gået over til, at lægge de fleste oplysninger fra adressortet ind i CAPI-opsætningen, så vi får oplysningerne inddateret med det samme. Sammen med disketten sendes der et papir, der beskriver hvorledes I skal håndtere dette. Nederst på AD-kortet under rubrikken med andre personer på adressen er der en rubrik, I bedes udfylde, hvis en anden person end den oprindelige IP (på AD-kortet) er blevet interviewet. Denne rubrik udfyldes fx hvis stedmoderen efter aftale med far interviewes. Under rubrikken øverst på kortet med barnets navn er der en rubrik, hvor der kan stå forælder eller ny forælder. Forælder giver sig selv, men ny forælder anvendes, hvis der er kommet en ny voksen ind i familien (fx ved skilsmisser og nyt parforhold), hvorfor denne voksne ikke vil være en oprindelig forælder. Ved den netop gennemførte børneforløbsundersøgelse viste det sig, at der enkelte gange stod ny forælder på adressekortet, selv om IP i selve interviewet oplyste, at hun også var blevet interviewet sidst. Vi har prøvet at finde årsagerne til denne fejl, men har måttet konkludere, at der åbenbart er lidt unøjagtigheder i vores registre. Ved debriefingen spurgte vi, om interviewerne alligevel ønskede at beholde oplysningen på adressekortet, hvilket de bekræftede. Men I må som sagt være forberede på, at enkelte af oplysningerne om forælder/ny forælder kan være forkerte. Bortfaldskode 13 må kun bruges til helt ultimative nægtere. Det er dem, hvor det nærmest vil være til fare for liv og lemmer, hvis der efter nogle år igen dukker en interviewer op hos IP. Resultatkode 20 må kun bruges, når IP er flyttet til udlandet, herunder Grønland og Færøerne. Alle andre skal opsøges. evt. af ny interviewer. Det er jo en forløbsundersøgelse, hvor der kommer nye runder, og derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at bevare IP-erne i undersøgelsen.
8 God arbejdslyst Vi håber, det bliver en spændende undersøgelse - at I får nogle gode oplevelser og nogle gode data til analyserne. Sidste gang var svarprocenten 79 procent, det håber vi at nå igen. Som sagt er nægterne fra 1999 sorteret fra, så opgaven med at få interview i kassen er alt andet lige næppe sværere end sidst. Med mange hilsener Else Christensen/Mogens Kjær Jensen