Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion



Relaterede dokumenter
Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. tønder. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. fanø. Kommune. beskæftigelsesregion syddanmark

Sådan går det i. nordfyns. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. kerteminde. Kommune. beskæftigelsesregion syddanmark

Sådan går det i. faaborg-midtfyn. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. Assens. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. middelfart. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. ærø. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. billund. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. vejle. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. vejen. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. varde. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. haderslev. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. kolding. Kommune. beskæftigelsesregion syddanmark

Sådan går det i. esbjerg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. aabenraa. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. fredericia. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. langeland. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. odense. Kommune. beskæftigelsesregion

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Skive Kommune

Kommunenotat. Herning Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Aalborg

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

RAR-Notat Vestjylland 2015

ESBJERG/FANØ JOBCENTER

Statistiske informationer

Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune

1 of 11. Kommunenotat. Syddjurs Kommune

Konjunktur og Arbejdsmarked

Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE

Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

Syddanmarks unge. Piger kaster sig over bøgerne drenge vil arbejde. på kanten af fremtiden. NO.05 baggrund og analyse

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til job- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Konkursanalyse Flere tabte jobs ved konkurser i 2015

Oversigt over udenlandske virksomheder, der arbejder i Danmark

INDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

2. Den danske jobkrise

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Kommunenotat. Horsens Kommune

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.

Statistiske informationer

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Konjunktur og Arbejdsmarked

Flere fyringer og rekordlavt antal ledige stillinger

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT I SYDDANMARK. overvågning af arbejdsmarkedet i Syddanmark

Statistiske informationer

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune

Arbejdsmarkedsanalyse. For. Aabenraa Kommune

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til erhvervs- og beskæftigelsesudvalg BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Nøgletal for region Syddanmark

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

Kommunenotat Rebild 2015

Konjunktur og Arbejdsmarked

Grupper med risiko for at tilgå pemanente ydelser. Beskæftigelsesregion Syddanmark, Karl Schmidt

Kommunenotat. Hedensted Kommune

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark

Resultatrevision Ishøj Kommune

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 3. kvartal 2012

JUNI MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2013 Nr. 5

Befolkningens bevægelser Oktober kvartal 2008

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve

AMK-Øst 19. januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

Nu vender beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Resultatrevision for år 2014

OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. Maj 2010

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Kommunebeskrivelse Silkeborg Kommune

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Konkurser og jobtab 2013

AMK-Øst 11. januar Status på reformer og indsats RAR Sjælland

Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd. Marts 2014

unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i Faktaark for Rebild Kommune

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

Ledighed Lediges andel af arbejdsstyrken, 2004 (procent) Virksomheder Antal virksomheder, (1992 = indeks 100)

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser

Transkript:

Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark

Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune. Den handler blandt andet om arbejdspladser, pendlere, befolkningsudvikling og unges uddannelsesmønster. Om, hvordan det hidtil har set ud, hvordan det ser ud i dag, og hvad der sandsynligvis vil ske de kommende år. Udviklingen på det lokale arbejdsmarked har stor betydning for, hvordan beskæftigelsesindsatsen skal tilrettelægges. Det er derfor, Beskæftigelsesregion Syddanmark løbende udarbejder analyser af arbejdsmarkedet i regionen, herunder nøgletal for jobcentrenes resultater. Pjecen indeholder smagsprøver på noget af den viden, vi løbende stiller til rådighed for regionens kommuner. Jeg håber, at pjecen giver et indtryk af, hvilken type viden der eksisterer om kommunerne. Du er velkommen til at kontakte Beskæftigelsesregionen og høre nærmere. Med venlig hilsen Karl Schmidt Regionsdirektør Beskæftigelsesregion Syddanmark 3

Pendling ud og ind af kommunen i 2010 Borgere med bopæl i sønderborg Kommune, der har et job 33.998 Udpendlere -4.327 Heraf til: aabenraa Kommune -2.089 h Haderslev Kommune -358 tønder Kommune -1 9 3 esbjerg Kommune -1 83 Ø øvrige kommuner -1.504 Indpendlere 4.234 Heraf fra: aabenraa Kommune 2.328 h Haderslev Kommune 384 tønder Kommune 233 K kolding Kommune 1 4 8 Ø øvrige kommuner 1.1 4 1 Arbejdspladser i sønderborg Kommune 33.905 I Sønderborg pendler omkring 10 procent hver morgen ud af kommunen for at arbejde andre steder. Det er ikke mange i forhold til de øvrige kommuner i Beskæftigelsesregion Syddanmark. I gennemsnit pendler 30 procent ud af deres respektive kommuner for at tage på arbejde. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Note: Kommuner uden for Beskæftigelsesregion Syddanmark indgår i øvrige kommuner. Det samme gør udpendling til udlandet. Derimod indgår indpendling fra udlandet ikke. I Økonomisk Redegørelse (februar 2008) anslås det, at der i alt er 10.600 personer, som pendler fra Tyskland til Danmark. Hver tiende pendler ud af kommunen Arbejdskraften strømmer dagligt ind og ud af Sønderborg Kommune med omtrent lige stor styrke. 33.998 borgere i Sønderborg har et job. Af denne gruppe arbejder 4.327 i en anden kommune. Der er altså omkring 10 procent, som hver morgen pendler ud af kommunen for at komme til deres arbejdsplads. At de gør det, bidrager positivt til den samlede beskæftigelse. Når borgere pendler og søger derhen, hvor kvalifikationer og job matcher hinanden bliver det nemmere for virksomhederne at finde arbejdskraft, og ledigheden mindskes. Aabenraa er ikke overraskende målet for det største antal morgentrafikanter fra Sønderborg. 2.089 personer pendler til nabokommunen mod vest, mens Haderslev, Tønder og Esbjerg ligger på de næste pladser, når man ser på kommunerne nord for grænsen. Trafikken går dog ikke kun mod vest ud af kommunen. Stort set lige så mange pendler til Sønderborg hver morgen. Over halvdelen kommer fra Aabenraa Kommune. Desuden kommer der mange lønmodtagere fra Haderslev, Tønder og Kolding. I alt pendler 4.234 personer til Sønderborg fra danske kommuner. Hvis man trækker de to trafikstrømme fra hinanden, når man frem til et tal for nettopendlingen. Det tal lyder på et lille minus på 93, som er det antal personer, der alt i alt dagligt tager fra kommunen for at arbejde. Tallet omfatter dog ikke de pendlere, der kommer til kommunen fra Tyskland. Udsigt til lille vækst i arbejdspladser Sønderborg Kommune har mistet arbejdspladser i løbet af de seneste ti år, men det ser ud til, at udviklingen vender i de kommende år. Det viser en prognose, som Beskæftigelsesregion Syddanmark har fået udarbejdet. Ifølge prognosen vil det nuværende antal arbejdspladser 33.905 vokse med cirka 600 frem til 2020. En vækst på 1,9 procent. Prognosen bygger på en fremskrivning af historiske data kombineret med interview med nøglepersoner i forskellige brancher. Forventningen er, at arbejdspladserne opstår, når der igen kommer gang i den globale økonomi. Det betyder, at Sønderborg Kommune ifølge prognosen vil genvinde en lille del af de arbejdspladser, som kommunen har mistet i de seneste ti år. Antallet af arbejdspladser i kommunen er nemlig faldet med omkring fire tusinde siden 2001. Sønderborg Kommune har ikke været alene om at miste arbejdspladser. I hele beskæftigelsesregionen er der forsvundet cirka 39.000 arbejdspladser siden 2001. Men Sønderborg har været hårdere ramt end andre kommuner. Kommunen har mistet, hvad der svarer til 10,3 procent af arbejdspladserne. I gennemsnit har kommunerne i regionen mistet 6,5 procent af arbejdspladserne. Samtidig kan Sønderborg Kommune se frem til en jobvækst, der er mindre, end den vil være i resten af regionen. Væksten vil som nævnt være på 1,9 procent i kommunen, mens den forventes at være på 3,4 procent i Syddanmark som helhed. Antal arbejdspladser i sønderborg Kommune 38.000 36.000 34.000 32.000 30.000 2001 2010 2020 Sønderborg Kommune har udsigt til at genvinde en lille del af de arbejdspladser, som er gået tabt i løbet af de seneste ti år. Kilde: Copenhagen Economics. Note: Måden, beskæftigelsen er opgjort på, er ændret i 2009. Det har medført en teknisk nedjustering. Denne nedjustering er i sig selv årsag til, at antallet af arbejdspladser er faldet med cirka 2,5 procent på landsplan mellem 2001 og 2010. Beskæftigelsestallene er opgjort efter principperne i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. 4 5

Hvor mange medarbejdere forventer du, der er ansat på virksomheden om seks måneder? samme flere færre antal Landbrug 1 42 % 36 % 21 % INDUSTRI 2 56 % 22 % 22 % Bygge og anlæg 62 % 19 % 19 % handel og transport 68 % 21 % 11 % kommunikation og finansiering 3 77 % 15 % 8 % Erhvervsservice 4 50 % 31 % 18 % Sundhed, undervisning og kultur 5 75 % 13 % 12 % i alt i beskæftigelsesregion syddanmark 63 % 22 % 16 % virksomhederne i syd- og sønderjylland 61 % 22 % 17 % Kilde: Beskæftigelsesregion Syddanmark. Note: 816 private virksomheder og selvejende institutioner mv. i Beskæftigelsesregion Syddanmark er i efteråret 2011 blevet spurgt om deres forventninger til beskæftigelsen. Branchen omfatter også: 1) skovbrug og fiskeri, 2) råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 3) forsikring, 4) ejendomshandel og -udlejning, 5) anden privat service. Hver femte virksomhed regner med at ansætte flere folk Vi er positive, men forbeholdne. Sådan kan man udlægge virksomhedernes forventninger til de kommende måneder på Fyn og i Syd- og Sønderjylland. Arbejdsstyrken og befolkningen skrumper I Sønderborg Kommune vil det kommende årti byde på et faldende befolkningstal. Det gælder både antallet af borgere i den arbejdsdygtige alder og det samlede antal borgere. I 2010 var der 48.656 personer i den arbejdsdygtige alder mellem 16 og 66 år i kommunen. Beskæftigelsesregionen forventer, at det tal falder med seks procent til cirka 45.600 personer i 2020. Samtidig falder den samlede befolkning som også omfatter børn og ældre med en procent frem til 2020. For de tolv kommuner i Syd- og Sønderjylland under ét forventes befolkningen i den arbejdsdygtige alder at falde med tre procent frem til 2020. Prognosen for Sønderborgs arbejdsstyrke er altså ringere end for de tolv kommuner generelt. Udviklingen i Sønderborg betyder i øvrigt, at den potentielle forsørgergruppe bliver mindre altså at antallet af mennesker i den arbejdsdygtige alder kommer til at udgøre en mindre andel af den samlede befolkning. Andelen vil falde fra 64 procent af befolkningen i 2010 til 61 procent i 2020. En sådan faldende andel betyder, at der fremover er risiko for, at der kommer til at mangle arbejdskraft. Udviklingen i befolkningen i den arbejdsdygtige alder 2010-2020 Når virksomhederne kigger et halvt år frem, forventer 22 procent flere medarbejdere, og 63 procent det samme antal. 16 procent regner med at have færre i medarbejderstaben. Tallene er baseret på telefoninterview med cirka 800 private virksomheder i efteråret 2011. Det er en undersøgelse, som Beskæftigelsesregion Syddanmark gennemfører hvert halve år. Forventningerne til jobvækst er størst inden for erhvervsservice, som blandt andet omfatter rengørings- og vagtselskaber, og inden for landbruget. I disse brancher tror hver tredje virksomhed på flere ansatte. Omvendt har virksomhederne i industrien og byggeriet mere afmålte forventninger. Her forventer hver femte virksomhed flere ansatte, mens en lige så stor andel forventer færre. Sammenlignet med den tilsvarende undersøgelse i foråret 2011 er den nye prognose lidt mere pessimistisk. Dengang var der flere virksomheder, som regnede med at hyre folk, og færre, som forventede at fyre. FANØ -13 % VARDE -4 % ESBJERG -4 % BILLUND -3% TØNDER -9 % VEJEN -1 % VEJLE 0 % KOLDING 0% HADERSLEV -6 % AABENRAA -7 % FREDERICIA -2 % SØNDERBORG -6 % Bortset fra i Vejle og Kolding vil antallet af personer i den arbejdsdygtige alder falde i alle kommuner i Syd- og Sønderjylland. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Note: Udviklingen i antal borgere mellem 16-66 år fra 2010 til 2020. 6 7

Antal overførselsmodtagere i sønderborg Kommune Flere på offentlig forsørgelse 2005 2010 Midlertidige ydelser Arbejdsløshedsdagpenge 1.516 1.748 Kontanthjælp 1.843 1.702 Sygedagpenge 1.130 1.260 I alt på midlertidige ydelser 4.489 4.710 Permanente ydelser Fleksjob og ledighedsydelse 632 1. 180 Førtidspension 3.350 3.818 I alt på permanente ydelser 3.982 4.998 I alt på overførselsindkomst 8.4 7 1 9.708 Andel af befolkning i alderen 16-66 år 17,1% 19,8% Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Jobindsats.dk. Note: Fuldtidspersoner. Kontanthjælp omfatter kontant- og starthjælp, introduktionsydelse, revalidering og forrevalidering. I Sønderborg Kommune er antallet af borgere i den arbejdsdygtige alder, der modtager overførselsindkomster, steget med godt 1.200 personer fra 2005 til 2010. Der er både flere, der modtager midlertidige ydelser, og flere, der modtager permanente ydelser. Midlertidige ydelser er for eksempel sygedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge. For disse ydelser gælder, at antallet af modtagere er steget med 221 siden 2005. Samtidig er antallet af personer på permanente ydelser, som for eksempel førtidspension, steget med 1.016 i samme periode. Jo flere der modtager permanente ydelser, jo færre er der tilbage i arbejdsstyrken. Førtidspensionisterne flytter begge veje over kommunegrænsen En gennemgang af flyttemønstrene for førtidspensionister i Syd- og Sønderjylland viser, at bevægelserne over kommunegrænserne er yderst begrænsede. Tilstrømningen af førtidspensionister til områdets tolv kommuner udlignes stort set af en tilsvarende strøm af fraflyttere. Sådan er billedet også for Sønderborg Kommune. Fra 2008 til 2010 er der flyttet 102 førtidspensionister til kommunen. Men i samme periode er 113 flyttet væk. Netto er der altså flyttet 11 førtidspensionister væk fra Sønderborg. De 11 færre personer skal ses i lyset af, at der i 2010 var 3.818 førtidspensionister i kommunen. I alt har der fra 2008 til 2010 været en nettofraflytning på 22 førtidspensionister fra Syd- og Sønderjylland. Det betyder, at fraflytningen udgør langt under én procent af det samlede antal på omkring 33.700 førtidspensionister. Faktisk er der kun tale om 0,7 promille. Hovedkilden til antallet af førtidspensionister i kommunerne er altså kommunens egne borgere og ikke tilflyttere. Nettoflytning af førtidspensionister 2008-2010 (antal personer) FANØ +2 MM VARDE +3 MM ESBJERG -42 MM BILLUND -15 MM VEJEN -14 MM VEJLE +16 MM KOLDING +18 MM FREDERICIA +29 MM Samlet har udviklingen betydet, at antallet af overførselsmodtagere i kommunen er steget fra 8.471 til 9.708 personer. I 2005 udgjorde de 17,1 procent af befolkningen i den arbejdsdygtige alder, mens de i 2010 udgør 19,8 procent. Det er altså hver femte i den arbejdsdygtige alder i Sønderborg Kommune, der lever af overførselsindkomst. Det er stort set lige så mange som i Beskæftigelsesregion Syddanmark som helhed. Her udgør de 160.000 overførselsmodtagere 19,9 procent af befolkningen. TØNDER -8 MM HADERSLEV +17 MM AABENRAA -17 MM SØNDERBORG -11 MM Billedet er det samme i de syd- og sønderjyske kommuner: Antallet af førtidspensionister, som flytter til kommunerne, bliver stort set udlignet af et tilsvarende antal, som flytter væk. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-database. Note: Tallene viser antallet af førtidspensionister, der er flyttet til kommunerne fra uge 49 i 2008 til uge 49 i 2010, fratrukket det antal, som er flyttet væk i samme periode. 8 9

Flere unge tager en ungdomsuddannelse Andelen af folkeskoleelever i Sønderborg Kommune, der vil gennemføre en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, stiger efter nogle år, hvor tilstrømningen har været faldende. Det viser en prognose, som Undervisningsministeriet udarbejder hvert år. Prognosen fortæller, hvor stor en andel af det enkelte års 9.-klasseelever der forventes at tage en ungdomsuddannelse. Ifølge prognosen vil 86 procent af årgang 2009 tage en ungdomsuddannelse. For årgang 2006 gælder det 78 procent. Sammenligner man drenge og piger, ser det bedst ud for pigerne i Sønderborg. 88 procent af pigerne fra årgang 2009 forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, mens det gælder 84 procent af drengene. Sønderborgs elever følger i store træk samme udvikling som de unge i resten af Beskæftigelsesregion Syddanmark. I regionen under ét forventes 84 procent af 9.-klasseeleverne fra årgang 2009 at tage en ungdomsuddannelse. Det nationale mål er, at 95 procent af en ungdomsårgang fra 2015 og frem skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Uddannelse er vigtig, for at de unge kan være attraktive på arbejdsmarkedet. Hvis målet skal nås i regionen, er kravet derfor, at en markant større andel af de unge tager en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Andel af hver årgang, der tager en ungdomsuddannelse 88 86 sønderborg kommune 84 82 syddanmark 80 78 76 74 2001 2003 2005 2007 2009 Figuren viser, hvor stor en andel i procent af hver 9.-klasseårgang der forventes at tage en ungdomsuddannelse. Efter et fald fra 2004 til 2006 ser det ud til, at en større andel af eleverne i Sønderborg Kommune gennemfører uddannelserne. Kilde: Undervisningsministeriets profilmodel. 10

Beskæftigelsesregion Syddanmark følger med i, hvordan det går på arbejdsmarkedet i Syddanmark. Det gør vi af to årsager: For det første støtter vi den lokale beskæftigelsesindsats. Vi udarbejder for eksempel løbende nøgletal for regionens jobcentre. For det andet udarbejder vi generelle analyser og undersøgelser, som vi stiller til rådighed for de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen både lokalt og nationalt. Læs mere på: www.brsyddanmark.dk Beskæftigelsesregion Syddanmark Dannebrogsgade 3, 2. sal 5000 Odense C December 2011 Tekst og grafik: Slotsholm A/S 12