Aarhus Universitet Rektor Brian Bech Nielsen Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@ @au.dk, mj@ @adm.au.dk Positiv akkreditering og godkendelse af ny bacheloruddannelse i offentlig politik og økonomi Akkrediteringsrådet 12. november 2013 Danmarks Akkrediteringsinstitution Bredgade 38 1260 København K Telefon 3392 6900 Telefax 3392 6901 E-post akkr@akkr.dk Netsted www.akkr.dk CVR-nr. 3060 3907 Opstartsdato: 1. september 2014 Dato for rådsmøde: 3. oktober 2013 Sprog: Uddannelsen udbydes på dansk Akkrediteringsrådet har akkrediteret bacheloruddannelsen i offentlig politik og økono-- mi positivt. Rådet har truffet afgørelsen på baggrund af den vedlagte akkrediterings- og kva- litet er opfyldt tilfredsstillende. Rådet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier for relevans og kvalitet, som fremgår af rapport, som Danmarks Akkrediteringsinstitution har udarbejdet. Det er rådets faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning til ansøgning om akkreditering og god- kendelse af nye universitetsuddannelser, 3. udgave, 10. februarr 2012. Akkrediteringsperioden gælderr til: 31. december 2019 Censorkorps: Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for statskundskab/samfundsfag. Udbudssted: Aarhus. Uddannelsen udbydes ikke påå andre universiteter. Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon 72318808 E-post mahy@akkr.dk Ref.-nr. 13/021981-26 Styrelsen for Videregåendee Uddannelser har 31. oktober 2013 truffet afgørelse (vedlagt) om uddannelsens titel, takstindplacering, normerett studietid og maksimumramme: Dansk titel: Bachelor (BSc) i offentlig politik og øko- nomi Engelsk titel: Bachelor of Science (BSc) in Public P Policyy 1 Bekendtgørelse nr. 1402 af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sags- gangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbe( ekendtgørelsen). Side 1/3
Normeret studietid: Takst: 180 ECTS Heltidstakst 1 Aktivitetsgruppekoden er 7102 Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det samfundsvidenskabeligee hovedområde, og dermed vil uddannelsenn blive kategoriseret som en samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse i bacheloradgangsbekendtgørelsens bilag 1 2. Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene dansk på A-niveau, engelsk på B-niveau, historie på B-niveau eller idehistorie på B-niveau eller samtidshi- storie på B-niveau eller samfundsfag B. Uddannelsesspecifikke adgangskrav: Matematik på A-niveau Maksimumramme: Der er hverken fastsat en maksimumram- me af universitetet eller af ministeriet. Danmarks Statistik: UDD 7100 AUDDD 7100 KOT: : 224500 2 Bekendtgørelse nr. 212 af 21. februar 2012 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørel- sen) ). 3 Lovbekendtgørelsee nr. 367 af 25. marts 2013 med senere ændringer (universitetsloven). Side 2/3 Danmarks Akkrediteringsinstitution Andre oplysninger såsom uddannelsens formål, udvælgelseskriterier og tekst til uddan- nelsesguiden fremgår af akkrediteringsrapporten. Rådet har på baggrund af styrelsens afgørelse godkendt jeres uddannelse, jf. universi- ser ved andre universiteter, som dimittender fra bacheloruddannelsen i offentlig politik og økonomi har direkte adgangg til. Aarhus Universitet har efterfølgende oplyst,, at uddannel- sen er sendt til optagelsesvurdering hoss Københavns Universitet, Aalborg Universitet U ogg hos Syddansk Universitet, men at man endnu ikke har modtagett svar. tetslovens 3, stk. 1 3. Juridiske opmærksomhedspunkter Styrelsen har noteret sig, at Aarhus Universitet ikkee har oplyst, hvilke kandidatuddannel- Styrelsen bemærker, at universitetet skal arbejde for, at dimittenderne fra bacheloruddan- nelsen i offentlig politik og økonomi får adgang til én eller fleree kandidatuddannelser ved andre universiteter.
I er velkomne til at kontakte direktør Anette Dørgee på e-mail: akkr@akkr. dk, hvis I har spørgsmål eller behov for mere information. Med venlig hilsen Christian Thune Næstformand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Direktør Danmarks Akkrediterin gsinstitutionn Danmarks Akkrediteringsinstitution Bilag: Kopi af styrelsens afgørelse Kopi af akkrediteringsrapport Dette brev er også sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik Styrelsen for Videregåendee Uddannelser Side 3/3
Danmarks Akkrediteringsinstitution Aarhus Universitet Styrelsen for Videregående Uddannelsers afgørelse vedrørende ny bacheloruddannelse i offentlig politik og økonomi 31. oktober 2013 Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 3. oktober 2013 behandlet Aarhus Universitets ansøgning om akkreditering og godkendelse af den nye bacheloruddannelse i offentlig politik og økonomi. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt. Danmarks Akkrediteringsinstitution sendte ved brev af 7. oktober 2013 rådets indstillinger om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel, specifikke adgangskrav, normeret studietid og eventuelle maksimumsrammer for tilgangen m.v. Styrelsen for Videregående Uddannelser har truffet følgende afgørelse i sagen: Bacheloruddannelsen i offentlig politik og økonomi skal godkendes efter reglerne i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 429 af 10. maj 2012, herunder 12. Styrelsen for Videregående Uddannelser Bredgade 43 1260 København K Telefon 7231 7800 Fax 7231 7801 E-post ui@ui.dk Netsted fivu.dk CVR-nr. 34042012 Sagsbehandler Anders Bau Truelsen Telefon 72318669 E-post bau@ui.dk Ad titel: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 12, stk. 4, fastlægges uddannelsens titel til: Ref.-nr. 13/028389-02 Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i offentlig politik og økonomi Bachelor of Science (BSc) in Public Policy Ad normeret studietid: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 11, stk. 1, fastlægges uddannelsens normering til 180 ECTS-point. Ad specifikke adgangskrav: Adgangskravene til bacheloruddannelsen i offentlig politik og økonomi vil i forbindelse med en revision af bilag 1 til bekendtgørelse nr. 240 af 11. marts 2013 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen) blive fastsat til: Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B Side 1/2
Matematik A Ad tilskudsmæssig indplacering: Bacheloruddannelsen indplaceres til heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er 7102. Styrelsen kan endvidere oplyse, at der til brug for Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 7100 AUDD 7100 KOT: 22450. Ad eventuel maksimumsramme for tilgang: Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. bacheloradgangsbekendtgørelsens 11. Styrelsen har noteret sig, at universitetet ikke har fastsat en maksimumramme. Styrelsen for Videregående Uddannelser Herudover kan vi meddele følgende: Ad sprog: Vi har noteret os, at uddannelsen udbydes på dansk. Ad tilknytning til censorkorps: Vi har noteret os, at uddannelsen tilknyttes censorkorpset for statskundskab/samfundsfag. Ad juridisk opmærksomhedspunkt: Styrelsen har noteret sig, at Aarhus Universitet ikke har oplyst, hvilke kandidatuddannelser ved andre universiteter, som dimittender fra bacheloruddannelsen i offentlig politik og økonomi har direkte adgang til. Aarhus Universitet har efterfølgende oplyst, at uddannelsen er sendt til optagelsesvurdering hos Københavns Universitet, Aalborg Universitet og hos Syddansk Universitet, men at man endnu ikke har modtaget svar. Styrelsen bemærker, at universitetet skal arbejde for, at dimittenderne fra bacheloruddannelsen i offentlig politik og økonomi får adgang til én eller flere kandidatuddannelser ved andre universiteter. Med venlig hilsen Anders Bau Truelsen Fuldmægtig Side 2/2
Bacheloruddannelse i public policy Aarhus Universitet Ny uddannelse, 2013
Ny uddannelse, 2013 Publikationen er udgivet elektronisk på www.akkr.dk 2
Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Begrundelse... 7 Grundoplysninger... 8 Uddannelsens kompetenceprofil... 9 Uddannelsens struktur... 10 Kriterium 1: Behov for uddannelsen... 11 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 17 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte... 20 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse... 22 Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen... 27 Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring... 28 Indstilling til UI for bacheloruddannelsen i public policy... 33 Oplysninger til UI om bacheloruddannelsen i public policy... 35 3
Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af Danmarks Akkrediteringsinstitution med støtte fra et akkrediteringspanel. Danmarks Akkrediteringsinstitution har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) træffer afgørelse om uddannelsens juridiske forhold 2 på baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - Danmarks Akkrediteringsinstitutions indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen, uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den faglige vurdering af uddannelsen - Indstilling og oplysninger til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering ACE Denmark blev pr. 1. juli 2013 til Danmarks Akkrediteringsinstitution, som beskæftiger sig med akkreditering af hele det videregående uddannelsesområde. 1 Bekendtgørelse nr. 1402 af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 2 Uddannelsens tilskudsmæssige placering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold) 4
Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for bacheloruddannelsen i public policy består af en kernefaglig ekspert og en aftagerrepræsentant. Kernefaglig ekspert Professor of Institutional Economics, Klaus Nielsen, Department of Management, Birkbeck, University of London Professor Klaus Nielsen er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet, og har tidligere været professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet. Klaus Nielsen har forsket i bl.a. sammenlignende velfærdsstudier, institutioner, innovation og arbejdsmarked. Klaus Nielsen har deltaget i tidligere akkrediteringer, bl.a. af bachelor- og kandidatuddannelserne i økonomi i Danmark, og har erfaringer fra lignende arbejde i England og Belgien. For nuværende er Klaus Nielsen Program Director for tre post graduates degrees ved Birkbeck University of London, ligesom han tidligere har været studieleder for forvaltningsuddannelsen og den samfundsvidenskabelige basisuddannelse på Roskilde Universitet. Aftagerrepræsentant Jan Trosborg, Chef for Økonomistyring og Finans i Aarhus Kommune Jan Trosborg er uddannet cand.oecon. fra Aarhus Universitet med linjebetegnelse som nationaløkonom. Jan Trosborg har tidligere været underviser ved handelshøjskolen og har haft job i den finansielle sektor som bl.a. økonom i økonomisk politisk sekretariat. I Aarhus kommune har Jan Trosborg varetaget forskellige stillinger med fokus på økonomiske og politiske forhold i bred forstand. Fra 1999 som regnskabschef og fra 2008 som finans- og økonomistyringschef. Jan Trosborg indgår i mange forskellige samarbejdsrelationer internt i Aarhus kommune og i forhold til eksterne samarbejdspartnere. Jan Trosborg har haft opgaven som rekrutteringsansvarlig inden for eget ansvarsområde og i øvrigt deltaget i rekrutteringer på alle niveauer inden for det økonomiske og politiske område i bred forstand. Datoer i sagsbehandlingen Ansøgning modtaget 1. maj 2013 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation - 14. juni 2013 - supplerende oplysninger modtaget vedr. udviklingsforløbet for uddannelsesforslaget - 16. juni 2013 - supplerende oplysninger om bachelor i politik og administration ved Roskilde Universitet indhentet af Danmarks Akkrediteringsinstitution (Bilag A) - 14. august 2013 - supplerende oplysninger modtaget vedr. aftagerundersøgelse og titel - 18. september 2013 - supplerende oplysninger modtager vedr. bachelordimittendernes adgang til kandidatuddannelse Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 20. august 2013 5
Høringssvar modtaget 3. september 2013 med supplerende bilag 5. september 2013 Kriterium 1 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at der ikke var sandsynliggjort et entydigt behov for uddannelsen, samt at universitetets kvalitets- og udviklingsproces havde været mangelfuld. Universitetet har i høringssvaret tydeliggjort uddannelsens faglige sammensætning set i forhold til beslægtede uddannelser. Videre har en række aftagere tilkendegivet, at de også i lyset af beslægtede uddannelser vurderer, at der er et behov for uddannelsen. Danmark Akkrediteringsinstitution bemærker, at vurdering af kriterium 1 på den baggrund er ændret fra ikke tilfredsstillende til delvist tilfredsstillende. Indstilling På baggrund af den ændrede vurdering af kriterium 1er indstillingen for uddannelsen ændret fra afslag på akkreditering til positiv akkreditering. Sagsbehandling afsluttet 19. september 2013 Dato for Akkrediteringsrådets møde 3. oktober 2013 6
Indstilling Indstilling Kriterievurderinger 1 2 3 4 5 Positiv akkreditering Tilfredsstillende Afslag på akkreditering Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Begrundelse Bacheloruddannelsen i public policy på Aarhus Universitet indstilles til positiv akkreditering. Det er vurderingen, at uddannelsen opfylder alle akkrediteringskriterierne på tilfredsstillende vis. Indstillingen sker på baggrund af en analyse af universitetets proces med udvikling af uddannelsen og en analyse af det samfundsmæssige behov. Universitetet har i udviklingsprocessen gennemført en behovsanalyse baseret på tilkendegivelser fra aftagerpanelerne på Institut for Statskundskab og Institut for Økonomi og 20 relevante aftagere. En række centrale aftagere fra arbejdsmarkedet, der ansætter dimittender i det faglige skæringsfelt mellem statskundskab og økonomi, vurderer, at der er et behov for uddannelsen, også set i lyset af eksisterende beslægtede uddannelser. Derudover er der lagt vægt på, at uddannelsen forventer et optag på mellem 30 og 60 studerende. Heraf må det forventes, at en række studerende alternativt var dimitteret fra bacheloruddannelserne i statskundskab eller økonomi. Det bemærkes kritisk, at uddannelsens struktur medfører, at det de første 2 semestre på uddannelsen i vid udstrækning er overladt til den studerende selv at skabe en faglig identitet, der integrerer de to centrale fagområder, uddannelsen består af. Det skyldes, at de studerende her følger forelæsninger sammen med de studerende fra bacheloruddannelsen i statskundskab og bacheloruddannelsen i økonomi. Det er derfor væsentligt, at universitetet i forlængelse af forelæsningerne vil oprette holdundervisning, hvor holdende udelukkende består af public policy studerende. Forskningsmiljøerne bag uddannelsen er af høj kvalitet, og der er potentiale for at udvikle fagområdet i skæringspunktet mellem statskundskab og økonomi yderligere. Uddannelsens forskningsmæssige forankring og struktur berettiger også den ansøgte titel. Endelig indgår uddannelsen i kendte og fungerende kvalitetssikringsrammer.
Grundoplysninger Udbudssted Uddannelsen skal udbydes i Aarhus Sprog Undervisningen vil foregå på dansk Hovedområde Uddannelsen hører under det samfundsvidenskabelige hovedområde Antal forventede studerende 60 Uddannelsen ønskes udbudt første gang 1. september 2014 Uddannelsen erstatter helt eller delvist en eksisterende uddannelse? Nej 8
Uddannelsens kompetenceprofil En bachelor i public policy økonomi opnår følgende viden: 1. Har et indgående kendskab til flere af statskundskabens centrale og tilgrænsende discipliner og de væsentligste teorier, metoder og begreber indenfor disse discipliner. 2. Forstår de centrale teorier inden for samfundsøkonomien, herunder indenfor disciplinerne økonometri, mikroøkonomi og makroøkonomi og kan bruge disse fags metoder. 3. Har et indgående kendskab til centrale teorier indenfor public policy. En bachelor i public policy økonomi opnår følgende færdigheder: 1. Er i stand til selvstændigt at analysere politologiske, samfundsvidenskabelige, samfundsøkonomiske og public policy problemstillinger, hvor de væsentligste teorier, metoder og begreber anvendes. 2. Forstår afgrænsning af en politologisk, samfundsvidenskabelig, samfundsøkonomisk og public policy problemstilling for at opstille løsningsforslag. 3. Er i stand til selvstændigt at sætte sig ind i politologisk, samfundsøkonomisk, samfundsvidenskabeligt og public policy stofområde. 4. Kan formalisere en problemstilling i matematiske modeller. 5. Kan formidle en public policy teori og problemstilling såvel skriftlig som mundtligt. 6. Kan tilegne sig viden på dansk og engelsk. 7. Er i stand til selvstændigt at indsamle data og informationer. 8. Kan anvende IT redskaber og andre kilder til dataindsamling og databehandling. 9. Forstår kvantitative metoder til at foretage empiriske undersøgelser. En bachelor i public policy økonomi opnår følgende kompetencer: 1. Kan formidle af analyser til relevante målgrupper. 2. Er i stand til selvstændigt at formulere en samfundsøkonomisk, samfundsvidenskabelig og public policy problemstilling. 3. Kan applicere en teoretisk indsigt på et empirisk materiale. 4. Kan vurdere videnskabeligt arbejde. 5. Kan strukturere egen læring. 6. Kan reflektere over teoriers og metoders anvendelighed og begrænsninger. 7. Kan arbejde alene og indgå i fagligt samarbejde. 8. Kan begrunde et løsningsforslag og vælge mellem mulige løsningsforslag. 9. Kan arbejde selvstændigt, målrettet og under tidspres. (Studieordningen for bacheloruddannelsen i public policy, samlet ansøgning s. 49f. og supplerende oplysninger af 14. august 2013) 9
Uddannelsens struktur Der benyttes eksisterende fag fra hhv. statskundskab og økonomi i de tre første søjler. Fjerde søjle er nye public policy fag (Ansøgningen, s. 25) 10
Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Karakteristik af processen På Aarhus Universitet indeholder universitetsledelsens vedtagne interne proces for oprettelsen af nye uddannelser en prækvalifikation og en 1. og 2. behandling af forslag til nye uddannelser i universitetets uddannelsesudvalg. Herefter fremsendes forslaget til intern godkendelse i universitetsledelsen (Supplerende dokumentation af 14. juni 2013). Universitetet har vedhæftet de skabeloner, der anvendes i processen, og opstillet en tidslinje, der bl.a. omfatter: - Udarbejdelse af uddannelsesbeskrivelse, kompetenceprofil og struktur - Anmodning om prækvalifikation til uddannelsesudvalget på AU, hvor der udarbejdedes fem siders beskrivelse af planer og overvejelser i forhold til udvikling af uddannelsen - Inddragelse af aftagerpaneler og behovsundersøgelse - Forhåndsansøgning til Universitetsledelsen der består af en fem siders beskrivelse om uddannelsen (Supplerende oplysninger af 14. juni 2013). Aftagerpanelerne for statskundskab og økonomi har været inddraget i arbejdet med uddannelsesforslaget i efteråret/vinteren 2012 og foråret 2013. Universitetet skriver, at aftagerpanelerne har været inddraget både ved møder og i forbindelse med den behovsundersøgelse, universitetet har gennemført i forbindelse med uddannelsesforslaget. I behovsundersøgelsen er 20 potentielle aftagere inden for både det offentlige og det private arbejdsmarked blevet kontaktet (Ansøgningen, s. 7). Inddragelsen er sket på baggrund af en beskrivelse af uddannelsen og dens kompetenceprofil. Udvalgte aftagere har ligeledes modtaget kompetenceprofiler for beslægtede uddannelser. Universitetet skriver, at spørgsmålet om hvorvidt uddannelsen kunne udbydes som en toning inden for universitetets eksisterende uddannelsesudbud er blevet drøftet af aftagerpanelet på Institut for Statskundskab og aftagerpanelet på Institut for Økonomi samt af uddannelsesbåndet. Uddannelsesbåndet består af formanden dekan Mette Thunø, dekanerne fra universitetets fire hovedområder, vicedirektøren fra AU studier, kvalitetschefen for AU studier og en række administrative medarbejdere (Ansøgningen s. 8). Universitetet lægger i den forbindelse vægt på, at det ikke har været en mulighed inden for statskundskab, fordi det ønskede optagelseskrav adskiller sig herfra. Hensigten med uddannelsen er, at: den skal være med til at udvikle et nyt fagområde i grænseområdet mellem økonomi og statskundskab, hvorfor der er behov for en ny uddannelse og ikke en toning (Supplerende oplysninger af 14. juni 2013). Sammenhæng mellem kompetenceprofil og erhvervssigte For både bacheloruddannelserne i statskundskab og økonomi er overgangsfrekvensen til kandidatuddannelsen på både Aarhus Universitet og landsplan over 90 % de sidste tre år. På den baggrund er det universitetets forventning, at også langt størstedelen af bachelorerne fra den ansøgte uddannelse fortsætter videre på en kandidatuddannelse. Bachelordimittenderne vil have direkte adgang til cand.oecon. på Aarhus Universitet, hvor det er universitetets plan at oprette et public policy spor til dem ved siden af de eksisterende spor i national- og driftsøkonomi (Ansøgningen, s. 3 og 8ff.). Det faglige indhold af den påtænkte overbygning fremgår ikke af ansøgningen. 11
Når en bachelor i public policy kombineres med en kandidatuddannelse, forventes dimittenderne at kunne finde beskæftigelse i centraladministrationen, kommunerne og i private virksomheder med betydelig kontaktflader til det offentlige fx konsulentbureauer. Konkret forventes de fx at bestride stillinger som analysekonsulent, analytiker og business controller. Hertil forventes det, at de kan finde beskæftigelse i internationale organisationer og større internationale virksomheder (Ansøgningen, s. 4 og høringssvar af 3. september 2013). I bacheloruddannelsens kompetenceprofil fremgår det fx, at de studerende: Er i stand til selvstændigt at analysere politologiske, samfundsvidenskabelige, samfundsøkonomiske og public policy økonomiske problemstillinger, hvor de væsentligste teorier, metoder og begreber anvendes (Samlet ansøgning, s. 50). Samtidig skal de studerende kunne afgrænse denne type problemstillinger og komme med løsningsforslag til dem (Ibid. Bacheloruddannelsen er opbygget af fagelementer fra dels bacheloruddannelsen i statskundskab og i økonomi, hvilket afspejles i kompetenceprofilen. På den baggrund, og på baggrund af de public policy fag der er beskrevet i ansøgningen, er det akkrediteringspanelet vurdering, at sammenhængen mellem uddannelsens kompetenceprofil og erhvervssigte er tilstrækkelig beskrevet. Beslægtede uddannelser og beskæftigelse Ifølge universitetet udfylder uddannelsen et hul i det nuværende udbud af uddannelser. Den afgørende forskel på de eksisterende udbud og den ansøgte uddannelse er, at det er den eneste uddannelse i Danmark, der har så stort fokus og ECTS viet til de politisk-økonomiske fag (Ansøgningen, s. 6). Uddannelsens målgruppe er studerende med interesse for samfundsvidenskab og økonomi, som har gode matematikegenskaber. De kompetencer de studerende får vil: dermed repræsentere en kombination af stærke økonomiske analytiske evner og en udpræget analytisk forståelse af den offentlige forvaltnings rolle i politisk ledede organisationer (Ansøgningen, s. 3). Ud over at være nært knyttet til bacheloruddannelsen i statskundskab og bacheloruddannelsen i økonomi på Aarhus Universitet, anfører universitetet, at uddannelsen i større eller mindre omfang er beslægtet med nedenstående bacheloruddannelser: - Samfundsøkonomi, Aalborg Universitet - Politik og administration, Aalborg universitet - Økonomi og samfundsøkonomisk linje på BA i økonomi, SDU - Statskundskab, SDU - Statskundskab, KU - Økonomi, KU - Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse, RUC I ansøgningen fremgår universitetets analyse af, hvor beslægtede de ovennævnte uddannelser er. For de nævnte bacheloruddannelser ved AAU og RUC fremgår også uddannelsernes struktur (Ansøgningen, s. 4ff.). Om bacheloruddannelsen i samfundsøkonomi på AAU skriver universitetet, at de 115 ECTS-point konstituerende fagelementer udgøres af overvejende økonomiske fag, hertil kommer støttefag som fx statistik og økonometri. Af de konstituerende fagelementer er det kun Den offentlig sektors økonomi og Velfærdsstat på 5 ECTS-point, der i flg. ansøgningen er et politisk/økonomisk fag (Ansøgningen, s. 4f. og høringssvar af 3. september 2013). Medtages fagelementet Valgfag vil 25 ECTS-point af bacheloruddannelsen i samfundsøkonomi have et overlap med det faglige hovedfokus på den ansøgte uddannelse, hvor universitetet anfører, at 50 ECTS-point er tilegnet politologisk undervisning (Høringssvar af 3. september 2013). Modsat fokuserer AAU s bacheloruddannelse i politik og administration, iflg. ansøgningen, på samfundsøkonomiske, sociologiske, politologiske, forvaltningsmæssige og internationalt orienterede fag. Fagelementer målrettet økonomi og økonomiske metoder fylder mindre. Fagelementerne Samfundsøkonomi og økonomisk politik, Policy analyse: velfærdsstat og velfærdspolitik samt et specifikt forvaltningsfag udgør fx tilsammen 35 ECTS-point (Ansøgningen, s. 5). 12
Om bachelormulighederne på RUC anfører universitetet, at: Bacheloruddannelsen har næsten udelukkende introducerende fag og har f.eks. ikke samme dybde i hverken de politologiske eller de økonomiske fag, da der kun er 2 gange 10 ECTS obligatoriske fag inden for netop politologi og økonomi (Ansøgningen, s. 6). Akkrediteringspanelet bemærker, at det for uddannelser gennemført på RUC er afgørende for den faglige profil, om de studerende er to-fags eller et-fags bachelorer i fx politik og administration. Adgangskravet til bacheloruddannelsen på RUC er matematik b, mens det for den ansøgte uddannelse er matematik A. Panelet anerkender, at der på den ansøgte uddannelse vil være en større tyngde inden for fagområderne økonometri, nationaløkonomi og statistik, end det er tilfældet på RUC. Sammensætningen af bacheloruddannelserne i økonomi og statskundskab ved AU, KU, og SDU fremgår ikke af ansøgningen, men akkrediteringspanelet vurderer, at de overordnet set er sammensat af forskellige kombinationer af økonomiske og politologiske fag. Universitetet skriver, at målgruppen for uddannelsen er økonomisk teoriorienterede statskundskabsstuderende og de politisk økonomi/nationaløkonomi interesserede økonomistuderende. (Ansøgningen, s. 3). Adgangskravet til det spor på cand.oecon. bachelorerne skal have adgang til vil være en bacheloruddannelse i public policy sammensat af mindst 40 ECTS-point fagelementer fra statskundskab eller nye public policy fag og mindst 40 ECTS-point inden for fagområdet samfundsøkonomi (Ansøgningen, s. 3). En bachelorstuderende i økonomi kan i nogen grad gennem sine valgfag tone uddannelsen i retning af public policy men vil ikke, sammenholdt med den ansøgte uddannelse, kunne opnå samme tyngde inden for det politologiske område. Universitetets hensigt er, at sammensætte en bacheloruddannelse forankret i snitfladen mellem statskundskab og forvaltningsøkonomi. Set i det lys vurderer akkrediteringspanelet, at det er de relevante fagelementer, der er sammensat fra de eksisterende bacheloruddannelser i statskundskab og økonomi. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i tilstrækkelig grad adskiller sig fra det eksisterende uddannelsesudbud. Universitetet forventer, at størstedelen af bachelordimittenderne fortsætter på den public policy linje, som universitetet har til hensigt at oprette på cand.oecon. uddannelsen (Ansøgningen, s. 4). Det fremgår da også, at overgangsfrekvensen mellem BA og KA for både statskundskab og økonomi i perioden 2008-2010 er over 90 % på landsplan (Ansøgningen, s. 8ff.). Den seneste opgørelse fra Uddannelsesministeriet for det samfundsvidenskabelige hovedområde økonomi og statsvidenskab viser, at ledigheden på landsplan i 2008-2010 lå mellem 1-3 %. Den opgjorte ledighed for gruppen af dimittender fra AU, er på niveau med landsplanet (Ansøgningen, s. 11f.). Universitetet har vedlagt en opgørelse fra Akademikernes A-kasse, der omfatter ledigheden for nyuddannede cand.scient.pol., cand. polit. og cand.oecon. i perioden november 2012 til marts 2013. I denne opgørelse er ledighedstallene noget højere end i ministeriets opgørelse for 2008-2010. Blandt nyuddannede cand.scient.pol. er ledigheden således mellem ca. 25 og 37 %, mens den for cand.oecon. er mellem 24 og 31 %. For cand.polit. viser opgørelsen en ledighed blandt de nyuddannede på mellem 12 og 23 % (Bilag 3). Opgørelsen dækker 96 cand.scient.pol.er., 25 cand.oecon.er og 12 cand.polit.er (Ibid.). Universitetet anerkender, at nyere tal viser en stigning i dimittendledigheden siden 2010. Samtidig henleder universitetet opmærksomheden på, at de første dimittender fra uddannelsen - kandidatuddannelse medtaget - forventes i 2019. Hertil anfører universitetet, at den politiske regulering af samfundet er i vækst, og derfor forventer universitetet, at efterspørgslen efter public policy dimittender vil være stigende (Ansøgningen, s. 11f.). Enkelte af de adspurgte aftagere tilkendegiver, at de ikke ser et behov for uddannelsen. Det gælder bl.a. Dansk Industri, der udtaler, at: Til nogle typer af jobs vil det være en fordel, men man har også behov for de rene profiler. Man klarer sig udmærket med de nuværende uddannelser. Specialiseringen kommer bagefter og Dansk arbejdsgiverforening, der tilkendegiver, at: Der ansættes stort set ikke nyuddannede kandidater, da der typisk kræves erfaring andre steder fra. Kandidatudbuddet er generelt set fint i dag. (Supplerende oplysninger af 14. juni 2013). DJØF og Mercuri Urval peger 13
på et vist behov. DJØF udtale således: Der vil ikke være behov for mange. Derfor går øvelsen ud på at gøre uddannelsen relevant i andre brancher ved fx at få det erhvervsøkonomiske element ind i uddannelsen. Ellers risikerer man at producerer bachelorer/kand. til ledighed og Mercuri Urval udtaler, at: Der er en fordel i kombinationen mellem statskundskab og økonomi, men der er ikke plads til mange uddannelser på arbejdsmarkedet lige nu. Risikoen er, at uddannelsen kommer til at ligne en cand.polit. light. (Supplerende oplysninger af 14. juni 2013). Flere centrale aftagere tilkendegiver imidlertid også, at uddannelsens særlige fagsammensætning bidrager med noget nyt, der vil give dimittenderne særlige kompetencer til at bestride stillinger, hvor netop den politisk forståelse skal kombineres med den økonomiske. Det gælder fx Finansministeriet, og herunder Moderniseringsstyrelsen, hvor dimittenderne vurderes særligt relevante til at arbejde med at skabe tværfaglige koblinger og sammenhænge mellem politologiske perspektiver og økonomiske forståelse (Bilag 1). En lignende tilkendegivelse er kommet fra KL, der sagtens kan se fordelen ved samarbejdet mellem økonomi og statskundskab. Det er i høj grad er brug for, er kombinationen mellem den politiske forståelse og perspektivet på den offentlige sektor (fra Statskundskab) samt evnen til at anvende de økonometriske og statistiske metoder (fra Økonomi) (Høringssvar af 3. september 2013). Lignende tilbagemeldinger er bl.a. kommet fra Rigsrevisionen og aftagerpanelet for Institut for Økonomis medlem fra Skatteministeriet (Høringssvar af 3.september 2013). I en samlet vurdering af arbejdsmarkedssituation konstaterer akkrediteringspanelet, at de opgjorte ledighedstal for det relevante hovedområde i perioden 2008-2010 ikke er problematiske. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at opgørelsen fra Akademikernes a-kasse over nyuddannedes ledighed inden for området er noget højere. Samtidig lægges der vægt på, at uddannelsen er målrettet en gruppe studerende, der i den grad det er muligt, allerede i dag læser på tværs af statskundskab og økonomi. Akkrediteringspanelet vurderer derfor, at uddannelsen vil medføre en begrænset merproduktion af dimittender rettet mod det relevante arbejdsmarked. Akkrediteringspanelet vurderer, at behovsanalysen overvejende afspejler et, om end mindre, så eksisterende behov for dimittender til stillinger, hvor det centrale er en kombinationen af en politisk forståelse med økonomiske kompetencer. Der er i vurderingen lagt vægt på, at centrale aftagere fra arbejdsmarkedet, der ansætter dimittender i det faglige skæringsfelt mellem statskundskab og økonomi, er positive i deres behovstilkendegivelser. Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at den faglige profil dimittenderne fra uddannelsen vil få, adskiller dem fra andre dimittender, og panelet vurderer videre, at arbejdsmarkedssituationen i tilstrækkelig grad sandsynliggør et behov for dimittender med uddannelsens kompetenceprofil. Involvering af interessenter Universitetet har i efteråret/vinteren 2012 og sommer 2013 inddraget aftagerpanelet på Institut for statskundskab og aftagerpanelet på Institut for Økonomi, der består af henholdsvis 11 og 5 aftagere (Bilag 2). Aftagerpanelerne har deltaget ved møder, men også er blevet kontaktet telefonisk af en studentermedhjælper og per mail af studielederen i forbindelse med den behovsundersøgelse, universitetet har gennemført i forbindelse med uddannelsesforslaget (Ansøgningen, s. 7 og supplerende oplysninger af 14. juni 2013). I udgangspunktet ønskede universitetet, at oprette en 3 årig bacheloruddannelse bestående af elementer inden for fagområderne, statskundskab, økonomi og filosofi. Aftagerpanelerne tilkendegav, at filosofidelen var for omfangsrig. De efterfølgende justeringer i uddannelsesforslaget resulterede i bacheloruddannelsen i public policy (Høringssvar af 3. september 2013). Dialogen med aftagerpanelerne har indeholdt en drøftelse af, hvorvidt den ønskede faglig profil for uddannelsen findes i det eksisterende uddannelsesudbud, hvilket panelerne har vurderet ikke var tilfældet (Ibid.). Panelerne har været inddraget på baggrund af en uddannelsesbeskrivelse, en kompetenceprofil og en oversigt over uddannelsens struktur. 14
Referater fra aftagerpanelernes møde(r) fremgår ikke af ansøgningsmaterialet, men universitetet skriver, at der i aftagerpanelet på statskundskab er bred enighed om at: kandidater med en kombineret stærk økonomisk og politologisk/forvaltningsmæssig kompetenceprofil vil være meget efterspurgte til opgaver, der på en gang kræver betydelige økonomi/statistik kompetencer og en solid indsigt i den offentlige sektors funktionsmåde. (Ansøgningen, s. 7). Aftagerpanelet på økonomi er ligeledes positive over for uddannelsen, dog tilkendegiver aftagerpanelet også, at det manglende erhvervsøkonomiske element kan være en ulempe set i forhold til cand.oecon. uddannelsen (Ibid.). Ud over aftagerpanelerne, har universitetet henover vinteren 2012/13 taget kontakt til 30 potentielle aftagere. En ledelsesrepræsentant for arbejdspladsen har modtaget en mail med en uddannelsesbeskrivelse og en kompetenceprofil, og er samtidig blevet orienteret om, at de ville blive kontaktet med henblik på at gennemføre et telefoninterview. Universitetet oplyser, at hvis det ikke har været muligt at gennemføre et telefoninterview, er der blevet sendt en spørgeskemaundersøgelse (Supplerende oplysninger af 14. juni 2013). De spørgsmål, der er blevet stillet, fremgår ikke af ansøgningsmaterialet. Et uddrag af de adspurgte er: - Aarhus Kommune - Danske Regioner - Finanstilsynet - Rambøll Management - Danmarks Statistik - Deloitte - Kommunernes - Rigsrevisionen Landsforening - Dansk Arbejdsgiverforening - Danmarks Jurist - og Økonomforbund - Mercuri Urval - Skanderborg Kommune - Dansk Industri - Finansministeriet - Moderniseringsstyrelsen (Ansøgningen, s. 7ff. og supplerende oplysninger af 14. juni 2013) Universitetet anfører, at halvdelen af de potentielle aftagere tilkendegiver, at uddannelsen er relevant for deres arbejdsplads (Ansøgningen, s. 7). Da universitetet anser Finansministeriet som den mest prestigefyldte arbejdsplads for de kommende dimittender, har de bedt ministeriet om en udtalelse. Ministeriet ansætter ikke bachelorer, men har forudsat at bachelorerne har adgang til en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse. Ministeriet tilkendegiver, at uddannelsesforslaget adresserer et eksisterende behov i organisationen såvel som i løsningen af de aktuelle samfundsøkonomiske udfordringer. Mere konkret kan dimittenderne være med til at styrke sammenhængen mellem udgiftspolitik, budgetarbejde og de makroøkonomiske fremskrivninger (Bilag 1). Dog tilkendegiver ministeriet også, at i mere specialiserede funktioner med komplicerede makroøkonomiske problemstillinger, vil det prioritere kandidater med større faglig dybde i økonomi (Ibid.). I ansøgningsmaterialet fremgår uddrag af udvalgte aftageres tilbagemeldinger. Universitetet anfører, at blandt de aftagere som ikke finder uddannelsesforslaget relevant, er det gennemgående argument, at de har behov for kandidater med en mere specialiseret baggrund inden for fx økonomi. Heriblandt er Finanstilsynet og Danmarks Statistik. (Ansøgningen, s. 8 og supplerende oplysninger af 14. juni 2013). Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at kun udvalgte medlemmer af aftagerpanelet for økonomi og enkelte øvrige interessenter forholdsvist sent i processen har modtaget kompetenceprofiler for beslægtede uddannelser som baggrund for deres tilbagemeldinger (Høringssvar af 3. september 2013). Akkrediteringspanelet anerkender samtidig, at de adspurgte på det udvidede beslutningsgrundlag har fastholdt, at de vurderer et behov for uddannelsen. Universitetet skriver, at en af aftagerne har tilkendegivet, at forvaltningsret burde indgå i uddannelsen. Universitetet har dog vurderet, at det ikke ville styrke uddannelsen profil og indhold, og derfor er fagelementet ikke en del af uddannelsen (Supplerende oplysninger af 14. juni 2013). 15
Akkrediteringspanelet vurderer, at relevante interessenter har været involveret i universitetets proces med henblik på at bidrage til udviklingen af uddannelsen. Universitetets udviklings- og kvalitetssikringsproces Universitetet har ved udviklingen af uddannelsesforslaget fulgt den interne procesplan for udviklingen af nye uddannelsesforslag. Processen involverer en prækvalifikation af uddannelsesudvalget og en efterfølgende forhåndsansøgning til universitetsledelsen. Det er medtaget i vurderingen at universitetsledelsen, jf. skabelonen anvendt til forhåndsansøgning, bl.a. modtager information om uddannelsens kompetenceprofil set i forhold til beslægtede uddannelser og afdækning af arbejdsmarkedsbehovet. Den ansøgte uddannelse udgøres overvejende af fagelementer, der allerede indgår i henholdsvis bacheloruddannelsen i statskundskab og bacheloruddannelsen i økonomi. I løbet af udviklingsprocessen har aftagerpanelerne for de to uddannelser været inddraget, og der er gennemført en behovsundersøgelse blandt aftagere, som akkrediteringspanelet vurderer er relevante. Den gennemførte behovsanalyse viser, at centrale aftagere er positivt indstillet over for uddannelsesforslaget Tilrettelæggelsen af kvalitets- og udviklingsprocessen for uddannelsen vurderes at have været overvejende tilfredsstillende. Det er imidlertid kritisk, at kun udvalgte aftagere har modtaget information om beslægtede uddannelser. På et tilstrækkeligt oplyst grundlag har de dog vurderet, at der er behov for den ansøgte uddannelse. Samlet set vurderer akkrediteringspanelet på den baggrund, at universitetets udviklings- og kvalitetssikringsproces i tilstrækkeligt grad har sandsynliggjort et samfundsmæssigt behov for uddannelsen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s. 4-12 Supplerende oplysninger af 14. juni 2013 vedr. udviklingsforløbet for uddannelsesforslaget Bilag 1: Udtalelse fra Finansministeriet Bilag 2: Aftagerpanel for Statskundskab og Økonomi Bilag 3: Nyuddannedes ledighed, nov., 12-marts, 13 Høringssvar af 3. september 2013 med supplerende mail til høringssvar af 5. september 16
Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Uddannelsens fagelementer knytter an til forskningsområderne på Institut for Statskundskab og Institut for Økonomi. Institut for Kultur og Samfund bidrager i mindre grad til uddannelsen. Institut for statskundskab består af syv afdelinger, hvoraf særligt med arbejdere fra tre afdelinger vil bidrage til uddannelsen. Det er afdelingen for komparativ politik/sammenlignende politik, afdelingen for komparativ politik/politisk adfærd og institutioner samt afdelingen for offentlig forvaltning. På Institut for økonomi er det afdelingen for Micro/Macro og afdelingen for Econometrics, der bidrager til uddannelsen (Ansøgningen, s. 13f.). I ansøgningen fremgår det hvilke afdelinger, der forventes at dække uddannelsens fagelementer. Fx fremgår det, at fagelementet almen statskundskab dækkes af VIP fra afdelingen komparativ politik/politisk adfærd og institutioner. Sammenhængen mellem alle uddannelsens fagelementer, VIP og forskningsområde er uddybet i et skema, hvor VIP ernes forskningsområde(r) af relevans for uddannelsen eksemplificeres: (Uddrag af tabel 4, ansøgningen s. 15ff.) Universitetet oplyser, at alle undervisere i en given afdeling kan undervise i det fag, der udbydes af afdelingen. Derfor vil det variere fra semester til semester, hvem der konkret forestår undervisningen (Ansøgningen, s. 15). På alle forskningsafdelinger er der en afdelingsformand, som hvert semester har til opgave at melde ind til studielederen med undervisere på både obligatoriske og valgfrie fagelementer. Det sikrer, at:..aktive forskere også underviser i det relevante fagområde (Ansøgningen, s. 14). Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at fagelementet Moral Limits and the Market and the Government, som de studerende følger på 4. semester, er et godt eksempel på undervisning baseret på samarbejde på tværs af forskningsmiljøerne. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer. 17
Forskningens samvirke med praksis Universitetet vurderer, at forskningsområderne bag uddannelsen ikke er særligt professions- eller praksisrettede. Akkrediteringspanelet noterer sig universitetets vurdering. Uddannelsens tilrettelæggere Det er studienævnet for statskundskab, der har det formelle ansvar for tilrettelæggelsen af uddannelsen. Studienævnet består af fire VIP er og fire studerende. Universitetet har planlagt, at studienævnet for økonomi får en VIP med i studienævnet, og at en af de studerende fra uddannelsen i public policy ligeledes tildeles en plads (Ansøgningen, s. 17f.). Universitetet har nedsat en følgegruppe for uddannelsen, der består af VIP er fra både Institut for Statskundskab og Institut for Økonomi. Gruppens opgave er at komme med faglige input til uddannelsen og koordinere mellem de to institutter omkring uddannelsen. Det forventes, at der omkring uddannelsens tilrettelæggelse vil være et tæt samarbejde mellem studienævn, institutleder, følgegruppe og de enkelte forskningsafdelinger (Ansøgningen, s. 18). Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at de tre VIP er universitetet i tabel 4 har opført til at undervise bredt i public policy (jf. ovenstående), alle indgår i følgegruppen og dermed kan bidrage til sikringen af den faglige integration mellem statskundskab og økonomi i uddannelsens tilrettelæggelse. Set i lyset af at uddannelsen dimittender forventes at fortsætte på kandidatuddannelsen i økonomi, og ikke har adgang til kandidatuddannelsen i statskundskab, er det uklart for akkrediteringspanelet, hvorfor det formelle ansvar for uddannelsens tilrettelæggelse skal varetages af studienævnet for statskundskab fremfor studienævnet for økonomi. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges og udvikles af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. Uddannelsens VIP er Normen for de ansatte VIP er på Institut for Statskundskab og Institut for Økonomi er, at de skal undervise halvdelen af deres arbejdstid, og det følger heraf, at uddannelsen alene varetages af aktive forskere og undervisningen derfor fuldt ud er forskningsbaseret (Ansøgningen, s. 18). De studerende på uddannelsen vil i udstrakt grad have samlæsning med de studerende fra bacheloruddannelsen i statskundskab og bacheloruddannelsen i økonomi, og der vil på disse relativt store hold, være mindre mulighed for tæt kontakt til en VIP. Derimod har de studerende tæt kontakt til en VIP ved udarbejdelsen af deres valgfrie projektopgave og deres bachelorprojekt, hvor de vejledes individuelt af en VIP fra et af de to institutter bag uddannelsen (Ansøgningen, s. 19). I ansøgningen fremgår en estimeret ratio mellem VIP og studerende. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at det ikke fremgår i hvilken udstrækning, universitetet forventer at gøre brug af D-VIP på uddannelsen (Ansøgningen, s. 19). Universitetet henviser også til, at institutterne har en tradition for åbne døre, hvilket understøttes af den seneste studiemiljøundersøgelse, hvor henholdsvis 64 og 69 % af de studerende er enige i, at de fleste undervisere er nemme at opnå personlig kontakt til (Ansøgningen, s. 19). Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende i tilstrækkeligt grad vil blive undervist af VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Tabellen nedenfor viser oversigten over publikationer i perioden 2009-11, som er udarbejdet af 127 forskere som enten skal undervise på, eller på anden måde vil være fagligt ansvarlige for, uddannelsen i public policy: 18
(Ansøgningen, s. 22) Oversigten uddybes i bilag 4, hvor de enkelte VIP ers publikationer i perioden fremgår. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er af høj kvalitet, og at der er potentiale for yderligere at udvikle fagområdet i skæringspunktet mellem statskundskab og økonomi. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s. 13-20 Bilag 4: Publikationsliste Bilag 5: CV på alle undervisere på uddannelsen Bilag 7: CV på alle i hhv. studienævn og følgegruppekoordinationsgruppe 19