Årsplan 2013/2014. Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk Provsti

Relaterede dokumenter
Folkekirkens Skoletjeneste

Et undervisningsprojekt for 4.klasse Kristendomskundskab På sporet af Jesus

Årsplan for. Folkekirkens skoletjeneste. i Frederikssund provsti

Årsplan 2012/2013. Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk Provsti

Årsplan 2009/2010. Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk Provsti

Årsplan 2014/2015. Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk Provsti

Folkekirkens Skoletjeneste

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 24,15-28

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals

Evangeliet er læst fra kortrappen: Mark 10,13-16

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget

Referat fra Repræsentantskabsmødet onsdag d. 25. marts 2015

I klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

På kant med Kierkegaard

Folkekirkens Skoletjeneste, København Frederiksberg Årsrapport 2012

VEJLEDENDE RITUAL VED ORGANDONATION

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

Årsplan 2016 / 2017 Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk Provsti

Folkekirkens Skoletjeneste

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget

fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«luk 10,38-42 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken

8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6

Fra årsplan til emneudtrækning

Folkekirkens Skoletjeneste i Næstved. Årsplan 2016/17. Anne Sofie Klougart.

Årsplan for kristendom 2011/2012

ÅRSPLAN 2015 / 2016 FOLKEKIRKENS SKOLETJENESTE FREDERIKSVÆRK PROVSTI

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: Godmorgen I

Søndag seksagesima I. Sct. Pauls kirke 8. februar 2015 kl Salmer: 401/385/599/312//319/439/399/388

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag Tekst: Joh. 8,12-20.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

Det ånder himmelsk over støvet, det vifter hjemligt gennem løvet, det lufter lifligt under sky fra Paradis, opladt på ny.

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

Problemstillingerne knytter sig til bøgernes tekster og kilder (også kilderne fra kopiarkene i lærervejledningen til Liv og religion).

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad.

Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard idf@km.

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals

Et godt valg -4. Daniel vælger at søge Gud

Prædiken til juleaften, Luk 2, tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4, tekstrække

December: Nr. 1. november. 2015/2016. Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant:

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis Tekst. Johs. 11,19-45.

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

Men også den tænker, som brugte det meste af sit korte voksenliv på at filosofere over, hvad det vil sige at være et menneske og leve i

Skrtorsdag Dagen hedder den rene torsdag, fordi Jesus vaskede sine disciples fødder denne dag eller rettere denne aften.

Vardes Kulturelle Rygsæk

Morgensang i Vejen Kirke,

TILBUD FOLKEKIRKENS SKOLETJENESTE I FAXE, STEVNS & KØGE.

Prædiken til Bededag, Matt. 3, tekstrække

Prædiken 1. søndag efter trinitatis

er programmeret til at gøre som vi gør. Mennesket har ingen sjæl eller ånd. Mennesket har en bevidsthed og en hukommelse i hjernen, som bare er måden

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014.

VORES FORHOLD TIL DØDEN

Årsplan 1415 kristendom 1. kl HT

Lis. Godt Nyt fra Roskilde Frikirke Side 2

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

Gerne tror jeg her er gemt glimt af Edens have, og hvad jeg nu ved bestemt: Det er alt Guds gave! DDS 724 v.4

Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl i Vinderslev Kirke.

Helligtrekongers søndag 3. januar 2016

Kirkebladet MINIKONFIRMANDER I VEJBY KONFIRMANDHUS

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept Lukas 17, Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu.

s.e.Trin. 15/ Matt. 5, Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder,

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17, tekstrække

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Gudstjeneste Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef ; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække

Bededag 1. maj Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl Steen Frøjk Søvndal.

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

15 s e Trin. 28.sept Hinge Kirke kl Vinderslev kirke kl Høstgudstjeneste.

DET FREMMEDE NYE ÅR OG DE FREMMEDE. Nytårsdag

Prædiken til bededag, Matt 3, tekstrække

3. søndag i fasten Gettrup Hurup 749, 522, 68, 155, 427, , 522, 341, 155, 217

Der har været tilbudt minikonfirmandundervisning i Sanderum i 7 år

Pinsedag 24. maj 2015

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.

Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430

Årskatalog Alt er gratis for lærere i Odense! Folkekirkens Skoletjeneste Odense

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Teen-tro Alting har tid Jeg har altid tid Tid til tro Tid til Gud grunde til åbne Bibelen:

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.

GLÆDEN ER EN ALVORLIG SAG

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25, tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl Steen Frøjk Søvndal.

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.

Transkript:

Årsplan 2013/2014 Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk Provsti

Kontakt KLASSIKERE Kære Lærere 200-året for Søren Kierkegaards fødsel markeres i år med et stort landsdækkende projekt for udskolingen. Projektet rummer både filosofi og kunst og indledes med en lettilgængelig tegneserie, der uddeles i klassesæt. Af de i alt ni nye projekter skal også nævnes udviklingsprojektet Hvordan lyder Bibelen? og sidste års vejprojekt, der genudbydes sammen med Nivaagaard Malerisamling med en udstilling om vejen som symbol i kunsten. Juleprojektet handler om træets betydning i religion og litteratur, mens årets påskeprojekt er et spændende samarbejde med Ny Carlsberg Glyptotek om efterlivsforestillinger i ægyptisk og kristen religion. Årets lokalhistoriske projekt foregår i Gilleleje, der i år markerer 70 året for jødeaktionen i oktober 43. Derudover kan indskolingselever besøge deres lokale klokketårn og deltage i en klokkekoncert i Helsingør Domkirke, mens myten om Pandoras æske er omdrejningspunkt for skuespiller Jesper La Cours fortællende teater for udskolingen. Skoletjenestens projekter og kurser er alle udarbejdet på skolens betingelser. Tilmelding til projekterne samt rekvirering af undervisningsmateriale kan ske via hjemmesiden. Jeg kan kontaktes alle hverdage i tidsrummet kl. 8.00-15.00 eller efter aftale. God fornøjelse! Mette Drømmehaver (1.-3. kl.) Søskendestrid (1.-3. kl.) Fastelavn (1.-3. kl.) Gaven (2.-5. kl.) Lyset i mørket (2.-4. kl.) Engle (3.-4. kl.) Halloween og Allehelgen (4.-6.kl.) Puppe og Grav (4.-6. kl.) Troen og Ingen (7.-10. kl.) Arvesynd og Dødssynd (7.-10 kl.) *Tidligere projekter udbydes uden gæstelærerbesøg. Guder og Helte Myter på tværs (4.-6. kl.) Mette Klinkby Berndsen Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk Provsti Frederiksværk Skole, Melby Melbyvej 134 3370 Melby telefon: 2048 8188 e-mail: mette@fsfp.dk web: www.fsfp.dk Tilmelding på www.fsfp.dk Besøg på Tegners Museum Gæstelærerbesøg v/ Mikael Eriksen Læreroplæg/elevopgaver Power point Flip flap * Der tilbydes bustransport til de klasser, der måtte aflyse forløbet i foråret, hvis projektet gennemføres i august/ september 2013. Rudolph Tegner Skylla & Karybdis, 1924 Tegners Museum

KLOKKEN (1.-3. kl.) Hvorfor har man kirkeklokker? Hvornår, hvorfor og for hvem ringer de, og hvilke fortællinger knytter sig til klokken? Med kristendommen kom klokken til Danmark. Det var kirkens klokker, der fortalte de omkringboende mennesker, hvornår de skulle gå i kirke, hvornår de skulle bede, og hvad der ellers skete i samfundet. Kirkeklokker har derfor haft en helt central rolle i det danske samfund. I dag ringer kirkeklokken stadig solen op og ned hver dag, mens kirkeklokkens kimen indvarsler og ledsager kirkelige højtider og fester såvel som sorg og død. Projektet tager udgangspunkt i et besøg i den lokale kirkes klokketårn og giver de yngste elever mulighed for at gøre sig erfaringer med kirkeklokken på nært hold: Hvordan lyder klokken? Hvordan ser den ud? Hvorfor sidder den i tårnet? Hvad er kirkeklokkens historie, og hvordan bruger man den i kirken? 1. Kirkebesøg 2. Læreroplæg/elevopgaver 3. Afslutning: Klokkekoncert i Helsingør Domkirke v/ organist Bo Grønbech Målgruppe: 1.-3. kl. Fag: Kristendomskundskab, dansk og billedkunst Periode: Maj-juni 2014 Kirkeklokke Helsinge Kirke Kirkeklokke Helsinge Kirke

SKIBEt (1.-3. kl.) Hvorfor kaldes kirken et skib? Hvem er ombord på dette skib? Og hvor sejler det hen? Projektet tager udgangspunkt i billedet af livet som en sejlads fra vugge til grav og handler om skibet som religiøst og eksistentielt symbol. Projektet indledes med et kirkebesøg, hvor præsten fortæller om kirkeskibets indretning og skibets kristne symbolik. Eleverne sendes herefter ud på livets sejlads gennem kirkerummet, hvor de hører om ritualerne dåb, konfirmation, bryllup og begravelse. Billedet af livet som en sejlads udfoldes på klassen med en fælles tørresnor, der illustrerer livet fra fødsel til død vha. en række kunstbilleder. Gennem forløbet filosoferes der over eksistentielle begreber som glæde, tryghed, mod, smerte, tillid, sorg, frygt, taknemmelighed og håb. I Læreroplægget indgår de bibelske skibs-fortællinger om Noas Ark, Moses i sivkurven, Jonashistorien og Jesus der stiller stormen på søen, ligesom danskfaglige tekster som Silas og Albert findes i uddrag. Endelig er der forskellige oplæg til klippe- og foldeskibe små tømmerflåder og egne mælkekartonsskibe med sejl og mast. 1. Kirkebesøg 2. Læreroplæg/elevopgaver 3. Tørresnor/klemmer/billeder Målgruppe: 1.-3. kl. Fag: Kristendomskundskab, dansk og billedkunst Periode: 2013/14 Enghøj Kirke, Randers Foto: Lisbeth Gry Hjørlund Laustrup Mie Olise Kjærgaard Floating Along the Riverside Bank, 2010

Foto: Hanne Skyum FRA LIVSTRÆ TIL JULETRÆ (3.-4. kl.) Træet er i mange religioner symbol på liv. Ifølge den kristne legende om livstræet stammer det træ, Jesus blev hængt på, fra Livstræet i Edens Have. Salmedigteren Ingemann trækker omvendt en lige linje fra livstræet til juletræet. Projektet tager udgangspunkt i legenden om livstræet og Ingemanns salme Julen har bragt velsignet bud og ser nærmere på træet som symbol på det guddommelige i kristendommen såvel som i andre religioner. I forløbet skal eleverne arbejde med folketroens hellige træer, livstræet, kundskabens træ, korsets træ og juletræet. De skal på jagt i biblioteksskoven efter mørke skove og hule træer i Brødrene Grims eventyr Grantræet og Det gamle egetræs sidste drøm hos H.C. Andersen samt brede bøge i nationalsangen. Der vil desuden være idéoplæg til tanketræer og slægtstræer samt dramaøvelser over årstidernes cyklus. Endelig vil der være forskellige forslag til at arbejde skulpturelt med træet herunder til at lave et fælles juletræ på klassen a la det selvgjorte i Findus og Peddersens jul. 1. Læreroplæg/elevopgaver 2. Kirkebesøg 3. Skattejagt i biblioteksskoven Målgruppe: 3.-4. kl. Fag: Kristendomskundskab, billedkunst og dansk Periode: Oktober-december 2013 Foto: Hanne Skyum

BESØG I DØDSRIGET FRA ÆGYPTISK TIL KRISTEN OPSTANDELSESHÅB (4.-5. KL.) LÆRERKURSUS BESØG I DØDSRIGET Hvad sker der efter døden? Hvor går man hen, når man går bort? Mennesket har til alle tider gjort sig forestillinger om, hvad der sker efter døden og givet dem billedlige udtryk. Disse forestillinger kan være afgørende for den måde, man lever livet og omgås døden på. Med udgangspunkt i et besøg på Ny Carlsberg Glyptotek og på den lokale kirkegård vil eleverne blive præsenteret for ritualer og symboler, der knytter sig til begravelsesskikke i det gamle Ægypten for 2-4000 år siden og i kristendommen før og nu. På baggrund af undervisningen og som afslutning på projektet arbejder eleverne kreativt med eksisterende forestillinger om, hvordan et dødsrige kan tage sig ud. Eleverne vil gennem projektet få en bevidsthed om, at den måde, folk begraves på, hænger sammen deres tro og kultur. Der er begrænsede pladser på Glyptoteket. Der er ikke begrænsning på kirkegårdsbesøg. 1: Lærerkursus (ikke en forudsætning) 2. Læreroplæg/elevopgaver 3. Omvisning på Ny Carlsberg Glyptotek 4. Kirkebesøg Målgruppe: 4.-5. kl. Fag: Kristendomskundskab, billedkunst, historie og dansk Periode: Januar-april 2014 I forbindelse med projektet Besøg i dødsriget afholdes der lærerkursus den 23. januar 2014 kl. 9.30-16.00 på Ny Carlsberg Glyptotek i København. Der vil være en omvisning i den ægyptiske samling v/ ægyptolog Mogens Jørgensen, herefter foredrag om efterlivsforestillinger i kristendommen v/ hospitalspræst Birgitte Stimpel. Ægyptisk sarkofag Ny Carlsberg Glyptotek Efterfølgende afvikles en workshop på billedskolen i Tvillingehallen, hvor deltagerne får inspiration til projektets billedkunstdel. Frokost er inkluderet i kursusdagen. Guds øje, 1700-tallet, Vartov Kirke Foto: Vibeke Hein Målgruppe: Lærere, der deltager i projektet Besøg i dødsriget Tid: Den 23. januar 2014 kl. 9.30 16.00 Sted: Ny Carlsberg Glyptotek (indgang fra Tietgensgade overfor Tivoli) (til den lokale skoletjeneste)

LÆRERKURSUS HVORDAN LYDER BIBELEN? HVORDAN LYDER BIBELEN? (5.-6.KL.) Kursets formål er at forberede deltagerne til at undervise i projektet Hvordan lyder Bibelen? Desuden bliver deltagerne præsenteret for den orgelmusik, som eleverne også skal lytte til i den lokale kirke. Musikken spilles og introduceres af organist ved Grundtvigskirken, Mads Høck. Forestil dig to ører på rejse i Bibelens univers! De hører lidt af hvert: En hvislende slange, smækkende havelåger, en mand der bliver slået ned, en anden der bliver helbredt. Ja, de oplever sågar, at der bliver spyttet på dem! Den underfundige fortælling Man skal høre meget, før ørene falder af indgår i dette projekt, hvor eleverne skal arbejde med hørelse, lyde og lydfortællinger. I projektet skal eleverne læse Bibelen med ørerne. Forløbet indledes med et besøg i den lokale kirke, hvor eleverne skal lytte til to orgelstykker (Effata + Hil dig frelser og forsoner) og forsøge at afkode stemning og forløb i musikken. På klassen laves den omvendte øvelse, idet eleverne der skal analysere og omsætte en af seks udvalgte bibelfortællinger til en lydfortælling i et computerprogram. Projektet handler om lyd og betydning og har fokus på de forskellige måder, reallyde og musik skaber historier, som man indlever sig følelsesmæssigt i. Der indgår tekstanalyse samt øvelser i opbygning af fortællingen, og det er derfor oplagt at inddrage danskfaget. Forløbet kræver ikke forkundskaber i musikfaget, men en musiklærer vil kunne udbygge det musikfaglige indhold. 1. Lærerkursus (ikke en forudsætning) 2. Læreroplæg/elevopgaver + cd + plakat 3. Kirkebesøg Målgruppe: 5.-6. kl. Fag: Kristendomskundskab, dansk og musik Periode: August 2013-februar 2014 Tilmelding: 1. august 2013 Den sidste del af kurset består i en gennemgang af computerprogrammet Audacity, som bruges i projektet. Alle deltagere på kurset får selv mulighed for at afprøve lydprogrammet. Kort sagt vil kurset være en gennemgang af projekts forskellige faser, så man kommer igennem det forløb, man skal gennemføre med sine elever. Oplæg ved: Professor, Erik A. Nielsen (Lyd i Bibelen) Professor, Inge Marstal (Om musikken i projektet) Målgruppe: Lærere, præster og organister Tid: Den 21. august 2013 kl. 9-14 Sted: Gentofte Kirke- og Sognegård Tilmelding: 1. august 2013 (til den lokale skoletjeneste) Illustration: Jarl Egeberg, 2012 Foto: Orgelpiber

J. Th. Lundbye Vinterlandskab i Nordsjællandsk karakter, 1841 Nivaagaard Malerisamling VEJEN SOM SYMBOL SÆRUDSTILLING (5.-7.KL.) KIRKELOFTET I GILLELEJE OKTOBER 43 (7.-10. KL.) Hvorfor har billedkunsten i perioder været så optaget af tilsyneladende ligegyldige veje som skovveje, landeveje, ufremkommelige stier og skilleveje? Hvad betyder det, når Jesus ifølge Bibelen siger Jeg er vejen, livet og sandheden, og hvorfor omtaler de første kristne sig som slet og ret Vejen? I såvel Bibelen som i kunsten og sproget berører vejen spørgsmål om sandhed og eksistens. Vejens symbolske betydning viser sig konstant i sproget, hvor vi taler om afveje, omveje, sideveje, hovedveje, skilleveje og korsveje. Her bruges vejen som billede på udvikling eller valg i livet. Sidste års projekt om Vejen har givet anledning til en særudstilling om vejen i billedkunsten på kunstmuseet Nivaagaard Malerisamling. Alle tilmeldte klasser tilbydes en omvisning i udstillingen. 1. Læreroplæg/elevopgaver 2. Omvisning på Nivaagaard Malerisamling Målgruppe: 5.-7. klasse. Fag: Kristendomskundskab, dansk og billedkunst Periode: April-maj 2014 I år er det 70 år siden, de danske jøder pludselig måtte flygte. Dengang stod den danske befolkning og Gillelejes i særdeleshed sammen om at få jøderne i sikkerhed ved at hjælpe dem på flugt til Sverige. Ca. 1300 jøder blev sejlet fra Gilleleje, og Sverige tog imod alle flygtningene. En gruppe blev gemt på Gilleleje Kirkes loft. Desværre blev netop de taget af Gestapo. Dette års lokalhistoriske projekt indgår i en større fejring af 70-året for aktionen mod de danske jøder i oktober 1943. Projektet stiller skarpt på 4 skæbnehistorier om: Redningen til Sverige, deportationen til Theresienstadt, hjælperen og det glemte barn. Skæbnehistorierne perspektiveres til eksistentielle begreber som tilgivelse, skyld, ansvar og næstekærlighed. 1. Læreroplæg/elevopgaver 2. Besøg på Gilleleje Kirkeloft 3. Kortfilm fra DIIS om oktober 43 Målgruppe: 7.-10. kl. Fag: Kristendomskundskab, dansk og historie Lektioner: Ca. 5 Periode: September-oktober 2013

PÅ KANT MED KIERKEGAARD (7.-10. KL.) LÆRERKURSUS PÅ CFU AT FILOSOFERE MED KIERKEGAARD Hvem kender ikke angstens kvælende fornemmelse, skyldens koldsved eller følelsen af svimlende frihed? Søren Kierkegaard har beskrevet disse eksistentielle tilstande og begreber mesterligt, og hans tænkning tvinger enhver til at tage stilling til sit liv. I anledning af 200-året for Kierkegaards fødsel udbyder Landsnetværket af folkekirkelige skoletjenester et projekt, der introducerer elever i 7-10 klasse til fem centrale Kierkegaard-begreber. Til projektet er der lavet en tegneserie, der introducerer højdepunkter i Kierkegaards liv. Tegneserien lægger op til en efterfølgende fordybelse i fem af Kierkegaards centrale begreber: Skyld, frihed, angst, tro og kærlighed. Som indgang til arbejdet med disse har fem nutidige kunstnere (Maja Lisa Engelhardt, Christian Lemmerz, Erik A. Frandsen, Peter Brandes og Cathrine Raben Davidsen) hver fremstillet et billede, som eleverne skal arbejde med. Elevarbejdet foregår gennem hele forløbet på en ny hjemmeside: www.paakant.dk. Her vil eleverne møde såvel praktiske som æstetiske og filosoferende opgaver i relation til kunstværkerne og Kierkegaards tænkning. Formålet med hele projektet er, at eleverne får kendskab til Kierkegaard samt mulighed for at reflektere over nogle grundlæggende tilværelsesspørgsmål i lyset af Kierkegaards tænkning. Plakater med de fem kunstværker Et klassesæt af Niels Rolands tegneserie om Kierkegaard Tatoveringsark med Kierkegaard-citater Adgang til projektets interaktive hjemmeside, Det Virtuelle Museum Læreroplæg Prøveoplæg til kristendomskundskab og dansk. Lærerkursus: At filosofere med Kierkegaard (jf. dit lokale CFU) Omvisning i udstillingen på Nationalmuseet (august/september 2013) eller Annaborg i Hillerød (maj 2014) Målgruppe: 7.-10. klasse Fag: Dansk og kristendomskundskab Lektioner: 20-25 lektioner. (Forløbet kan afkortes) Periode: 2013/14 Tilmelding: 15. august 2013 Som inspiration til projektet På Kant med Kierkegaard tilbydes en kursusdag, hvor man får præsenteret forskellige muligheder for at arbejde med Kierkegaards tænkning dels via en række øvelser i at filosofere med børn ud fra udvalgte Kierkegaard-begreber, dels via fire workshops med kropslige øvelser i relation til Kierkegaards tænkning. Alt sammen lige til at tage med hjem og bruge i klassen. Instruktører: Lektor v. læreruddannelse i Nr. Nissum Dorethe Kallesøe og skuespiller Claus Damgaard. Målgruppe: Lærere i 7.-10. kl. i dansk og kristendomskundskab Tid: Onsdag d. 28. august kl. 9-16 Sted: CFU, Titangade 11, 2200 KBH N Pris: Kurset er gratis og inkluderer forplejning Tilmelding: www.ucc.dk/cfu - 1. august 2013 Projektet er udviklet med økonomisk støtte fra Edith og Gotfred Kirk Kristiansens Fond og fra Undervisningsministeriet. Illustration: Niels Roland, 2012 Illustration: Niels Roland, 2012

PANDORAS ÆSKE ET PROJEKT OM ONDSKAB, HÆVN OG HÅB (7.-10. kl.) Pandoras æske er et sprogligt udtryk, der stammer fra en græsk myte. Ifølge den græske mytologi var Pandoras æske en hadegave fra Zeus til menneskene, der uretmæssigt havde tilranet sig ilden. Pandora var den første kvinde. Zeus sendte hende ned på jorden med en æske, som hun ikke selv kendte indholdet af. Hun måtte ikke åbne æsken, men blev fristet, og ud fløj onder som sygdom, hunger og bekymring. Håbet blev dog tilbage, idet Pandora nåede at sætte låget på, inden det fløj ud. Eleverne præsenteres for den græske myte om Pandoras æske af skuespiller Jesper La Cour Andersen fra Det fortællende Teater. Efterfølgende inddrages de i en diskussion af mytens slutning og konsekvenser. I klassen sammenlignes myten med syndefaldsberetningen og kristendommens fortælling om ondskabens oprindelse. Myterne sættes herefter ind i et bredere filosofisk perspektiv og i relation til virkelighedsnære debatter om ondskab, hævn og håb. 1. Læreroplæg/elevopgaver 2. En teaterforestilling v/ Jesper La Cour Andersen i udvalgte kirker Målgruppe: 7.-10. kl. Fag: Kristendomskundskab og dansk Lektioner: Ca. 5 Periode: Januar-februar 2014 Tilmelding: www.fsfp.dk