Dansk Forening af Alexanderteknik Lærere (DFLAT) har 25 års jubilæum den 28. februar 2012. Derfor er her noget om den senest offentliggjorte forskning i alexanderteknik Nyt metastudie I december 2011 publicerede J.P. Woodman og N.R. Moore (UK) et metastudie, som omhandler alexandertekniks effekt på sygdomsrelaterede problematikker i The International Journey of Clinical Practice: Evidence for the effectiveness of Alexander Technique lessons in medical and health-related conditions: a systematic review. (se evt. summary af studiet på dansk side 3) Af i alt 271 publikationer blev 18 studier udvalgt. Konklusionen af gennemgangen af disse blev, at A Der eksisterer stærk evidens for effekten af alexanderteknik-lektioner i forhold til kroniske lænderygsmerter (Little et al. + Vickers et al.) B Moderat evidens i forhold til Parkinson-relaterede handicap (Stallibras et al.) C Preliminær evidens synes at pege på, at alexanderteknik lektioner kan forbedre balancen hos ældre, (Dennis) generel kronisk smerte (Fischer) holdning, (Reddy et al.) åndedrætsfunktion (Austin and Ausibel) og stammen (Schulte and Walach) Men der er utilstrækkelig evidens, som understøtter disse områder. 1
Ad A Stærk evidens peger på reduktion af kroniske smerter i lænden I studiet af personer med kroniske lænderygsmerter (2008) deltog 579 personer, der i gennemsnit havde lændesmerter i 243 dage om året. Det konkluderede, at 24 lektioner i alexanderteknik á 30-40 minutters varighed i løbet af 12 måneder reducerer 21 månedlige smertedage til 3. Denne reduktion af smertedage var konstateret 1 år efter den seneste lektion. Der var ingen ændring i antal smertedage for kontrolgruppen eller for en gruppe, der modtog samme antal massagebehandlinger 1 år efter sidste behandling. I forhold til kroniske lændesmerter og deraf følgende begrænsning af bevægelsesfrihed er der stærk dokumentation for, at omkring 24 lektioner i alexanderteknik på 3 måneder kan reducere smerterne med 86%. I studiet deltog i alt mere end 150 massører og alexandertekniklærere. Yderligere 3 studier som handler om alexandertekniks effekt på kroniske lændesmerter understreger disse resultater, (Vickers et al. Fra 2000, Cacciatore et al. Fra 2005 og Fischer fra 1988), men i disse deltager færre personer (mellem 2 og 91) samt færre alexandertekniklærere og behandlere (ned til 1). Disse resultater er relevante at hæfte sig ved, da omkring 700.000 danskere har kroniske, uspecificerede rygsmerter. Ad B Moderat evidens peger på at hverdagen kan lettes for Parkinsons syge I studiet med Parkinsons syge (2002) deltog 91 personer, hvoraf en gruppe fik 24 lektioner i alexanderetknik i løbet af 12 uger og en anden fik massage. Resultatet var, at gruppen, der modtog alexanderteknik-undervisning fik lettere ved at udføre hverdagsaktiviteter, hvilket stadig gjaldt 6 måneder efter seneste lektion. Personerne fik en bedre balance, holdning og gang og mindre stress i forhold til deres sygdom. Desuden blev deres indtag af Parkinson-medicin mere stabil. Studiet kunne dog ikke vise, om dette indebar ændring af mængden. Ad C Præliminær evidens peger på, at man kan opnå fysiske og mentale forbedringer med alexanderteknik Når balancen hos ældre bliver bedre, betyder det at de har mindre tilbøjelighed til at falde, hvilket igen kan betyde færre brud og andre faldskader. Reduktion af generel kronsik smerte giver indlysende lettelse såvel fysisk som psykisk. Større velvære, mindre begrænsning af bevægelsesfrihed og dermed større mulighed for at udføre dagligdags aktiviteter og arbejdsrelaterede opgaver. 2
En forbedret holdning betyder for de flestes vedkommende, at man mere ubesværet kan stå, sidde, gå og i det hele taget bevæge sig uden at falde sammen eller være overspændt. At have en god holdning som eksempelvis en normalt fungerende 2-årig, har den fordel, at man ikke slider unødvendigt på især sin rygrad. Dermed kan man slippe for et utal af mulige gener relateret til bevægeapparatet, hvilket disse forskningsresultater understøtter. Åndedrættet er så fundamentalt vigtigt for vores velbefindende og ydeevne, at det kan have store konsekvenser at begrænse det med spændinger. Derfor er det en indlysende fordel, hvis man bliver opmærksom på eventuelle hindringer, man ubevidst lægger for et frit åndedræt. Stammen kan alexanderteknik også afhjælpe. Det problem, som førte til udviklingen af alexanderteknik som arbejdemetode, handler om stemmebrug. Alexander mistede stemmen, og han satte sig for at finde ud af, hvad det var han gjorde, som førte til stemmetabet. Han fandt svaret, hvilket han har beskrevet indgående i sine bøger. Det er desuden blevet beskrevet af professor ved Oxford University Nikolaas Tinbergen, idet han brugte halvdelen af sin takketaletid på det efter at have modtaget Nobelprisen i fysiologi/medicin i 1973. Opsummering af metaforskning publiceret dec. 2011: Dokumentation for effekten af alexanderteknik lektioner i forhold til medicinske og helbredsmæssige problematikker: en systematisk gennemgang af J.P. Woodman, N.R. Moore, oversat af Signe Gad Resumé Baggrund: Komplementær medicin og alternative tilgange til kroniske og uforklarlige helbredsmæssige problemer bliver benyttet mere og mere og behøver kritisk evaluering. Objective: Målet for denne gennemgang var systematisk at gennemgå tilgængelig dokumentation for effekten af og sikkerheden ved instruktion i alexanderteknik for personer med helbredsrelaterede problematikker. Metoder: PUBMED, EMBASE, PSYCHINFO, ISI, Web-of-knowledge, AMED, CINHAL-plus, Cochrane Library og evidens-baseret medicinske studier blev gennemgået indtil juli 2011. Inklusionskriterier var prospektive studier, som evaluerede alexanderteknik-undervisning (individuelle lektioner eller gruppe-sessioner) som en intervention i forhold til et hvilket som helst helbredsmæssig problem. Studier blev kategoriseret, og data vedrørende deltagere, 3
randomiseringsmetode, arten af intervention og kontrol, instruktørernes karakteristika, måingernes gyldighed og troværdighed, opfølgning samt statistisk analyse blev trukket ud. Resultater: Ud af 271 publikationer blev 18 valgt. Tre randomiserede, kontrollerede studier (RKS), to kontrollerede, ikke-randomiserede studier, otte ikke kontrollerede studier, fire kvalitative analyser og en sundhedsøkonomisk analyse. Et velkomponeret RKS viste, at alexanderteknik lektioner på langt sigt førte til signifikant reduktion af rygsmerter samt begrænsninger forårsaget af kroniske rygsmerter sammenlignet med sædvanlig behandling af praktiserende læge. Resultaterne var stort set understøttet af et tidligere, mindre, RKS af rygsmerter. Det tredje RKS, et lille veltilrettelagt og veludført studie af personer med Parkinsons sygdom, viste en vedholdende, bedre evne til at udføre dagligdags aktiviteter efter alexandertekniklektioner. De 15 ikkerandomiserede, kontrollerede studier blev også gennemgået. Konklusioner: Der eksisterer stærk evidens for effekten af alexanderteknik-lektioner i forhold til kroniske rygsmerter og moderat evidens i forhold til Parkinson-relaterede handicap. Preliminær evidens synes at pege på, at alexanderteknik lektioner kan forbedre balancen hos ældre, generel kronisk smerte, holdning, åndedrætsfunktion og stammen, men der er utilstrækkelig evidens, som understøtter disse områder. BONUSINFO Alexanderteknik er en undervisningsmetode, som har at gøre med samspillet mellem bevidstheden, tyngdekraften og kroppens mekanik. Der er hverken alternativ behandling, mystik, tro eller voodoo ved alexanderteknik. Teknikken har fået sit navn fra australieren Frederick Matthias Alexander, der i slutningen af 1800- tallet fandt ud af, hvordan man kan ændre sit automatpilot-agtige og uhensigtsmæssige bevægelsesmønster til et mere hensigtsmæssigt. Dermed kan man forebygge eller genoprette gener i bevægeapparatet. Man kan med alexandereknik få større velvære og blive en bedre performer ikke bare på scenen, men også når det gælder dagligdags aktiviteter eller specielle færdigheder. Studier i alexandertekniks effekt siden 50erne Der er siden 50erne observeret eller forsket i forskellige aspekter af alexanderteniks mulige effekt på performance, velbefindende, genelle helbred og smertereduktion. Der er for eksempel forsket i alexandertekniks indvirkning på holdning generelt (Barlow 1956), hammerkast (Payne 1968), violinspil, (Doyle, 1984), præstations-stress (blodtryk) hos musikere (Nielsen 1988), maratonløb (Stevens 1987), vejrtrækning (Austin og Ausubel 1992), smerte (Fisher 1988), operation med minimal invasiv kirurgi (Reddy 2011) og muskeltonus (Cacciatore 2011). 4
Hvordan lærer man alexanderteknik? Klassisk undervisning er solo ligesom når man skal lære at spille et instrument. Som udgangspunkt guider læreren med sine hænder og med ord eleven op og ned på en stol. Det drejer sig om kvalitet i bevægelserne, ikke kvantitet. Man bruger desuden en briks, hvor man bl.a. arbejder på at skærpe sin evne til at sanse, hvad der foregår i bevægeapparatet. Se evt. smalfilmstrimmel fra 1966. http://www.youtube.com/watch?v=fdukwwo8enu&feature=related Man sætter sig og rejser sig. Skulle det være noget særligt? Oversat fra Kathleen Ballard: The Alexander Technique: can it really be as effective as the recent MRC trial findings suggest? (British Institute of Musculosceletal Medicine 2009, vol 31 no 2) Undervisningsmetoden afhænger af specialiseret berøring og praktisk demonstration samt verbal vejledning og instruktion. Kombinationen af underforstået og udtalt undervisning hjælper elever med at forstå og være opmærksomme på deres vanemæssige måde at udføre handlinger på, samt på sansemotoriske input. Den lærer eleven at udskyde reaktion og at reagere tænksomt, så man undgår at forstyrre koordinations- og balance-systemer. Ved at se på eleven og med håndkontakt kan underviseren få umiddelbar feedback på hårfine forandringer i eleven, når han/hun forbereder sig på og udfører en aktivitet. Det giver underviseren mulighed for at agere ved at give nogle få stikord og justere den manuelle kontakt før øjeblikket er passeret. Dette er effektfuldt og effektivt. Alexanderteknik er en proces og en tilgang som eleven lærer at benytte selv, ikke noget som underviseren gør ved ham/hende. Med teknikken lærer man at forebygge overilet reaktion på alle slags påvirkninger. At afstå fra at reagere prompte, automatisk og vanemæssigt, giver tid til kort overvejelse om valg mellem muligheder for respons, og om måden man udfører den. Forandring bliver mulig. Både lærer og elev er opmærksomme på aktiviteten i rygradens muskulatur, på forlængelse af rygraden og på hovedets balance. Med hjælp og anvisninger opdager eleven, hvordan han/hun kan lede beskeder fra hjernen til mekanikken på en måde, der stimulerer muskeltonus, forlængelse af musklerne, koordination, fleksibilitet, og den glidende overgang til bevægelse. Elever er dermed i stand til at tilegne sig en anden tilgang til at sidde, stå, gå eller til en hvilken som helst aktivitet. Brugen af alexanderteknik forbedrer udførelsen af både hverdags- og specielle aktiviteter. Den aftagende brug af uhensigtsmæssige vaner udskiftes med en stadigt stigende forbedring af funktionen af det fysiologiske system, hvilket generelt er til gavn for helbred og velvære. Alexanderteknik er også værdsat for indflydelsen på selvudvikling: niveauet for 5
koncentrationsevnen stiger, man får en bedre holdning, kan være mere nærværende, får større lethed i sine bevægelser og det bliver lettere at forblive rolig og rationel under pres. Flere facts: Alexander begyndte at uddanne de første 8 lærere i London i 1931. Fra krigen og til sin død i 1955 underviste han skiftevis i USA og England. Han blev 86 år. Den sidste nulevende elev af Alexander selv er 97 og underviser stadig. Den første forening af lærere (STAT ) blev dannet i England i 1958. Der findes nu i alt 18 affilierede foreninger. Et af formålene er at holde øje med standarden og kvaliteten af uddannelserne rundt omkring i verden, da alexanderteknik-lærer ikke er en beskyttet titel. Mindste krav til en internationalt godkendt uddannelse er 1600 lektioner på 3 år, heraf 80% praksis. 2 skoler i Danmark drevet privat lever op til disse; Center for Alexanderteknik ved Carsten Møller på Frederiksberg og en ny på Vesterbro ved Karsten Svane Hansen. Yderligere oplysninger Signe Gad, medlem af DFLAT signe@alexandermetoden.dk mobil 28 15 94 38 www.dflat.dk 6