1. Præsentation af Viborg kommune - Sundhed og omsorg s.2. 2. Tilrettelæggelse af uddannelsens praktikperioder... s.3

Indholdsfortegnelse 1. Præsentation af Viborg kommune - Sundhed og omsorg s.2 2. Tilrettelæggelse af uddannelsens praktikperioder... s.3 3. Generelle retningslinjer for social- og sundhedshjælperelever... s.4 4. Fravær og ferie... s.5 5. Forventninger til eleven og praktikstedet... s.6 6. Samtaler i praktikken. s.7 7. Fordybelse og logbogstid.... s.8 8. Undervisning... s.9 9. Sådan skal der arbejdes med målene...... s.11 10. Beskrivelse af læringsopgaver... s.12 11. De 19 praktikmål... s. 13 Bilag: 12. Praktikmål med refleksionsspørgsmål. s.14 Uddannelsesplan for praktikuddannelsen Revision af uddannelsesplan for praktikuddannelsen Praktikerklæring Præstationsstandarder Hjælpeskema Pjecer: Kvalitetsstandard 1

1. Præsentation af Viborg Kommune Sundhed og Omsorg Viborg Kommune har 1. januar 2015: 94.985 indbyggere Der er ca. 6300 ansatte i kommunen Der er 15 plejecentre og 10 hjemmeplejedistrikter. Primær sektor i Viborg Kommune er organiseret i afdelingen Sundhed og Omsorg, der er en underafdeling til Job og Velfærd. Sundhed og Omsorg består af plejecentre og hjemmeplejedistrikter, et køkkenområde, en aktivitets - og træningsdel, en forebyggende enhed, og en administrativ del, med sekretariat, Innovationscenter, med udviklings- og implementeringsmedarbejdere og 2 uddannelseskonsulenter, Eva Pedersen og Susanne Aas. Uddannelseskonsulent Eva Pedersen: Tlf. 87876058, E-mail: evp@viborg.dk. Eva Pedersen er fortrinsvis tilknyttet social- og sundhedshjælper elever samt social- og sundhedsassistentelever i kommunens ældrepleje. Uddannelseskonsulent Susanne Aas: Tlf. 87876057, E-mail: s2a@viborg.dk Susanne Aas er fortrinsvis tilknyttet sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever i psykiatrien. Chefen for Sundhed og Omsorg: Lis Kaastrup Jensen Stedfortræder for Lis Kaastrup Jensen: vakant Strategisk ledelsesniveau: Leder af sygeplejen og aktivitets og træningsdelen: Anne-Marie Agerskov Leder af plejecentrene: Vibeke Boje Leder af hjemmeplejen: Vibeke Eriksen Leder af det kommunale sundhedsvæsen: Mette Rohde Leder af køkkenområdet: Ellen Lyngsø Kontaktperson for den selvejende institution "Sct. Kjeldsgården": Pia Østergaard Hver plejecenterenhed og distriktsgruppe har en distriktsleder/gruppeleder, som sammen med medarbejderteams tilrettelægger hjælpen til borgerne. Visitationen visiterer praktisk bistand ud fra Serviceloven og sygepleje ud fra Sundhedsloven. Den bevilgede hjælp udføres af de medarbejdere, der er ansat i distriktet. Medarbejderne kan arbejde enten i borgernes hjem og/eller på ældrecentrene. Visitationen er den myndighed, der bevilger den hjælp, som borgeren kan få efter det serviceniveau, der er fastlagt i Viborg Kommunes kvalitetsstandard. Her bliver man visiteret til at modtage praktisk hjælp, personlig pleje, hjælpemidler, træning, aktivitet og sygepleje. Information om Viborg Kommunes overordnede organisering, sundhedspolitikker, samt målsætning på ældreområdet, inkl. kvalitetsstandard kan findes på hjemmesiden: www.viborg.dk 2

2. Tilrettelæggelse af uddannelsens praktikperioder Social- og sundhedshjælperelevere er i praktikforløbene en del af plejepersonalet i distriktsgrupperne. Der er ansat uddannede vejledere i hvert distrikt. Vejlederens opgave er at støtte og vejlede eleven i at nå målene i praktikken. Eleverne vil komme i to forskellige distriktsgrupper i første og anden praktikperiode. Eleven modtager et brev, hvor af det fremgår hvilken distriktsgruppe, der bliver det første praktiksted. Umiddelbart inden starten på 2. skoleperiode, vil eleven få navnet på den distriktsgruppe, hvor 2. praktikperiode skal finde sted. Der tilstræbes i planlægningen af praktikperioderne, at eleven både møder borgerne på ældrecentrene samt i deres eget hjem. I anden praktikperiode, er der mulighed for besøg i driftsenhedens aktivitetsafdeling. Fordeling af praktiksteder: Det er Viborg Kommunes uddannelseskonsulenter, der fordeler og udvælger praktiksteder til social- og sundhedseleverne i Viborg Kommune. Praktikstederne er geografisk fordelt i hele kommunen. Eleven skal derfor være indstillet på, at der kan være en vis transporttid og transportudgifter forbundet med at komme frem til praktikstedet. Der tages hensyn til, at eleven kan komme til praktikstedet med offentlig transport. I nogle af distrikterne er det en nødvendighed at have en bil. Hvis eleven kommer i et af disse distrikter og anvender egen bil i arbejdstiden, vil der blive udbetalt kørepenge efter gældende takst. I andre distrikter vil der blive stillet cykler til rådighed i arbejdstiden. Vi ønsker ikke, at eleven får praktikplads i et område, hvor eleven tidligere har været ansat eller har andre relationer til f.eks. familiemedlemmer, der er ansat eller modtager pleje. Derfor er det vigtigt for os at få disse oplysninger, så det kan medtænkes i planlægningen. 3

3. Generelle retningslinjer for Social- og Sundhedshjælperelever. Ved fordeling af opgaver er det vigtigt at tage højde for elevens niveau og selvstændighed. Desuden skal arbejdsopgaven have et læringsmæssigt indhold. Ved arbejde i weekender og helligdage skal det vurderes, om eleven har de nødvendige kompetencer, og om det er muligt for praktikstedet at give den nødvendige støtte og vejledning til eleven. Elevers arbejde i weekender og helligdage: Som udgangspunkt skal eleverne første gang, de skal deltage i enten weekend-, aften-, eller nattevagter, indgå som ekstra person i vagtberedskabet. 1. praktikperiode: I første praktikperiode arbejder eleverne i dagvagter på hverdage. I slutningen af praktikperioden vil det være i orden, at eleverne er med i en weekendvagt som ekstra person. 2. praktikperiode: I anden praktikperiode: Elever må højst arbejde i gennemsnit hver 3. weekend, og ikke oftere end det øvrige personale I elevernes løn er der allerede indregnet weekendtillæg. I lønnen er der ligeledes indregnet, at eleverne højst må arbejde en fjerdedel af tiden i aften- eller nattevagter. Vi anbefaler ikke nattevagt, da der generelt er for lille læringsudbytte i disse vagter. Det foreslås at eleven sidst i 2. praktikperiode, kan følge en vejleder i 1-2 aftenvagter og derefter evt. har 1-2 aftenvagter alene, for at prøve at stå på egne ben. Eleverne skal dog altid kunne tilkalde hjælp af uddannet personale. Helligdage: Eleverne må højst arbejde: En dag i julen, som er den 24., 25., 26. dec. samt 1. januar. En dag i påskehelligdagene. En dag ud af Kristi Himmelfartsdag, St. Bededag eller 2. Pinsedag Arbejdstimerne erstattes efter gældende overenskomst mellem FOA og KL. Den 31. december og 1. maj + 5. juni: Der gælder de samme regler, som for det faste personale, hvilket vil sige, at eleven kan få fri, når /hvis arbejdet tillader det. Arbejdstimerne skal ikke erstattes. I øvrigt henvises til FOA s overenskomst. 4

4. Fravær og ferie Skoleperioden: Bliver du syg/fraværende i skoleperioden, skal du sygemelde dig på elevplan, og til sekretæren i Sundhed og Omsorg, Viborg kommune - også hvis der ikke er tale om hele dage, men enkeltstående timer. Du skal også raskmelde dig og give besked om fravær af andre årsager ved at ringe til sekretæren. OBS hvis du ringer før kl. 8.00, vil du træffe Viborg Kommunes telefonvagt. Når du er syg i skoleperioden, bedes du ringe til sekretærerne i Sundhed og Omsorg, Elevuddannelse som er: Lene Birch, tlf.: 87 87 60 62 i telefontiden man-fre mellem kl. 08:00-11:00, eller Heidi Kaja Korgaard Andersen, tlf.: 22 42 09 58 i telefontiden man: 08:00 14:00, tir-ons 08:00 15:00 samt tor 08:00 13:00 Adresse: N.F.S. Grundtvigsvej 15, st., 8800 Viborg Der kan sms på samme tlf.nr. husk at oplyse cpr. nr. ved fravær. Praktikperioden: Bliver du syg/fraværende i praktikperioderne, skal du ringe til den distriktsgruppe, hvor du er i praktik. Du bliver ved praktikstart introduceret til praktikstedets procedurer i forbindelse med sygdom/fravær. Sygemelding skal ske, så snart det er muligt og senest ved arbejdstids start. Raskmelding senest kl. 12 dagen før arbejdet genoptages. Har du for meget fravær i de enkelte skoleperioder eller i praktikperioderne, vil du blive indkaldt til fraværssamtale ved arbejdsgiveren, som er uddannelseskonsulenten. Hvis du er fraværende i længere perioder, vil du modtage et dagpengeskema, som du skal underskrive og returnere. Det er meget vigtigt du husker at give besked om fravær og returnere dagpengeskema, da du ellers vil blive trukket i løn. Ferie: I praktikperioderne skal ferie aftales med praktikstedet. Feriekort skal bruges først, og kopi af feriekortet skal afleveres til Lene Birch. I skoleperioden er ferien fastlagt af skolen. Hvis der ikke er optjent ret til ferie trækkes der i lønnen. For ansatte i perioden fra den 1. juli til 30. april, er der ikke ret til betalt ferie. Dvs. er du ansat på et hold i den periode, er der ikke ret til ferie med løn før i det nye ferieår begynder 1. maj. F.eks. er du ansat på et septemberhold, så skal du selv betale din efterårsferie og din juleferie det første år. For ansatte fra den 1. maj til den 30. juni optjenes der ret til 5 ugers betalt ferie i ferieåret. Der optjenes ret til 6. ferieuge, men da 6. ferieuge ikke er regnet ind i praktikken, anbefales det at elev, og vejleder vurderer, om der er forsvarligt af hensyn til uddannelsen at afholde ekstra ferie. Afholder du 6. ferieuge, vil det være med løn. Afholder du ikke 6. ferieuge, vil du ikke får ret meget udbetalt på feriekort ved uddannelsen slutning, da du ikke er ansat længe nok til at optjene en hel uges løn. 5

5. Forventninger til eleven og praktikstedet Vi forventer, at du som elev i Viborg Kommune er interesseret, engageret og ansvarsbevidst. Det vil sige at du: Tager medansvar for egen uddannelse: at føre din uddannelsesbog ajour og bruge logbogen samt praktikmappen som uddannelsesredskab, i samarbejde med praktikvejlederen. I samarbejde med praktikvejlederen arbejder med målene for uddannelsen. Forbereder dig skriftligt til forventningssamtalen, ugevejledningerne, midtvejs- og slutevalueringen. Møder til tiden, og overholder øvrige aftaler, samt overholder praktikstedets regler i forbindelse med fravær. Er åben for andres holdninger, og giver udtryk for egne holdninger. Arbejder med at give og modtage konstruktive evalueringer. Vi forventer at praktikstedet: Er et godt uddannelsessted, med et godt arbejdsmiljø. Det er et sted, hvor man udviser en positiv interesse for hinanden som fagperson og som menneske. Dette afspejles i en anerkendende og positiv tilgang til eleven og til kollegaer med åbenhed over for hinandens sociale og kulturelle baggrund. Arbejder ud fra en værdibaseret tilgang til arbejdet. Det vil sige, at gruppen arbejder ud fra de samme værdier og mål, men anerkender, at der kan være mange veje til at nå målene, og dermed også forskellige måder man gør tingene på. Er åbne og parate til at dele værdier, viden og færdigheder med eleven. Støtter og udfordrer eleven ud fra elevens forudsætninger og muligheder. Sørger for, at eleven arbejder under vejledning, indtil eleven kan magte opgaven, og sørger for følgedage med vejlederen til fortsat sikring af elevens læringsniveau. Sørger for, at eleven har så god tid til opgaverne, at der gives plads til observationer, refleksioner og vejledning ved behov ud over de faste ugevejledninger. Hvis der er forhold på praktikstedet, der betyder aflysning af ugevejledningen, planlægges med det samme et andet tidspunkt. Sørger for, at der i arbejdsplanen er afsat tid til logbogsskrivning, og sørger for at vejlederen kan få tid at læse logbogen før ugevejledningen. Sørger for at de arbejdsopgaver eleven har, har et læringssigte med sammenhæng og niveaustigning, der gør det muligt for eleven at nå målene for praktikperioden. Har velkvalificerede vejledere, som kontinuerligt arbejder med at udvikle deres pædagogiske vejlederkompetencer, og med en anerkendende tilgang til eleven understøtter og udfordrer eleven med udgangspunkt i det, eleven er god til. At vejlederen laver aftaler om, hvem eleven kan støtte sig til i forbindelse med evt. fravær fra vejlederens side. At der er sat tid af til ugesamtalerne og til start-, midt- og slutsamtalerne. At vejlederen laver aftaler om, hvem eleven kan støtte sig til i forbindelse med evt. fravær fra vejlederens side. At der er sat tid af til ugesamtalerne og til start-, midtog slutsamtalerne. 6

6. Samtaler i praktikken For at eleven kan nå målene for praktikperioderne, vil der i hver af praktikperioderne være indlagt nogle faste vejlednings- og evaluerings samtaler, som eleven og vejlederen planlægger og gennemfører sammen. Derudover forventes det, at eleven arbejder med logbogen og andre læringsaktiviteter i løbet af praktikkerne. Inden for de første 14 dage af praktikperioderne afholder eleven og vejlederen forventningssamtale. Vejlederen planlægger tidspunktet sammen med eleven. Forventningssamtalen: Eleven medbringer en skriftlig præsentation af sig selv, sine forudsætninger og forventninger til praktikforløbet. Vejlederen medbringer praktikstedets forventninger til eleven. Eleven læser og medbringer målene for praktikperioden og de gennemgås med vejlederen. Læringsopgaver planlægges. Uddannelsesplanen udfyldes - findes i bilagene. Midtvejsevaluering: Målet med midtvejsevalueringen er, at eleven og vejlederen skriftligt: Får samlet op på aftaler og forventninger. Bliver bevidst om, hvor langt eleven er nået i forhold til praktikmålene, og hvad der skal arbejdes på fremadrettet. Bliver bevidst om, hvordan praktikstedet fungerer som uddannelsessted hvordan er læringsmiljøet? Får revideret elevens uddannelsesplan - findes i bilagene. Ugevejledningssamtalens indhold: Elev og vejleder planlægger, hvad vejledningstimen skal indeholde: Opsamling og evaluering af læringsmål og læringsudbytte af den forløbne uge. Drøftelse af emner fra logbog og andre faglige emner/temaer som eleven eller vejlederen finder vigtige. Planlægning af næste uge. Eventuel aftale nye læringsmål og indhold i næste ugevejledning. Eleven skriver et kort referat af vejledningssamtalerne. Slutevaluering og afsluttende praktikerklæring: I slutningen af henholdsvis 1. og 2. praktik skal der være en slutevaluering. Her laver både eleven og vejlederen en skriftlig vurdering af forløbet, og hvorvidt målene er nået. I 1. praktik bruges dokumentet: Vejledende praktikerklæring, SOSU-hjælper I 2. praktik bruges dokumentet: Afsluttende praktikerklæring, SOSU-hjælper Vejlederen kan bruge hjælpearket med kommentarer i stedet for en skriftlig evaluering. Praktikerklæringerne findes på social og sundhedsskolens hjemmeside under Praktik social og sundhedshjælperelever samt som bilag bagerst i mappen. Praktikvejlederen og lederen på stedet eller uddannelseskonsulenten skal skrive under på praktikerklæringen både i 1. og 2. praktik. Vejlederen sender en kopi af praktikerklæringen og evt. hjælpeark til uddannelseskonsulenten. Eleven medbringer praktikerklæringen til skolen. 7

7. Fordybelse og logbogstid Der planlægges 1 time ugentligt til et vejledningsmøde/ugevejledning mellem eleven og vejleder. Når vejledningstimen bruges til forventningssamtale, midtvejs- eller slutevaluering, beregnes der en ½ time mere. Derudover skal der i planlægning af elevens arbejdstid afsættes 2 timer ugentligt, som eleven kan anvende til logbogsskrivning og andre skriftlige læringsopgaver, som er indbygget i praktikperioderne. Tiden skal planlægges, så eleven gives enten 1 time x 2 eller 2 timer samlet sidst på dagen. Det er elevens valg, hvorvidt hun/han ønsker at blive på arbejdsstedet. Til gengæld forventes det at eleven, som forberedelse til vejledningsmøderne, skriver og afleverer nyt i logbogen og arbejder med målene fra praktikmappen hver uge. Tiden kan også bruges til at arbejde med læringsopgaverne. Hvis eleven ikke overholder aftalerne omkring logbogen, kan vejlederen ændre aftalen om, at logbogen kan skrives hjemme, så eleven skriver logbogen på praktikstedet. Der bør på de enkelte praktiksteder tages højde for, at eleverne er under uddannelse, og derfor kan have behov for følgedage med vejlederen eller ekstra tid til opgaveskrivning. 8

8. Undervisning Der er arrangeret undervisning for social- og sundhedshjælperelever ansat ved Viborg kommune. Undervisningen foregår i arbejdstiden. Oversigter over tidspunkter og sted for undervisningen vil fremgå af kommunens intranet, under materiale til SOSU-elever. Forventninger til eleven i forbindelse med undervisningen: At eleven forbereder sig inden undervisningen ved at læse på emnet Er villig til at dele praksisoplevelser med elevkammerater og er diskussionslystne Overholder tavshedspligten Er åbne over for andres ideer Overvejer hvordan undervisningen knytter sig til målene for praktikken Evaluering af undervisningen. Det kan foregå i forbindelse med undervisningen eller i forbindelse med fællesevaluering med uddannelseskonsulenterne Undervisningerne i 1. Praktik: Introduktion til teknologi i Viborg Kommune Demonstration og afprøvning af velfærdsteknologiske hjælpemidler Konsulenter fra det velfærdsteknologiske team underviser. Undervisningen foregår på hjælpemiddelservice, Ålandsvej 4, 8800 Viborg Hørenedsættelse og praktisk omgang med høreapparater: Betjening af høreapparater Fejlfinding og vedligehold af høreapparater Ørets opbygning Forskellige typer af høretab, og deres konsekvenser for den hørehæmmede Psykologiske konsekvenser af høretab, samt kommunikation med hørehæmmede Kontinens: Fakta omkring inkontinens; statistik, definitionen m.v. Kort gennemgang af anatomi og fysiologi - på det elementære plan. Gennemgang af de forskellige former for inkontinens og deres karakteristika Nedre hygiejne / observationer; hvad man skal være opmærksom på? Blebevilling 112; hvordan får man en blebevilling her i Viborg kommune? Hvilke krav skal opfyldes m.v. Hjælpemidler; gennemgang af ble sortimentet. Gennemgang af andre hjælpemidler, herunder kateter, uridomer m.v. Forflytningskursus: Gennemgang af teori omkring forflytningsteknik Orientering om APV Brugsaftaler og retningsliner for fald Afprøvning af forflytningssituationer, herunder anvendelsen af hjælpemidler 9

Undervisning i 2. Praktik: Demens: Kort gennemgang af de mest almindelige demenssygdomme, Alzheimers - vaskulær - frontallaps - blandingsdemens. Samværsregler, kommunikation - adfærd - socialzone - pleje - omsorg. Få samarbejdet til at lykkedes, så borgere med demens undgår nederlag. Særlige ønsker fra deltagerne. Hvordan samarbejder vi med udadreagerende beboere så de undgår nederlag. Undgå magtanvendelse, prøv til, træk dig, prøv igen. Pleje og samarbejde med psykiatriske borgere i hjemmeplejen: Oplæg fra underviseren om depression/mani, skizofreni, misbrug, angst og aggression. Arbejdsredskabet er spørgsmål som dækker borgerens livssituation, symptomer, visiteret hjælp, venner, familie, samarbejdspartnere, KRAM(S). Fremlæggelse i plenum med diskussion, etiske overvejelser og elevernes egne forslag til håndtering af borgerens problemer. Uddybning af problemstillingerne via filmklip, cases eller andet. Uddybning af mulige samarbejdspartnere. Tvangsindlæggelser. Personalets stresshåndtering. Mulighed for at ændre emne ud fra elevernes aktuelle behov.. Undervisning i ernæring: Præsentation af Madservice Viborg Hvilke opgaver løses hvor, i forhold til mad og måltider Kendskab til ernæring til ældre Kendskab til at ernæringsindsatsen sker som en tværfaglig indsats både i hjemmeplejen og på plejecentrene. Smage på maden og have en dialog om oplevelsen 10

9. Sådan skal der arbejdes med målene Der skal arbejdes med alle praktikmålene i både 1. og 2. praktik, men med niveaustigning. Der arbejdes ud fra præstationsstandarderne begynder, rutineret og avanceret. Nærmere beskrivelse findes i bilagene. I første praktik vil niveauet for mange af målene være begynder. Det ændres i løbet af første og anden praktik i takt med elevens udvikling og erfaring, til rutineret og avanceret ved slutningen af 2. praktik. Målene er delt op i delmål og med refleksionsspørgsmål. I forbindelse med vejledning kan målene krydses af, når de er nået, og der kan evt. skrives kommentarer til. Ud over at arbejde med målene i logbogen og til vejledersamtalerne er der en forventning om, at eleven laver de beskrevne læringsopgaver. Eva Pedersen 14-01-2016 11

10. Beskrivelse af Læringsopgaverne 1. Praktik: Overholdelse af hygiejniske principper samt arbejdspladsvurdering Du skal udføre en opgave i en udvalgt borges hjem med fokus på hygiejne og/eller rengøring. Din vejleder vil overvære det, og efterfølgende drøfter I forløbet. Udvælgelsen af opgaven hos en pågældende borger sker i samarbejde med vejlederen. Du skal derudover arbejde med udfyldelse af arbejdspladsvurdering (APV) hos den pågældende borger. Formålet med øvelsen er, at du opnår øvelse i at: Planlægge, udføre og reflektere over de udførte opgaver, med inddragelse af teoretisk viden. Hvordan udføres den praktiske hjælp hygiejnisk korrekt? Er der udfordringer i forhold til borgerens hjem som arbejdsplads? Vurdere, hvorvidt de udførte opgaver kan forbedres, og hvorledes det evt. kan ske. 2. Praktik: Rehabilitering og sundhedsfremme Opgaven om rehabilitering og sundhedsfremme er en skriftlig opgave på max. 4 sider, der skal afleveres til og efterfølgende drøftes med vejlederen. Udvælgelsen af borgeren sker i samarbejde med vejlederen og efter accept af borgeren. Borgeren skal ikke læse opgaven, og borgeren må ikke kunne identificeres ud fra opgaven, der derfor ikke må indeholde personfølsomme oplysninger. Formålet med opgaven er, at opnår øvelse i: Gennem dataindsamling finde frem til borgerens ressourcer Finde frem til hvilke behov borgeren har (eller kan have) for støtte, til at kunne bevare/forbedre sin sundhedstilstand og livskvalitet - en rehabiliterende og sundhedsfremmende indsats. Fremkomme med handlingsforslag til hverdagsrehabilitering og fagligt begrunde disse Sideløbende og efterfølgende kunne arbejde rehabiliterende og sundhedsfremmende i plejen Den skriftlige opgave skal indeholde: Præsentation af borgerens livssituation, med fokus på sundhedstilstand og livskvalitet. Dataindsamlingen kan indeholde følgende elementer: Alder, køn, fysiske, psykiske og sociale funktionsniveau Tidligere og nuværende levevilkår og livsstil, borgerens ønsker og andre forhold, der påvirker sundhedstilstanden og livskvaliteten Hvilke ydelser, hjælp og støtte får borgeren fra hjemmeplejen og andre Ud fra præsentationen udledes ressourcer og behov, som begrundes og beskrives kort: Hvilke ressourcer og udfordringer har borgeren fysisk, psykisk og socialt. Hvilke behov og ønsker giver borgeren udtryk for Herefter beskrives den rehabiliterende og sundhedsfremmende indsats: Udvælg et mål sammen med borgeren for en hverdagsaktivitet - aktiviteten skal have et rehabiliterende sigte. Begrund valget af aktiviteten Analyser og beskriv aktiviteten Beskriv mulige handlingsforslag og samarbejdet med borgeren - Hvad er din rolle - hvordan kan du hjælpe og støtte borgeren ud fra en sundhedsfremmende tilgang? Tidspunkt for aflevering og drøftelse af opgaven besluttes i samarbejde med vejlederen. 12

11. De 19 praktikmål 1. Eleven kan varetage sit arbejdsområde som social- og sundhedshjælper i overensstemmelse med arbejdspladsens retningslinjer for aktindsigt, tavshedspligt og utilsigtede hændelser samt kommunens fastlagte kvalitetsstandarder samt efter behov søge hjælp hertil hos relevante kolleger eller samarbejdspartnere. 2. Eleven kan møde andre mennesker på en etisk, respektfuld og anerkendende måde og begrunde sin faglige indsats for kolleger, borgere og pårørende og kan se sin egen rolle i udviklingen af mellemmenneskelige relationer. 3. Eleven kan kende forskel på personlig pleje efter Serviceloven og grundlæggende sygepleje efter Sundhedsloven, og kender praktikstedets praksis for delegering af sygeplejeopgaver. 4. Eleven kan professionelt og selvstændigt udføre sengeredning, personlig pleje og omsorg ud fra hygiejniske principper i såvel borgerens eget hjem som på plejecentre. 5. Eleven kan varetage personlig og praktisk hjælp, så borgeren kan bevare sin mulighed for livsudfoldelse og livskvalitet. 6. Eleven kan med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens Værktøjer til tidlig opsporing arbejde sygdomsforebyggende herunder observere ændringer i en borgers fysiske, psykiske og sociale sundhedstilstand samt reagere hensigtsmæssigt herpå. 7. Eleven kan på baggrund af observationer, reagere hensigtsmæssigt på ændringer i borgerens almentilstand i forhold til kost og ernæring. 8. Eleven kan skelne mellem komplekse og ikke komplekse borgerforløb og kan vurdere, hvornår en tildelt borgers forløb kræver inddragelse af relevante fagprofessionelle kolleger. 9. Eleven kan reflektere over og forstå sin egen professionelle rolle i samarbejdet med relevante fagpersoner om borgerforløb herunder understøtte borgeren i at følge træningsplaner. 10. Eleven kan under hensyntagen til borgerens selvbestemmelsesret arbejde rehabiliterende herunder motivere borgeren til egenomsorg med henblik på at bevare sin trivsel og praktiske funktionsevne i hverdagen i videst muligt omfang. 11. Eleven kan støtte, vejlede og igangsætte aktiviteter sammen med borgeren for at støtte borgeren i at mestre eget liv. 12. Eleven kan motivere og understøtte borgeren i forhold til sundhedsfremme under hensyn til livsstil og livsvilkår samt kan informere borgeren om relevante tilbud om service, sundhedsfremme og forebyggelse i nærmiljøet. 13. Eleven kan dokumentere den planlagte og gennemførte indsats i pleje- og/eller handleplaner i overensstemmelse med arbejdspladsens retningslinjer herunder anvende elektroniske dokumentationssystemer. 14. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse med social- og sundhedshjælperens kompetenceområde. 15. Eleven kan kommunikere relevant og professionelt i mødet med borgere, pårørende og samarbejdspartnere. 16. Eleven kan kommunikere og optræde voldsforebyggende og konfliktdæmpende i forhold til borgere og pårørende for at tage vare på egen og andres sikkerhed. 17. Eleven kan forflytte en borger i overensstemmelse med de ergonomiske principper og kan anvende relevant velfærdsteknologi. 18. Eleven har kendskab til arbejdspladsens retningslinjer for arbejdsmiljø herunder principperne for voldspolitik og kriseberedskab 19. Eleven kan udvise interesse og initiativ til kontinuerligt at lære og samarbejde 13

1. Eleven kan varetage sit arbejdsområde som social- og sundhedshjælper i overensstemmelse med arbejdspladsens retningslinjer for aktindsigt, tavshedspligt og utilsigtede hændelser samt kommunens fastlagte kvalitetsstandarder samt efter behov søge hjælp hertil hos relevante kolleger eller samarbejdspartnere. Målet opnås ved: Kendskab til kommunes retningslinjer for aktindsigt. Begynder Rutineret Avanceret Refleksion (hvad/hvordan)? Hvad betyder det, at borgeren har aktindsigt? Hvordan får man aktindsigt? Har det betydning for, hvad der skrives/dokumenteres i journal og handleplan? Overholdelse af gældende retningslinjer for tavshedspligt. Hvad er omfattet af tavshedspligten? Hvad sker der, hvis ikke den overholdes? Forståelse for og kendskab til, hvordan man indberetter en utilsigtet hændelse i kommunen. Hvad er en utilsigtet hændelse? Hvordan indberetter man en utilsigtet hændelse? Hvor bliver den sendt hen? Hvad er formålet med at indberette en utilsigtet hændelse? Kendskab til kommunes kvalitetsstandard og anvendelse af denne i forhold til varetagelse af social og sundhedshjælperens arbejdsopgaver. Hvad tilbyder Viborg kommunen af hjælp i henhold til kvalitetsstandarden? Hvor i kvalitetsstandarden kan du finde de ydelser, du varetager hos borgeren? Hvem udarbejder kvalitetsstandarden? Forståelse for hvad en social og sundhedshjælpers arbejdsområde er. Hvilke love ligger til grund for kvalitetstandarden? Hvad ligger inden for en social og sundhedshjælpers arbejdsområder? Hvad er det for opgaver en SOSU-hjælper varetager? Hvilke og hvornår overdrages/varetages opgaven at en social og sundhedsassistent? Hvornår er der behov for at søge hjælp hos kollegaer? 14

2. Eleven kan møde andre mennesker på en etisk, respektfuld og anerkendende måde og begrunde sin faglige indsats for kolleger, borgere og pårørende og kan se sin egen rolle i udviklingen af mellemmenneskelige relationer. Målet opnås ved: Redegør for etiske overvejelser i mødet med borgeren og dennes pårørende. Udviser respekt i mødet med andre mennesker. Fagligt: at kunne arbejde og kommunikere på en anderkendende måde i mødet med andre mennesker. Begynder Rutineret Avanceret Refleksion (hvad/hvordan)? Hvad er etik? Hvad har du oplevet og stået i af dilemmaer? Hvor er der umiddelbart ikke et rigtig og forkert svar? Hvilke etiske overvejelser vil du gøre dig i forbindelse med hjælp til personlig hygiejne? Hvilke etiske overvejelser kan der være i forhold til de pårørende? Hvordan håndterer du evt. uoverensstemmelser mellem borger og pårørende? Hvad vil det sige at udvise respekt i mødet med et andet menneske? Hvordan gør man det? Hvad er takt og tone i borgerens hjem? Hvilke normer overholder du, og hvad har overrasket dig? Hvad forstås ved en anerkendende tilgang? Hvorfor skal du være anerkendende? Hvordan kan man i sin kommunikation med et andet menneske være anderkendende? Hvad siger du? Og hvad gør du? Fagligt: at kunne begrunde sine handlinger både mundtligt og skriftligt. På faglig vis indgå i mellemmenneskelige relationer og redegøre for betydningen af dette. Hvorfor handlede du, som du gjorde? Hvad ligger bag din vurdering og valg af handling? Hvilke overvejelser har du gjort dig? Har du erfaringer fra tidligere? Hvilken teori kan belyse og begrunde dine handlinger? Hvordan vil du redegøre for det, du gjorde mundtligt? Og er det anderledes, end det du skriver? Hvorfor skal du skriftligt kunne begrunde dine handlinger? Hvad er en relation? Hvordan kan du opbygge, vedligeholde og afslutte en relation? Hvorfor er mellemmenneskelige relationer væsentlige i forhold til at hjælpe og støtte et andet menneske? Hvordan er kontakten mellem dig og borgeren? Kan du sætte dig i borgerens sted? Har du forståelse for borgerens situation? Og hvordan viser du det? Har borgeren tillid til dig og er glad for, at du kommer? 15

3. Eleven kan kende forskel på personlig pleje efter Serviceloven og grundlæggende sygepleje efter Sundhedsloven og kender praktikstedets praksis for delegering af sygeplejeopgaver. Målet opnås ved: Kendskab til serviceloven. Begynder Rutineret Avanceret Refleksion (hvad/hvordan)? Hvad er dine opgaver? Hvad står der her om personlig pleje? Hvem skal tilbydes hvad og hvordan? Kendskab til sundhedsloven. Hvad er grundlæggende sygepleje efter Sundhedsloven? Hvad er dine opgaver? Forståelse for hvordan gældende praksis er på praktikstedet/i kommunen i forhold til delegering af sygeplejeopgaver. Hvilke sygeplejeopgaver har du oplevet bliver uddelegeret fra sygeplejersker til SOSUhjælpere? Hvordan sker delegeringer? Hvad er forskellen på en delegering og en opgaveoverdragelse? Hvem har ansvaret? 16

4. Eleven kan professionelt og selvstændigt udføre sengeredning, personlig pleje og omsorg ud fra hygiejniske principper i såvel borgerens eget hjem som på plejecentre. Målet opnås ved: At der opnås færdigheder i selvstændigt, og på tilfredsstillende vis at kunne rede en seng. Begynder Rutineret Avanceret Refleksion (hvad/hvordan)? Hvordan reder du en seng på professionel vis? Hvornår og hvor ofte skiftes sengelinned? Hvordan skal lagenet ligge? Hvad er vigtigt at medtænke? Hvordan kan du fagligt argumentere for dette? Hvordan respekterer man samtidig borgerens ønsker? At kunne hjælpe og støtte borgeren i at varetage personlig pleje ud fra de hygiejniske principper, herunder hjælp til: - Øvre og nedre ph - Bad - Af og påklædning - Hårvask - Barbering - Hudpleje - Neglepleje - Observationer - forandringer, huden, tryk, rødme, hudløshed - Mundpleje - herunder tandhygiejne - Kateter og stomipleje (hvis muligt på praktikstedet) - Toiletbesøg Hvordan har du det med at hjælpe en borger med personlig pleje? Hvordan tror du, det vil være for dig selv, at få hjælp til personlig pleje? Hvordan hjælper og støtter du borgeren med personlig pleje med overholdelse af de hygiejniske principper? Hvad vil det sige? Hvordan planlægger du dit arbejde? Hvad med håndhygiejne - hvad er gældende principper? Afbrydelse af smitteveje hvordan? Hvornår og hvilke handsker bruger du? At hjælpen tager udgangspunkt i borgerens vaner, ønsker og behov. Gennemføre kvalicare. Er der tegn på tryk? Hvad forstår du ved hudpleje? Hvilke hudplejemidler anvendes? Er der borgere, du ikke må hjælpe med negleklipning? Hvad gør du, når du går fra en borger til en anden? Hvornår bruger du håndsprit? Hvilket tøj har du på og hvad med smykker, kunstige negle og piercinger? At den visiterende hjælp beskrives i døgnrytmeplan / handleplan, med de nuancer og oplysninger, der er relevant hos den enkelte borger. Læringsopgave P2: Lav en døgnrytmeplan med fokus på: Personlig pleje, måltider, praktisk hjælp, træning og aktiviteter skrives i Care med hjælp fra vejlederen Hvad er relevante oplysninger? Hvilke observationer videregiver du til relevante kollegaer? Hvordan dokumenterer man i journal og handleplan? Hvordan laver du en døgnrytmeplan? 17

5. Eleven kan varetage personlig og praktisk hjælp, så borgeren kan bevare sin mulighed for livsudfoldelse og livskvalitet. Målet opnås ved: At eleven kan varetage den visiterede personlige pleje såsom: - Personlig hygiejne - Toiletbesøg, herunder bleskift og vurdering af og refleksion over andre mulige tiltag samt evt. blestørrelse - Forflytning - Hjælp til kompressionsstrømper samt vask af disse - Hjælp til at tage den doserede medicin - Rengøring af høreapparater og briller Begynder Rutineret Avanceret Refleksion (hvad/hvordan)? Hvordan udføres hjælpen korrekt - hygiejnisk og etisk? Hvorfor bruger borgeren kompressionsstrømper? Kan borgeren oplæres i selv at tage kompressionsstrømperne på og af? Hvilke regler er der for medicingivning i kommunen? Hvad er det, borgeren har behov for hjælp til? Hvad er behov, og hvad er ressourcer? Får borgeren den hjælp, der er behov for, og foregår det efter borgerens ønsker? At eleven kan varetage den visiterede praktiske hjælp såsom: - Rengøring, herunder rengøring af hjælpemidler - Tøjvask, håndtering af rent og snavset tøj - Oprydning, opvask Hvordan finder du ud af, hvad praktisk hjælp er? Hvad består funktionen som kontaktperson i på praktikstedet? Hvem bestiller frisør og foddame? At der i varetagelse af hjælpen tages hensyn til den enkelte borges behov og ressourcer. Obligatorisk opgave P1: Overholdelse af hygiejniske principper samt APV Hvad består oprydning i? Hvad står der i kvalitetsstandarden om praktisk bistand, personlig pleje og rengøring? Hvem bestemmer, hvilken hjælp borgeren kan få? Hvad kan/skal de pårørende bidrage med? Hvordan kan den visiterende hjælp ændres? Hvornår skal den visiterende hjælp ændres? Har du tid nok hos borgeren? Er der forskel på dine og borgerens normer for rengøring og tøjvask? Hvordan passer du på miljøet? At der medtænkes og reflekteres over, hvad der har betydning for borgeren. Hvad ser du i borgerens hjem? Hvad er livskvalitet for borgeren? Hvem bestemmer det? Hvad har betydning - hvad er det, der fylder for borgeren? At den enkelte motiveres til at deltage i det omfang, det er muligt for at bevare færdigheder. Forholder dig til, hvornår hjælpen tilbydes. Hvordan kan du motivere borgeren - hvad gør du, hvad siger du? Hvad hvis borgeren ikke vil? Kan det være ok at gøre tingene for borgeren? Griber hjælpen ind i borgerens dagligdag og mulighed for at deltage i aktiviteter? Er der begrænsninger i forhold til planlægning af hjælpen? Hvad kan du gøre? 18

6. Eleven kan med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens Værktøjer til tidlig opsporing arbejde sygdomsforebyggende herunder observere ændringer i en borgers fysiske, psykiske og sociale sundhedstilstand samt reagere hensigtsmæssigt herpå. Målet opnås ved: At du udviser forståelse for og redegør for, hvordan man kan arbejder med tidlig opsporing. At du kan arbejde med at forebygge, at sygdom opstår samt at forebygge at der sker en yderligere forværring. Begynder Rutineret Avanceret Refleksion (hvad/hvordan)? Hvad betyder tidlig opsporing? Hvor finder du Sundhedsstyrelsens Værktøjer til tidlig opsporing? Hvordan kan du i det daglige arbejde hos borgeren arbejde forebyggende? Hvilke forslag kan du komme med til støtte/pleje ud fra borgerens ønsker? At du kan redegøre for relevante observationer, når du oplever, at der sker ændringer i borgerens tilstand, fysisk, psykisk og socialt. Hvordan kan du være med til, at forebygge at borgeren indlægges? Hvad observerer du hos borgeren? Er borgeren fysisk svækket, ændret mobilitet? Er borgeren træt, bleg og hvad med temperatur? Har borgeren smerter? Hvad med vejrtrækningen? Hvad indtager og udskiller borgeren? Hvordan observerer du, om borgeren har en urinvejsinfektion? Hvordan stikser du urinen? Hvad med borgerens psykiske tilstand? Er der ændringer i bevidsthedsniveau? Er borgeren sløv eller konfus? Er borgeren blevet mere trist og træt? Har svært ved at huske? Er der sket noget i borgerens familie / netværk, der har betydning i forhold til borgerens velbefindende? At du kan reagere og handle hensigtsmæssigt, når du observerer ændringer i borgerens tilstand, fysisk, psykisk og socialt. Hvad er normal aldring? Hvad sker der fysisk, psykisk og socialt, når man bliver ældre? Hvilken ændret sundhedstilstand skal du handle på? Hvornår beder du om hjælp? Hvad gør du hos borgeren? Hvem skal du give det videre til? Hvem henvender du dig til for at få hjælp, råd eller vejledning Hvordan dokumenteres i Care? At du kan varetage elementære sygeplejeopgaver, herunder pleje af borgere med feber, forstoppelse, diarre, opkastning og væskemangel, samt pleje af borgere i den terminale fase af livet. Hvilke praktiske ting, skal du varetage i forbindelse med indlæggelse og udskrivelse? Hvad kender du til de elementære sygeplejeopgaver? Hvornår er borgeren terminal? Hvem bestemmer det? 19

7. Eleven kan på baggrund af observationer reagere hensigtsmæssigt på ændringer i borgerens almentilstand i forhold til kost og ernæring. Målet opnås ved: At kunne observere, hvad borgeren indtager af kost. Begynder Rutineret Avanceret Refleksion (hvad/hvordan)? Hvilke observationer kan du gøre? Hvad spiser og drikker borgeren? Hvornår har det ændret sig? Hvad har ændret sig? Hvordan udfylder du et væskeskema, og hvornår er det relevant? At kunne redegøre for, hvilken betydning kosten har for borgerens almentilstand. At kunne reagere og søge den nødvendige hjælp, når der observeres ændringer, der påvirker borgerens almentilstand. Hvad skal tilstræbes i forhold til ernæring? De 10 kostråd? Hvad er borgerens behov for væske? Hvilke symptomer er der på væskemangel? Hvad med fordøjelsen? Har borgeren gang i maven? Hvad ved du om det? Hvordan kan du observere dette? Og hvilke observationer er relevante? Hvor er det relevant at føre afføringsskema? Hvordan vil du beskrive forskellige typer af afføring? Hvad er der af tilbud i kommunens madordning? Hvordan sker visiteringen? Hvem laver maden? Hvad med økonomien? Hvilke tilbud er der fra private leverandører? Hvilke fagpersoner er der at hente hjælp hos? Ernæringsscreening? At kunne reflektere over og redegøre for, hvad der har betydning i forhold til indtagelse af kost. At kunne tilberede og anrette måltiderne hos borgerne. At deltage i den planlagte undervisning om ernæring. Hvad er væsentlig i spisesituationen for borgeren? Er der kulturelle forskelle og traditioner? Er borgeren vegetar eller kræsen? Hvordan motiveres til indtagelse af mad og væske? Hvilke tiltag kan du sætte i værk? Hvordan tilbereder, anretter og servere du maden? Hvordan hjælper du borgeren i en spisesituation? Hvad med mund- og tandpleje? Hvordan er dine kostvaner? Påvirker dine holdninger din tilgang til borgeren? 20

8. Eleven kan skelne mellem komplekse og ikke komplekse borgerforløb, og kan vurdere, hvornår en tildelt borgers forløb kræver inddragelse af relevante fagprofessionelle kolleger. Målet opnås ved: At der kan redegøres for, og gives eksempler på, hvad der er komplekse og ikke-komplekse borgerforløb. Begynder Rutineret Avanceret Refleksion (hvad/hvordan)? Hvad forstås ved kompleks? Hvornår går en borger fra at være ikke kompleks til at være kompleks? Hvornår er borgeren stabil / ikke stabil? Har du kendskab til kommunens beskrivelser og holdninger til komplekse og ikke komplekse opgaver? Hvor findes disse oplysninger og beskrivelser? At have kendskab til andre faggruppers kompetencer og fagområder. Hvordan er gruppen sammensat af faggrupper? At kunne vurdere, hvornår der er behov for at inddrage kollegaer. Hvem henvender du dig til? Hvornår vil du kontakte en assistent, og hvornår vil du kontakte en sygeplejerske? Hvordan kan du få fat på dem? Hvor langt kan man gå inden for eget kompetenceområde i forhold til borgeren og kollegaer? 21

9. Eleven kan reflektere over og forstå sin egen professionelle rolle i samarbejdet med relevante fagpersoner om borgerforløb herunder understøtte borgeren i at følge træningsplaner. Målet opnås ved: At kunne redegøre for og vise forståelse for, hvad en social og sundhedshjælpers rolle er i samarbejdet med andre fagpersoner om borgerforløb. Begynder Rutineret Avanceret Refleksion (hvad/hvordan)? Hvad er et borgerforløb? Hvad er din rolle i det tværfaglige samarbejde? Hvad er dine opgaver hos borgeren? Hvordan er man er god samarbejdspartner? Hvilke opgaver ligger hos dig i forhold til, at kunne støtte borgeren i at følge en træningsplan? Hvad er Èn borger-ét forløb? Hvordan er dit samarbejde med hjemmevejledere/terapeuter fra Èn borger-ét forløb? Hvordan får du det implementeret i det daglige pleje? Hvad gør du, hvis borgeren ikke har lyst til at være med til dette? Hvordan kan du tænke træningen ind i forhold til de ydelser, du ellers varetager hos borgeren? 22

10. Eleven kan under hensyntagen til borgerens selvbestemmelsesret arbejde rehabiliterende herunder motivere borgeren til egenomsorg med henblik på at bevare sin trivsel og praktiske funktionsevne i hverdagen i videst muligt omfang. Målet opnås ved: At have forståelse for og kunne arbejde rehabiliterende. Obligatorisk opgave P2: Rehabilitering Begynder Rutineret Avanceret Refleksion (hvad/hvordan)? Hvad betyder det at arbejde rehabiliterende? Hvad er det der stiles mod? Hvad kan du bidrage med? Hvad er din rolle? Hvordan kan du støtte borgeren i tiltag? Hvad står beskrevet i handleplanen? Hvilke mål er der opstillet? Hvordan følges op på disse? Hvem er aktiv i forhold til at sætte mål? Hvordan inddrages borgeren? Hvordan vil du sætte en rehabiliterende indsats i gang hos borgeren? Hvordan inddrages de pårørende? At være bevidst om at fastholde og øge borgerens funktionsniveau. Hvad er borgerens funktionsniveau? Hvad kan du gøre for at fastholde dette? Kan du iværksætte nogle indsatser, der kan øge funktionsniveauet? Er der behov for hjælpemidler? At der under hensyntagen til borgerens selvbestemmelsesret udvises forståelse for og arbejdes på, at motivere borgeren til egenomsorg, i forhold til de visiterende ydelser. At du kan udvise ro, indlevelsesevne, medmenneskelighed og interesse i arbejdet som social- og sundhedshjælper. Hvad er egenomsorg? Hvilke behov og ressourcer har borgeren, og hvor skal der kompenseres? Hvordan ydes hjælp til selvhjælp? Hvordan udviser du forståelse for den enkeltes borgers situation? Hvordan inddrager du borgeren i de daglige gøremål? Hvem bestemmer, hvad borgeren skal? Hvad hvis borgeren ikke er enig, og ikke vil medvirke? Hvad gør du ude hos borgeren i forhold til den tildelte ydelse? Hvornår skal der ændres/revideres i hjælpen? Hvornår kan hjælpen afsluttes? Hvordan arbejdes hen mod dette? At kunne anvende borgerens livshistorie i forhold til dit daglige arbejde Hvordan får du beskrevet borgerens livshistorie? Hvad kan du bruge livshistorien til i dit daglige arbejde? Hvad er livskvalitet for borgeren, og harmonerer det med det, du vurderede som væsentlige behov? Hvad tænker du, når en borger siger fra over for kommunens tilbud? 23

11. Eleven kan støtte, vejlede og igangsætte aktiviteter sammen med borgeren for at støtte borgeren i at mestre eget liv. Målet opnås ved: At være igangsættende i hjemmet og med enkelte pædagogiske midler opmuntre, støtte og vejlede borgeren. Begynder Rutineret Avanceret Refleksion (hvad/hvordan)? Hvilke pædagogiske midler kan anvendes? Hvordan motiveres og stimuleres borgeren? Hvordan afdækker du borgerens ønsker og behov? Hvilke delmål og mål kan opsættes? Hvad gør du, når du henholdsvis støtter, vejleder og igangsætter? Forståelse for og indsigt i hvordan forskellige borgere mestrer deres liv. Hvad gør borgeren, og hvad gør, og siger du? Hvad har du oplevet af forskelligheder i de måder, borgere mestrer deres liv? Hvordan oplever du, at borgeren reagerer, når der stilles krav, der overstiger borgerens ressourcer? Hvordan mestrer borgeren, at skulle leve med en kronisk sygdom? 24

12. Eleven kan motivere og understøtte borgeren i forhold til sundhedsfremme under hensyn til livsstil og livsvilkår, samt kan informere borgeren om relevante tilbud om service, sundhedsfremme og forebyggelse i nærmiljøet. Målet opnås ved: At kunne arbejde sundhedsfremmende. Begynder Rutineret Avanceret Refleksion (hvad/hvordan)? Hvad er sundhedsfremme? Hvordan arbejder man sundhedsfremmende? Hvad er forebyggelse? At kunne motivere og understøtte borgeren i forhold til sundhedsfremmende tiltag. Hvad betyder motivation? Hvordan vil du motivere borgeren? Hvordan kan du understøtte, at borgeren træffer sunde valg? At tage hensyn til og medtænke borgerens livsstil og livsvilkår i det sundhedsfremmende arbejde. At få kendskab til og kunne informere borgeren om relevante tilbud i nærmiljøet. Få kendskab til tværfaglige samarbejdspartnere som f.eks. hjemmesygeplejersken, ergoterapeut, fysioterapeut, høreomsorgskonsulent, demenskonsulent, visitatorer, omsorgstandplejen, praktiserende læge. Hvad er relevante oplysninger om borgerens liv? Hvad er borgerens livsstil? Hvad spiser borgeren? Hvad med motion, rygning og alkohol? KRAM-faktorerne. Borgerens levevilkår - hvordan har borgeren levet sit liv? Beskæftigelse, boligforhold, netværk/familie, økonomi? Hvad er din livsstil, og hvordan respekterer du normer og værdier, der er forskellige fra dine egne? Hvad er der af tilbud i kommunen/nærmiljøet? Hvad tilbydes der i det lokale dagcenter? Hvad synes du, om de aktivitetstilbud der er? Hvilke kræver visitering? Hvad koster det og hvad med transport? Hvornår er det nødvendigt for dig at kontakte de forskellige samarbejdspartnere? Hvilke tilbud har de frivillige organisationer? At kende forløbsprogrammer for den borgerrettede forebyggelse. Hvad er et forløbsprogram? Hvad kan have relevans for din borger i forhold til at skabe sammenhængende patientforløb? 25

13. Eleven kan dokumentere den planlagte og gennemførte indsats i pleje- og/eller handleplaner i overensstemmelse med arbejdspladsens retningslinjer herunder anvende elektroniske dokumentationssystemer. Målet opnås ved: At kunne bruge pc i dit arbejde. At der dokumenteres i det elektroniske omsorgssystem Care. At der kan søges relevante oplysninger. At du introduceres i Care og deltager i planlagt undervisning i Care/ Mobile Care på praktikstedet Begynder Rutineret Avanceret Refleksion (hvad/hvordan)? Hvordan kommer du ind i Care og finder relevante oplysninger? Hvad er relevant at dokumentere? Hvordan og om hvad opretter du et jounalnotat? Hvad, hvor meget og hvor tit skrives der? Hvilke oplysninger er vigtige for kollegaer at få? Hvilke relevante oplysninger kan du finde i Care? At der dokumenteres i handleplaner: - Oprettelse af handleplan - beskrivelse af mål og handlinger samt evaluering - Dokumentere og evaluere i allerede oprettede handleplaner Hvordan opretter man en handleplan? Hvem opretter hvilke handleplaner? Hvem kan man søge hjælp hos? Hvad skriver man i en handleplan? Hvad er dit mål? Hvad er det du gerne vil nå med den planlagte handling? Hvornår skal der ske en opfølgning? Hvad skriver du i en handleplan, og hvad skriver du under jounalnotat? At der som kommunikationsvej kan oprettes relevante advis er og edifacter Hvordan og hvornår sender man en advis? Og til hvem? Hvad er en edifact - hvem sender man dem til, og hvor modtager man dem fra? At kunne bruge Mobile Care i dit daglige arbejde. Hvordan finder du din køreliste? Hvordan finder du relevante oplysninger? Hvordan skriver du på Mobile Care? Hvordan modtager og besvarer du et kald? Hvordan taler du i telefon - hvordan sikrer du tavshedspligten? At kunne anvende Viborg kommunes database for håndbøger. Hvordan logger du ind? Hvad kan du bruge databasen til? Hvad kan du finde, der er relevant for dit arbejde? 26

14. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse med social- og sundhedshjælperens kompetenceområde. Målet opnås ved: At du både mundtlig og skriftligt kan anvende og udtrykke dig med relevant fagsprog, som forstås af andre fagprofessionelle. Begynder Rutineret Avanceret Refleksion (hvad/hvordan)? Hvor og hvordan bruger du fagsprog? Hvilke faglige begreber skal du, som socialog sundhedshjælper kunne anvende? Hvorfor skal du bruge fagsprog? Hvordan kan du argumentere for dine observationer og vurderinger ud fra faglige kriterier og standarder? Er der nuancer der kan gå tabt hvis ikke det sagte overleveres ordret? Er der forskel på hvad man kan udtrykke mundtligt og skriftligt? At kunne oversætte faglige begreber til hverdagssprog i dialogen med borgere. Hvordan kan du oversætte fagsprog til hverdagssprog - f.eks. Forklare lægens fagsprog til borgeren Formidle borgerens meldinger videre til andre professionelle. 27

15. Eleven kan kommunikere relevant og professionelt i mødet med borgere, pårørende og samarbejdspartnere. Målet opnås ved: At du kan kommunikere professionelt, verbalt og nonverbalt, i mødet med borgeren, pårørende og samarbejdspartnere. Begynder Rutineret Avanceret Refleksion (hvad/hvordan)? Hvad betyder verbal/nonverbal kommunikation? Hvad er aktiv lytning? Hvordan gør du det? Hvorfor skal du anvende dette i mødet med borgeren? Hvordan kan du bruge spørgsmål og svar i din kommunikation? Hvordan vil du opnå færdighed i at kommunikere? Hvordan vil du bruge kommunikationen som et redskab i dit arbejde? Hvilke særlige udfordringer er der i kommunikationen f.eks. i plejen af borgeren med afasi eller demens? Hvad forstår du ved ligeværdig kommunikation? Hvordan forestiller du dig, at det kan gøres i praksis? Hvad skal du være opmærksom på i forhold til tavshedspligten når du kommunikere med borgeren og pårørende? Hvad er samtykke? Hvornår skal du have borgerens samtykke? At du kan udveksle faglige overvejelser med vejleder og andet personale og deltage i relevante møder på uddannelsesstedet. Hvordan vil du fremlægge eksempelvis problemstillinger ved egne borgere i teamet? Formidlingsøvelse: Undervise/præsentere et fagligt emne som du gerne vil drøfte med dine kollegaer eller Undervise/vejlede borgere i et aktuelt emne 28