CYKLING OG DETAILHANDEL



Relaterede dokumenter
TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1

Interviewundersøgelse i Faaborg

BILAG Bilag 1 Evaluering af cykling I gågader - Kommentarer Bilag 2 Evaluering af cykling i gågader - Tællinger

Transportformer og indkøb

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Procesplan for udarbejdelse af cykelpolitik

TRAFIKVURDERING ÅKIRKEBYVEJ, RØNNE INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1

NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

f f: fcykelpolitikken

Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper

Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent

INTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG INDHOLD. 1 Introduktion 2. 2 Analysens design og omfang 2

Undersøgelsen er udført i foråret HORESTA Viden & Udvikling Sommer 2019

174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE

Miljøpolitik I Odense. Odense Kommune 2008

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2

Bilag 1: Projektbeskrivelse

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab

Cykeltrafik - noget for sig?

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Transport, forbrug og adfærd i 4 sjællandske bymidter

VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT marts 2018 TNHA, JBAK VIFO VIFO

Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde

Notat. Transportvaner for Odense 2018

Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen?

Cykelstiplan Indledning

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen

Mest biltransport i de små byer. Kilde: (DTU Transport, 2013)

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune

EKSTRA BEREGNINGER - RING 3 VEST OM ODENSE INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Resultater 2. 3 Usikkerheder 5

Niels Carsten Bluhme, Svend Svendsen, Jørn Jensen, Lars Gullev, Signe Kongebro og Jacob Lundgaard

Cykelparkeringsplan for Århus

Cykel klima test. Benchmarking. supported by

BUTIK PÅ MALMBERGSVEJ RUDERSDAL - TRAFIKBETJENING INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1

Cykelregnskab Udsendt i offentlig. Forslag høring

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

MILJØVURDERING LANDSPLANDIREKTIV FOR DETAILHANDEL I HOVEDSTADSOMRÅDET

1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune

Tilsagnsnotat. Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. runde. 8. januar 2015

BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND

Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole Skolevejsundersøgelse for Haresk

TRYG I TRAFIKKEN VED HORNSLET SKOLE - MOBILITETSPLAN FOR HORNSLET SKOLE

Abstrakt. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Far og mor som partnere - Udvikling af kompetencer til anderledes og styrket samarbejde mellem forældre, børn og sundhedspersonale

Den Nationale Cykelkonference 2016, Odense, 31. maj-1. juni. Nye analyser af sammenhængen mellem by, infrastruktur og cykling.

OPGAVEBESKRIVELSE FOR PARKÉR & REJS PROJEKT

TRANSPORT TIL OG FRA RIGSHOSPITALET INDHOLD. 1 Indledning 2. 2 Områdeafgrænsning og datagrundlaget 2. 3 Transportmidler 4. 4 Ankomst og afgangstider 4

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, COWI A/S

Odense - Danmarks Nationale Cykelby

Potentiale for overflytning af korte bilture til cykel og gang. Linda Christensen, Thomas Jensen,

Notat. TU data. Hvis antallet og dermed andelen af ture med et transportmiddel er lavt, er usikkerheden høj. Bil/MC

Bilag 1: Projektbeskrivelse for Test en elcykel et storskala elcykelprojekt

Nye tider nye roller

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne

NY DAGLIGVAREBUTIK I KOLDING

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland

COWI A A JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

Kyst, by og natur turismeudvikling i Kongernes Nordsjælland Kystturisme i Nordsjælland

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

Evalueringsrapport. for. Projektet: Cykling For Alle-TIB

Cykelpuljen erfaringer og status. Af: Mette Dam Mikkelsen, Vejdirektoratet, Kommuneworkshop marts 2012

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Teknik & Byggeudvalgets studietur til Bruxelles og Amsterdam

Opdateret Projektbeskrivelse

Praksislæring på erhvervsskole og produktionsskole en bro, som får unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Lokal udviklingsstrategi for. LAG Billund. under landdistriktsprogrammet for perioden udgave - november 2008.

STEVNSTRUP SKOLECYKELBY

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

INDHOLD ØSTJYSK VÅBENHANDEL A/S - VURDERING AF DETAILHANDELSMÆSSIGE KONSEKVENSER. 1 Indledning. 2 Østjysk Våbenhandel A/S - præsentation

HURTIGT, SIKKERT OG TRYGT PÅ CYKEL

"FLYT DIG!": DESK RESEARCH INDHOLD. 1 Baggrund og formål. 1 Baggrund og formål 1

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed

Se yderligere beskrivelse under anlægsskemaet: Modernisering af lokale aktivitetscentre

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder

Åben dagsorden. til mødet i Repræsentantskabet for Midttrafik 30. oktober 2015 kl Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg

Etablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter

CITY SENSE VIBORG INDHOLD. 1 Indledning og baggrund Forudsætninger Fejlkilder og usikkerheder 3

Lokaliseringsplanlægning af landbrugsbyggeri

Transkript:

ANSØGNING TIL "PULJE TIL MERE CYKELTRAFIK" 2014 CYKLING OG DETAILHANDEL BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 5 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Overordnet projektbeskrivelse (indgår ikke i bilag 1) I en undersøgelse foretaget af Københavns Kommune vedr. sammenhængen mellem indkøb og transportvaner blev det i 2012 konkluderet, at cyklen spiller en væsentlig rolle i forhold til indkøb i hovedstadsområdet. Undersøgelsen danner grundlag for at påpege, hvor vigtigt det er at servicere cyklisterne med eksempelvis cykelparkering i forbindelse med indkøb. Nogle byer i provinsen har i forbindelse med diskussioner omkring prioritering af cyklister med politikere, developere m.fl. fremført argumenterne fra undersøgelsen. Der er med rette anført modargumenter om, at København i relation til cyklisme har en særstatus, og at det har indflydelse på resultatet af analysen, hvorfor den ikke kan benyttes udenfor hovedstadsområdet. Det ansøgte projekt er således et udviklingsprojekt rettet mod at gennemføre en analyse af transportvaner og brug af cykel i forbindelse med indkøb i byer i provinsen. Dette sker med henblik på at skabe et ensartet grundlag, der dækker hele landet og viser interessante forskelle og ligheder i brugen af cykel til indkøb på tværs af geografi, størrelse, placering i relation til andre byfunktioner samt vej- og stisystem. Syv kommuner deltager i projektet: Aarhus, Ikast-Brande, Randers, Aalborg, Horsens, Odense og Kolding. Kommunerne repræsenterer en spredning i forhold til geografi og bystørrelse. I de enkelte kommuner vil der være mulighed for både at gennemføre undersøgelsen i kommunens hovedby og i andre byer eller bydele i kommunen. Forventede resultater og effekter (indgår ikke i bilag 1) Resultaterne fra udviklingsprojektet forventes at have vigtig betydning for fremtidig planlægningspraksis for detailhandel, hvor der hidtil har været et stort fokus på betydningen af bilernes tilgængelighed til detailhandel, mens forholdene for cyklister har haft et mindre fokus, særligt i provinsen. Det ansøgte udviklingsprojekt vil overordnet set bidrage med ny viden omkring: PROJEKTNR. A050045 DOKUMENTNR. A050045-001 VERSION 0.1 UDGIVELSESDATO 18-02-2014 UDARBEJDET MENI/MKNI KONTROLLERET GODKENDT MKNI

2/6 CYKLING OG DETAILHANDEL Cyklens betydning i forhold til indkøb i provinsen. Hvilke faciliteter der opleves som understøttende i forhold til brug af cyklen i forbindelse med indkøb Forskellige detailhandelsstrukturers betydning for cykelandelen. Resultaterne vil bidrage med viden i forhold til rammerne for den fremtidige overordnede planlægning og sætte fokus på at skabe gode forhold for cyklister. Undersøgelsen vil skabe viden om cyklisternes bevæggrund for at vælge cyklen til og fra. Denne viden er ekstra interessant, da den kobles med et bredt udsnit af bytyper og geografier. Indsigt i betydningen af helt specifikke tiltag såsom cykelparkering, sikkerhed, tilgængelighed, særlige servicefaciliteter, muligheder for lån af cykeltrailer m.v. Hvis der skabes fokus på forbedringer for cyklister i handelsøjemed kan det forventes at have et positivt udbytte i forhold til at øge cykeltrafikken. Samtidig kan der skabes bedre forhold for de, der allerede anvender cyklen som det primære transportmiddel i forbindelse med indkøb.

CYKLING OG DETAILHANDEL 3/6 1 Baggrund I en undersøgelse foretaget af Københavns Kommune vedr. sammenhængen mellem indkøb og transportvaner blev det i 2012 konkluderet, at cyklen spiller en væsentlig rolle i forhold til indkøb i hovedstadsområdet. Cyklisterne køber i gennemsnit for et mindre pr. indkøb end bilisterne, men til gengæld udgør de den største andel af den samlede omsætning. Undersøgelsen danner grundlag for at påpege, hvor vigtigt det er at tænke på butikkernes lokalisering samt den servicere cyklisterne tilbydes med eksempelvis cykelparkering i forbindelse med indkøb. Udvalgte hovedkonklusioner er illustreret i figur 1. Figur 1: Hovedkonklusioner fra undersøgelsen i Københavns Kommune. Kilde: Incentive Partners. Resultaterne fra København lader sig ikke nødvendigvis umiddelbart overføre til andre byer i Danmark. Der er forskel på lokalisering af butikker og tætheden er alt andet lige større i København end i de fleste andre byer i Danmark, ligesom bilejerskabet ligger under gennemsnittet for resten af landet. Det ansøgte udviklings- og demonstrationsprojekt har fokus på at skabe et landsdækkende billede af cyklens brug i forbindelse med indkøb samt opnå viden om, hvilke forhold, der er afgørende for transportmiddelvalget blandt handlende i forskellige byer og bydele. Analysen skal samtidig være med til at undersøge og udfordre den tese, at dårligere adgang for bilerne til midtbyerne er lig butiksdød. Denne slutning er medvirkende til at kommunerne har svært ved at gennemføre cykelplaner med gode cykelfaciliteter i byerne, hvis det sker på bekostning af faciliteter til bilisterne. Resultaterne fra København tyder på, at der ikke er denne sammenhæng, når det gælder midtbyens butikker.

4/6 CYKLING OG DETAILHANDEL Resultaterne fra undersøgelsen tænkes anvendt indenfor følgende områder: I den overordnede planlægning i kommunerne med eksempelvis lokalisering af detailhandel og trafikal betjening heraf. I forbindelse med helt konkrete projekter, herunder behandling af lokalplaner og byggesager, hvor der kan henvises til undersøgelsen med henblik på at sikre gode forhold for cyklister i den indledende planlægning. Danner grundlag for fremtidige tiltag, der skaber en bedre tilgængelighed og større sikkerhed for cyklister i bymidten. I sidste ende er målet, at undersøgelsen kan være med til at ændre beslutningstagernes indstilling i retning af at lokalisere detailhandel og indrette området omkring butikkerne på en måde, der fremmer indkøb på cykel og dermed samlet set får flere til at cykle. 2 Aktiviteter og analyse Syv kommuner fordelt på Jylland og Fyn deltager i undersøgelsen. Kommunerne repræsenterer et bredt spektrum af provinsbyer både i forhold til størrelse og geografi. Dette giver en mulighed for at undersøge betydningen af cyklen til indkøb i både større og mindre provinsbyer. Samtidig giver undersøgelsens spredning både det brede perspektiv på cyklens betydning i forhold til indkøb i provinsen, samtidigt med at der skabes indsigt i forskellige lokale udfordringer og potentialer. Projektet gennemføres i forhold til følgende overordnede aktiviteter, som også fremgår af projektets budget (vedlagt i bilag 3): Projektledelse og konceptudvikling, herunder vurdering af lokaliteter for undersøgelsen i de enkelte kommuner. Mødeaktivitet: Der nedsættes en styregruppe med repræsentanter fra kommunerne. Der afholdes ligeledes et opstarts- og afsluttende seminar hvor alle medvirkende kommuner deltager. Analyse: Der gennemføres spørgeskemaundersøgelse, indsamling af øvrige relevante tællinger samt analyse af data. Formidling: Der udarbejdes artikler, blogindlæg og konferencebidrag med undersøgelsens resultater Der foretages analyser i hhv. de centrale handelsstrøg med en stor forskellighed i butikstyper, områder udelukkende med dagligvarehandel og ved storcentre/aflastningscentre for herigennem at afdække betydningen for brugen af cykel i forskellige detailhandelsstrukturer. I de enkelte kommuner vil der være mulighed for både at gennemføre undersøgelsen i kommunens hovedby samt i 1-2 andre byer eller bydele i kommunen.

CYKLING OG DETAILHANDEL 5/6 Konkret gennemføres der et stopinterview i 10-15 byer, interviewguiden opbygges som et spørgeskema med faste kategorier, der skal besvares. Gennem undersøgelsen spørges respondenterne ind til følgende centrale emner: Transportvaner i relation til forskellige indkøbstyper samt bevæggrunde for valg af transportmiddel Indkøbets beløbsmæssige størrelse Faciliteter der har betydning for valget af cykel, f.eks. adgang til cykelparkering, adgang til ladcykel, afstand til butik, placering af butik, sikkerhed m.m. Spørgeskemaet suppleres med et interaktivt kort, hvorpå respondenter skal indikere deres udgangspunkt samt destination for at kortlægge brugen af cyklen både i nærområdet samt i hele byområdet. Undersøgelsen gennemføres i en periode der er repræsentativ for et almindeligt dansk cykelklima. Spørgeskemaundersøgelsen gennemføres samtidig som en internetbaseret undersøgelse for herved at opnå et bredere udvalg og repræsentation af borgere end dem, der er at finde ved indkøbsfaciliteterne på det pågældende tidspunkt. Borgerne rekrutteres vha. kommunernes hjemmesider, gennem evt. borgerpaneler i kommunerne, sociale mediesider m.m. Relevante tællinger fra kommunernes tælleprogram, supplerende tællinger samt den generelle fordeling på transportmidler i kommunen benyttes til at sammenligne de forskellige byer og bydele. 3 Formidling Formidling er en central del af det ansøgte udviklingsprojekt, da viden fra undersøgelsen danner grundlaget for den fremtidige integration og planlægning for cykeltrafik og detailhandel. Resultaterne samles i en rapport til de medvirkende kommuner og formidles samtidigt gennem forskellige kanaler til både cykelplanlæggere, byplanlæggere og andre, der arbejder med enten cykling eller detailhandel. Som et resultat af undersøgelsen vil der udarbejdes artikler samt konferencebidrag, orientering til alle relevante aktører igennem kanaler så som cyklistforbundet, kommunernes landsforening, cykelnetværket mv. 4 Organisation Følgende 7 kommuner deltager i projektet: Aarhus, Ikast-Brande, Randers, Aalborg, Horsens, Odense og Kolding COWI gennemfører analyserne på vegne af Aarhus Kommune som projektejer. Der nedsættes en følgegruppe med deltagelse af repræsentanter fra 3-4 kommuner samt COWI. Følgegruppen vil løbende følge projektet, ligesom de er med til at godkende spørgeskemaer, udvælge lokaliteter m.v.

6/6 CYKLING OG DETAILHANDEL I forbindelse med opstart af projektet vil alle bidragende kommuner blive inviteret til et opstartsmøde, ligesom resultatet af undersøgelserne ved projektets afslutning vil blive præsenteret ved et seminar med deltagelse af de kommuner, der deltager i projektet. De enkelte kommuner bidrager med input ang. de lokale forhold, ligesom de har indflydelse på hvor analyserne helt konkret skal gennemføres. Alle de medvirkende kommuner vil løbende blive informeret om projektets forløb og de forskellige kommuner forventes på arbejdsgruppemøderne at kunne inspirere hinanden til at arbejde med cykelfremme i relation til detailhandelen. Der kan evt. indarbejdes data fra detailhandelskæder omkring kasseekspeditioner vedr. beløb på indkøb og antal ekspeditioner. Disse informationer kan sammenholdes med undersøgelsens øvrige data for at skabe overblik over transportmiddelvalg, detailhandelstype og omsætning. Der er ikke truffet aftale med enkeltstående detailhandelskæder, da det afhænger af de konkrete lokaliteter for undersøgelsen. 5 Tidsplan Projektopstart forventes umiddelbart efter godkendelsen af projektansøgningen. Projektet forventes at forløbe i forhold til følgende overordnede faser: Efterår 2014: Konceptudvikling, herunder videre udarbejdelse af undersøgelsens ramme samt design af spørgeskemaundersøgelse, og udvælgelse af lokaliteter til gennemførelse af stopinterviews. Forår 2015: Dataindsamling, herunder gennemførelse af stopinterview på de udvalgte lokaliteter, samt den tilsvarende internetbaserede spørgeskemaundersøgelse der sikrer den nødvendige responstid for at opnå det ønskede antal respondenter (minimum 1.000 respondenter). Sommer/efterår 2015: Analyse og formidling, opsamling og sammenligning af resultater fra undersøgelserne samt formidling til de involverede kommuner og ved relevante konferencer. Efterår 2015: Evaluering og afrapportering