Hovedforløb Frisør LUP v07



Relaterede dokumenter
Hovedforløbet Godschauffør LUP

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Uddannelsesordning for uddannelsen til FRISØR

Den lokale undervisningsplan (LUP) Grundforløb 2 Frisør

Den lokale undervisningsplan (LUP)

Hovedforløbet Buschauffør i kollektiv trafik

Den lokale undervisningsplan (LUP)

Hovedforløbet Personvognsmekaniker, v01

Undervisningsplanen er fastsat af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg.

Undervisningsplanen er fastsat af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg.

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frisør

Den lokale undervisningsplan (LUP) Grundforløb 2

Den lokale undervisningsplan (LUP) Grundforløb 2 Industritekniker

Hovedforløbet Serviceassistent - Virksomhedsservice

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Lokal undervisningsplan Skoledel IT-skolen v. Vejle Tekniske Skole

STUKKATØR Den lokale undervisningsplan (LUP)

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN GRUNDFORLØB

Uddannelsesordning for uddannelsen til Tjener

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium

Den lokale undervisningsplan (LUP)

Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan. Del 2: Lokal undervisningsplan. Generelt for uddannelsen

Lokal undervisningsplan

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til frisør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatøruddannelsen

Personvognsmekanikeruddannelsen

Uddannelsesordning for Detailhandelsuddannelse med specialer

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for hovedforløb.

Uddannelsesordning for plastmageruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til detailslagter

Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Bedømmelsesplan for den afsluttende eksamen for receptionistuddannelsen.

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker

Uddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen

Frisørfagets bedømmelsesplan

Den lokale undervisningsplan (LUP) Grundforløb 2 Serviceassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til mejerist

Lokal uddannelsesplan For kontoruddannelse

Undervisningsplanen er fastsat af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg.

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Prøvebestemmelser, gældende for elever, der har påbegyndt uddannelsen efter Trin 1. Revideret maj 2014

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Web-integrator

Den lokale undervisningsplan (LUP) Elektriker 1. EUX/EUD. EUX/EUD Elektriker 1. 1

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline pc-supporter

Vejledning i standpunktsbedømmelse

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets anden del

Den lokale undervisningsplan for grundforløb 2, ernæringsassistent. Hotel- og Restaurantskolen

Uddannelsesplan for 1. og 2. årgang

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til. beslagsmedeuddannelsen

Hovedforløbet Murer, version 08

Uddannelsesordning for uddannelsen til Fotograf

Den lokale undervisningsplan (LUP) Grundforløb 2 Bil, Fly og andre Transportmidler

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam niveau

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Skuemestervejledning

Valgfri specialefag Niveau 5 uger

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Bilag til lokal undervisningsplan GF1. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF1

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frisør

Uddannelsesordning for Beslagsmedeuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til plastmager

Uddannelsesordning for uddannelsen til tjener

Uddannelsesordning for uddannelsen til Bager og Konditor

Egelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen

Råd og vink om beviser inden for erhvervsuddannelserne

1.1 Praktiske oplysninger

Frisørelever med uddannelsesaftale Undervisningssted

Uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Ringvej Nyborg Tlf nyborg@tietgen.dk Hjemmeside:

Referat fra mødet i Skole-Praktik forum, trin 1 tirsdag, den 25. august 2015 kl på Social & SundhedsSkolen, Herning, i mødelokale 1

Serviceassistentuddannelsen

Teamsamarbejde om målstyret læring

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret

Lokal undervisningsplan for den merkantile indgang på Djurslands Erhvervsskoler - sommer 08

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets første del

Uddannelsesordning for uddannelsen til plastmager

Kvalitet i uddannelserne

Tekstil. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

AMU SYD - Kolding LOKAL UNDERVISNINGSPLAN

Overordnet Studieplan

Uddannelsesordning for uddannelsen til CNC Tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. snedker

SKOLEPOLITIK

Uddannelsesordning for uddannelsen til Bygningsmaler

Uddannelsesordning for uddannelsen til. tjener

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej

Vejledning om registrering af godskrivning (merit) i erhvervsuddannelserne

Transkript:

Hovedforløb Frisør LUP v7 Skolens navn: EUC Sjælland Køge, Haslev, Næstved Administrativ adresse: Jagtvej 2, 47 Næstved Telefon 55 75 33. Fax 55 75 33 5 E-mail eucsj@eucsj.dk Undervisningsplanen er fastsat af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. Skolens pædagogiske og didaktiske overvejelser EUC Sjælland skal opleves som et godt sted at være og et godt sted at lære. Alle elever, studerende og kursister skal udvikle deres faglige og personlige potentialer i et åbent, trygt, engagerende og inspirerende læringsmiljø. Undervisningen bygger på høj faglighed og kvalitet i mødet med kompetente og engagerede lærere. Skolen kvalificerer eleven til erhvervslivet gennem 37 timers ugentlige læringsaktiviteter. EUC Sjælland vægter bæredygtig udvikling i læringsaktiviteterne, hvor skolens pædagogik bidrager med en vigtig rolle. Valg af pædagogiske metoder bidrager til et dannelsesprojekt, der præger fremtidige generationers måde at handle på i forhold til innovation, miljø, økonomi, kultur og samfund. EUC Sjælland lægger vægt på: deltagelse, fordi en kvalificeret dialog mellem lærer og elever fører til motivation og kompetenceudvikling samarbejde, fordi problemstillingerne overskrider skolens grænser. Et samarbejde for eksempel med det omgivende lokalsamfund vil stille eleverne over for nye typer spørgsmål, som de må forholde sig til handling, fordi eleverne ikke kun skal diskutere problemerne, men også forsøge at gøre noget ved dem Den enkelte elev behandles med respekt, mulighed for medindflydelse og krav om aktiv og interesseret deltagelse i skolens tilbud. Den individuelle uddannelsesplan tilrettelægges og tilrettes løbende i samarbejde med eleven. Lærerne er organiseret i team, der løser faglige og pædagogiske opgaver i relation til undervisningen. EUC Sjælland lægger vægt på: at den enkelte opnår et fagligt og personligt tilfredsstillende uddannelsesophold at tilbyde rammer for såvel et ungdoms- som et voksenuddannelsesmiljø den enkelte oplever respekt, indflydelse og omsorg for sin person samt forventninger om at deltage aktivt i egen og andres læring og udvikling

skolen opleves som et sted med mange muligheder for udfoldelse Overordnet bedømmelsesplan Bedømmelsesplanen er en del af skolens overordnede kvalitetskoncept og opfattes som et konstruktivt redskab i udviklingen af såvel undervisningens indhold og metode som den enkelte elevs faglige og personlige kompetencer. Skolen foretager løbende og afsluttende bedømmelse. Den løbende bedømmelse skal inspirere eleven til yderligere læring. Bedømmelse skal give udtryk for, om elevens standpunkt er i overensstemmelse med kompetencemålene. Den afsluttende bedømmelse fastsætter den afsluttende karakter. Al evaluering og bedømmelse udføres altid med omtanke og respekt for de involverede personer. Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer Skolen foretager realkompetencevurdering senest 14 dage inde i grundforløbet. Forud for udarbejdelsen af elevens personlige uddannelsesplan foretages vurdering af elevernes kompetencer. Skolen vurderer elevens realkompetencer. Det, eleven har papir på og/eller det, eleven reelt kan. Herefter foretages en evt. godskrivning og afkortelse af uddannelsen. Skolen vurderer elevens forudsætninger for at gennemføre uddannelsen med henblik på en afklaring hvorvidt uddannelsesvalget er det rigtige for eleven. Skolen vurderer hvorvidt der er behov for initiativer (f.eks. SP-støtte, længere uddannelsestid, valgfag), der kan støtte eleven og sikre, at han/hun gennemfører den valgte uddannelse. Eksamensregler EUC Sjælland følger Bekendtgørelsen om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser jf. UVM retningslinier. Eksamensregler og -bestemmelser på EUC-Sjælland i PDF fil:

http://www.eucsj.dk/media/176442/eud_eksamensreglement.pdf Hovedforløbet Frisør, version 7 Praktiske oplysninger Ansvarlige for hovedområde Frisør Uddannelseschef med ansvar for pædagogik: Annemette Sølling Hommel ahom@eucsj.dk mobil:2523582 Uddannelsesleder faglig: Jan Pedersen jape@eucsj.dk mobil: 4878821 Uddannelseschef med ansvar for ressourcer: Jesper Leegaard Kofoed jlko@eucsj.dk mobil: 25235754 Adm. medarbejder for frisør og tand Christina Brixtofte cbri@eucsj.dk mobil: 25 23 58 8 Skolens praktikpladsopsøgende vejledere: Tina Nielsen tini@eucsj.dk mobil: 25 23 57 81 Studievejledning: Elsebeth Pedersen elpe@eucsj.dk mobil 25 23 57 15 Birgitte Rasmussen biga@eucsj.dk mobil 22 45 54 73 Jeanette Wohlert jewo@eucsj.dk mobil 25 23 58 9 Birgit Jespersen bije@eucsj.dk mobil 26 24 39 3 Følgende undervisere er tilknyttet frisør afdelingen for hovedforløb og GF2 Dorthe Sund dosu@eucsj.dk Frisørfaglærer, Sps konsulent Dorthe Brix Hack doha@eucsj.dk Frisørfaglærer, Næstformand I fællesudvalget Jette Tvedebrink jetv@eucsj.dk Frisørfaglærer, Virksomhedskonsulent Jeanette Smedegaard jesm@eucsj.dk Frisørfaglærer, SKP

Lena Bagge leba@eucsj.dk Frisørfaglærer, Fagkonsulent i ministeriet Solvej Christensen soch@eucsj.dk Frisørfaglærer, LUU Jeannie Hansen jmha@eucsj.dk Grundfagslærer engelsk og dansk Adresser. Undervisningen på erhvervs uddannelsen for Frisør Hovedforløb og grundforløb finder sted på: Jagtvej 2A, 47 Næstved. Undervisningstid Der er tilrettelagt undervisning i 35 lektioners, derudover skal der påregnes ca. 2 timers hjemmearbejde om ugen. Undervisningstiden på grund- og hoved forløbet er hver dag fra kl. 8.15 14.15, hvis ikke andet er aftalt. Skolen er åben fra kl 8:-15:15, dog ikke fredag hvor skolen lukker kl 14:15 Didaktiske og metodiske overvejelser Pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring på EUC Sjælland. Grundlaget skal tjene som støtte for undervisere og ledere gennem klare målsætninger og tydelige forventninger til tilrettelæggelsen af undervisningen, samarbejde, læringsmiljø og pædagogisk ledelse. Det pædagogiske grundlag er et dokument, der altid vil være under forandring så det til stadighed skal søge at afspejle den pædagogiske praksis på EUC Sjælland. Det pædagogiske og didaktiske arbejde er forankret i de selvstyrende teams, og udvikles gennem dialog mellem elever og undervisere. Vi tager udgangspunkt i skolens vision og mission Det betyder, at vores rettesnor for undervisningen er faglig stolthed, der udvikles i sociale fællesskaber og gør alle så dygtige som de kan blive. Vi er udviklingsorienterede, globalt orienterede og fremtidssikrer vores undervisning ved brug af digitalisering, automatisering og fokus på bæredygtighed. Alle medarbejdere skal motiveres af, at vi både internt og eksternt er kendt for samarbejde, dialog og tillid. Vi stiller krav til elever og kursister Vi er en skole, der rummer mange elevtyper, kulturer og indfaldsvinkler til uddannelse. Vi sætter stor pris på forskelligheden og stiller krav til den enkelte elev.

Vi forventer, at alle vores elever har lyst til at lære i dialog med andre. Det betyder at eleverne møder hver dag, er forberedte til undervisningen, udviser respekt og tager hensyn til andre. Forberedelse kan være lektier, huske værnemidler, værktøj m.m. Vi forventer af alle vores elever, at de er engagerede og motiverede i fællesskabet og egen læring. Det betyder at man aktivt deltager i undervisningen. Vi tror på at læring bedst opnås gennem samarbejde, medansvar og aktiv medvirken. Læreren er central i forhold til elevernes engagement, motivation og læring I arbejdet med elevernes motivation og læring er det afgørende, at lærerne konstant reflekterer over valg af læringsmål, indhold, metoder, elevernes medinddragelse og aktivitetsformer. Der anvendes varierende metoder i undervisningen, så den er involverende og motiverende for eleverne. Al undervisning og forløb planlægges med varierede metoder. Metoderne kan eks. være klasseundervisning, gruppearbejde, projektarbejde, selvstudier, Co-operative Learning, innovativ pædagogik. Gennem undervisning skaber vi bro mellem elevens skoleliv og hverdags/arbejdsliv. Det sker gennem helheds- og problemorienteret undervisning, lektier, inddragelse af elevers viden og erfaringer fra praktikplads, studiejob. Vi tror på, at læring er mest effektiv, når den bygger på elevens styrkesider. Det skyldes, at eleven typisk vil være mere motiveret og interesseret, få bedre oplevelser og have mere succes på områder, hvor styrkerne kan foldes ud. Elevernes styrkesider foldes ud gennem inddragelse i planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisningen. Det er læreren der skal sikre de faglige mål, men eleverne kan have indflydelse på udvælgelse af det faglige indhold, hvor det er muligt ifølge fagplanen, valg af arbejdsformer, valg af materialer samt undervisningsplanlægning og tidsforbrug. Gennem inddragelse og medindflydelse ruster vi eleverne til at blive demokratiske medborgere. Undervisningen skal sikre, at eleverne opnår høj faglighed og de nødvendige kompetencer der efterspørges efter endt uddannelse Vi mener, at det er afgørende at vores elever oplever en erhvervsrettet ungdomskultur, hvor de bliver klædt på til at begå sig på en arbejdsplads eller på en videregående uddannelse. Vores undervisning er helhedsorienteret og kobler teori med praktiske øvelser, eksempler fra produktion eller samfund, erfaringer fra praktik, m.v. Det vil sige, at vi tilrettelægger undervisningen så den er problemorienteret og tager udgangspunkt i den konkrete virkelighed. Vi giver eleverne grundlæggende arbejdspladskompetencer. Vi arbejder med mødestabilitet, personlig fremtoning, samarbejdsevne, kommunikation, overblik over produktionsprocesser, planlægning m.v. Vi giver eleverne grundlæggende studiekompetencer. Gennem planlægning, selvstændigt arbejde, gruppearbejde, fordybelse og refleksion. Vi ruster eleverne til fremtiden Vi underviser i digitalisering, automatisering og bæredygtighed Vi er fokuserede på elevernes læring, og vi arbejder systematisk med at afprøve undervisningsmetoder, der fremmer elevernes læring bedst muligt.

Det er både ledelsens og lærerens ansvar, at der hele tiden er fokus på elevernes læring og dermed på arbejdet med at gøre undervisningen bedre og mest mulig relevant for eleverne Vi evaluerer løbende undervisningsmetoder og undervisningspraksis i fag, moduler, forløb og projekter, og implementerer de bedste metoder på skolen. Evalueringerne deles med den pædagogiske ledelse samt den pædagogiske udviklingsafdeling og bruges til hele tiden at forbedre og udvikle undervisningen. Vi udvikler undervisernes pædagogiske praksis ved såvel kollegial som ledelsesmæssig supervision, samt pædagogisk ledelse med fokus på elevernes læring Vi er åbne om resultaterne af evalueringerne og de handleplaner, vi laver som opfølgning på evalueringerne Vi prioriterer løbende faglig, pædagogisk og ledelsesmæssig kompetenceudvikling Vi prioriterer arbejdet med et kvalitetssystem, der retter fokus på alle rammer og mål for undervisningen. Herunder elevernes trivsel og læringsudbytte, skolens økonomi og kvaliteten af vores servicetilbud. Vi arbejder med tydelig klasseledelse Det er lærerne, som har ansvaret for at lede undervisningen, der skal føre til, at eleverne kan tilegne sig uddannelsens kompetencer. I gennemførelsen af undervisningen betyder det, at læreren tager ansvaret for at undervisningen gennemføres på en sådan måde, at eleverne opnår den viden og de kompetencer, der er hensigten. Vi sætter os tydelige mål for undervisningen (hver time, modul, forløb, projekt osv.) og fortæller eleverne, hvad de skal lære og hvorfor de skal lære det. Vi arbejder med læringsmål, når undervisningen tilrettelægges. Læringsmålene sættes på baggrund af mål i bekendtgørelser eller uddannelsesordninger for de forskellige uddannelser og viden om elevernes forudsætninger. Læringsmålene gøres tydeligt for eleverne og læreren sikrer at målene løbende tilpasses en homogen elevgruppe. Eleverne modtager klar og konstruktiv feedback i forhold til deres progression, arbejdsprocesser og resultater. Lærerne giver eleverne konstruktiv fremadrettet feedback på arbejdsindsats, deltagelse og udbytte. Det kan ske gennem en formativ og summativ evaluering. Eleverne oplever flere former for feedback gennem deres uddannelse. Det kan ske gennem tests med efterfølgende samtale, feedbacksamtaler mellem læreren og den enkelte elev, elev-elev feedback, eller som feedback fra læreren til klassen. Kriterier for vurdering af elevens kompetencer og forudsætninger Kompetencevurderingen indebærer eventuelt supplerende tilbud på baggrund af elevens: Eleverne har meget forskellige erfaringer og viden. Eftersom sigtet med undervisningen er, at eleven når de fastsatte mål i skoleperioden, er det vigtigt at underviseren kender elevens niveau. Niveauet kan fås ved at gennemføre små korte test som et led i den løbende evaluering. Under hele forløbet af skoleperioden analyseres elevens udvikling i læringen og undervisningen justeres i overensstemmelse hermed. Eleverne har indflydelse på:

Indholdet i eget læringsforløb De valgte arbejdsformer Anvendelsen af informationsteknologi og andre ressourcer i forbindelse med læringsprocessen På læringsmiljøet Skolen vurderer hvorvidt der er behov for initiativer (f.eks. SP-støtte, valgfag), der kan støtte eleven og sikre, at han/hun gennemfører den valgte uddannelse. Undervisningen i hovedforløbet Fagfordeling på skoleforløbene (tallene viser lektionsantal) Version 7 Fagplan Nivea u Hold 1 hold 2 Hold 3 Hold 4 Hold 5 Hold 6 Hold 7 Hold 8 LEKTI ON Grundfag Engelsk F 2 2 28 Erhvervs økonomi F 22 22 24 Psykologi Uden niveau 12 1 12 Salg og service F 18 16 Områdefag Teori 16 16 1 1 8 22 Make-up 8 14 8 12 Grøn behandling 1 17 Dame Klip/frisuredesign og jernondulation 46 3 2 18 14 1 Jernondulation/føn 8 18 Dame frisuredesign Rutine 2 26 18 18 12 32 16

Herre Klip/frisure/skæg/barberin g 44 8 16 8 8 1 Herre Frisuredesign Rutine 2 12 4 12 1 1 18 17 Ekstensions/løse hårdele og vejl. Om paryk 18 22 Innovation i branchen 2 Bundne specialefag langhårsfrisering 34 Coloration 9 6 4 1 17 5 struktur Rutine 11 14 6 1 1 Brude og aftenfrisering 35 Trend dame og herre 35 Valgfrispecialefag Brudefrisering 35 Aftenfrisering 35 Trend damemode grøn 35 Trend herremode /skæg 35 Langt hår 35 Valgfag Teknisk trend 35 Teknisk damefrisering 35 4 Ekstra valgfri specialefag Eventgarde/ podiehår Tybebestemr makeup aften Konkurrensefrisering / make up dame 175 175 175 175 175 175 175 175

Konkurrencefrisering/ Herre Skoleperioder i hovedforløbet H 1 Skoleperioden indeholder i hovedtræk følgende faglige emner: Basic klip og frisering: Eleven skal arbejde med grundlæggende herreklippeteknikker ved brug af Povot Points terminologi. Dele af faget engelsk indgår i de indlærte klippeformer. H 2 Skoleperioden indeholder i hovedtræk følgende faglige emner: Klip og kreativitet: Eleven skal kunne arbejde individuelt med klippe- og friseringsteknikker samt kemiske behandlinger farve og permanent på øvelseshoved. Miljø og ergonomi indgår som naturlige elementer i den daglige undervisning. H 3 Skoleperioden indeholder i hovedtræk følgende faglige emner: Kundetyper: Eleven skal opnå begyndende rutiner i individuel frisuredesign. Der arbejdes selvstændigt med klippe- og friseringsteknikker på modeller. Miljø og ergonomi indgår som naturlige elementer i den daglige undervisning. H 4 Skoleperioden indeholder i hovedtræk følgende faglige emner: Frisuredesign: Eleven skal opnå rutine i individuel frisuredesign. Eleven videreudvikler sine kreative evner og sin forståelse for klædelighed og kvalitet. Miljø og ergonomi indgår som naturlige elementer i den daglige undervisning. H 5 Skoleperioden indeholder i hovedtræk følgende faglige emner: Kemi og design:

Eleven bliver i stand til selvstændigt at kunne udføre en kemiske behandlinger. Miljø og ergonomi indgår som naturlige elementer i den daglige undervisning. I faget økonomi får eleven grundlæggende økonomiske tankegang og begreber i forbindelsen med virksomhed og samfund. Der er indlagt 1 uges valgfrispecialefag i dette forløb. H 6 Skoleperioden indeholder i hovedtræk følgende faglige emner: Design og kreativitet: Eleven opnår rutine i individuel frisuredesign. Eleven skal udvikle sin evne indenfor design og kreativitet med henblik på at kunne anvende forskellige langthårsfriserings teknikker. Miljø og ergonomi indgår som naturlige elementer i den daglige undervisning. Der er indlagt 1 uges valgfrispecialefag i dette forløb. H 7 Skoleperioden indeholder i hovedtræk følgende faglige emner: Teori og praktik: Eleven opnår rutine i individuel frisuredesign. Eleven skal udvikle sin evne inden for design og kreativitet med henblik på forskellige friseringsteknikker. Eleven kæder teori og praktik sammen. Miljø og ergonomi indgår som naturlige elementer i den daglige undervisning. H 8 Skoleperioden indeholder i hovedtræk følgende faglige emner: Valgfri specialefag: Herre frisuredesign, dame frisuredesign, teknisk dame frisering, teknisk struktur og trend herre og dame Praktik: Eleverne skal fortsat udvikle sig inden for design og kreativitet. Valgfrie specialefag: Der vælges specialefag på H3. Se fagene i fagplans skemaet Samlæsning: For at give mestrene fleksibilitet i skoleopholdene, kan der til tider være forskellige hovedforløb samlet på et hold. Elevens arbejdsuge: Antal lektioner på en uge Eleven undervises 35 lektioner om ugen og hjemmearbejde 2 timer

Skolepraktik Elever kan optages i praktikcenteret efter gældende regler. Tilmelding - ansøgning om optagelse, sker ved henvendelse til skolen. Eleven skal fra afslutningen af grundforløbet og under hele skolepraktikforløbet opfylde egnethedsbetingelserne, de såkaldte EMMA-kriterier. Eleven skal således være Egnet, Mobil geografisk, Mobil fagligt og Aktivt praktikpladssøgende, jf. lovens 66 c. Skolen skal både under og efter afslutningen af grundforløbet vejlede eleverne om realismen i deres egnethed eller de uddannelser, den enkelte ønsker, og om ordningen i øvrigt. Skolens krav til elever der søger om optagelse til skolepraktik: Eleven har registreret 3 uddannelsesønsker i elevplan: Eleven har en synlig profil på www.praktikpladsen.dk: Eleven har i elevplan noteret mindst 1 søgte praktikpladser: Eleven har i elevplan noteret mindst 2 søgte praktikpladser uden for sit lokalområde (geografisk mobil): Eleven har i elevplan noteret mindst 2 søgte praktikpladser inden for andre uddannelser (faglig mobil): Eleven erklæres for fagligt egnet til det ønskede fag: Eleven erklæres for socialt egnet til det ønskede fag: Eleven anbefales til optagelse i praktikcentret: En elev kan optages i praktikcenteret i én af følgende to situationer: Eleven har bestået grundforløbet og er blevet godkendt til skolepraktik. Eleven har uforskyldt mistet sin uddannelsesaftale. Ved optagelse og løbende i skolepraktiktiden, skal eleven opfylde EMMA-kriterierne (Egnet, fagligtmobil, geografisk Mobil, Aktivt praktikpladssøgende). Hvis eleven uforskyldt har mistet sin uddannelsesaftale, forsøger skolens praktikpladskonsulent, i samarbejde med eleven, at skaffe eleven en ny uddannelsesaftale hurtigst muligt. I skolepraktik arbejdes der med udgangspunkt i uddannelsens praktikmål. Det sker gennem arbejde med de opgaver, som skolen kan skaffe indenfor tandbranchen. Opgaverne skaffes til veje i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. På denne

måde sikres det, at elever i praktikcenteret får en oplæring med mindst samme kvalitet, som de ville have fået i virksomheden. Praktikinstruktøren vurderer løbende, om eleven passer sit arbejde, tilegner sig uddannelsens mål og vedvarende søger praktikplads. Forud for en skoleperiode evaluerer praktikinstruktøren elevens arbejde og afgiver en praktikvejledning. Elevens resultater på skoleperioderne indgår i den løbende egnethedsvurdering. Endvidere indgår virksomheders evaluering efter delaftaleforløb i den løbende egnethedsvurdering. I den enkelte elevs plan indarbejdes opfølgning på elevens praktikpladsopsøgende arbejde. Eleven skal primært søge praktikplads i sin fritid men kan frigøres til den del af aktiviteten, der nødvendigvis skal foregå i arbejdstiden, herunder særligt ansættelsessamtaler og virksomhedsbesøg. Bedømmelsesplan Bedømmelsesplaner for følgende fag på rutineret niveau: Dame frisuredesign, Hr. frisuredesign, dame klippeteknik, Hr. klippeteknik, kemisk behandling farve, kemisk behandling permanent, grøn behandling,

1 2 1 7 4 2-3 Mindre betydelig e fejl i frisurede signet som kun har betydnin g for æstetik. Mindre proportionell e mangler som har æstetiske look. ikkefore me. Fejl som har æstetiske look Ikkefore Ikkefore Ikkefore Større fejl som har finish. ikkefore ikkefore ikkefore ikkefore Fejl og mangler som har stor for det resultat. ikkefore ikkefore ikkefore ikkefore ikkefore Grove fejl og mangler som har stor for det resultat samt hvor propositioner ne erikkeeksist erende. ikkeforek ikkeforek ikkeforek ikkeforek ikkeforek ikkeforek Bedømmelsesplaner for følgende fag på begynder niveau: Ekstension

1 2 1 7 4 2-3 Mindre betydelig e fejl i frisurede signet som kun har betydnin g for æstetik. Mindre proportionell e mangler som har æstetiske look. ikkefore me. Fejl som har æstetiske look Ikkefore Ikkefore Ikkefore Større fejl som har finish. ikkefore ikkefore ikkefore ikkefore Bedømmelsesplaner for følgende fag på avanceret niveau: Fejl og mangler som har stor for det resultat. ikkefore ikkefore ikkefore ikkefore ikkefore Grove fejl og mangler som har stor for det resultat samt hvor propositioner ne erikkeeksist erende. ikkeforek ikkeforek ikkeforek ikkeforek ikkeforek ikkeforek

1 2 1 7 4 2-3 Mindre betydelig e fejl i frisurede signet som kun har betydnin g for æstetik. Mindre proportionell e mangler som har æstetiske look. ikkefore me. Fejl som har æstetiske look Ikkefore Ikkefore Ikkefore Større fejl som har finish. ikkefore ikkefore ikkefore ikkefore Fejl og mangler som har stor for det resultat. ikkefore ikkefore ikkefore ikkefore ikkefore Grove fejl og mangler som har stor for det resultat samt hvor propositioner ne erikkeeksist erende. ikkeforek ikkeforek ikkeforek ikkeforek ikkeforek ikkeforek Bedømmelsesplaner for følgende fag på ekspert niveau:

1 2 1 7 4 2-3 Mindre betydelig e fejl i frisurede signet som kun har betydnin g for æstetik. Mindre proportionell e mangler som har æstetiske look. ikkefore me. Fejl som har æstetiske look Ikkefore Ikkefore Ikkefore Større fejl som har finish. ikkefore ikkefore ikkefore ikkefore Fejl og mangler som har stor for det resultat. ikkefore ikkefore ikkefore ikkefore ikkefore Grove fejl og mangler som har stor for det resultat samt hvor propositioner ne erikkeeksist erende. ikkeforek ikkeforek ikkeforek ikkeforek ikkeforek ikkeforek

1 2 1 7 4 2-3 Mindre betydelig e fejl i frisuredes ignet som kun har for finish og æstetik. Mindre proportionelle mangler som har finish og æstetiske look. ikkeforek me. Fejl som har for den æstetiske look Ikkeforek Ikkeforek Ikkeforek Større fejl som har for den finish. ikkeforek ikkeforek ikkeforek ikkeforek Fejl og mangler som har stor for det resultat. ikkeforek ikkeforek ikkeforek ikkeforek ikkeforek Grove fejl og mangler som har stor for det resultat samt hvor propositioner ne erikkeeksister ende. ikkeforek ikkeforek ikkeforek ikkeforek ikkeforek ikkeforek Eksamensregler

Skolens eksamens reglement forefindes på dette link: http://www.eucsj.dk/media/176442/eud_eksamensreglement.pdf Regler for svendeprøver: Bedømmelsesplan for frisørfagets svendeprøve Når skolen har udstedt skolebevis, indstilles eleven af skolen til svendeprøven. Prøven afholdes efter sidste skoleperiode og så tæt på elevens udlæringstidspunkt som muligt. For elever der er påbegyndt den 4 årige frisøruddannelse, afvikles svendeprøven som følger: Svendeprøven afvikles i perioderne ca. 1. - 3. november eller ca. 15. april - 31. maj i det år, hvor uddannelsesaftalen udløber, og aflægges altid i slutningen af sidste praktikperiode. Svendeprøvedisciplinerne kan senest 4 uger før svendeprøvens afvikling hentes på fællesudvalgets hjemmeside www.frisorfaget.dk I tilfælde, hvor elevens uddannelsesaftale er påbegyndt på datoer der bevirker, at sidste skoleperiode eller svendeprøven ikke kan afvikles inden udløbet af uddannelsesaftalen, vil Frisørfagets Fællesudvalg i henhold til erhvervsuddannelseslovens 59 træffe afgørelse om en forlængelse af elevens uddannelsestid. Fællesudvalget vil i disse situationer træffe afgørelse om en forhøjet elevløn ne periode. Virksomheden skal i disse tilfælde selv foranledige, at uddannelsesaftalen bliver forlænget, hvilket sker ved henvendelse til den skole, hvor eleven modtager sin undervisning. Anmeldelse om svendeprøve til Frisørfagets Fællesudvalg sker på skolens foranledning ved begyndelse af 7. skoleperiode. Prøven afvikles i henhold til bekendtgørelse nr. 1124 af 14. december 2 - Bekendtgørelse om uddannelsen til frisør. Betaling af prøven. Elevens læremester opkræves et gebyr, som skal dække fællesudvalgets samlede udgifter til svendeprøven. Beløbet dækker bl.a. udgifter til skolen, skuemestre, tilforordnede, samt fællesudvalgets øvrige udgifter i forbindelse med svendeprøvens afvikling. Elevens - samt modellernes udgifter, herunder rejse, ophold, fortæring o.l., afholdes af læremesteren og er således ikke inkluderet i det opkrævet gebyr. Læremestre, der ikke er medlem af Danmarks Frisørmesterforening, opkræves et højere beløb, end medlemmer af Danmarks Frisørmesterforening, da disse i kraft af deres medlemskab, har indbetalt til fællesudvalgets drift. Afvikling af prøverne. Svendeprøvens discipliner udvælges og placeres i tidsprogrammet, udarbejdet af Frisørfagets Fællesudvalg ud fra de discipliner, som eleven har modtaget undervisning i, i henhold til bekendtgørelsen. Ligeledes fastsætter Frisørfagets Fællesudvalg datoerne for prøvens afholdelse. Prøven afvikles over 2 dage. Modeller.

Eleven og læremesteren skal fremskaffe de modeller, der skal benyttes til den pågældende prøve. Dette kan også ske i samråd med skolens lærere. Følgende personer må ikke benyttes som modeller: Ulærte frisører, frisørelever, elever fra Servicefagenes grundforløb samt personer der går på eller har gennemgået en privat frisøruddannelse. Forbedømmelse. Ved prøvens påbegyndelse skal skuemestrene konstatere, om alle modeller er af en sådan kvalitet, at prøven kan gennemføres forsvarligt. Såfremt en model bliver kasseret af skuemestrene som uanvendelig til den pågældende disciplin, kan eleven med hjælp fra skolen evt. fremskaffe en ny model til den pågældende disciplin. Såfremt dette ikke er muligt, skal eleven op til en ny prøve i den pågældende disciplin snarest muligt, - evt. på en anden skole. Udgiften for evt. ekstra rejseomkostninger - for eleven og modeller, betales af elevens læremester. Hvis en lodtrækningsmodel kasseres på grund af, at håret er for kort, kan den tilforordnede beordre, at eleven selv skal tage modellen. Skuemestrene bør ikke give en højere karakter end. Alle modeller skal forbedømmes efter følgende regler: Alle modeller forbedømmes i tørt hår - inden vask og inden lodtrækning. Evt. udskiftning af modeller finder sted under denne bedømmelse. 1. Eleverne forlader lokalet. 2. Skuemestrene forbedømmer modellerne og udskifter dårlige modeller. 3. De to tilforordnede foretager lodtrækning - modelnavne påføres liste med spejlnr. Listen kontrolleres under disciplinens afvikling. 4. Først herefter må eleverne komme tilbage til lokalet. 5. Disciplinen påbegyndes. Hvis en model bliver syg? Hvis en model bliver syg under prøven, kan eleven vælge følgende: 1. - at der i de discipliner der mangler at blive udført ne model afgives et -3 pr. skuemester. 2. - eller eleven kommer op til en ny prøve i de ikke udførte discipliner ne model. Spejlnr. Spejlnumrene skal være fortløbende - 1, 2, 3, 4 o.s.v.. Eleverne skal placeres på samme måde i klasselokalet med fortløbende spejlnumre. Fællesudvalget udarbejder 1 sæt klasselister. Denne liste skal følges, da den nøje angiver elevernes placering i klassen. Sted for prøvens afholdelse. Fællesudvalget beslutter på hvilke skole prøven skal afvikles. Det tilstræbes at prøven afvikles på den tekniske skole, hvor eleven har modtaget undervisning, men dette afgøres i hvert tilfælde af elevantallet på den enkelte skole. Fællesudvalget kan i særlige tilfælde samle eleverne fra flere tekniske skoler, og afvikle en fælles prøve for et større område. Karakterskala.

Karakterskalaen der anvendes går fra -3 til 12 med 12 som den højeste karakter, og den enkelte karakter gives i hele tal. Ved udregning af gennemsnittet enkelte disciplin, fremkommer karakteren med 1 decimal. Den afsluttende gennemsnitskarakter for hele prøven fremkommer ligeledes kun med 1 decimal. Udregningen af karakterer foretages for hver enkel disciplin, som summen af de afgivne karakterer divideret med antallet af skuemestre. Der finder ingen afrunding sted ved gennemsnitsberegningerne. For at den faglige prøve er afsluttet med et tilfredsstillende resultat, skal eleven have opnået et gennemsnit på 2 af de af skuemestrene afgivne karakterer for hele prøven. Resultatet af prøven meddeles mundtligt af fællesudvalgets tilforordnede til eleven, mesteren og skolen i forbindelse med svendeprøvens afslutning. Meddelelsen om prøvens resultat afgives i følgende meddelelsesform: Tvistigheder. Eventuelt opståede tvistigheder eller tvivlsspørgsmål omkring svendeprøven, afgøres af den tilforordnede ved prøvens afholdelse, eller af formanden for Frisørfagets Fællesudvalg. Skuemestre. Den afsluttende prøve bedømmes af 4 skuemestre udpeget af Frisørfagets Fællesudvalg. 2 skuemestre efter indstilling fra Danmarks Frisørmesterforening, og 2 skuemestre efter indstilling fra Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund. Vilkårene for afholdelse af ny svendeprøve: Såfremt en elev ikke opnår et tilfredsstillende resultat ved svendeprøven - det vil sige karakteren 2, skal eleven tilbydes en ny prøve, i henhold til bekendtgørelse nr. nr. 1124 af 14. december 2 - Bekendtgørelse om uddannelsen til frisør 24: Det faglige udvalg skal tilbyde eleven en ny svendeprøve, eventuelt efter supplerende praktik- eller skoleophold. såfremt eleven ikke opnår et tilfredsstillende resultat, eller såfremt eleven kan godtgøre, at vedkommende på grund af sygdom eller anden gyldig grund ikke har kunnet møde eller gennemføre opgaverne til svendeprøven. Ny svendeprøve efter 24 gennemføres efter de almindelige regler, og skal være afsluttet senest et 1/2 år efter den ordinære svendeprøve (senest ved næste ordinære svendeprøve). Frisørfagets Fællesudvalg kan dispensere fra denne regel, når særlige omstændigheder taler herfor. Den praktiske prøves omfang, tidsforbrug m.v. Eleven skal udføre praktiske øvelser, hvis sammensætning samt antallet af discipliner bestemmes af Frisørfagets Fællesudvalg under hensyntagende til følgende: Eleven udfører mindst 6 discipliner fordelt mellem herre- og damearbejde.

Disciplinerne skal være identiske med disciplinerne, der indeholdes i kursusplanerne. Prøverne skal afvikles inden tid, der er anført ud for hver disciplin. Prøven aflægges indenfor nedennævnte fagområder. Modellerne kan erstattes med øvelseshoveder. Skuemestrene kan være til stede under disciplinernes udførelse 7 trins skalaen -3 Den ringe præstation ikke bestået Den utilstrækkelige præstation ikke bestået 2 Den tilstrækkelige præstation antaget/bestået 4 Den jævne præstation antaget /bestået 7 Den gode præstation ( 7,- 7,9) bestået med ros ( 8,-9,4) bestået med bronze 1 Den fortrinlige præstation (9,5) bestået med sølv 12 Den fremragende præstation bestået med guld De afgivne karakterer oplyses ikke. Dog kan en elev, der ikke har bestået sin prøve, kræve alle sine karakterer udleveret indenfor en tidsfrist af 14 dage. I så fald vil det dog ikke fremgå, hvilke skuemester der har afgivet den enkelte karakter. Når uddannelsen afsluttes, vil eleven på sit svendebrev få oplyst gennemsnitskarakteren. Svendebrevet modtages med posten på den sidste læredag. Samarbejde med det faglige udvalg og virksomheden om afholdelse af prøver og udstedelse af bevis De lokale uddannelsesudvalg for de forskellige uddannelser gennemfører møder ca. 4 gange årligt. På møderne drøftes blandt andet behovet for fornyelse af de lokale undervisningsplaner, samt udviklingen af en pædagogisk og økonomisk hensigtsmæssig tilrettelæggelse af skoleundervisningen. I forbindelse med afsluttende bedømmelse af grundforløbseksamen er der tilknyttet erhvervscensorer der ofte er personer som sidder i de lokale uddannelsesudvalg for de forskellige uddannelser eller censorerne kan også være lærere fra andre erhvervsskoler. Overgangsordninger Denne lokale undervisningsplan gælder for elever, der har påbegyndt hovedforløbet efter den 1. juli 211 Planen revideres løbende i forhold til resultater af løbende evalueringer og kvalitetsmålinger. Revisionerne drøftes på møder med det lokale uddannelsesudvalg og indarbejdes i Elevplan. Alle elever der begynder på en uddannelse efter 1/8 215 starter på de nye uddannelser. Elever der er begyndt før 1/8 215 fortsætter som udgangspunkt uddannelsen efter de hidtidige regler. De grundforløbs elever, der ønsker at blive overført til ny ordning (GF2), vil blive vurderet og vejledt i forhold til adgangskrav og krav til de faglige niveauer på den pågældende uddannelse.

Såfremt hovedforløbs elever og deres praktikvirksomheder ønsker overflytning til ny ordning, vil den enkelte elev blive vurderet og vejledt i forhold om eleven opfylder adgangskravene/gærdehøjderne. Hvis skolen af planlægningsmæssige (eller andre) årsager ikke kan opfylde ønsket om overflytning til ny ordning, vil skolen hjælpe med at undersøge om andre skoler kan tilbyde overflytning. Læringsaktiviteter